Marius Munks slægtsbog Min fars søskende Marius Munks erindringer Bobergs slægtstavle Navnet Munk Kristoffer Munks efterkommere Slægten Munk
Slægten Gesmell Slægten Tamstrup Slægten Wiirenfeld Slægten Fædder Slægten Leth Slægten Spliid Slægten Riber Slægten Rhuus Skipper Clements slægt
Skipper Clement's historie - Grevens Fejde 1534-1536
Klement (Clement) Andersen Munk "Skipper Clement" (13. november 1485, Vedsted, Aaby Sogn – 9. september 1536, Viborg).
Clement blev født i Vedsted, Vendsyssel i en selvejerbonde-familie. Han var sandsynligvis søn af selvejerbonden Anders Klementsen Munk (af slægten Vinranke-Munk)og Anne Andersdatter Kjæruff. Som voksen blev han en rig og agtet købmand i Aalborg og senere skipper og viceadmiral under Christian 2, men mest kendt er han for sin rolle i Grevens Fejde.
Den danske bonde og selvlærte historiker Peter Dyrskjøt siger om Clement, at han var en rig bosiddende Mand i Aalborg, havde selv baade Skibe, Gaarde og Gods og besejlede baade Østersøen, Lybeck, Riga, Reval og vidt om, og i Vestersøen ad England, Nederland Frankrige og Spanien, og konvojerede mange og var en meget fornem og agtet Mand, før han ingav sig i den lybske Rebellion. … han forraadte baade sig selv og Kjærulferne ved sine daarlige Krigsanslag”. Selvfølgelig har Dyrskjøt ret - for Clement var af adelig æt, men han var også også bonde, købmand og handelsmand.
Herunder vises forskellige skibstyper fra 1300- til 1500-tallet: - se http://www.forsejl.dk/old/middelalder/skibe.htm
Portugisisk karavel fra 1400-tallet Kogge (krigs- og handelsskib o.1400) Galiot 1500-1600 (fragtskib)
Baggrunden for Grevens Fejde:
Christian d.II.førte borgervenlig (det vi i dag ville kalde folkelig) politik med støtte til næringsliv og handel. Han havde haft mange stridigheder med adel og rigsråd, men bondestanden huskede ham for nogle bondevenlige landbolove, der ydede fæstebønderne en vis beskyttelse mod misbrug fra herremændenes side. Det gav naturligvis modstand i adelige og gejstlige kredse, da deres magt formindskedes. I 1521 gav Christian d. II - efter nederlandsk forbillede - købstæderne eneret på al handel. Adelen kunne nu ikke handle med egne varer, men måtte indordne sig reglerne. På det kirkelige område var det ikke længere tilladt at appellere domme til paven i Rom. Det formindskede kirkens uafhængighed af kongemagten. Christian d. II var derfor en ganske upopulær Konge hos de gængse magthavere. Men ikke hos bønderne og Klement Andersen i Nordjylland.
Da Christian II.'s trone begyndte at vakle under ham, indgik Kristians halvgamle farbror Hertug Frederik en alliance med utilfredse medlemmer af den danske adel. Den 8. marts 1523 erklærede hertug Frederik kongen Christian II. krig, og allerede 18 dage senere hyldedes Frederik som konge i Viborg under navnet Frederik den Første, og Kristians almuevenlige love blev straks afskaffet igen.
I 1523 var Christian 2. sendt i landflygtighed, og da han forlod Danmark den 13. april, underskrev Frederik sin håndfæstning med adelen, og lod sig hylde som Frederik 1. af Danmark og Norge. Kristian forsøgte i 1531 at generobre magten, men blev fanget og sat i fængsel i Sønderborg slot, selv om man havde lovet ham forhandling og frit lejde. Der sad han gemt hen, da Frederik den Første døde i 1533.
Christian den 2. Frederik den 1. Christian den 3.
Landet var nu uden konge og styret af rigsrådet. Rigsrådet, der bestod af de betydeligste af landets adel og den katolske kirkes bisper, havde magt til at vælge en ny konge, men på en herredag i København udsatte man kongevalget og så tiden an. Man ville meget nødig vælge gamle Frederiks ældste søn, hertug Christian, da han var ivrig tilhænger af Martin Luther og nok ville gøre op med den katolske kirke, hvis han blev konge. Christian var ikke umiddelbart villig til at overtage kronen på Rigsrådets betingelser.
Hansestaden Lübeck forsøgte at udnytte, at det danske rigsråd ikke havde valgt en ny konge efter Frederik 1.'s død, til at styrke Lübecks indflydelse i Østersøen, og så nu en mulighed for, at få den gamle kong Christian 2. genindsat. Lübecks hærfører grev Christoffer af Oldenburg, der var halvfætter til Kristian den Anden og som lagde navn til den opståede borgerkrig, erobrede i løbet af sommeren 1534 Sjælland og Skåne med det formål at genindsætte den fængslede Christian 2. på den danske krone. Rigsrådet, der bestemt ikke var interesseret i at få den gamle konge tilbage, måtte nu anmode Frederik 1.s søn, Christian 3., om at overtage den ledige trone, og Christian 3. blev indsat som konge i Jylland.
Som tilhænger af Christian 2. havde Skipper Clement allerede fra 1525 ført sin egen søkrig mod kongens fjender. Han gjorde i 1525 mytteri mod Frederik 1. og blev fribytter, der ernærede sig ved kapervirksomhed i de nordiske farvande i Christian 2.'s tjeneste mod sin gamle konges fjender. Han sluttede sig senere til grev Christoffer af Oldenburg.
Grev Christoffer af Oldenburg Stygge Krumpens gravsten i Mariager Klosterkirke
På et møde i København i sensommeren 1534 var grev Christoffer og vendelboen Skipper Clement blevet enige om, at skipperen skulle forsøge at rejse nordjyderne til at gøre oprør mod kong Christian. Og da Aalborg på den tid var Jyllands vigtigste handelsby, og det var herfra Clement nogle år tidligere havde drevet omfattende handel med sine skibe, var det naturligt for ham at vælge byen som udgangspunkt for en rejsning af bønderne i Nordjylland. Den 14. september stævnede Clement med sine skibe ind i Aalborg havn, hvor han kun blev mødt med ganske lidt modstand, og som han straks indtog. Et af skibene i Clements flåde tilhørte Stygge Krumpen, og man har formodet, at det var blevet kapret af skipperen. Men med det kendskab, vi har til Stygges generelle had til adelen, kan det bestemt ikke udelukkes, at bispen havde stillet materiel til rådighed for bønderne og borgerne.
Borgerkrigen var nu en realitet og i september 1534 rejstes et omfattende bondeoprør i Nordjylland under ledelse af Skipper Clement. Clement indledte krigen i Vendsyssel. På få uger rejste han bønder og borgere i hele det nordlige og vestlige Jylland til oprør til fordel for Christian 2., og forbavsende hurtigt rejste bønderne sig fra Skagen til Gudenåen og langs vestkysten ned til Varde. I løbet af en måned var Skipper Clement herre over både Børglum og Viborg stifter.
Clement forvandlede den i begyndelsen ret svage bondeopstand til en revolutionskrig, hvor borgere og bønder søgte udløsning for al deres indestængte vrede over for overklassen. De nordjyske bønder, der fulgte Skipper Clement, har nok ikke kæmpet så meget for Christian 2.s skyld som for at få afskaffet de hårde byrder, der var pålagt dem af magthaverne. Bøndernes indestængte had til adelen fik undervejs en lang række jyske herregårde til at gå op i luer. Overalt blev de katolske prælaters og herremændenes gårde plyndret og brændt. Hæren søgte ihærdigt efter biskop Stygge Krumpen, der specielt var lagt for had.
Således blev Klarupgård og Hjermslevgård, som adelsmanden Bagge Pallesen Griis havde til Len af Bispedømmet, nedbrændt af Skipper Clements bondehær, og bedre gik det ikke med Bispens Gårde: Sejlstrup, Voergaard og Birkelse. Stygge Krumpen, der opholdt sig på Voergaard Sammen med sin Frille Elisabeth Gyldenstjærne, undslap kun de ophidsede Bønder ved at skjule sig i en bageovn.
Bagge Griis var ikke hjemme, da hans Gård blev brændt, men da han erfarede, hvad der var sket, rejste han til Aalborg for at få Klement i Tale, idet han foregav at ville slutte sig til dennes Parti. Dette kunde være meget naturligt, da Griis tilhørte Lavadelen, der nærmest havde Interesser fælles med Selvejerbønder, og hans Fader betegnes da også I 1532 som "en Bonde" i Han Herred, ligesom hans Broder Niels må antages at have stået på Bøndernes Side i denne Fejde.
Men det var dog Langt fra Griis's hensigt at slutte sig til Bondepartiet; tværtimod forsøgte han, da han fik Klement i tale, at dræbe denne med sin Daggert; men Klement bar altid et Panser under trøjen, så Attentatet mislykkedes. Så mærkeligt det end lyder, var Bagge Griis dog nær sluppet godt fra dette Forsøg på at myrde Klement; det lykkedes ham at komne på en Hest og undslippe sine Forfølgere, men under Flugten slyngede En Skomager ved Navn Peder Beeske en Tagsten i Hovedet på ham, og han blev derved så stærkt såret, at han senere fandtes død i Hasseris Kjær.
Klement sendte Brev til Thyboerne med Opfordring om at slutte sig til hans Parti, idet han samtidig truede de Modvillige med at ville hænge dem. Under Anførsel af en Oluf Duus bredte Rejsningen sig også her, og Klement fik i Løbet af kort Tid det nordlige Jylland i Sin Magt, og adskillige Adelsmand her sluttede sig til Ham. Hvis Grev Christoffer ved denne Tid kunde have Støttet Klement med en nogenlunde antagelig Krigsmagt, vilde han sandsynligvis hurtigt kunne have Underlagt sig hele Jylland; men fraregnet en lille Troppeafdeling har Greven vist ikke kunnet afse Mandskab i dette Øjemed.
Imidlertid samlede den jyske adel sig i Aarhus Under anførsel af Erik Banner til Asdal og Holger Rosenkrans til Boller og det besluttedes, at adelen med deres Svende samt en Fane Rytteri under anførsel af Jost v. Gladebeck, skulle gå mod Aalborg for at Bekæmpe Klement. De jyske adelsmænd forsøgte at knuse oprøret med et modangreb ved det berømte slag ved Svendstrup syd for Aalborg omkring Lere Siig, umiddelbart op ad Hærvejen. Adelshæren med danske og holstenske ryttere og fodfolk blev samlet i Randers og besluttede at nedkæmpe bøndernes oprør uden at afvente de 2000 landsknægte, som hertug Christian havde lovet at sende til hjælp. Adelshæren overnattede i Svenstrup, og den 16. oktober 1534 om morgenen tog Skipper Clements bondehær, forstærket med landsknægte fra grev Christoffer, i alt cirka 600 mand, opstilling på højderne nord for Svenstrup. Adelshæren blev fanget i mosedragene ved Hærvejen – Lere Sig.
Slaget ved Svendstrup Mose den 16. oktober 1534
Den primitivt udrustede bondehær fik lokket det tungt udrustede adelsrytteri ud i de lavtliggende enge, så hestene kom til at sidde fast
i mudderet. Bønderne gik fortrinsvis efter de adelige ryttere, der var iført rustning, og med de såkaldte vendelbopigge stak de hestene ihjel og bankede adelsmændene til døde. Den jyske adelshær led et knusende nederlag - 14 fremtrædende jyske adelsmænd herunder bl.a. de to anførere af adelshæren, blev dræbt og et ukendt antal fodfolk faldt på adelshærens side, og de overlevende flygtede til Randers. I et par måneder derefter beherskede de oprørske bønder store dele af Nørrejylland.Adelens stilling var på dette tidspunkt meget kritisk, men uheldigvis for Clement og bondehæren sluttede den nyvalgte Christian 3. fred med Lübeck og fik derved frigjort den hær af lejesoldater, der havde forsvaret hertugdømmet, og kunne nu rette hele sin styrke mod de nordjyske bønder. Under ledelse af Frederik 1.s gamle feltherre Johan Rantzau trængte hæren på rekordtid op gennem Jylland, og de nordjyske bønders oprør blev knust af Rantzaus professionelle soldater. Hans styrker bliver opgivet til 2000 ryttere og 5500 landsknægte foruden en del rytteri, anført af Erik Banner.
Skipper Clement's bondehær blev splittet og jaget på flugt af Rantzaus hær, og de resterende styrker blev indesluttet i Aalborg, som faldt efter få dages belejring den 18. december 1534. Skipper Clements forsvarere, mellem 7-800 mand, blev hugget ned, hvorefter byen blev givet fri til plyndring. Det fortælles, at der den dag blev dræbt over 2000 mennesker i Aalborg, og blandt dem var der mange fornemme bønder fra Vendsyssel og Himmerland, samt fremtrædende borgere fra Hjørring og Aalborg.
Det lykkedes i første omgang den sårede Skipper Clement at flygte, men han blev blev nogle dage senere forrådt af en bonde og taget til fange i Storvorde øst for Aalborg. Klement blev udleveret til Johan Rantzau, hvorfra Han førtes til Hertug Christian på Gottorp og senere til Flensborg Slot, hvor han indespærredes i en Underjordisk Hvælving. En Gesandt fra Danzig, som her fik Lejlighed til at se ham, sagde, at han så meget modfalden ud, "ret som en Ulv, der sidder Fangen i en Ulvegrav". Senere blev fængslet forlagt Til Koldinghus, og lørdag den 9. september 1536 blev han henrettet på Viborg Landsting vest for Byen. Hans afhuggede Hoved blev opsat på en 12 Alen høj Stang og prydet Med en Blykrone (som indtil Branden 1726 sås ophængt på Muren af et af de til Viborg Domkirke hørende kapeller), og kroppen blev parteret og lagt på fire stejler.
Skipper Clements bondeoprør blev det sidste i Danmark.
Skipper Clement i fængsel (med blykrone på hovedet) Skipper Clements henrettelse i Viborg 1536. Stik fra 1574
