Til Forsiden

 

 

 

Slægten Munk

Slægtstavle i lige opadgående linie – i oversigtsform:

 

1.Laust Nielsen Tamstrup, 1599-1675, g.m. Karen Pedersdatter Graft, forpagter af gården Haven

 

2.Niels Sørensen 1616- 1672, g.m. Margrethe Lauridsdatter Tamstrup, datter af L.N.T. Rådmand i Sæby

 

3.Søren Nielsen 1660- 1730. G.m. Birgitte Ottesdatter. Købmand og Byfoged i Sæby

 

4.Niels Sørensen 1686- 1762, g.m. Ida Marie Gesmell 1688-1774. Tolder og landfoged på Læsø, ejer af Lerbæk; hans børn bærer navnet Wiirnfeld

 

5.Birgitte Ottonia Wiirnfeld, g.m. sognepræst Søren Anker Munk i Børglum, Kornum og Løgstør 1716-1787, søn af købmand i Horsens Niels Jensen Munk d. 1733

 

6.Niels Severin Munk 1762-1837, forpagter på Rydhave, Ejer af Vejbjerggård, sidst af Charlottenlund. G.m. Johanne Elisabeth Hansen

 

7.Søren Anker Munk 1798-1873, Charlottenlund, siden Hårby. G.m. Anne Marie Cathrine Christensdatter 1808-1887

 

8.Jens Christian Munk 1838-1913. Gårdmand i Sejling, g.m. Mette Marie Nielsen 1843-1883

 

9.Marius Munk f. 29.6.1876, død 1950. G .m. Anne Ottilia Olsen 1880-1950. Hjælpelærer i Assing ved Kibæk 1.10.1898-forsommer 1899. Andenlærer i Bybjerg 1899-1902. Enelærer i Grættrup 1902-1910. Førstelærer i Sjelle 1910-1917 og i Høve i Odsherred 1917-1946. Død i Asnæs 1950. Begravet på Asnæs Kirkegård.

Se siden: Marius Munks erindringer

 

10.Søren Anker Munk(min far), f. 10.1.1907 i Grættrup. Død 30.11.1961. G .m. Christine Petersen (f. 15.12.1907, død april 1980).

Søren Anker Munk var løjtnant i flyvevåbnet, hvor han i en årrække stod i reserven. Assurandør i Hillerød, depotbestyrer for KKKK i Kolding, 1945-ca. 1960 selvstændig erhvervsdrivende, derefter salgschef i Fa. S.A.Christensen, der forhandlede Mercedes-biler. Død ved en bilulykke 30. nov. 1961. Begravet på Kolding Søndre Kirkegård. Gravstedet er nedlagt.

 

Se siden: Min fars søskende (Marius Munks efterkommere)

 

De første 4 generationer af slægten hører hjemme i Vendsyssel og stammer fra Laust Nielsen Tamstrup (se nedenfor), f. 1599 i Sæby, død 1675

i Sæby, Hjørring amt , g.m. Karen Pedersdatter Graft, f. 1600, Sæby, død efter 1671.

 

 

 

Stamtavle i lige opadgående linie - uddybet

 

1. Laust Nielsen Tamstrup, g.m. Karen Pedersdatter Graft. Forpagter af gården Haven i Tårs sogn. De første 4 generationer af slægten hører hjemme i Vendsyssel. De havde ingen sønner, men datteren Margrethe Lauridsdatter Tamstrup giftede sig med:

 

2. Niels Sørensen 1616- 26.8. 1672, Rådmand i Sæby. Han stammede fra Riber-slægten, men han og hans efterkommere brugte ikke navnet Riber. Niels Sørensen var købmand på Søndergade i Sæby. Han han drev bl.a. klædehandel og var i 1571 byens største skatteyder. Han blev rådmand 13.9.1653 og aflagde eden i overværelse af lensmanden på Sejlstrup. Underskrev suverænitetsakten 1661. Han gav i 1648 sin hustrus stedfar Gert Hermansen Gesmell arveafkald. Gift 1.gang 1648 med Kirsten Steffensdatter (f. 1616, død før 1653). Datter af købmand Steffen Madsen og Anne Nielsdatter, Sæby. Ingen børn.

 

Gift 2. gang (o. 1658) med Margrete Lauridsdatter Tamstrup (1625-1704), datter af ovenstående Nr. 1: Laurids Nielsen Tamstrup(1599-1675), købmand i Sæby og Karen Pedersdatter Graft.

 

Niels Sørensen og begge hans hustruer er begravet i Sæby kirkes kor, hvor der er Gravsten samt Epitafium med Billeder af ham, Hustru og børn. Niels Sørensen og hans børn kaldte sig ikke Riber, og hans søn fik moderens navn Tamstrup. Det var almindeligt dengang. Senere generationer kaldte sig Wiirnfeld.

 

3.Søren Nielsen [Tamstrup] 1660- 1730. Købmand og Byfoged i Sæby. Han var på den tid den eneste velstillede mand i Sæby (Boberg).Om Søren Nielsen siger stiftamtmand Jørgen Bille 1730: ”Byfoged udi Sæby er nogle og halvfjerdsindstyve år, haver ej nogen tid været meget lovkyndig, men passerer for en ærlig mand, på det nær hans svogre, som er tvende sønner og tvende døtres mænd, have bragt ham til at begå store fauter [fejl] ved rettens administration samt byen at håndhæve og gouvernere, som regeres så slet, at hans egne børn haver alle de midler og handel, som er ude i byen, og de andre borgere ej haver salt til et æg; videre end han og børnene vil unde dem. Byfogdens løn er, som andre betjenteres tjeneste, som betjener retten, så liden, at en fattig ærlig karl, som ville gøre ret, ej kan leve deraf, des årsage administreres retterne som rettens betjentere deres forstand og nødlidenhed for godt befinder.” G .m. Birgitte Ottesdatter.

 

 

4. Niels Sørensen 1686- 1762, g .m. Ida Marie Gesmell 1688-1774. Købmand i Sæby, kancelliråd, tolder og landfoged på Læsø og til sidst ejer af gården Lerbæk i Elling sogn og Skårupgård mellem Frederikshavn og Sindal (Tolne sogn). Hans mange børn antog navnet Wiirnfeld eller Wiernfeld [skrives også Würnfeldt, men det er sikkert en skrivefejl], uden at det vides hvorfra navnet stammer.

Om en bror til Niels Sørensen - Jacob Severin Wiirnfeld - hedder det, at han var storkøbmand i København og ejer af Dronninglund og Dronninggård i Vendsyssel. Han havde i nogle år handelsmonopol på Grønland, hvor han anlagde flere kolonier, bl.a. Jakobshavn, der nok har navn efter ham. Engang sendte han ”skikkelige bønderkarle” fra Hals og Dronninglund sogne op til Grønland, hvor de ved giftermål med grønlænderinder skulle skabe en ny og bedre race. Dette var bedre, mente han, end at overlade raceblandingen til ”de liderlige Holmens matroser”, som før opsendtes til grønlændernes forargelse. (Boberg). Hans datter:

 

5. Birgitte Ottonia Wiirnfeld, g. m. Søren Anker Munk (1716-1787) - se nedenfor.

 

 

ooooo 000000000 ooooo

 

De følgende generationer stammer fra Horsens, som i 1700-tallet var en driftig handelsby med mange rige købmænd.

 

1. kendte generation der bærer navnet Munch er Niels Jensen Munch, f. 1662, død august 1733, købmand i Horsens. idet hans mor Johanne Sørensdatter (født 1643, død 17.1.1710) synes at have været gift 1. gang med en velstående borger i Horsens købmand Niels Munch (død 1733), og hendes søn af 2. ægteskab med Jens Sørensen Niels Jensen Munk er vel opkaldt efter ham, så på den måde er navnet blevet et familienavn.

 

Det vides ikke, hvor denne Niels Munch stammer fra, da kirkebøgerne fra Horsens fra denne periode ikke eksisterer. Med ham

havde Johanne Sørensdatter datteren Giertrud Nielsdatter Munch eller Munk, som altså er halvsøster til Niels Jensen Munch.

 

  • Giertrud Nielsdatter [Munch] (f. ca. 1668, d. 26 jan. 1724). Hun kaldes i sit eget skifte for Gertrud Nielsdatter Munk (BREJL 569, 1725). Gift 28 feb. 1698 m. "velfornemme" Peder Jørgensen Flensborg ( f. 16 sep. 1648 Flensborg, d. 27 jun. 1714 i Horsens). Han blev en anset og velstående købmand, der valgtes til kirkeværge, og stod i stadig handelsforbindelse med Flensborg, der dengang var en betydelig handelsby. Ifølge Horsens Borgerskabsprotokol, den 8. juli 1679 aflagde »hans borgerlige Æed og betalte sine Borgerskabspenge, 6 Rixdlr. til velviise Borgmestre og Raad«, og »den 9. December fich Peder Jørgensen Quittering for sin Steenbroe«; en pligt der pålagdes den nye borger, at »lægge sin Steenbro her for Byen, hvor hannem blev foreviist«. Han var 1. gang gift med Barbara Nielsdatter Høg (ca. 1643-1694), som var yngste datter af slotsskriver på Stjernholm, rådmand i Horsens, Niels Kallesen Høg (f ca. 1601, død 1678), og Maren Hansdatter Knudsen (død 31-3-1672). De fik 7 børn, hvoraf kun eet overlevede faderen

 

Johanne Sørensdatter blev 2. gang gift med Jens Sørensen, født 1643 i Grenå, død 1702. Jens Sørensen tager borgerskab i Horsens 1671. 1682 blev hans gård i Horsens og 2 boder (en bod var en gård uden port) med hans jord til åen takseret til 266 Rdlr. og grunden til 33 ¼ Rdlr. (Byens grundtakst 24) V.A.II.145. Horsens skifteprotokol 272 Johanne Sørensdatter i Horsens. 15.3.1710, fol.394. Enke efter Jens Sørensen, købmand i Horsens, bevilling til uskiftet bo 25.8.1702 lbnr.182. B: Niels Jensen Munk 34 i Horsens, Karen Jensdatter, [skifte 23.11.1700 lbnr.156], var g.m. Steffen Rasmussen Hofgaard, borgmester i Horsens. 2B: Gertrud 14, Erik 13. Af afdødes første ægteskab B: Gertrud Nielsdatter g.m. Peder Jørgensen Flensborg.

 

Ud over disse oplysninger ved vi ikke noget om Johanne Sørensdatter eller Jens Sørensen og kender således ikke deres forældre eller aner i øvrigt.

 

Johanne Sørensdatter fik 2 børn med Jens Sørensen, efter hvem hun sidder i uskiftet bo (Brejl nr. 182, 25-8-1702): Karen Jensdatter og Niels Jensen Munch:

 

  • Karen Jensdatter, Født: Omkr 1671, død 6-2-1700, Horsens, i en alder af ca. 29 år, gift 1691 med borgmester i Horsens Steffen Rasmussen Hofgaard (Født: 1652 i Gylling Sogn, død 26-6-1716, Horsens). Steffen [Stephen] Rasmussen Hofgaard havde en omfattende købmandsforretning i sine unge dage, formentlig fordi han havde giftet sig med den velstående enke Karen Espensdatter. Senere fik han offentlige embeder. I 1682 blev han rådstueskriver, i 1695 rådmand, og d. 7.8. 1697 blev han valgt til borgmester. Hofgaard var en meget velhavende mand, som skænkede store summer til kirkerne og byens fattige. Derudover arbejdede han bl.a. for at lave ordentlige gader og et ordentligt torv.

 

  • Niels Jensen Munch (f. 1662, død august 1733) i Horsens. Gift med Margrethe Kathrine Leth (f. Oktober 1679, begr. 14.12.1768 i Tolstrup). Han var købmand på Søndergade i Horsens, hvor han 23.5. 1714 tog borgerskab som købmand. Han fik 30.12. 1711 en gård i Eriknaur og en gård i Båstrup foræret af svigerfaderen Rasmus Christensen Leth til Låge. Den 3.6.1720 fik han - p.g.a. en søskade han havde lidt i 1718 - eftergivet 30 rigsdaler resterende krigsudstyr for 1716. (Kgl. resolution nr. 35, RK. Århus og Ribe Stifters Kontor). http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=260872&sort=f).

 

Niels Jensen Munch boede til sin død på Søndergade, der fra gammel tid var Horsens fornemste gade og midtpunktet for byens liv. De anseligste købmandsgårde og privatboliger var samlet i denne gade, og mange af dem ligger der stadig. Niels Jensen Munch døde 1733 og blev nedsat i kirken den 17/8 1733. Niels Jensen Munch var (ved folketællingen i 1711) gift med Margrethe Kathrine Leth der var datter af Rasmus Christensen Leth til Låge (1643-735) og Elsebeth [Lisbeth] Jørgensdatter (født 27.5.1715, død 1733). Ifølge familietraditionen skal vort familiechatol være lavet i Horsens til sønnen Søren Anker, da han studerede til præst.

 

Ved hans død i 1733 var der intet skifte, da hans enke Margrethe Kathrine Leth den 6.10.1733 fik kgl. bevilling på at sidde i uskiftet bo i enlig stand med fælles umyndige børn, da hendes gifte datter og dennes mand dermed er tilfredse. (Jy.Reg. 29.138. nr. 166).Efter faderen Rasmus Christensen Leths død 1735 blev Margrethe Catrine Leth ved lodkastning tildelt faderens gods i Tolstrup og Ousted sogne, bl.a. hele Eldrup by, samt en gård i Torp by, Underup sogn, der var også 4 gårdsavlinger på Horsens mark. -Christian Leth havde jo fået Låge, inden forældrene døde, det vides ikke, om han fik noget ved lodkastningen. Der nævnes heller intet om, hvad Regitze Sofie fik, hun ejede gårde i Ørridslev, Hansted og andre steder. Inden Margrethe Cathrine Leth døde, havde hun betemt, at datteren Johanne, der var enke efter rådmand Christian Krag i Horsens, skulle overtage hendes gods. Sønnen Søren Ancher gav afkald og underskrev den 13/10 1753.

 

Børn af Niels Jensen Munch og Margrethe Kathrine Leth:

 

  • Johanne Nielsdatter Munch (f. august 1712, død 1772 i Eldrup, begr. 17.7.1772). G.m. Christian Krag, by- og rådstueskriver 1733, rådmand 1734 i Horsens. (begravet 21.5.1759). I skiftet ved hendes død var der til deling mellem børnene 6083 Rdl.,2 Mark , 11 skilling. Deres børn:

1.Knud Christian Krag (døbt 8.5.1733, begravet 17.3.1734)

2.Niels Munch Krag (døbt 11.7.1734, begr. 12.9.1738)

3.Knud Christian Krag (døbt 25.10.1736 -), ridefoged ved Hanstedgård

4.Elsebet Krag (døbt 25.9.1739, begr. 18.12.1739)

5.Kristiane Sofie Magdalene Krag (døbt 25.9.1740-) g.m. Laurids Fogh, Horsens

6.Anna Elise Krag (døbt Mariæ Bebudelse 1742 -) Ugift i 1772 i Horsens

7.Niels Munch Krag (døbt 31.5. 1743- ) forvalter ved Vesterbygård på Sjælland

  • +Jens Munch, f. 26.9.1713, død 11.10.1713

 

  • Jens Jørgen Munch, f. 1.3.1715

 

  • +Liden søn, begravet 24.12.1715 (?)

 

  • Elsebe[th] Munch (født før 1718). Død 1738. Margrethe Kathrine Leth fik 19.9.1738 kgl. bevilling på at hendes afdøde datter Elsebe Nielsdatter [Munch] efter forordning af 1682 måtte begraves om aftenen eller morgenen. Dog måtte kisten med sort baj eller læder overtrækkes og på lågt med en plade zires [smykkes]. (Jy.Reg.30.459, nr.208). (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=260857&sort=f).

 

  • Elisabeth Munch, døbt 12.3.1721

 

  • Søren Ancher Munch (døbt 4.12.1716, begravet 13.2.1787 i Kornum i Børglum-Vejby-Furreby i Vendsyssel). Søren Anker Munk var først præst i Børglum i Vendsyssel 1741-1762, senere i Kornum og Løgstør fra 1762 til sin død 13.2.1787. ,

Den 16.8.1741 blev han gift med Anna Berthelsdatter Fædder, der døde 1756. Om slægten Fædder: læs mere her

I kirkebogen for Børglum skriver S.A.: ”22. december (1756) blev min allerkæreste og dyrebare hustru Anna Fædders lig hensat i Børglum Kirke. Hun døde hellers tirsdagen den 7. december om morgenen kl. 5 i hendes alders 42. år, da hun havde været præstekone i 15-16 år. Jeg, hendes bedrøvede mand, savner i hende en mageløs ægtefælle, hendes 5 børn en kærlig og omhyggelig moder, de fattige her en gavmild velædlere. Gud, som er al trøstes Gud, trøste og husvale os alle i vor sorrig for hende.” To år senere giftede S.A. sig med Birgitte Ottonia Wiirnfeld, fra hvem vi nedstammer.

 

Det ser ud til, at S.A. Munk har været en stejl og stridig natur, nærmest et særsyn inden for den ellers så fredsommelige Munkerace. I visitatsbogen for 1741 står: ”Biskoppen ventede sig flid af ham og klagede heller ikke senere hverken over hans lærdom eller levnet.” 1761 bemærker biskoppen: ”Der er uvenskab og processer mellem kirkeejeren og sognepræsten, både om indkomster og om andre dem imellem værende hændelser, hvori de venter dommerens kendelse. Disse stridigheder var af en meget heftig natur og varede ved, efter at Munk var forflyttet til Kornum. Jeg talte vel noget med hver især om forlig, men deres tanker er endnu om deres sager vidt adskilte”. Ved visitationen 1757 blev præsten ”meget nedslaget i sindet ved hans ungdom [de unge i sognet] var meget slet imod sædvane”, hvad biskoppen var gerådet i harme over. 1761 var alt dog godt igen. 1761 skriver biskoppen: ”Der var og nogen uorden deri, at mange stakkels kvindemennesker sukker over, at de bliver afholden fra den hellige nadver, fordi de bragte følgesedler med sig på slet (d.v.s. ustemplet) papir.” Biskoppen skriver til Munk, at ”når der intet andet er til hinder end følgesedlernes urigtige form, så måtte han til videre på mine ord og ansvar admittere dem til Herrens bord. Derfor nu og disse arme kvindfolk blev annammede til nadveren med stor glæde.” (Boberg)

 

Gift 1. gang 16.8.1741 med Anna Bertelsdatter Fædder, født 1714 i Horsens, død 7.12.1756 i Børglum. Anna var datter af Bertel Jensen Fædder og Sinne (eller Zinne) Jokumsdatter. Anna Bertelsdatter Fædder - eller rettere hendes mand, da kvinder jo var umyndige - havde arvet Annas far, den hovedrige købmand i Horsens, Bertel Fædder i 1751, da han døde og efterlod sig i alt 12.520 rigsdaler.

 

23.5.1755 fik Søren Ancher Munch og hustru Anna Fædder kgl. bevilling på at den længstlevende trods forordning af 1682 måtte lade den først afdødes lig begrave i en egekiste med læder og baj overtrukket og ziret [smykket] med en plade på låget. Den måtte hensættes om aftenen eller om morgenen, og liget måtte "ståe inde" efter fornødenhed. (Jy.Reg. 36.90, nr. 114).

 

Anna døde i barselsseng i december 1756, og den 7.1.1757 fik Søren Ancher Munch kgl. bevilling på at sidde i uskiftet bo med sine og sin afdøde hustrus fælles umyndige børn og på at skifte med samfrænder. (Jy.Reg.36,560, n4.4). Skifte ved samfrænder fandt sted efter særlig bevilling, når efterlevende ægtefælle sad i uskiftet bo med umyndige børn og ønskede at holde skifte md dem, ine de var myndige. Samfrænerne, i reglen to, skulle være nære slægtninge af arvingerne.13.6.1757 holdes samfrændeskifte efter hans afdøde kone Anna Fædder. Arven var i alt 12.520 Rdl. Enkemanden arvede halvdelen 6260 Rdl., de 3 sønner hver 1565 Rdl. og de 2 døtre hver 782 Rdl.

 

Det var rigtig mange penge, og det er interessant at forsøge at omregne dem til nutidskroner. Det er imidlertid ikke så let fordi der er forskellige måder at omregne rigsdaler på. Udregninger med tal fra 2002 (http://www.biblioteksvagten.dk/svar.asp?qaid=21078) giver følgende resultat:

 

Går vi ud fra kornprisen (kapitelstaksterne) svarer 1000 Rdlr. til 28.440 nutidskroner. Dvs. at 12.500 Rdlr svarer til 356.000.000 kr. Går vi derimod ud fra Sølvprisen, svarer 12.500 Rdl. til 252.500.000 kr. Det betyder at arven svarer til et beløb mellem 250 mio. og 350 mio. kr. i nutidskroner. Hvis vi vælger et gennemsnit på 300 millioner. kr. betød det for de enkelte arvinger, at arven blev fordelt således: Faderen: 50% = 150 milioner kr. Hver søn 25% af resten = 37,5 millioner kr. Hver datter: 12,5% af resten = 18.750.000 kr. - altså knap 19 millioner kr. -en anselig arv!

 

I kirkebogen for Børglum skriver S.A.: ”22. december (1756) blev min allerkæreste og dyrebare hustru Anna Fædders lig hensat i Børglum Kirke. Hun døde hellers tirsdagen den 7. december om morgenen kl. 5 i hendes alders 42. år, da hun havde været præstekone i 15-16 år. Jeg, hendes bedrøvede mand, savner i hende en mageløs ægtefælle, hendes 5 børn en kærlig og omhyggelig moder, de fattige her en gavmild velædlere. Gud, som er al trøstes Gud, trøste og husvale os alle i vor sorrig for hende.”

 

 

Fra 1. ægteskab mellem Søren Ancher Munch og Anna Berthelsdatter Fædder kendes følgende 5 børn:

 

1. Margrete Katrine Munch, f. 1742, død 24.4. 1785. Gift 11.5.1762 i Børglum, med degn Jacob Hald (f. 12.2.1735 i Idom Sogn, Ringkøbing Amt, død 15.12.1787). (Søn af Sognepræst Peter Andersen Hald (1689 - 1749) og Birgitte Cathrine Pedersdatter Hylling (f. 1706, d. 9 feb. 1791)). Degn i Sejerslev-Ejerslev-Jørsby i årene 1763-1787. Han var ingen fattig mand. Da konen døde blev hans ejendom vurderet til 384 Rdl.r, hvad er var mange penge dengang. Han fik af biskoppen det skudsmål at han var en god degn og en god skolemester. Ved hans død skriver præsten om ham: "Han passede sit embede vel, han var en god degn, hvis omgang har været mig behagelig, såsom han af alle blev agtet og yndet." - se artiklen "Om de gamle degne" af S.C. Sortfeld (http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20%C3%85rbog/%C3%85rgang%201925/Sortfeldt,%20S.%20C.%20%20Om%20de%20gamle%20degne.pdf)

  • ◦Peder Jakobsen Hald (f. 19.12.1764
  • ◦Søren Jakobsen Hald (f. 16.9. 1765 - 1809), sognepræst i Oddense i Salling.
  • ◦Anna Jakobsdatter Hald, f. 1774, død ???
  • ◦Cathrine Hald (1780-1781, død som spæd)
  • ◦Cathrine Hald (1784-1784, død som spæd)

 

Se: http://torpvestihomepage.dk/f1784.html

 

 

2. Niels Munch, f. 1744 i Børglum Sogn sogn, død 6.3.1815 i Vindum Stenhuse i Vindum Sogn i Viborg Amt amt. Niels Munch døde barnløs.

 

3. Bertel Fædder Munch, f. 1745, student i Kbh.

 

 

4. Signe Marie Munch, (1753-1821). Døbt: 15.8.1753, Børglum. Gift 24.7.1771 i Kornum med sognepræst i Gedsted Lambert Franch Winther (født 23 Sep 1735 i Assens, død 1812 i Gedsted). Signe Marie Munch død 18.3.1821 i Laastrup i en alder af 68 år. Begravet: 30.3.1821, Gedsted kirkegaard. Deres børn:

 

  • Søren Ancher Winther (1774-1848), sognepræst i Dannemare. G.m. Maria Marthe Braag (død 1849). "Han havde en klar forstand og en sprudlende vittighed, men var næppe kommet på sin rette hylde. God økonom. Mangfoldige i menigheden var overbeviste om, at han kunne mere end sit Fadervor" skriver Wiberg.

 

  • Petronella Cornelia Winther (1815-1876). G.m. Chr. Fr.Møller (1815-1885), sognepræst i Stenløse, senere provst. Han var søn af landskabsmaler Jens Peder Møller og Anne Margrete Cathrine Haase (1788-1877).

 

 

◾Søren Ancher Møller (f. 2.4.1850 i Harboør, d. 3.5.1929 i Klim, V. Hanherred, Ringkøbing Amt), frimenighedspræst i Klim. G.1886 m. Marie Lund (1861-1936).

 

◾Kristian Anker Møller (f. 19 juli 1887, d. 7 oktober 1931). Studentereksamen i 1906 i Viborg. Hans navn blev officielt ændret til Kristian Anker-Møller den 1913. Kristian blev gift 12 april 1916 med Anna Qvistgaard, datter af Ernst Frederik Ludvig Carl Qvistgaard og Laura Louise Andersen. Kristian Anker Møller var i 1921 frimenighedspræst i Hundborg-Vestervig. Han var i 1927 præst i Torsted, Thisted Amt, sognepræst i Velling, Ringkøbing Amt.

 

◾Søren Anker-Møller (1920-1999). Student 1940, cand.theol. 1950. G. m. Inge ? Herefter fik han embede i Skt. Mortens Kirke i Randers. Tre år efter blev Søren Anker-Møller lærer ved Ungdomsfængslet i Ranbæk. I 1958 blev han valgmenighedspræst i Kerteminde. Fra 1964 til 1968 var Søren Anker-Møller sognepræst i Gangsted-Søvind sogne ved Horsens, og i 1968 til sin førtidspensionering i 1983 var han residerende kapellan ved Klosterkirken i Horsens. Efter pensioneringen flyttede Søren Anker-Møller med hustruen Inge til Hansted ved Horsens. Udover arbejdet som præst var Søren Anker-Møller i en årrække kasserer i Porto Novo Missionen, som hjælper piger i Indien til at få en uddannelse.

 

◾Jens Peter Møller (1846-1920), sognepræst i Sejling 1883 og i Marvede 1894. G.m. Marie Kristine Nielsen (1850-1916), datter af kordegn og lærer Anders Nielsen og Sophie Iversen

 

  • Leopoldine Charlotte Winther (Født 27.4.1780, død 17.5.1856 i Kalundborg). Gift 2.4.1802 med Wilhelm Adolph Worsøe (Født 12 mar. 1776 i Skien, Norge. Død 20 sep. 1830) I 1801 kapellan i Brorstrup sogn, Aalborg amt. Siden præst i Laastrup efter fasterens mand Christian Nissen og fra 1828 sognepræst i Bregninge og Bjergsted menigheder i Holbæk amt. Ialt 13 børn, der alle blev voksne. Omtales i Sigrid Undsets roman "Madame Dorthea". se mere på: http://www.olifanten.dk/total.web/com00869.htm.

Deres børn:

◾Lambert Franck Worsøe 1812-1874, skolelærer i Vollerup. G.m. Jacobine Birgitte Walther (ca. 1815-1884).

 

◾Otto Peter Johannes Worsøe f. 1849. Lærer i Nordrup. G. 1. gang 1873 m. Anna Julie Augusta Nielsen (f. 1849), datter af skibsbygger Lars Nielsen (f. 1814) og Henriette Antoinette Götz (f. 1820). G. 2.gang 1891 m. Marie Christine Lassen(1868-1949). 9 børn i 1., 3 børn i 2. ægteskab.

 

◾Christiane Magdalene Worsøe. Født 22 juli 1802 i Laastrup. Død 8 maj 1851 i Tollestrup. Gift 12. okt. 1822 m. Peder Madsen, husmand (1793-1864). Husmand i Tollestrup, Hvilsum sogn. Hendes mand var kusk hos hendes far, der var meget imod ægteskabet. 5 børn af hvilke kun den yngste søn Søren blev voksen. Han mistede sin kone og barn omkring 1864.

 

◾Wilhelm Adolph Worsøe Madsen, f. 1824

 

◾Mariane Madsine Madsen, f. 1827

 

◾Peter Frank Worsøe, handelsbetjent. Født 26 apr. 1804. Død 1842. Ugift.

◾Ebbe Worsøe, drejermester. Borger og drejermester i Hobro. Født 29 jan. 1806 i Laastrup. Død 1869 i Horbo. Gift 29 maj 1847 m. Johanne Bolette Aagaard Struch (1821-1871). 8 børn.

◾Cecilius Worsøe, kaptajn. Født 13 apr. 1808. Død o. 1860. Skibskaptajn i New Orleans, skal være forlist ved Cap Horn omkr. 1860. Gift. Efterslægt ukendt.

◾Hartvig Christian Worsøe, købmand.Købmand i Hobro. Født 2 feb. 1810. Død 11 dec. 1867. ~ m. Else Jørgensdatter Bigum (1811-1848). 2 børn.

◾Lambert Franck Worsøe, lærer.Lærer i Vollerup i Raklev sogn. Født 13 mar. 1812. Død 1 jan. 1874. G. m. Jacobine Walther (1815-1884). 5 børn

◾Signe Dorthea Worsøe. Født 7 mar. 1814. Død 1905. Blev husholderske i Gyth-familien efter søsteren Clara Petreas død.

◾Carl Theobald Worsøe, købmand.Født 1816. Død 1873. Vinhandler, siden ansat hos en grosserer. Ugift.

◾Adolphine Charlotte Worsøe. Født 21 feb. 1818. Død 13 jan. 1868 i Kalundborg. ~ 12 juni 1846 i Kalundborg m. Laurits Aagaard Hass, købmand (1811-1863). Købmand, kæmner og forligskommissær i Kalundborg. 7 børn: Ebbe, Lambert Franck, Carl Theobald, Mette Marie, Caroline samt to ugifte døtre.

◾Mette Marie Azor Christence Worsøe. Født 1819. Død 1869. ~ m. Peder Johansen Schmidt, gårdejer (1825-1912). Ejer af Sophiesminde i Hvam sogn. Ingen børn.

◾Caroline Bolette Andrea Worsøe. Født 1821. Død 1864. G. m. Christen Jensen Møller, gårdejer (1813-1859). Ejer af Terrupgaard i Ulstrup, Sdr. Onsild sogn. 2 børn

◾Louise Augusta Worsøe, husbestyrer. Husbestyrer hos pastor Peter Scharling i Asminderup. Født 1823. Død 1896.

◾Clara Petrea Worsøe. Født 1826. Død 1867. ~ m. Peter Andreas Gyth, kanselliråd (1818-1910). Kanselliråd i Kalundborg. 6 børn

 

 

Deres efterkommere: se http://tom.brondsted.dk/genextracts/?colbranch&chpt=10&ged=2&sid=I17

5. Henrik Christian Munch, f. 1756 Børglum. Død før 1787. Konfirmeret 1672. Student. Hans mor døde ved fødslen. Han døde formentlig ugift og barnløs. Han boede i Horsens og var formentlig alvorligt syg, idet han 17.10.1785 fik kgl. konfirmation på et af ham oprettet testamente: "Jomfru Gertrud Marie Wetche i Horsens, som han har været forlovet med i nogle år uden at få noget levebrød skal, hvis han dør, være hans universalarving. Dog skal hun a)betale min gæld b)besørge min begravelse c) betale til min bror Niels Munch i Pinds Mølle 50 rdlr og d) til min søster Signe Marie Munch g.m. Provst Lambert Winter i Gedsted, 50 rdlr. e) til min svoger Jacob Hald i Sejerslev degnebolig, hans 3 børn Peder H. i kondition hos vinhandler Barfoed i Kbh., Søren H, student på Regensen, og Anne H., hjemme, hver 50 rdlr. f)til Horsens Bys havns reparation 100 rdlr."

 

Han må have haft en betragtelig formue, idet han i 1756 arvede 1565 Rdl. efter sin mor. Til executor testamenti og værge for Gertrud Wetche indsættes rådmand Daniel Grumdal i Horsens. (Jy.Reg.44.477). Gertrud Marie Wetche (f. 1761 i Horsens) giftede sig i 1787 med prokurator i Horsens Martin Erasmus Olufsen (f. 1762).

 

Det ser ud til, at S.A. Munk har været en stejl og stridig natur. I visitatsbogen for 1741 står: ”Biskoppen ventede sig flid af ham og klagede heller ikke senere hverken over hans lærdom eller levnet.” 1761 bemærker biskoppen: ”Der er uvenskab og processer mellem kirkeejeren og sognepræsten, både om indkomster og om andre dem imellem værende hændelser, hvori de venter dommerens kendelse. Disse stridigheder var af en meget heftig natur og varede ved, efter at Munk var forflyttet til Kornum. Jeg talte vel noget med hver især om forlig, men deres tanker er endnu om deres sager vidt adskilte”. Ved visitationen 1757 blev præsten ”meget nedslaget i sindet ved hans ungdom [de unge i sognet] var meget slet imod sædvane”, hvad biskoppen var gerådet i harme over. 1761 var alt dog godt igen. 1761 skriver biskoppen: ”Der var og nogen uorden deri, at mange stakkels kvindemennesker sukker over, at de bliver afholden fra den hellige nadver, fordi de bragte følgesedler med sig på slet (d.v.s. ustemplet) papir.” Biskoppen skriver til Munk, at ”når der intet andet er til hinder end følgesedlernes urigtige form, så måtte han til videre på mine ord og ansvar admittere dem til Herrens bord. Derfor nu og disse arme kvindfolk blev annammede til nadveren med stor glæde.” (Boberg)

 

1741-1762. 1.4.1741 fik han kgl konfirmation på et ham af Fr. Kiærskiolds og hustrus arvinger 5.4. samme år meddelt kaldsbrev som præst for Børglum-V.-F. eft. afdøde Henrik Brunov. (Jy.Reg.31.272, nr. 82). 24.4. 1741 fik han, der var kaldet til præst i Børglum-V-F. kgl. bevilling på at nyde dette præstekald, skønt han ikke var 25 år gl., men sakramenterne skulle han lade administrere af den i kaldet værende kapellan pro pers. indtil han blev 25 år. (Jy.Reg.31.267, nr. 74). Han efterfulgtes i embedet af Kristoffer Mumme Stampe.

 

1.8. 1760 fik han benefice paupertatis sine clausula [fri proces] i en sag mod oberst Jens Povlsen. (Jy.Reg. 37.629).

Fra 1762 til 1786 sognepræst i Kornum og Løgstør. 8.5. 1762 af Kongen beskikket til præst for Kornum-L. after afdøde Lars Christian Tårup (Jy.Reg.38,72,nr.124). I 1786 fik han i levende live til efterfølger Klavs Vilhelm Claudi.

 

1758 giftede Søren Ancher Munch sig med Birgitte Ottonia Wiirnfeld (staves også Virenfeldt, Wiirenfeldt eller Würnfeldt), (Født: 11.1728, Byrum, Læsø, død 22.12.1819). Se ovenfor.

Den 2.12. 1779 fik han og hans hustru kgl. bevilling på "uskiftet bo og at skifte med samfrænder", da de myndige sønner og svigersønner dermed er tilfredse. (Jy.Reg.42.382, nr. 45). Efter mandens død i 1787 boede Birgitte Ottonia Wiirnfeldt i Kornum, hvor hun havde sit nådsensår hos efterfølgeren i embedet Klavs Vilhelm Claudi (35 år) sammen med sin datter Jakobine Severine (21 år) og sin steddatters, Signe Maries barn, Leopoldine Charlotte Winther (født 27.4. 1780, død 17.5.1856 i Kalundborg) samt brordatter Anna Lucie Wiirnfeldt, [Anne Lucie Thomine Eriche Wirenfeldt. Hendes navn forkortes undertiden til Antomine Wirenfeldt, datter af Jakob Severin Wirenfeldt (1723-1808), f. 1768 (19 år), der anføres som husjomfru (Folketælling 1787). Birgitte Ottonia Wiirnfeldt døde 22.12.1819 i Tornby, Kærgaard i en alder af 91 år. Birgitte Ottonia Wiirnfeldt var datter af Niels Sørensen [Wirenfeldt], 1686-1762, og hustru Ida Marie Gesmell (1688-1773).

 

Fra 2. ægteskab mellem Søren Ancher Munch og Birgitte Ottonia Wiirnfeldt kendes følgende børn:

 

1. Anne Fædder Munch, ca. 1760-1836, g.m. sin slægtning Peder Mathias Gesmell Schierup (1747-1827) f. p. Leerbæk i Vendsyssel 27/11 47, hvor hans far prokurator Jens Schierup (o.1718-1764) var godsforvalter, senere herredsfoged i Hellum. Hans mor var Susanne Marie Gesmell. De var beslægtede i 3. led, men hvordan var de unge i familie med hinanden ??? Susannes forældre kendes ikke, men hun kunne muligvis være barnebarn af Niels Sørensen [Wirenfeldt] til Lerbæk, født 1686, død 1762 og hustru Ide Marie Hermansdatter Gesmell. f. 1688, død 15.12. 1773 på Lerbæk). De fik 17 børn, heraf 10 efterlevende, som alle antog navnet Wiirnfeld. Men hvem var hendes forældre ? Faderen kunne muligvis være Frederik Wiirnfeld, født 11.6. 1722, død 27.8. 1769. Frederik W. havde 10 børn, hvoraf de 8 kendes. Han var ejer af Lerbæk. Det kunne forklare Jens Schierups tilknytning til Lerbæk, hvor han var godsforvalter og muligvis har mødt Susanne. De var beslægtede i 3. led da Annes oldemor Ide Marie Gesmell formentlig også var stammoder til Peder Mathias Gesmell Schierup. Derfor måtte de have en kgl. Ægteskabsbevilling.

 

"Ægteskabsbevilling af 8. juni 1781 [www.kkermit.dk] for Herr Peter Mathias Gesmel Schierup, vielsebrev af uvedkommende præst. Bevilger og tillader, at herr Peter Mathias Gesmel Schierup, sognepræst for Elling og Tolne menigheder i Ålborg stift og Anna Fædder Munch fra Kvornum præstegård [Wiberg: Kornum født i Børglum], som næst sødskende børn [næstsøskendebørn er børn af fætre og kusiner, og således halvfætre/kusiner til hinanden i 3. led] må uden foregående trolovelse og lysning af prædikestolen, hiemme i huset sammenvies af hvilken præst de det begierer etc. 8 juni 1781."

 

Peder Mathias Gesmell Schierup blev student i Aalborg 17 65; Cand. theol. 1770 med karakteren n. Han var sognepræst i Elling 1774-96, 1796 sognepræst i Frue Kirke Aalborg, 1825 stiftsprovst og ridder. Det ser ud til at han i en kort tid ejede hovedgården Stensbæk. [www.actual.kaj-ahlburg.dk]. Gårdens ejer fik i 1804 bevilling til at udstykke hovedgården. Solgt året efter til Stiftsprovst Peder Mathias Gesmell Schierup i Ålborg. Denne solgte straks til kammerråd Arent Hassel Rasmussen, der også straks solgte til Købmand i Hjørring Christen Thomsen Lykkegård. De var blandt de mange berygtede herregårdsslagtere i Vendsyssel.

 

Ved Folketællingen i Elling sogn 1787 boede der i Elling Præstegård følgende personer:

 

Peter Gesmell Schierup 40 gift Huusfader Provst i Horns herred og Præst

Anne Fædder Munch 28 gift huusmoder Præstekoene

Bergitte Susanne Schierup 5 deres barn

Friderich Severin Schierup 4 deres barn

Henrich Ancher Schierup 1 deres barn

Facunda Severine Würnfeld (1757-1835) 29 år, ugift Beslægtet. (Datter af Frederik Wiirnfeld (1722-1769) på Lerbæk.

Hun har altså været faderløs i 1787).

Karen Christensdttr 25 ugift Tieniste Folk Stue Pige

Helvig Larsdatt 30 ugift Tieniste Folk Kokk Pige

Zidsel Olesdatter 44 ugift Tieniste Folk Brøgge Pige

Peder Jørgensen 25 ugift Tieniste Folk Kudsk

Jens Andersen 36 ugift Tieniste Folk taabelig

Jens Jensen 14 Tieniste Folk hyrde

Kirsten Jensdttr 13 Tieniste Folk hønse Pige

 

 

Folketælling 1801: Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Algaden paa Nordre Side fra Ladebroen til Nyegade, , 369 26 Famile, FT-1801, B6100: Samtlige personer i husstanden:

 

Peter Gesmit Schierup 54 Gift Huusbonde Vogn Kudsk for Frue Kirke og Stifts Provti -

Anna Feder Munik 42 Gift hans Kone

Friderich Severin Schierup 18 Ugift deres Søn

Birgithe Susanne Schierup 19 Ugift deres Datter

Nicolai Bartholin Schierup 12 Ugift deres Søn

Ide Henrichjette Schierup 10 Ugift deres Datter

Lars Georg Schierup 4 Ugift deres Søn

Magrethe Amalia Schierup 6 Ugift deres Datter

Jens Peter Gismit Schierup 2 Ugift deres Søn

Jens Madsen 32 Ugift Tienestefolk Kudsk

Jørgine Jørgensdatter 25 Ugift Tienestefolk

Anne Jensdatter 28 Ugift Tienestefolk

 

Ægteparret Schierup fik 12 børn, hvoraf følgende er kendt:

◾Birgitte Susanne Schierup (døbt 3.1.1783 i Elling, død 22.12.1863 i Ålborg). Gift 17.8.1810 med købmand Ole Thestrup (f. 9.11.1786 i Ingstrup, Hjørring, søn af Mathias Thestrup ( Degn) og Maren Larsdatter. Død: 30-12-1858, Aalborg, i en alder af 72 år). Parret fik en søn:

 

◾Peter Ottonius Mathias Gesmel Thestrup. Født 28.10.1814, Aalborg, Døbt: 30-10-1814, Budolfi Kirke, Aalborg, Død: 14-10-1856, Jungshoved, Præstø, Danmark. i en alder af 41 år. Gift 14.5.1840 i Højelse med Anne Marie Henriette Redsted (17.5.1817-1895). Præst til Jungshoved og Stavreby, Præstø. 10 børn. se: http://www.giessinglund.dk/aner/birthegiessingkristensen/11154.htm

 

◾ Frederik Severin Schierup, døbt 25.1.1784 i Elling, død 10.9.1854, begr. 15.9.1854 i Vor Frue kirke, Ålborg). Købmand og handelsbogholder i Ålborg. Gift den 12-11-1812 i Budolfi Kirke, Aalborg m. Else Johanne Christensdatter Aagaard (f. 31.10.1787 i Hjørring, d. 1834), datter af Christen Mikkelsen Aagård og Henriette Margrethe Wederking, 7 børn:

◾Peter Christian Frederiksen Schierup (Døbt: 10-3-1814, Vor Frue Kirke, Aalborg, ). G. o. 1850 m. Rasmine Severine Rasmussen (f. 9-2-1816, død 22-1-1885). Kammerråd og Cand. phil., senere ejer af Ormehøj på Fyn.

◾Henriette Annette Margrethe Frederiksdatter Schierup. f. 1815 i Ålborg, død Ugift

◾Christiane Oline Frederiksdatter Schierup, f. 1817 i Ålborg, død ugíft

◾Frederik Johan Frederiksen Wiirnfeldt Schierup, f. 13-8-1822, Aalborg, Døbt: 30-10-1822, Vor Frue Kirke, Aalborg, Død: 5-6-1898, Ørndrup, Aalborg, Danmark i en alder af 75 år. Godsforvalter på Hørbygård og Hagestedgård godser i 42 år. Gift o. 1852 m. Christiane Vilhelmine Jensine Møller (født den 22-6-1819,død 6-9-1905 i Ørndrup, Aalborg)

◾Birgitte Frederiksdatter Gjødvad Schierup, f. 1825, Ålborg, død ugift

◾Nicoline Marianne Christine Schierup, f. 16-12-1827, Aalborg, Døbt: 20-12-1827, Vor Frue Kirke, Aalborg. Lærerinde i Viborg. Det vides ikke om hun var gift, men hun fik ingen børn.

◾Johannes Jørgen Frederiksen Schierup f. 19-6-1834, Aalborg, Døbt: 1-7-1834, Vor Frue Kirke, Aalborg,Henrich Ancher Schierup, døbt 30.11.1786 i Elling

◾ Ancher Gesmell Schierup f. 1785, begravet 13/10 1785, Elling sogn, Hjørring amt.

◾Ide Jacobine Nicoline Schierup, døbt 3.10.1788 i Elling.

◾Nicolai Bartholin Feder Schierup, døbt 4.2.1790 i Elling, Proprietær på Vanggård. Gift 15.4.1819 med Sophie Hedevig Linde (død 27.2.1826 ) død 22.11.1825 i St. Hans. 4.12.1825 proklama i hans dødsbo. Fradømt Vanggård 1825.

◾Ida Henriette Petersen Schierup, døbt 4.5.1791 i Elling

◾Marcus Amalius Rosenkrantz Schierup, døbt 18.8.1793 i Elling

◾Marcine Amalie Laurentze Schierup, døbt 14.5.1795 i Elling. Ugift. Boede i 1834 hos sin mor i Sæby

◾Lars Georg Wright Schierup, døbt 1.11.1797 i Ålborg, død 24.4.1856 i Århus Vor Frue sogn. Kontorist i Sæby (hos sin mor), i Odder og Århus. Gift 7.8.1843 med tjenestepige Karen Jensdatter, datter af husmand Jens Andersen, Løjenkær, Odder.

◾Jens Peter Gesmell Schierup, døbt 5.3.1800 i Ålborg

◾Rasmus Jørgen Hellets Schierup, døbt 18.8.1802 i Ålborg. Handelsbetjent. Gift 2.6.1826 Århus Vor Frue Sogn m. Karen Kirstine Westrup (f. 1795, plejedatter af Stadshauptmand Bech i Aarhus). Vielsen i Huset ifølge Kongl. Bevilling af 31. Mai 1826.

◾Niels Magnus Berg Schierup f.d.28. februar 1831 i Århus Domsogn.

 

 

2. Ide Kathrine Maria Munch, Døbt: 14.4.1764 i Kornum.

 

3. Jacobine Severine Munch, Født: 3.1.1767, Kornum. G.m. Jacob Jørgen Bergh, f. 1765 (søn af Godsejer, Kommerceråd Jens Jacobsen Bergh, eker af Kærsgåprd og fra 1785 Stenbæk) og Anna Jørgensdatter Kjærulf)

 

4. Anna Lucie Munch, født ca. 1768 [?]

 

5. Niels Severin Munk f. 17.12.1760 i Kornum,, død 17.1.1837. Forpagter på Rydhave (folketælling 1787), Ejer af Vejbjerggård, Humlum sogn, Skodborg herred, Ringkøbing amt og (før 1816) af Charlottenlund, Kragelund sogn.

 

Niels Severin Munk, præstesønnen fra Børglum, må vist have været meget forskellig fra de øvrige forfædre, noget i retning af en vovehals, nærmest et særsyn i en race, hvis mest gennemgribende særkende er og har været forsigtighed, især hvor det gælder penge og gods. Jens Christian Munk (1838-1913) har fortalt, at NSM ofte sagde til sin søn Søren Anker: ”Dig bliver der aldrig noget af, du tør jo intet vove.”

 

Niels Severin Munk har tydeligt nok stilet efter at blive herremand. En tid (man ved ikke hvor længe) var han forpagter på Rydhave, en gård i Ryde sogn mellem Skive og Lemvig (41 tdr. hartkorn). Han boede ikke på selve slottet - det gjorde ejeren stiftamtmand i Viborg Niels Sehested og hans hustru Birgitte Sofie Sehested - men i en forpagterbolig på stedet. Ide Marie Wiirnfeld (1756, død 27.5.1820 ) var ved folketællingen i Ryde 1787 husholderske hos Niels Severin Munk på Rydhave, alder 31 år, altså født 1756, ugift. Hun optræder i Nygaards sedler - hun var formentlig datter af Jakob Severin Wirenfeldt (1723-1808) og Mette Thodberg. Hun blev 1791 gift med Niels Calmer (1748-6.2.1831). Han var ved folketællingen i Elling 1787 ugift informator på Ellinggård, 36 år, - skulle altså være født i 1751. Degn i Bindslev nord for Sindal. Degn i Mosbjerg og Hørmested i 41 år.

Senere købte NSM gården Vejbjerggård i Humlum sogn, ca. 2 mil øst for Lemvig, en gård på 9 ¾ tdr. hartkorn. Her giftede han sig. Gift i Humlum Kirke 23.2. 1798 med Johanne Elisabeth Hansen, født i Veng 1762. (Veng kirkebg. 1762 fol. 204). Datter af Skovfoged og rytterbonde [fæstebonde under det kongelige ryttergods] i Søballe, Veng sogn Christopher Hansen og Maren Johansdatter Høvingshoff af Harlev Mølle (Harlev kirkebog 1744, fol. 85 (fol. 91): "copuleret mons. Christopher Hansen skovfoged i Søballe og Maren Johansdatter Høvingshoff af Harlev mølle".datter af lade- og skovfoged på Sofiendal, Venge, Kristoffer Hansen. I kirkebogen for Humlum sogn skriver præsten: ”1798 d. 23. Februar copuleret på Wejbjerggård med kgl. bevilling Hr. Niels Severin Munk med jomfru Johanne Elisabeth Hansen.” Hvor længe de boede på Vejbjerggård vides ikke, men da sønnen Søren Anker blev konfirmeret i Holstebro, kunne det tyde på, at de har boet der; tænkes kan det naturligvis også, at sønnen har gået i skole i Holstebro og derfor er blevet konfirmeret her.

 

Imidlertid købte Niels Severin Munk siden gården Charlottenlund i Kragelund sogn, Hids Herred, Viborg Amt. Man antager det er sket engang i tiden mellem 1814 og 1820. Her oplevede han pengekrisen med statsbankerotten. Dette ramte også NSM. Han skyldte - efter hvad hans sønnesøn Erik Hansen Munk (se nedenfor) skriver - 20.000 Rigsdaler i gården og var ved at gå fallit, da hans svoger Erik Hansen fra Overgårds Mølle på Randersegnen kom ham til hjælp, idet han i 1824 købte Charlottenlund for 800 Rigsdaler (velsagtens i sølv) på den betingelse, at Niels Severins søn Søren Anker blev taget fra sin plads som handelslærling i Ålborg. Han skulle så overtage Charlottenlund, forsørge sine forældre og afdrage gælden, hvilket nok også lykkedes for ham. På den måde blev Søren Anker landmand og ikke forretningsmand. Niels Severin boede som aftægtsmand hos sin søn Søren Ancher Munch på Charlottenlund (Folketælling 1834). med sin kone. Man kan forestille sig, at han har haft en trist alderdom som aftægtsmand. Efter sit bevægede liv som herremand og handelsmand sad han nu her på Charlottenlund, tilmed var han nok blind de sidste år af sit liv. En kyndig og anset handelsmand skal han have været. Det fortælles, at han engang blev betroet at købe et par køreheste til den daværende amtmand i Randers.

 

En anden søster blev gift med ovennævnte Erik Hansen på Overgårds Mølle, der ejede flere ejendomme. Han var født i 1765, skovrider på Overgård 1801, fra 1812 ejer af Overgårds Mølle, 1824 ejer af Charlottenlund. Død 28/6 1831 (Udbyneder kirkebog). Det må have været hans 2. ægteskab idet han ifølge Nygårds sedler blev gift i Udbyneder 26.2.1805 med Marie Elisabet Friis, vistnok født på Overgårds Mølle. De havde ingen børn (men store rigdomme) og tog Niels Severins søn og datter til sig. Sønnen Kristoffer fik møllen, og søsteren blev gift med en Kjeldsen på gården Kragelund. En bror til Niels Severins hustru blev præst i Thorning, Blichers formand [forgænger]. Han antog navnet Gundorph; hvorfra dette navn har sin oprindelse vides ikke. Kristoffer Hansen på Overgårds Mølle slettede navnet Munk. Hans to sønner, den ene landmand, den anden dyrlæge, antog siden Munkenavnet. De levede sammen ugifte i største nøjsomhed trods deres rigdom, vist omkring 600.000 kr. Desværre døde dyrlægen først, og det førte til, at en stor del af den efterladte formue blev skænket til forskellige legater, så da den længstlevende døde 1933, var der kun tilbage til deling mellem familien ca. 240.000 kr.

 

 

 

Efterkommere af Niels Severin Munch:

 

1. Birgitte Marie Munch, hjemmedøbt 12.4.1800

 

2. Kristoffer Hansen Munch, hjemmedøbt 18.1. 1804

 

3. Søren Ancher Munch, hjemmedøbt 12.8. 1798 på Vejbjerggård (d. 1873). Ejer af Charlottenlund til 1843. Derefter gårdejer i Hårby. Søren Anker Munk var oprindelig i handelslære i Ålborg men blev afbrudt heri for at overtage Charlottenlund. Vistnok i 1843 solgte han Charlottenlund og købte en gård i Hårby, Venge sogn i Skanderborgegnen. Hvorfor denne handel skete, vides ikke, og det menes, at han bagefter skal have fortrudt, at han solgte Charlottenlund. Dette hang antagelig sammen med, at han havde et tungt sind, ængstelig for udkommet, skønt han var en velstillet mand, der kunne give hvert af sine børn en arv på 2800 rigsdaler, mange penge dengang. [Det er næsten umuligt at omregne værdien af den tids rigsdaler til vor tids mønt - til sammenligning kan nævnes at i 1868 havde et viskestykke en værdi af 2 rigsdaler].

 

Han skal have været en særpræget og begavet mand. Det fortælles om ham, at da hans søn Erik (kaldet Jerrik) Hansen Munk (f. 1836) var vendt hjem fra seminariet, samlede han folkene på gårdspladsen og kommanderede sønnen: "Syng så". Da sønnen havde sunget en sang udbrød faderen: "Ja der kan I se, det er en rigtig skolelærer!". Sønnen Erik skriver: ”At Fader var en betydelig mand kan du forlade dig på. Skønt han aldrig kom til at sætte synderlig pris på østboerne [østjyderne] så nød han almindelig agtelse [respekt].

 

Dette blev også bevidnet ved hans begravelse. Præsten sagde: ”Jeg har været her så kort og kom ikke til at kende meget til ham, men man behøvede ikke at tale ret længe med ham, inden man kom til at forstå, at han ikke var noget almindeligt menneske.” Om hans død fortælles (vist af hans datter Marie), at en dag i sommeren 1873 skulle alle børnene samles i hjemmet i Hårby, vist for at gøre deling. Da sønnen Kristoffer så nærmede sig hjemmet, sagde Søren Anker til sin kone: ”Lad os gå Kristoffer i møde, han er den bedste af alle vore børn”. Da de så nærmede sig ham, blev han så overvældet af sindsbevægelse (glæde), at han sank sammen, ramt af et slagtilfælde, hvoraf han døde 10 dage senere. To gange skal han have haft sit mæle; den første gang talte han til sine nærmeste om praktiske ting (vel om bodelingen); den sidste gang til bøn.

 

Gift 16.11.1831 m. Anne Marie Cathrine Christensdatter (født i Funder 17.5. 1805 som datter af gårdmand i Funder Christen Nielsen, død 17.4.1887). Hendes daglige navn må have våret Marie, da de mange af børnene, der bærer navnet Marie eller Marius, er opkaldt efter hende. I daglig tale blev hun slet og ret kaldt "Madam Munk". Hun skal have været en særdeles dygtig husmor, men som personlighed i åndelig henseende kunne hun ikke måle sig med sin mand. Hun var vist noget snobbet da hun ikke havde glemt sin og mandens fordums storhed som proprietærfolk. Bl. a. var hun imod datteren Mette Maries ægteskab med gårdmandssønnen Jens Jensen. Parret flyttede til en anden landsby for at komme vælk fra familien - se nedenfor deres barn nr. 6.

 

Hendes sidste år var – som det ofte er tilfældet – ret triste. Sit ophold skulle hun have som aftægtskone hos sin ældste søn, Niels Munk i Hårby. Men så skete der det, at hun under et besøg hos sin søn Jens Christian i Sejling engang i 1884 blev ramt af apopleksi, der berøvede hende førligheden, idet hun var lammet i hele den ene side. Hun kunne f.eks. ikke bevæge sig ved egen hjælp, men måtte ledes af en anden som et barn, der skal lære at gå. På den måde kom hun til at tilbringe de sidste tre år af sit liv i Sejling. Den ældste søn Niels Severin Munk i Hårby betalte så for hendes ophold, lønnede bl.a. en ældre enke fra Balle (gamle Mariane, som hun blev kaldt) til at passe hende. Daglig blev hun klædt på og ledet ind i stuen, hvor hun, siddende i en gammel lænestol for enden af det lange bord, tilbragte dagen og aftenen, til hun blev lagt i seng.

 

For at korte tiden for hende i de lange vinteraftener måtte husets børn skiftes til at spille kort med hende, noget de ikke altid var så glade for. Den yngste pige Gitte tilbød sig ofte, idet hun sagde: ”I aften er min tid [tur]”; men hun var for lille – kun 3-4 år, så hendes tilbud blev aldrig antaget. Kunne der blive fire spillere, gik det løs med det gamle jyske spil Rakker, også kaldet Chervence, det var noget hun kunne lide.

At tiden ofte faldt hende lang, og at humøret tit sank dybt ned, er jo naturligt. Når tålmodigheden næsten helt slap op, mente hun altid, at nu døde hun; men gamle Mariane sagde: ”Nej, I dør såmænd ikke, man dør ikke fordi man bliver vred.” Hun levede til d. 17. april 1887 og blev ført til Venge Kirkegård, hvor hun ligger begravet ved siden af sin mand, der var død 14 år i forvejen.

 

Søren Anker og Marie fik 8 børn, heraf kendes:

 

1. Niels Severin Munk, f. 1832, gårdmand i Hårby, tidlig enkemand [Boberg 51]. 4 børn:

 

  • Søren Ancher Munk, 1866- ??, gårdmand i Hårby, ugift
  • Anders Nielsen Munk, (1868-1918). Husmand i Hårby, ugift
  • Marius Munk, f. 1870, gårdmand i Vorret, Tem sogn, gift med ??
  • Carl Munk, vistnok ugift

 

2. Johanne Elisabeth (kaldet Lise) Munk, (1835-1911) g.m. gårdmand Niels Hansen , Sejling [Boberg 56]. Ejede gården

Bakkjær i Velling ved Bryrup, som han 1872 solgte til sin svoger Jens Jensen, der var gift med Johannes søster Marie.

 

  • Søren Munk Nielsen Hansen, husmand i Balle sogn ved Silkeborg, gift 2 gange.
  • Birgitte Munk Hansen, g.m. Laurs Peter Sørensen Hansen, gårdmand i Tem, senere kromand i Brædstrup.
  • Karen Marie Munk Hansen, g.m. Christian Jensen Hansen, gårdmand, senere købmand flere steder.
  • Anton Marius Nielsen Hansen, f. 1871, død 1937. Sognepræst og provst i Ensted ved Haderslev (se Blå Bog 1937). Gift m. Eli Margrethe Monrad, f. 28.3.1879, d. 1937), datter af Jørgen Herman Monrad (1848-1903), sognepræst ved Marmorkirken, og Louise Ester Brandt (1847-1917). 4 børn:

 

1. Kirsten Munk Nielsen (8.7.1901 i Tønning, d.16.12.1984 i Lundtofte sogn), 1901-84,

skolekøkkeninspektør.

2. Aase Nielsen, f. 1903, død ??

3. Elsebet Munk Nielsen, født 30.4.1907 i Hvejsel. G. 9.8.1931 m. Niels Banke (29.9.1907- 4.8.1983),

nationaløkonom og medlem af Danmarks Frihedsråd, søn af bibliotekskonsulent Jørgen Banke og hustru

Regine f. Bruun.

4. Hans Monrad Nielsen, f. 1911, d. 19??

 

 

3. Erik Hansen Munk , f. 1836 i Kragelund, lærer i Hinge ved Silkeborg, Skolen i Hinge er i øvrigt den landsbyskole, der nu står som en del af Jerl Hedes museum - se http://www.hjerlhede.dk/da/content/skolen-0. Gift med Andersmine Caroline Mortensen, f. 1840 eller 1841 i Gjødvad.(se Folketælling 1880 Viborg, Lysgaard, Hinge, Hinge By, Hinge Sogn, Hinge Skole, 77, FT-1880, C8812. 4 børn:

 

  • Karoline Munk, f. 1865 i Hinge, g.m. Anton Petersen, gårdmand i Døssing, Levring Sogn
  • Marie Munk, f. 30.12. 1866 i Hinge, gift i Hinge 20.9. 1889 med Jens Peter Andersen, f. Floulev, Hvidbjerg sogn, 19.1. 1858, lærer og kirkesanger i Vorbasse. Medlem af Menighedsrådet, leder af Søndagsskolen i Vorbasse Kirke. (Folketælling Vorbasse 1901). 2 børn i 1901 - flere??:

◾Erik Hansen Munch Andersen, f. 7. nov. 1892,

◾Karoline Andersen, f. 4. sep. 1897

  • Anne [Ane] Munk f. 16.4. 1869 i Hinge. G. 18.3.1894 m.Mads Jacob Madsen, født 17. 12. 1867 i Hinge, søn af Husmand Peder Madsen og hustru Mette Kristine Jakobsen. Student Viborg 1888, lærer ved Horne Højskole, kandidat 23-.6-.1897, præst i Garnisons sogn og i Esbjerg, sognepræst i Engesvang 23. 1. 1897, entlediget 1.4.1910, forfatter til flere teologiske skrifter. Død 26.04.1933 i Horsens.
  • Søren Anker Munk, f. 30.7. 1882 i Hinge, postmester i Grindsted (senere måske i Korsør). Gift med Emma ... 2 børn i Grindsted (flere?):

◾Ester Munch, f. 20/01/1907

◾Henning Munch, f. 20.1. 1907

 

Kilde: Folketælling Grindsted 1921. Posthuset 50. Søren Anker Munch, m, 30/07/1882, g, Hinge, Viborg amt, Husfader, Postmester. Emma Munch, k, 25/04/1885, g, Herning, Husmoder, Ester Munch, k, 20/01/1907, u,Herning, Barn. (http://www.horsboel.dk/fkt/FKT_Grindsted_1921.pdf )

 

4. Jens Christian Munk f. Kragelund 1838, død Seiling 1913. Gårdmand i Sejling, g.m. Mette Marie Nielsen f. 1843, d. 17. juli 1883. Hun var eneste barn af smed og gårdmand Niels Nielsen (f. 12.4.1807, søn af gårdmand i Balle Niels Andersen og Mette Sørensdatter) og Else Marie Jensdatter (f. 5. marts 1820, datter af Jens Hansen Bak, f. 1774, Ebstrup og Kirsten Cecilie Nielsdatter (kaldet Zidsel), f. 12.11.1796, død 1881. (se http://familienbach.com/stamtra/person/1/i_I50/jens-hansen-bak). Jens Baks forældre var Hans Jensen Bak (Sinding 1753-1835) og Birgitte Sørensdatter (Sinding 1762-1812), datter af Søren Sørensen og Karen Larsdatter.

Jens Chr Munk, var åbenbart i en periode i 1893 svagelig, for hans bror Kristoffers søn Frederik Munk (f. 1877 i Sinding) bestyrede som 16-årig (!) gården i Sejling for ham. Det skete for ham, at hestene løb løbsk med ajlevognen, men Frederik fik med kløgt og kræfter tøjlet dem. 7 børn:

 

  • Else Marie Munk, f. Seiling ca. 1867 g.m. gårdejer Hans Daniel Rasmussen i Overlund, Sejling Sogn: 3 Børn i 1911 (kilde: Folketælling Seiling 1911) - flere??
  • Anders Munk Rasmussen f. 17.1. 1903
  • Kristian Munk Rasmussen, f. 4.3.1905
  • Gudrun Munk Rasmussen, f. Seiling 2.8. 1907

 

  • Niels Nielsen Munk, f. Seiling 7.8. 1869. Gårdejer i Sejling. Han ejede et teglværk i Pårup sammen med sin svoger (nedenstående Niels Lassen, der var gift med Birgitte Munk), på hvis ejendom teglværket lå. Niels Nielsen Munk døde som rentier i Silkeborg. Gift 2 gange. Gift 1908 (?) m. Petrea Lassen, f. Pårup by, Them sogn 28.8. 1880, datter af gårdejer Severin L­ass­en (f. 1844 i Pårup) og Johanne P­ete­rse­n (­f. 24..3. 185­3) . (ses i folketælling Engesvang 1906 og Sejling 1911). Troels II Munk fortæller: "Niels Nielsen Munk, har jeg kendt. Han boede i hvad jeg husker som et lille byhus i Vestergade i Silkeborg sammen med sin kone Petræa (vi børn troede, de hed Niels mæ' Trea). Hun havde ganespalte og var ret uhyggelig (men sikkert sød). Min far følte en vis familiepligt, når vi nu boede i samme by, så der var et årligt tvangsbesøg." Ingen børn, men et plejebarn:
  • Jens Anker Lassen Petersen [Munk], f. 16.2. 1911 eller 1912 (i folketælling Engesvang 1925 kaldes han Jens Ancher Munk, f. 1911)

 

  • Søren Anker Munk, f. Sejling 28.3. 1873.Elev på Dalum Landbrugsskole, derefter (1901) Kontrolassistent. Var i 1916 gårdejer i Ryslinge, g.m. Marie Katrine Rasmussen f. Ryslinge 29.9. 1880. 3 børn kendes:

 

  • Ella Munk, f. Rynkeby12.2. 1906
  • Agnes Munk, f. Ryslinge 17.1.1909
  • Arne Munk, f. Ryslinge 5.2.1917

 

 

  • Marius Munk f. 1876-1950. G .m. Anne Ottilia Olsen 1880-1950. Hjælpelærer i Assing ved Kibæk 1.10.1898 til forsommer 1899. Andenlærer i Bybjerg 1899-1902. Enelærer i Grættrup 1902-1910. Førstelærer i Sjelle 1910-1917 og i Høve i Odsherred 1917-1946. Død i Asnæs 1950. 13 børn

 

  • Karl Munk, f. Seiling 29.6. 1876 (tvillingbror til Marius). Gårdejer i Sejling, gift 1. gang m. Jørgine Rasmussen, f. 21.7. 1882. 1 barn: Mette Marie.

 

  • Mette Marie [Meta] Munk, f. Sejling 4. 5. 1906.

 

Gift 2. gang (mellem 1916 og 1921) m. Margrethe ..., f. Sejling 5.4. 1886 (ses i folketælling 1921, ej i do. 1916).

  • Hans Nielsen Munk, f. Seiling 1879 el. 1880. Død før 1890 (ses ikke i Folketælling 1890).

  • Birgitte Munk, f. Seiling 14.6. 1883, g.m. Niels Lassen, f. 25.3. 1886, gårdmand i Pårup, Engesvang sogn. Søn af gårdejer Severin L­ass­en (f. 25.2.1847 i Pårup) og Johanne P­ete­rse­n (­f. 24..3. 185­3). På Niels Lassens ejendom lå Pårup Teglværk, som i 1920 havde en højovn, der menes max. at kunne indeholde 40.000 mursten. En brænding tog ca. 14 døgn. Værket ejedes af Niels Munk, Kresten Kristensen og Niels Lassen. Se mere på http://www.engesvangarkiv.dk/read_tekst.php?page=56 3 børn:
  • Christian Munk Lassen, f. 3.6. 1914
  • Severin Munk Lassen, f. 18.4. 1917
  • Johannes Munk Lassen, f. 28.2. 1920

 

5. Kristoffer Munk, f. 7.12.1840. Lærer først i Sinding pr. Silkeborg, siden i Ringe, død i Vordingborg 1915. Gift 19.5.1864 med

Petrea Kristiane Andersen, f. 12.1.1840, datter af Anders Nielsen Munk (1794-1874), gårdejer i Stilling [Boberg 73]. 6 børn:

 

  • Søren Anker Munk, f.2.2.1866 i Sinding, læge, død 30.9.1910 i Høver ved Skanderborg. G.m. Gerda Karoline Hammer, f. 26.3.1868, død efter 1940 i Kbh., datter af fabrikant Chr. Hammer og Karen Nielsen.

 

•Karen Margrethe Munk, f. 3.5.1895 i Silkeborg, gift 3.6.1912 med cand.pharm. Frederik Chr. Vilhelm Ankjær, f. 27.2.1894 i Terndrup. Søn af apoteker ThyrieBøggild Ankjær , f. 24-9-1855 i Ålborg og hustru Thyra f. 3.10.1857 i Elling. Bosat Ndr. Frihavnsgade 83,Kbh.

◦Arne Ankjær, f. 8.6.1923 i Kbh. Ingeniør. Bor i Birkerød (i 2013).

◦Bente Ankjær, f. 27.5.1925

 

  • Agnete Munk, f. 25.8.1897, børnehavelærerinde i Kbh. Troels II Munk skriver: " Agnete Munk var en statelig og meget rar dame, som min mor [Ruth Paulsen gift m. Anders Munk - se nedenfor] holdt ganske meget af. Vi kendte hende på vores silkeborgmål som Agneeeet. "

  • Marius Munk, f. 2.8.1870, død 27.5. 1949. Begravet på Asnæs Kirkegård. Læge, først i Ørbæk ved Nyborg, hvor han i 1897 oprettede stedets første lægepraksis sammen med senere distriktssygeplejerske Agnes Munk, der boede i et hus lige over for kirken i Ørbæk. Agnes Munk er formentlig ikke i familie med vores del af slægten Munk. Hun er født i Kauslunde 22.08.1898, død 16.03.1989 (Alder: 90 år, 6 mdr, 24 dage), begr. Kauslunde kirkegård, gravsted 451a). Far: Jørgen Munk, f. 12.2. 1858, død 16.3. 1924 (Alder: 66 år, 1 mdr, 4 dage), Mor: Jørgine Munk, f. 24.10. 1854, død 10.12. 1926. (Alder: 72 år, 1 mdr, 16 dage), Bror: Carl Munk, f.10.03.1892, død 22.02.1965 (Alder: 72 år, 11 mdr, 12 dage). Alle begravet på Kauslunde kirkegård, gravsted 451.

 

 

Marius Munk var fra november 1911 læge i Nr. Alslev på Lolland; senere flyttede han til Asnæs i Odsherred, hvor to af hans

børn boede. Gift 30.3.1898 med Kristine Munk (døbt Ane Kristine Grønnegaard (adoptivnavn Madsen)), f. 26.2.1875, død

7.10.1948 i Asnæs. Billede af gravsten: http://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/kg_foto.php. 6 børn:

 

 

  • Esther Munk, f. 9.12.1898 i Ørslev, gift 2.8.1918 med Axel Brier, født 26. 11. 1887, som søn af lærer I. P. H. Brier og hustru Else Marie. Præliminæreksamen, lærereksamen og afgangseksamen fra Böttinger Studienhaus, Berlin, skolebestyrer på Asnæs Kost- og Realskole i Odsherred. 1924 købte Esther og Axel Brier skolen. De udvidede med en kostskole-afdeling, hvor de havde 20 elever boende. der var ialt ca. 80 elever på skolen dengang, og der var med tiden bygget gymnastiksal og anlagt fodboldbane og tennisbane. Det var en meget populær skole, og der kom mange elever udefra med tog eller på cykel, og var vejret meget dårligt, kunne det ske, at forældrene kørte for dem. Der var i 1930, foruden E. og A. Brier, ansat tre lærere og en lærerinde. Det var frk. Hansen, Engvang, Rasmussen og Bruhn Hansen, der i 1933 blev afløst af Esther Brier's bror Mogens Munk - se nedenfor. Axel og Esther Brier havde en søn:

 

  • Mogens Munk Brier, f. 24.9.1921

 

  • Karen Kirstine Munk, f. 30.11.1899 i Ørbæk, gift 15.7.1923 med Friederich Bernhardt, kunstmaler, Stettin. 2 børn:
  • Thorsten Bernhardt, f. 24.4.1924
  • Jørn Bernhardt, f. 20.8. 1925

 

  • Harriet Munk, f. 2.4. 1902 i Ørbæk, cand.polit., gift 2.5. 1928 med Albrecht Wulf Petersen

 

  • Else Wulf Petersen, f. 2.9.1928.
  • Henning Wulf Petersen, f. 25.2.1930

 

  • Eva Munk, f. 2.1. 1905 i Ørbæk, gift 29.12. 1924 med Erik Nielsen, lærer i Næstved ◦Grethe Munk Nielsen, f. 26.2. 1926

  • Aase Munk Nielsen, f. 27.5. 1927
  • Erik Anders Munk Nielsen, f. 21.4. 1940

 

  • Niels Severin Munk, f. 9.12. 1907 i Ørbæk, gift 1.1.1933 med Nancy Jacobsen. Indtil 1945 ejer af gården Frøholm i Ørsted

 

  • Mogens Munk, f. 14.1. 1910 i Ørbæk, realskolebestyrer i Asnæs fra 1933, gift 2.10.1935 med Ina Beckwith

  • Kirsten Munk, f. 23.7. 1938

 

  • Anders Nielsen Munk, f. 21.7. 1868 i Sinding. Student Odense 1888, lærer ved Vordingborg Seminarium 1892, seminarieforstander samme sted 1895, cand.theol. 1898, sognepræst i Vordingborg 1910, i Ledøje-Smørum 1916, død der 30.10.1918. Gift 4.5. 1894 i Varde med Kristine Schmidt, f. 21.6. 1868 i Kolle ved Nr. Nebel. Død i Vordingborg 23.2.1928.

 

  • Anker Munk, f. 6.3.1895 i Vordingborg, Student (Nykøbing), lærer ved Grindsted Realskole 1930. Gift 2.11.1928 i Kolding m. Edit Marie Elbæk (f. 8.9. 1897 i Ålborg), lærerinde ved Grindsted Realskole 1939. 1 søn.

 

  • Per Munk, f. 25.11. 1921 i Hovsta, maskinmester, Årup

 

  • Ellen Munk, f. 13.10.1898 i Vordingborg, g. 14.4.1916 i Vordingborg m. Jens Hansen Futtrup (f. 28.9.1887 i Karby, død juni 1951). Søn af Hans Jensen Futtrup og Else Marie Andersen. Lærereksamen 1909 (Gedved), skolebestyrer i Grindsted 1914-1942, hvor både han og Ellen (kaldet Muk) underviste i mange forskellige fag og var meget afholdt. Seminarieforstander i Jelling 1942-1961. ◦Hans Munk Futtrup, f. 21.2. 1917 i Grindsted, læreruddannet på Gedved seminarium. Lærer i Glücksborg i 1957
  • Anders Munk Futtrup, f. 25.5.1921 i Grindsted, boghandleruddannet i Grindsted. Lærer i Flensborg i 1957.
  • Johanne Marie Munk, adoptivbarn, f. 12.8. 1910 i Ø. Egesborg. G. 7.11.1931 i Vordingborg m. Axel Hansen (f. 14.2. 1896 i Vejrup sogn), lærer i Bryndum skole ved Esbjerg 1938

  • Gert Arvid Hansen, f. 28.5. 1933 i Stege Landsogn

 

 

  • Ejnar Munk, f. 23.5.1875, cand.mag., lærer ved Vordingborg Seminarium 1903, forstander for den udvidede højskole i Høng og lærer ved Høng Gymnasium 1914, forstander for Høng gymnasium 1928. Død 17.6.1938. Gift med Ingeborg Køster (f. 4.11.1877), datter af sognepræst Holger Køster i Gangsted-Søvind, og Kamilla (Olsen ?). Familien boede i Brede. 4 børn:

 

  • Kamilla Munk, f. 3.10. 1903, død 4.7. 1933. Forskolelærerinde, bl.a. ved Bjerre Skole

 

  • Ivar Munk, f. 9.1. 1906, cand. polit., sekretær i Invalideforsikringsretten, bosat i Charlottenlund, Gift i Gangsted, Voer H. 29.12. 1936 med Kamma Høyer Simonsen, f. 27.12. 1904, tandlæge, datter af landstingsmand Jens Peter Marius Simonsen (død 7.10.1939), redaktør af "Demokraten" i Aarhus, og hustru Nicoline.
  • Torben Munk, f. 7.10. 1937
  • Merete Munk, f. ca. 1944

 

Troels II Munk skriver: "Farbror Ejnars Ivar kendte vi meget godt. Da vi boede i Jægersborg og de i Brede, var der ikke langt, og fætrene kom godt ud af det. Torben var for stor til mig at lege med, men jeg havde et mere end blødt punkt for Merete, som var på min alder. Hun blev gift og gravid, men døde i ambulancen efter en sprængt ekstrauterin graviditet. Moderen Kamma kom sig aldrig over det og døde faktisk af sorg. Ivars bror Karsten hed altid Karsten med den lange næse."

 

  • Karsten Munk, f. 28.10. 1913, cand.polyt., ingeniør hos elektroinstallationsfirmaet Dencker i Kbh. Forstander for arbejderhøjskolen i Esbjerg.

  • Ebbe Munk, f. 31.1. 1916, død Esbjerg 10.1. 1970. Stud. polit., Kbh. i 1940. g. 12.9. 1942 med forfatteren Tove Ditlevsen (14.12.1917-7.3.1976), ægteskabet opløst 1945.

 

Troels II Munk skriver: "Ebbe og mine forældre kom i deres studietid en del sammen. Han var dengang gift med Tove Ditlevsen, hvis første mand han var. Hun omtaler ham med varme, om end overbærende. Han var, fortalte mine forældre, utrolig distræt. Jeg mener, Toves datter Helle er Ebbes barn".

 

◾Helle Munk, f. Kbh. 22.1. 1943, dåb Foråret 1944 i Frederiksholm kirke, København, død Kbh. 29.8. 2008. Begravet: 5.9. 2008, Kbh. Vor Frue kirke. Socialrådgiver. Gift med forfatter, dramatiker, journalist og kritiker Erik Thygesen, (f. 12 sep. 1941, Nyborg, død 6 apr. 1999 i København). Skilt. Boede i København. 1 barn:

 

◾Lise Thygesen

 

  • Frederik Munk, f. 1877 i Sinding, død i Kolding 11.5.1956. Som 16-årig (!) bestyrede han sin farbrors gård i Sejling (d.v.s. Jens Christian Munk, der åbenbart i en periode i 1893 var svagelig). Det skete for ham, at hestene løb løbsk med ajlevognen, men Frederik fik med kløgt og kræfter tøjlet dem. Senere fik han lærereksamen og var Lærer ved Drengeskolen i Kolding (Ålykkeskolen). 1920 ansat ved Kolding højere Almenskole som adjunkt i gymnastik og sløjd, hvor han var højt anset både blandt sine lærerkolleger og blandt eleverne og han gjorde sine gymnastiktimer til en inspirerende oplevelse for børnene. Frederik Munk virkede i 24 år som holdleder for et morgengymnastikhold for herrer fra holdets oprettelse i 1912. I 1946 så han sig af helbredshensyn nødsaget til at tage sin afsked fra skolen og døde efter længere tids sygdom på Kolding Sygehus. Boede i Ålykkegade 7, Kolding.

 

Gift 1. gang med lærerinde Jenny Julie Anna Margrete Jensen, senere Tranholm (1884-1915), datter af restauratør Bernt Jensen i Horsens og hustru Bodil, senere: stedfader Jens Tranholm, Horsens. døde i en ung alder. I dette ægteskab var der 2 børn:

  • Søren Anker Munk, (f. 3.5.1910, d. 1974), sognepræst i Sædder 1936-1941, derefter ved Sct. Mortens kirke i Næstved, hvor han virkede til sin død 1974. Han var i disse år tillige præst ved amtssygehusets medicinske afd. samt religionslærer ved Næstved Gymnasium, var medlem af De ældres Råd under besættelsen og præsident og guvernør i Rotary. Gennem mange år var han en meget virksom taler og Kaj Munk-oplæser i foreninger og loger ud over landet.

Gift 1936 med seminarielærer Anna Kristine Blinkenberg, født 20/2 1908 i Janderup. Annas far, A. P. F. Blinkenberg (1875-1965), var højskoleforstander på Janderup Højskole ved Varde 1902-08, senere sognepræst i Hoven-Hjermind ved Tarm og 1920-37 i Skanderborg-Skanderup-Stilling sogne. Han stammede fra et kunstdrejerhjem i Ribe. Moderen, Ulla Christensen (1874-1943), var farvehandlerdatter fra Vejle. Anna Munk tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium og kom, efter ekstra uddannelse i København, tilbage og underviste på seminariet i 6 år (førte op i håndarbejde). Det bør også nævnes, at Anna Munk var med til at starte en roklub for damer i Silkeborg. 5 børn. Se:

http://www.saedderkirke.dk/historien-bag/pr%C3%A6ster-i-sognet-efter-1893/1936-1941-%E2%80%93-s%C3%B8ren-anker-munk/

◾Ole Frederik Munk, f. 14.9. 1937 smed

◾Ulla Margrete Munk, f. 21.6. 1939

◾Niels Severin Munk, f. ca. 1944 dir. f. røde kors

◾Lars Munk, f. ca. 1947

◾Agnete Munk, f. 19??

 

  • Eli Munk, f. 22.3. 1913, død ca. 1911. Barneplejerske, Kbh. Gift m. parketsnedker Ingvar Højholt . 2 sønner:

◾Ib Højholt

◾Gudmund Højholt

 

Efter en streng tid med to børn giftede han sig med 11.6. 1921 med lærerinde Ida Karoline Augusta Petersen, f. 23.6. 1892 i Haslev, død 1977 på plejehjem i Kolding). Datter af skotøjsfabrikant Julius Petersen og hustru Kristine. Ida Munk havde også gymnastik som fag og underviste i en senere alder til realeksamen i regning og matematik. Hun var ivrig lystfisker og havde gedde-rekorden i Kolding. Hun havde kørekort allerede I 1920'erne, hvilket var usædvanligt for en kvinde på den tid. På et tidspunkt ejede hun endda en Studebaker (amerikansk bil). I de senere år kørte hun Folkevogn, sidst I 1950'erne var det en model 56 med lille bagrude; senere fik hun en model 61 i rød med stor bagrude. Det blev hendes sidste bil..

 

 

Jeg (Marianne Munk) havde selv den glæde at kende Ida Munk, både som lærer og privatperson. Hun var frisk, et energisk og sprudlende menneske, venlig og imødekommende, men samtidig bestemt. Absolut en stor personlighed, som man kun kunne respektere og holde af. Jeg havde hende til gymnastik i 1. mellem. Jeg var bestemt ikke glad for dette fag og var heller ikke god til det, så hun var overbærende og overlod mig til mig selv, når vi skulle lave frie øvelser i de forskellige gymnastikredskaber.

 

Jeg kom i hendes hjem, en stor gammel villa iÅlykkegade nr. 7 i Kolding, i begyndelsen af 1950'erne. Det var altid hyggeligt, og hun lærte mig f. eks. at lave billedbøger i form af scrapbøger som julegave til mine mindre søskende. De blev lavet af store stykker gulbrunt kraftigt papir, der blev foldet og syet sammen til en bog i folio-format, og heri blev klistret alle mulige billeder fra gamle ugeblade, kasserede bøger, gamle postkort etc. Det var en tid, hvor det var småt med både penge og varer, så julegaverne måtte vi lave selv, og det var faktisk sjovt. Så vidt jeg husker gjorde bøgerne lykke. Frederik Munk så jeg ikke meget til, han var nok optaget af sit eget, men Ida var meget optaget af Munke-slægten og dens historie.

1 barn i 2. ægteskab med Ida Munk:

 

  • Anders Nielsen Munk, (f. 8.4.1922 i Kolding, død juli 1988 eller 1989 på Gentofte Amtssygehus) dr. phil. 1953 i biologi og mykolog (svampeforsker) med disputatsen "The system of the Pyrenomycetes". Anders Munk var ansat på forskellige gymnasier, bl.a. Silkeborg, som biologilærer og på Danmarks Lærerhøjskole som professor i biologi. Han er forfatter til en række bøger om biologi men også bøger af samfundsdebatterende og filosofisk tilsnit. (Nekrolog se: Læssøe, T.: Anders Munk (1922-1989). – Svampe 1990 nr. 21: side 8-10). G..m. Ruth Paulsen, f. 19.10.1921 i København, død 17.7. 2003 på Herlev Sygehus. Hun var datter af Karl Paulsen og hustru Viola f. Christensen. Karl Paulsen var bogholder i ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, hvor han var fra firmaets oprettelse. Viola Paulsen, født Christensen, var overassistent i Tryg.

Ruth var cand. mag. i naturhistorie og geografi, som det hed dengang, og efter ansættelser på Th. Lang og Gentofte Statsskole blev hun seminarielektor på Jonstrup Seminarium. Hun tog pension som 60-årig, fordi hun ikke længere kunne holde ud at undervise i et så nedskåret fag, som det da var blevet til. 5 børn:

 

  • Troels II Munk (født 1944) skuespiller, uddannet fra Statens Teaterskole i 1974. Han begyndte sin karriere ved Odense Teater, som han senere er vendt tilbage til. Han har haft et varieret teaterliv med mange roller, som oversætter af mere end 30 skuespil, instruktør og formand for Dansk Skuespillerforbund 1991-95. Han har i tv bl.a. medvirket i serierne En by i provinsen, Bryggeren, Strisser på Samsø, TAXA, Forsvar og Julie. Det underlige II-tal i navnet skyldes udelukkende hensyn til den 20 år ældre navnebror Troels Munk, der også er skuespiller. De medvirkede begge i afsnit 3 af tv-serien Bryggeren, hvor Troels Munk spillede Kong Christian den 8. og Troels II Munk spillede Asylbestyrer Holm. Gift 1984 på Københavns Rådhus med skuespiller Pia Rosenbaum (født 1954, datter af revykunstneren Simon Rosenbaum). En søn:

 

◾Hannibal Munk, f. 1983, cand. mag. i historie 2011. Han er p t (2013) ansat på Dansk Bladtegnermuseum under Det Kgl Bibliotek.

  • Karsten Munk, f. 07.01.1948. G.m. Inge Næsby Jørgensen, f. 1947, datter af Viggo Jørgensen og Else Marie Næsby Pedersen. Karsten har været organist ved flere kirker i Sønderjylland. Hans kone var violinist i Sønderjyllands Symfoniorkester. De er begge pensionerede. Ingen børn.

 

  • Aksel Munk, f. 17.5. 1946, København, død 2003, Herlev Sygehus. Smedemester. Gift med Inge Søbjerg. Ingen børn.

¨

  • Lise Munk, [Lise Samsøe-Petersen] f. 1950, er mag. scient. som ferskvandsbiolog. Hun er ansat i Miljøministeriet. Hun er gift med journalist Stefan Samsøe-Petersen, f. 29.04.47. Han har haft en lang karriere ved DR, senest som dokumentarchef, hvor han har haft historiestoffet i DR under sine vinger i en årrække. Det har passet godt til hans personlige engagement i historie. Pensioneret 2013. En datter:

 

◾Anne Samsøe-Petersen, f. 1980, hortonom ved Hirtshals kommune, bosat i Vodskov. G.m. landbrugskonsulent Mikael Kirkhoff Pedersen. 2 sønner,

 

◾Magnus Samsøe Kirkhoff f. 2010

◾Alfred Samsøe Kirkhoff f. 2013

 

  • Søren Munk, f.21.03.53, Ingeniør - svagstrømsteknisk retning har haft eget firma siden 1997 - se www.asmdata.dk. Bor i Slangerup. Første gang gift med Lone Olsen f. 11.12.1958, to døtre:

 

◾Marie Munk [Marie Rathcke Lillemark] f. 1980. Cand. Scient., bor sammen med Stefan Rathche Lillemark, f. 1978. Administrator at TDC A/S, to børn:

 

◾Emil Rathcke Lillemark f. .2007

◾Karoline Rathcke Lillemark f. 2010

 

◾Signe Munk [Signe Chiper-Lillemark] f. 1982 er uddannet på National University of Arts Bucharest som BA arts, photo-video bosat i Bukarest hun er gift med George Chiper-Lillemark f. 1979 er Director of photography, 1 søn:

 

◾Conrad Chiper-Lillemark f. 2011.

 

Søren Munk: Anden gang gift med Ann Moselund f. 1964, to sønner:

  • Thomas Munk [Thomas Hsu Munk] f. 1987 er Master of Chemical Engineeringuddannet på DTU Lyngby og på Beijing University of Chemical Technology. Bosat i London. Gift 26-07-2014 med Hsu Long-Yun (kaldet Grace) f. 25-04-1986, Long-Yun har en Master's degree, Traditional Chinese Medicine Clinical Foundation.

 

  • Anders Munk, f. 1990, pædagog

  • Maren Munk, født ??. Adopteret, men formodentlig uægteskabelig datter af lærer Kristoffer Munk i Sinding (1840-1915), Udlært bager. Hun døde som 86-årig kort efter sit guldbryllup, af livmoderkræft. Gift med Christian Anton Hansen. Født ca. 1878, død ca. 1979 som 99-årig. De havde en overgang Resenbro Kro ved Gudenåen i nærheden af Silkeborg (nedrevet 1990).

 

Troels II Munk skriver: "Min bedstefar [Frederik Munk] havde en adoptivsøster. Hun hed Maren, kaldet faster Manne (jeg troede, cerutten var opkaldt efter hende, for hun røg altid på en). Nu er munkegenerne, i hvert fald i min gren, meget stærke (min mor sagde altid, at hvis ikke hun selv havde født os, kunne hun da komme i tvivl om ejerskabet), og faster lignede min bedstefar på en prik. Der var en meget stiltiende overenskomst om, at hun ikke var adopteret ved et tilfælde. Jeg ser, at der tidligere har været en sådan adoptivdatter et sted, og det har måske også været frugten af et sidespring.

Hun var wienerbrødsbager af uddannelse, og jeg har aldrig smagt noget, der bare kom i nærheden. Hun var gift med Christian Anton Hansen, en vidunderlig fantast. Lige så stor og stovt hun var, var han lille og fugleagtig. De havde en overgang Resenbro Kro, hvor hun stod for køkkenet og husholdet og han for gæsterne. Imidlertid opførte han sig helt som Basil Fawlty, så det holdt ikke længe. Det var der ikke meget, der gjorde, men hun holdt ved ham, og vi holdt af ham. Han holdt Land og Folk hele sit liv, og jeg er sikker på, han prøvede på at blive hundrede år, bare for at kunne sige noget helt forfærdeligt til borgmesteren når denne kom med fødselsdagskaffen. Han døde som 99-årig et par år efter min bedstemor.

 

De havde en søn, Mogens Munk Hansen, gift med Ingeborg, ingen børn. Hans nerver var noget medtagne af modstandskampen, og han var i mange år natportier på et hotel ved Hovedbanen. Så vidt jeg husker, døde han kort før min far, som han vel var jævnaldrende med."

  • Mogens Munk Hansen, f. ca. 1920, død ca. 1989. Gift med Ingeborg ... (efternavn ?). Ingen

 

 

 

6. Mette Marie Dorthea Charlotte Munk (kaldet Marie) f. 24.2.1843 på proprietærgården Charlottenlund i Kragelund, død 7.3.1916 på Bakkjær i Velling. Gift 23.9.1865 m. Jens Jensen (f. 11.11. 1835 i Hårby, Veng sogn ca. 7 km. nord for Skanderborg), gårdejer i Velling, Bryrup sogn. Han var ældste søn af Jens Jensen Rohde og Maren Hansdatter, som var flyttet til Hårby fra Viby ved Århus 28.5.1835, hvor Jens Jensen Rohdes far havde en gård. De købte imidlertid en anden gård, hvorefter faderen købte et hus ved siden af. De to unge var således vokset op sammen som gårdmandsbørn i Hårby, men det ser ud som om bekendtskabet ikke var umiddelbart accepteret af hendes forældre, som endnu ikke havde glemt deres fordums storhed som proprietærer, men det var dog accepteret af hendes bror Christoffer.

 

Marie var rejst fra egnen i 1862 og har sandsynligvis været i huset hos sin bror Jens Christian i Sinding (min oldefar). Jens Jensen deltog ligesom sin svoger Jens Christian Munk i krigen 1864, og efter at de var blevet gift i 1865 overtog de Jens's fødegård i Hårby. Her boede de til 1872, hvorefter de købte gården Bakkjær i Velling ved Bryrup af Niels Hansen, der var gift med Maries søster Johanne Elisabeth Munk, måske for at slippe væk fra forældre og svigerforældre, da Marie havde meget svært ved at leve op til sin mors og svigermors forventninger. I Hårby fik de 6 børn, hvoraf kun 2 overlevede, men i Velling, hvor de åbenbart trivedes betydeligt bedre, fødtes yderligere 8 børn, som næsten alle overlevede.

 

1. Maren Jensen, f. 17.8. 1866 i Hårby, død 3.3. 1943.Gift med Peter Sørensen (1863-1938)

2. Jens Jensen, f. 3.11.1868 i Hårby, død 1964. G.m. Inger Marie Laursen (f. 12.12.1871 i Sejet)

3. Søren Anker Jensen, f. 22.5.1870 i Hårby, død 23.5. s.å.

4. Søren Anker Munk Jensen, f. 12.4.1871 i Hårby, hjemmedøbt af faderen, død inden fremstillingen i kirken

5. Ane Marie Jensen, f. 12.4. 1871 i Hårby, hjemmedøbt af faderen, død inden fremstillingen i kirken

6. Marie Jensen, f. 24.5. 1872 i Hårby, hjemmedøbt af faderen, død samme dag

7. Søren Anker Munk Jensen, f. 3.9.1873 på akkjær, Bryrup sogn, død ca. 4 mdr. gammel

8. Anker Munk Jensen, f. 5.12.1874 på Bakkjær, Bryrup sogn, død 12.4.1903, købmand i Horsens. G.m. Anna Dorthea Jensen (f. 1874)

9. Marius Jensen, f. 30.1.1877 på Bakkjær, Bryrup sogn. Død 17.8.1961. Uddeler i Bryrup, gift m. Anne Christensen (f. 30.10.1870, død 17.8.1961)

10. Anton Johannes Jensen, f. 28.6. 1878 på Bakkjær, Bryrup sogn. Hjemmedøbt af lærer Hansen, død 29.6. 1878

11. Hans Ingemann Jensen, f. 11.9. 1879 på Bakkjær, Bryrup sogn. Gårdmand i Hår, Haldum sogn (ved Hadsten), G.m. Ane

Marie Christensen.

12. Birgitte Jensen, f. 19.12 1880 på Bakkjær, Bryrup sogn. Død ? Gift med Rasmus Laursen Møller (f. 31.1. 1875 i Tøjstrup, Vejlby sogn) boende i Velling, Bryrup sogn

13. Carl Jensen, f. 24.8.1882 (eller 27.8.1882 ?) på Bakkjær, Bryrup sogn, død ? G. 1910 m. Emma Kristine Sørensen (f.

22.6.1889 eller 1890) på Vorret Nedergård, datter af Søren Jensen (18.8.1852 Them -8.2.1939 i Galtrup, Mors) og hustru

Karen Marie Jensen (25.2. 1844 Them - 4.11.1933 Lykkensro, Vinding). Carl Jensen død 1944 i Vinding.

14. Eskild Jensen, f. 12.7. 1884 på Bakkjær, Bryrup sogn, gårdmand i Velling, gift med Kirstine Marie Hansen (f. 24.7.1888 i Gjestedlund, Gjesten sogn, død 1978).

Om disse og deres efterkommere er der udgivet en rigt illustreret bog, der er ajourført frem til ca. 1994 "Slægten fra Bakkjær, Velling. Beretning i ord og billeder om Mette Marie Dorthea Charlotte Munk og Jens Jensen's efterkommere" fortalt af Jens Erik Pedersen. Eget forlag - kontaktadresse se http://www.gallerimidtjylland.dk/35-slaegtsforskning_munk_lystlund_silkeborg_horsens_slaegtsforskning_munk_lystlund_silkeborg_horsens.htm

 

 

 

25.10.2018