De smukke, duftende liljer hører til verdens ældste haveplanter. Allerede antikkens grækere havde øje for liljerne og afbildede dem flittigt på vaser og lignende, og i middelalderen var den en skattet blomst, som blev tillagt stor symbolik.

Lilium er en slægt af en større familie Liliacea. Den sidste er meget stor, mens Liljeslægten (Lilium) kun har ca. 100 arter (med underarter måske 150). Dertil kommer tusindvis af hybrider. Efter hvor nærtbeslægtede liljearterne er inddeles de i 9 divisioner.

Ved krydsninger mellem de forskellige liljearter er der opstået mange nye liljer (hybrider) og af disse er der på nuværende tidspunkt omkring 8000 registrerede. Liljer fås i alle farver på nær blå og i højder fra 10cm til 3 m. Blomsternes diameter kan være fra få cm til 30 cm. Mange liljer har en herlig duft og kun få en mindre tiltrækkende aroma.

Ikke alle liljer kan krydses med hinanden f.eks. kan Star Gazer som er en Orientalsk lilje ikke krydses med L.martagon var. album (med mindre man bruger reagensglasmetoder).

Liljer vokser kun på den nordlige halvkugle. Af de ca. 100 arter er der kun ca. 5 der ikke kan dyrkes på friland i Danmark.

De har alle blomster med 6 kronblade og et løg, hvorfra en eller flere stængler vokser op hvert forår. Beskadiges denne må man vente et helt år før man igen ser nogen nyvækst.


Sygdomme / fjender
Liljer har 2 hovedsygdomme og en fjende. 2 svampesygdomme h.h.v Botrytis (liljegråskimmel) og Fusarium (der giver løgråd) samt liljebillen som gnaver i blade og blomster og larven som optræder på samme måde og er ulækker, fordi den dækker sig med ekskrementer.

Pas på den grådige liljebille - Liljebillen, Liloceris lilii, er en udfordring for liljedyrkere. De ca. 1 cm lange, lakrøde biller går til angreb på liljerne og forvandler dem til afpillede pinde på kort tid. Senere på sommeren gør larverne dem selskab. De grådige biller skal indfanges lige fra sæsonstart. De er lette at se, men knap så lette at fange. Når de opdager en truende fare, lader de sig falde til jorden. Hold derfor hånden under planten, fang billen, og slå den ihjel. Tjek liljerne hver dag. Liljebilleproblemet kan delvist løses ved at man på de første forårsdage med solskin og lunt vejr (marts–april) går sine planter igennem for denne lakrøde bille og knuser dem. Det stopper nemlig den første angrebsbølge og forhindrer fortsatte angreb af succesive generationer.

Botrytis er normalt ikke et problem i haver med få liljer, men skimmel kan optræde i august, og så taber liljerne deres blade, som visner over nogle uger (à la kartoffelskimmel). Det betyder oftest ikke så meget på den tid af året, men det nedsætter selvfølgelig løgets mulighed for at danne endnu flere blomster til næste år. Vejen frem hvad dette angår er avl af resistente sorter. Hvad angår Fusarium er der resistente liljearter (f.eks L. henryi).

Dyrkningstips:

Nogle liljearter er nemme mens andre er næsten umulige at dyrke og kun for rigtige liljeentusiaster. De fleste liljer laves i Holland og de har alle opadvendte blomster for at kunne pakkes. Det er derfor også disse liljer der hyppigst udbydes til salg. Ofte er de ikke gode haveliljer.

Nogle liljer trives bedst i sol, andre i halvskygge. Andre foretrækker kalkholdig jord, mens andre igen skal stå i surbundsbedet.

Martagonliljer er ret nemme at have med at gøre og liljebillerne er ikke så glade for dem. Sæt dem i halvskygge og planterne kan passe sig selv i en menneskealder.

Asiatiske liljer er også nemme, men de kræver fuld sol og almindelig havejord.

De Orientalske kan dyrkes på et halvskygget sted i sur jord, men egner sig eminent godt til dyrkning i en stor potte.

De orientalske liljer har større blomster og længere holdbarhed som afskårne end alle øvrige liljer. De dufter skønt og blomstrer i juli og august. De udvikler sig bedst i fuld sol og i velgødet og veldrænet, ikke for kalkrig jord. De vil gerne have skygge ved basis. De er fine imellem andre stauder og lokker masser af sommerfugle og humlebier til med deres dejlige duft. Kan også dyrkes i surbundsbede imellem rhododendron og andre surbundsplanter. Lægges i ca. 15 cm. dybde. Fuldt vinterhårdføre.

Liljer er også gode at dyrke i krukker, hvor de gør sig flot, hvis man lægger flere løg sammen.

Liljer er løgplanter, der dyrkes som stauder i haven. Når løget er på plads, spirer det trofast hvert forår for at blomstre midt på sommeren. Efter blomstringen visner planten ned og samler nye kræfter i løget indtil næste forår.

Det er vigtigt, at du lader liljerne visne ned af sig selv efter afblomstring. Du bør dog knibe de visne blomster af, så planten ikke bruger energi på at sætte frø, men i stedet samler energi i løget.

De liljer, du dyrker i haven, er hårdføre og tager altså ingen skade af vinterens kulde - en undtagelse er dog Lilium Longiflorum, der har det bedst i drivhus eller vinteropbevaret inden døre i potte. Men ellers er der normalt ingen grund til at grave løgene op om efteråret. De har det bedre under jorden, hvor de ikke risikerer at tørre ud. Et liljeløg bliver efterhånden til mange. Det betyder, at løgene efter nogle år kommer til at ligge for tæt, og da skal du alligevel ud med spaden. Grav løgene op, del dem, og plant dem straks igen.

Herefter behandles liljerne som stauder. Det er nødvendigt at vande i tørre perioder, og et nærende jorddække af velomsat kompost er guf for liljerne. (Uddrag fra http://www.aagesenshave.dk/47134707 og John Lykkegaard Haslev på http://www.havenyt.dk/forum/prydhaven/723.html