Tilbage til forsiden Min have     Billeder fra min have     Min rosenhave     Mine roser     Mine engelske roser     Historiske roser     Alle Austinroser alfabetisk     Alle Austinroser kronologisk     Rosenlitteratur     Rosenlinks Rosengrupper Roserne er opdelt i følgende hovedgrupper:      - se mine roser opdelt i grupper her Albaroser Albaroserne er en gruppe af hårdføre og sunde roser, der blomstrer om sommeren i sarte farver fra rosa til hvid. Næsten alle har en fin duft, ikke så anmassende, men meget delikat. Højden på de flerstammede buske varierer fra 1,2 til over 3 meter. Bladene er forholdsvis store, ofte med et lidt gråblåt skær i det grønne, og de sarte nuancer fra blomsterne står ualmindelig smukt til bladene. Bourbonroser Bourbonroserne er en rosengruppe, der havde sin storhedstid i 1800 tallet, men som nu er ved at komme på mode igen. Den første bourbonrose blev til ved en naturlig krydsning mellem Rosa chinensis og Rose des Quatres Saisons på øen Île de Réunion. Under Bourbonroser finder vi typiske Bedroser, høje buske, ja selv slyngroser, nogle remonterer, mens andre har en overdådig blomstring en gang om sommeren. Næsten alle har en vidunderlig duft.Louise Odier Centifoliaroser Rosa centifolia  (betyder rose med 100 kronblade) opstod i Holland under 1500-1600 tallet og  blev vores forfædres store favoritter, hvilket vi kan se af alle de malerier der er udført i perioden.  De er hårdføre og har en overhængende vækst, højde mellem 1 og 1,5 meter. Blomsterne er fyldte  og med rette berømt  for deres dejlige duft. Farverne er i hovedsagen varme nuancer af rosa, men også purpur, lilla, hvide, og røde kulører findes. Blomstringstiden er om sommeren. Damascenerroser Damascenerroserne (roser fra Damaskus) er af meget gammel oprindelse. De har helt fra oldtiden op til vore dage været brugt til fremstilling af parfume og rosenolie. Ud over deres skønhed og mangfoldige blomster, kendes de især på deres uforlignelige og stærkt æteriske duft. Blomsterne har næsten altid en dejlig klar rosa farve, og forekommer ofte i mindre klaser. De purpurrøde nuancer savnes. Generelt har denne gruppe roser store bagudrettede torne, bladene er store og ofte med grågrønne nuancer. Damascenerroserne er normalt stærkt duftende, og højden ligger mellem 1,2 og 1,5 meter. Af de ca. 300 forskellige sorter man registrerede i 1850 har man måske kun bevaret en tiendedel i dag, men til gengæld er det roser med mange kvaliteter.  Gallicaroser Den vilde gallicarose vokser i  Mellem- og Sydeuropa. Det er en hårdfør busk på ca. 90 cm med mange små torne på grenene. Disse egenskaber går igen hos mange af de forædlede gallicaroser. Allerede i den græske oldtid kendte man disse roser, og det er en af de ældste af de historiske rosengrupper, men mange af de sorter, som vi dyrker i dag, stammer dog fra 1800-tallet. Farverne spænder fra mørk purpur over rød til rosa og hvid.  Rosa Gallica officinalis (Apotekerrosen)kom til Danmark sammen med munkene. Den blev anvendt til medicin mod mange forskellige sygdomme, og har været særlig effektiv mod skørbug på grund af det store C vitamin indhold i hybenet. Næsten alle Gallicaroserne har en dejlig og rig duft. Højden på Gallicaroser svinger mellem 0,9 og 1,2 meter, nogle få sorter kan nå 1,5 meter, men generelt er roserne i denne gruppe mindre end hos Rosa alba og Damaskroserne. Gallicaroserne er nemme at passe og kan klare sig i en temmelig dårlig jord. De tåler plantning selv i fuld sol, og placering i halvskygge vil normalt ikke hæmme væksten. Kinaroser (Rosa chinensis) Her har vi en gruppe roser, der kan føre sin slægtstavle hele 4000 år tilbage til det gamle Kina. Det første eksemplar kom til Europa 1752, i hvert fald havde den svenske botaniker Carl von Linné (1707-1778) sorten Old Blush i sin samling det år. Generne fra Kinaroserne har haft en enorm betydning for vore moderne roser. De har tilført evnen til at blomstre næsten uafbrudt, ømfindtligheden mod frost har vi måttet tage med, men uden kinarosen havde vi kun få remonterende roser i dag.  Mosroser (Rosa muscosa) Mosroser er roser, der har en mærkelig udvækst på knopper, stængler og i nogen tilfælde også på bladene. Det ligner mos og opstod på en Centifolierose før 1696 ved en forandring af arveanlæggene. Når man berører mosset afgives der en dejlig balsamduft, som kan hænge på fingrene i lang tid. Mosrosebuskene varierer i højde fra 0,6 til 2 meter. Nogle Mosroser remonterer (d.v.s. blomstrer igen), dette skyldes sikkert gener fra Rosa chinensis, og man kan i de sorter se den moderne rose krybe sig ind på de gamle roser, hvorved noget af deres rene "uskyld" forsvinder. Ikke desto mindre har de fleste mosroser en skønhed og charme som man ikke finder i en anden rosengruppe. Vidunderlig duft som får en ekstra dimension fra balsamduften i mosset. Farvenuancerne svinger mellem det mørkt røde over rosa til hvidt. Portlandroser Oprindelsen af disse dejlige roser er man ikke helt sikker på, men de fortjener bestemt deres egen gruppe. Fælles for dem er deres villighed til at remontere (dvs. blomstring flere gange i en sæson). De øverste blade sidder tæt til blomsten og kan næsten virke som skuldre. Væksten er forholdsvis lav og de egner sig derfor glimrende til mindre haver. Mange i gruppen kan med fordel plantes i krukker, og kan derfor anvendes i små gårdhaver eller på større altaner. Farverne går fra karminrød med purpur over rosa til hvid. Blomsterne er, på nær hos arten The Portland, tæt fyldte, og et specielt kendetegn er, at de inderste kronblade bøjer sig mod centrum, selv når blomsten er fuldt udsprungen. Alle har de duft, nogle endda så intens, at den kan konkurrere, selv med damascenerroserne. Remontantroser Disse roser hører til gammeldags roser, selvom det er en forholdsvis ung gruppe, med den ældste nulevende sort Baronne Prévost fra 1842. Remontantroserne er opstået ved krydsning af flere forskellige rosengrupper. De vigtigste er Bourbonroser, Portlandroser, og Kinaroser. Remontantroser er sædvanligvis buske mellem 1 meter til 1,5 meter med en lidt stiv og opret vækst med stærke grene. Blomsterne sidder normalt en eller få sammen på en stilk. Duften er, på nær nogle få undtagelser, stærk.  Farverne går fra mørkerød, purpurrød, rød, rosa, hvid, men der findes ingen gule remontantroser. Blomsterne er tæt fyldte, og har det charmerende gammeldags udseende.  Modsat de moderne roser, har disse roser en ekstra dimension med deres uforlignelige duft.  Moschataroser I denne gruppe finder vi nogle dejlige roser, der er vidt forskellige i vækst og blomsterform, men som alle har deres blomstervillighed og charme til fælles. Langt tilbage er de i familie med arten Rosa moschata, som man finder vildtvoksende under noget varmere himmelstrøg. Rosa moschata dufter, og denne egenskab er videregivet til nogle af hybriderne. Blomsterne sidder i klaser eller toppe, nogle får dekorative hyben, og højden af buskene varierer mellem 0,8 og 2 meter. De blomstrer på etårige grene, så selvom de skulle fryse tilbage bliver der altid blomster.   Moderne storblomstrede roser Denne form på blomster blev højeste mode og indbegrebet af en rigtig rose i det 20. Århundrede. Nu er moden ved at svinge tilbage til de charmerende gammeldagsformede blomster igen, men der vil altid være tilhængere af den klassiske theroseform. I denne gruppe finder vi nogle af de største salgssucceser som Peace, Super Star og Ingrid Bergman.  Storblomstrede rosers knopper er ofte aflange, blomsterne fyldte med et højere centrum under udspring. Desværre mangler denne gruppe helt duft.   Engelske roser - Austinroser De Engelske Roser er forædlet af David Austin Roses i England, efter en genial ide om at forene de gode egenskaber fra gammeldags roser, med de moderne rosers mulighed for at være i blomst fra juni til frosten.  Blomsterformen er ofte romantisk, med de store runde blomsterhoveder som vi kender dem fra gamle malerier.  Generne fra de gammeldags roser gør denne gruppe meget hårdfør og erfaringen har vist, at de klarer vinteren betydeligt bedre end de fleste moderne roser. Farverne spænder over hele spektret, fra det mørkeste purpur til det sarteste rosa, og fra hvidt til gult, lilla, abrikos, ja selv grå nuancer findes. Næsten alle Engelske Roser har arvet den vidunderlige duft fra de gammeldags roser, som i en periode næsten var gået tabt hos de almindelige moderne rosensorter.   Buskroser Under denne gruppe finder vi nogle af de oprindelige arter med deres nærmeste hybrider, samt moderne buskroser, som inkluderer de hårdføre nye remonterende Canadaroser. Det er en gruppe med stor forskellighed. Noget  af det mest indtagende kan være den enkle rosenblomst med sine 5 kronblade. Mange roser, som blomstrer på denne måde får senere fantastisk flotte hyben, og det på en tid af året, hvor man glæder sig særligt over farvespillet.   Pimpinellifolia Rosa pimpinellifolia hedder Klitrose på dansk, og vokser vildt mange steder langs vor kyster. I begyndelsen af 1800 tallet begyndte nogle skotske gartnere at udsøge og fremelske forskellige sorter i pimpinellifolia. Der var sikkert brug for nogle hårdføre roser til det udsatte klima i de skotske bjergegne. Det er noget vi i dag har glæde af, for nogle af sorterne har overlevet, og kan dyrkes langt nord på i Skandinavien. Det er en usædvanlig hårdfør rose, der ofte sætter rodskud. Blomsterne er flødefarvet, og hybenet er sort. Selv om de fleste Pimpinenellifoliaroser kun blomstrer en gang i et begrænset tidsrum, er det ofte om foråret, hvor det bringer ekstra glæde, da mange andre roser endnu ikke har startet blomstringen. Et ekstra plus bemærkes først om efteråret, hvor mange af sorterne får en meget flot høstfarve på bladene.   Rugosa (Hybenroser) "Rynket rose" eller "Hybenrose", som Rosa rugosa hedder på dansk, er en ualmindelig hårdfør og sund rose. Den er kommet til Europa fra Japan i slutningen af 1700 tallet, og har siden fundet så gode vækst betingelser her, at man i dag ofte kan finde den som vildtvoksende i den danske natur. Mange forædlere har anvendt Rosa rugosa i arbejdet med at finde nye sorter, og det er virkelig lykkedes over al forventning. Denne form for forædling udføres også i vore dage, og man har fået mange værdifulde roser ved at anvende Rosa rugosa.   Slyng- og klatreroser Hos slyngroserne findes roser, der varierer i højden fra 1,5 til over 10 meter. Slyngroser er ikke en botanisk klassifikation, men en samling af høje eller lange roser. De stammer hovedsagelig fra Multiflora og Wichuraianahybrider, men også Rubiginosa, Sempervirens, Foetida med flere har gener i denne gruppe. Nogle er velegnet til espalier, andre til pergola, mens andre kan anvendes til at dække mindre pæne bygninger, hønsehus, garage, eller lignende. Der er nogle sorter, som egner sig fortrinligt til at slynge sig op i træer, og andre igen kan bruges til at vælte over hegn og mure. Der findes også sorter, der på grund af bløde bøjelige grene egner sig til Bunddækkeroser. Nogle af sorterne er engangsblomstrende, men giver da, i den tid de udfolder sig, et så fantastisk syn, at det kompenserer fuldt ud. Ofte kommer disse roser også med flotte hyben senere på året. Buketroser / Polyantharoser Polyantharoser (her kaldet buketroser) er en krydsning mellem Rosa multiflora og Rosa chinensis. Senere, da man krydsede med thehybrider opstod en ny gruppe, der kaldes Floribunda. I denne gruppe har vi lave roser, der blomstrer i klaser. Det er roser, der er kendt for deres villighed til at blomstre næsten uafbrudt, og i denne gruppe vil man kunne se hele farvespektret repræsenteret.     Tak til Knud Pedersen for tilladelse til at kopiere tekst og billeder fra hans fremragende hjemmeside www.rosenposten.dk, hvor der er mange flere billeder og rosenbeskrivelser. Og tak til Peter Jordt , hvis hjemmeside www.subrosa.dk foruden rosenbeskrivelser og -billeder  også indeholder artikler, gode råd samt gode rosenlinks.   Sidst opdateret 1.11. 2011