Moschataroser
Min have | Historiske roser | Nyere roser |
Engelske roser i haven | Rosenlitteratur |
I denne gruppe finder vi nogle dejlige roser, der er vidt forskellige i vækst og blomsterform, men som alle har deres blomstervillighed og charme til fælles. Langt tilbage er de i familie med Rosa moschata, som man finder vildtvoksende under noget varmere himmelstrøg.
Rosa moschata dufter, og denne egenskab er videregivet til nogle af hybriderne. Moschataduften er endog af nogle beskrevet som erotisk stimulerende. Blomsterne sidder i klaser eller toppe, nogle får dekorative hyben, og højden af buskene varierer mellem 0,8 og 2 meter. De blomstrer på etårige grene, så selvom de skulle fryse tilbage bliver der altid blomster.
Beskæringen om foråret består i at fjerne frost beskadigede grene. Hvis vinteren har været mild, kan man forsøge at bygge busken op og derved få en stor og fantastisk blomstrende busk - det kan blive et syn for guder.
Husk for en sikkerheds skyld vinterdækning. Denne gruppe roser behøver mere gødning end engangsblomstrende roser.
| |
Trier. |
Ghislaine de Féligonde - en meget populær moschatarose |
Se mine Moschataroser i haven i Troldkær her
Sidst opdateret 12-10-2008