Til forsiden                Familien Brix i Foulum Præstegård

 

 Slægten Brix fra Hanherred

                                    

Navnet Brix er forekommende meget tidligt overalt i Europa, allerede fra 1100-tallet - fra Danmark til Slesien. Der findes i middelalderen Brixer over hele Europa. Det er ikke sikkert, at navnet har fælles oprindelse, idet flere sprog har udviklet navnet fra forskellige rødder. Latiniseringen af flere forskellige navne til "Briccius" kan også have givet en ensretning.

Carl Klitgaard (1802-1877,  gift med Christiane Brix) indleder "Slægtens Saga - En Stambog for Efterkommere af Ægteparret Mogens Brix og Karen Pedersdatter Roed af Nærbjærggaard I Gjøttrup Sogn, V.-Hanherred" (P. Hansens Bogtrykkeri, Aalborg, 1898) således:

"Til de i Landet mindre hyppigt forekommende Personnavne, maa Navnet Brix formentlig henregnes; ganske vist er det ingenlunde nogen Sjældenhed at træffe det, men i Sammenligning med de almindelige danske Personnavne er det ikke meget benyttet. "Brix" (fransk Bricce) hidrører - som Personnavn - rimeligvis fra en af den katolske Kirkes Helgener, Brixius, Briccius, Briktius Bricio eller Brigcius, den hellige Brictius, biskop i Tours (ca. 370 - 444), hvem den 13de November i ældre Tider var helliget (jvnf. den gl. Altonaer Almanak og Runekalenderen af Aar 1328 i Ole Worms: Fasti danici. Liber III. Pag. 146).

Medens "Brix" i vore Dage oftest træffes som Efternavn eller Familienavn, anvendtes det forementlig i ældre Tid udelukkende som Fornavn, og det af Fornavnet afledede Efternavn blev da Brixen eller Brixsøn, men Endelsen "søn" er i Tidens Løb bortkastet, og "Brix" er bleven Familienavn.
I de ældste Kirkebøger forekommer Navnet af og til sporadisk, kun ganske enkelte Steder synes det at have været almindeligt, saaledes i Hansted Sogn, Thisted Amt. Her fandtes allerede i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede talrige Personer af dette Navn, ja i Forhold til Sognets Folkemængde synes det endog, som om de fleste af Beboerne have hørt til en Slægt, der almindeligt benyttede Navnet Brix. De fleste af disse Beboere vare paa hin tid Fiskere, der ved Siden af lidt Landbrug lejlighedsvis drev lidt Handel paa Norge, og den ældste kgl. Bevilling til Skudehandel, der kendes, er udfærdiget 1666 som Svar paa et Andragende fra Beboerne af Hanstholm og Klitmøller.

Han Herred (el. Hanherred el. Hanherrederne) er et herred i området mellem Thy og Vendsyssel på den Nørrejyske Ø. Oprindelig hørte herredet til Thysyssel. Senere hørte det til Aalborghus Len. I 1662 blev det lagt sammen med herrederne i Vendsyssel til Åstrup, Sejlstrup, Børglum Amt. I 1793 blev herredet endelig delt. Den vestlige del blev til Vester Han Herred under Thisted Amt, mens den østlige del blev til Øster Han Herred under Hjørring Amt. De to opdelte herreder betegnes også som Hanherrederne.

Bondeliv i Hanherred i 1600-1700-tallet

Fordelingen af jorden
I 1700-tallet var det almindeligt, at herremanden ejede jorden. Bønderne fæstede (lejede) så noget af herremandens jord og måske også det hus, der lå på jorden. Bymarken var inddelt i “indmarksjord” og “udmarksjord”. Hver bonde havde een eller flere agre; i hvert fald så han kunne få lige del af både den gode og mindre gode jord. Konsekvensen af det var, at den enkelte bonde kunne have mange små agre fordelt ud over bymarken.  En bonde i V. Thorup havde således sin markjord fordelt på 26 agre på under 1 td. land i gennemsnit.

Foruden de dyrkede arealer var der til mange byer hedejord og kær til lyngslet og tørvegravning, jord, der var ødelagt af sandflugt og jord, der var opgivet som agerjord på grund af dens ringhed. Høstudbyttet og kreaturholdet var det økonomiske grundlag for gårdmandsfamiliernes eksistens. I gode år kunne kornavlen nok indbringe så meget, at der kunne sælges af den, så bonden havde penge til nødvendige udgifter til skatter, folkehold m.v., men i andre år strakte kornet næppe til mere, end hvad der blev brugt til mel og gryn i husholdningen og til sædekorn og foderkorn, foruden det, der skulle afleveres som landgildekorn og tiender. I dårlige høstår kunne det ske, det ikke en gang strakte til det. Bonden måtte så håbe på, godsejerens velvilje til at give henstand og lån af korn til udsæd.
Et dårligt høstår kunne let have en selvforstærkende virkning - lånekornet skulle jo betales tilbage, hvilket ofte resulterede i, at der blev sparet på udsæden, så udbyttet blev for ringe flere år i træk. Det kunne være en medvirkende årsag til, at bonden ikke kunne klare udgifterne og måtte afstå fæstet.

Huse og gårde
I Thy og Vester Hanherred var den enlængede bygning med lerklinede vægge og stråtag fremherskende, især for husenes og de mindre gårdes vedkommende. Den lå som regel i øst-vestlig retning, boligen mod øst, stald, lo og lade i den vestlige ende. En anden gårdtype var “Parallelgården”, der bestod af 2 parallelt liggende bygninger overfor hinanden. I den ene var beboelsen, i den anden stald, lo og lade. De største gårde kunne desuden have en eller to tilbygninger til ladehuset, så gården blev tre- eller firelænget. En del gårde lå frit i landskabet med egne marker omkring gården, således også præstegårdene og hovedgårdene, men de fleste lå i landsbymidten, enten i grupper eller rækker. Omkring gårdene og de fleste huse lå toften, der anvendtes som gårdsplads eller til græsning og kålhave. Skove fandtes ikke i Thy og Vester Hanherred på den tid, næppe nok krat, så blæsten kunne frit suse over markerne, ind mellem huse og gårde og umuliggjorde beplantning omkring bygningerne. Toften gik derfor som regel lige over i bymarken.

 I det 16de, 17de og 18de Århundrede er Armod og Nød et Særkende for Vester Han
 Herred mer end noget andet Sted i Thisted Amt. Men i Slutningen at det 18de og
 Begyndelsen af det 19de Århundrede sker et Omslag. Den ulykkelige Krig i 
 Begyndelsen af Århundredet (Napoleonskrigene), der var så ødelæggende for det
 øvrige Jylland, mærkedes så godt som ikke i Vester Han Herred. Selvfølgelig trykkede
 Statsbankerotten med de derpå følgende store Skatter og Afgifter, men der var så
 godt som ingen, der gik fra Hus og Hjem, og det lå vel mer end i noget andet deri, 
 at de gamle Skikke og den tarvelige Levemåde vedblev at holde sig så sent, 
 ja, næsten indtil vore Dage.
 Man levede så godt som udelukkende af Hjemmets egne Produkter. Ja, man købte
 Fisk, men Kaffe og The kendtes ikke før langt hen i det 19de århundrede. Klæderne
 tilvirkede de selv. I de lange Vinteraftener kartede både Karle og Piger, medens
 Husmoderen spandt. Man vævede og farvede selv, ja, i enkelte Sogne avlede man
 selv Hørren, der brugtes. Manden snoede selv sit Reb, Tækkegarn og lignende,
 bandt Kurve o. desl. Det gjaldt om at være selvhjulpen, og det gjaldt at holde
 Pengene hjemme. 
 Det lader dog til, at de gamle Skikke og den Simpelhed i Levemåde, hvorfor Aagaard
 i sin Beskrivelse af Thy roser Thyboerne, og som også i mange Henseender kan
 gælde for Han Herreder, omkring ved 1820-1830 forandrer sig noget mere i Retning
 af Overdådighed ved festlige Lejligheder. Men den daglige Nøjsomhed bevares længe.



       

 

 

 

 

 

      Han Herred (el. Hanherred el. Hanherrederne) er et herred i området mellem Thy og Vendsyssel på den Nørrejyske Ø. Oprindelig hørte herredet til Thysyssel. Senere hørte det til Aalborghus Len. I 1662 blev det lagt sammen med herrederne i Vendsyssel til Åstrup, Sejlstrup, Børglum Amt. I 1793 blev herredet endelig delt. Den vestlige del blev til Vester Han Herred under Thisted Amt, mens den østlige del blev til Øster Han Herred under Hjørring Amt. De to opdelte herreder betegnes også som Hanherrederne.  

                                         

Af andre Slægter kan nævnes de fynske Brix'er, der jævnligt forekomme i Tiden 1550-1600 og senere; de angelske Brix'er, der atter adskilles i to hinanden uvedkommende Slægter, hvoraf den ene kaldes de nordenfeldske Brix'er: Slægten Brix fra Randers-egnen (Kjærby og V. Tørslev) samt Hanherreds-Brix'erne. "              
Om de nordenfeldske Brix'er har Rita Brix Gregersen skrevet bogen "Brix slægtens saga". Om Hanherreds-Brix'erne har Carl Klitgaard skrevet "Slægtens Saga". Se endvidere:
http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%20Årbog/Årgang%201943/Klitgaard,%20C%20%20%20Nogle%20selvejer%20og%20skudehandlerslægter%20fra%20Han.pdf
http://www.jaos.dk/genealogi/db/person.asp?id=420
http://www.toveogflemming.dk/tove/com07284.htm
http://legacy.slaegterne.dk/186.htm
http://niels.dybdahl.dk/aner/aner/family.php?famid=F2118&show_full=1

 

Anetavle for Jens Bøggild Brix, præst i Foulum  - lige linje:                     

Brigs Jensen 1650-1747
Christen Brixsøn 1680-1680  Thyrie Jensen Bøggild 1680-1729
Mogens Brix (1707-1766)
Peder Thyresen Bøggild 1709-1791
Stefanus Mogensen Brix 1753-1808  Jens Pedersen Bøggild 1759-1812 
Jeppe Steffensen Brix 1787-1828  g.m.  Anne Marie Christine Bøggild 1794-1884
 
      Jens Bøggild Brix 
      1815-1877       		  sognepræst i Tjele og Rødding

1. generation:

Brigs Jensen (1650-1747). Født: 1650 V. Torup. Død: 1747 i en alder af 97 år. Begravet: 18 Jan. 1747.  Søn af Jens Jensen og Karen Pedersdatter, Vester Torup sogn, V. Hanherred, Thisted amt. Brix Jensen var gårdfæster på en stor Ryttergaard,i V. Assels by og sogn på Mors.

Ægteskab: Anne Christendatter den 5 Okt. 1679. Anne Christendatter blev født i 1654, døde i 1705 og blev begravet den 17 Jun. 1705). Hun var formodentlig fra V. Assels. Hun og manden er stamforældre til den kendte Slægt Brix, som særligt har hørt hjemme i Han Herred og med Sidelinier Kjelgaard, Kronborg, Vestergaard har spillet en stor samfundsmæssig Rolle der.

Den 25 juli 1681 indføres i Morsø sønder Herreds Tingbog følgende:
For retten fremstod Brix Jensen i Vester Assels med efterschrefne Vindispersoner, nemlig Jens Nielsen på Sindbjerggård,  vandt med æd og oprakte finger efter recessen at han lånte Brix Jensen gårdens heste og vogn og førte hans kiste med andet hans flyttetøy der paa angefehr en otte uger efter St. Valdborg dag for to Aar siden, da han kom fra Sindbjerggård til den gård i Vester Assels han nu i fæste har, dernæst fremstod Peder Christensen i Sindbjerg og vandt ved lige svoren æd efter recessen, at Brix Jensen bekom på 5 Morsingskepper nær fier tønder roug af hannem fire dage efter St. Valdborg dag, det Aar han kom først til Assels at bo, nok vandt ung Niels Kaarsgård i Sindbjerg med lige svoren æd, at bemeldte Brix Jensen bekom af hannem to tønder roug og to tønder biug næste søndag efter St.Valdborgdag i forbemeldte Aar, ydermere vandt Niels Lauritsen i Sindbjerg, at Brix Jensen otte dage efter Paaske samme Aar bekom af hannem 13 skiepper roug og 11 tønder Arre.
Kilde: Slægtsbog for efterkommere efter Mogens Brix Christensen Kronborg. http://www.123hjemmeside.dk/skall/29105700

2. generation:   
    
Christen Brixsøn. Født: o. 1680 i V. Assels. Døbt: 25 Jul. 1680. Faddere: Niels Tinstrup, Peder Christensen af Sindberg, Christen Nielsen i Sallingborg, Praestens kone, Jep Kjaergaard, Thomas Hyldgaards kone. Død: 31 Dec. 1766 i en alder af 86 år. Begravet: 7 Jan. 1767 Ørding Sogn, Morsø Sønder Herred, Viborg Amt. 
Han fortsatte Faderens Fæste og var Rytterbonde, men købte 1716 ved det nordjyske Ryttergods bortsalg fra kronen 1½ Gård og 1 Hus i Vester Assels for 203 Rdl. kurant, i alt af Htk. godt 9 Tdr., deriblandt den af ham selv beboede Ryttergaard, og han betalte Halvdelen af Købesummen og gav Kronen Pant i Ejendommen for den anden Halvdel (Kronens Skøder). 1718 synes han at have afhændet det købte til Etatsraad Poul Klingenberg til Højriis og fæstede derefter dennes Gaard Hedegaard i Ørding Sogn, hvor han døde.

Dec. 1706 blev han i V. Assels viet til Anne Jepsdatter, f. 1684, d. Ørding S. 1744 (Er formentlig datter af Jeppe Christensen Kiærgaard og Anne Jensdatter).

Derefter ægtede han Johanne Andersdatter, der overlevede ham. Johanne Andersdatter, der antagelig var født o. 1720, blev gift igen 1767 med Peder Jengaard i Ørding, talte Præsten Jens Tæbring ved deres Trolovelse over Ordet ”Kvinde, se der er Din Søn, Johannes, se der er Din Moder”, saa Peder har utvivlsomt været meget yngre end hende. 
Christen havde 4 børn af første ægteskab:

3. generation:

Anders Christensen Brixsøn, døbt 4.8. 1709, begr.  21.1.1760 i Frøslev paa Mors.  Har sandsynligvis været Studehandler eller Kræmmer. Han har tilsyneladende ført en noget omflakkende tilværelse (af og til udi ungefæhr 8te Aar). Yderligere oplysninger findes i C. Klitgaard: Slægtens Saga, 1898 (bl.a. afskrift af skifteforretningen). G.m. Maren Pedersdatter. En Datter

                                                          *Birte Brix, f. 1745, d.1825, ugift.

Jens Christensen Brixsøn, f. 1712, død 1719. Død som barn.

Christen Christensen Brixsøn,f. 1714, døbt 18.11. 1714 Vester Assels Sogn, Mors. Død 1783, begravet 26.4. 1783 Hjortedal sogn. Gårdejer Slettegård, Hjortedal. blev o. 1735 ridefoged til Gunderupgaard i Gislum Herred.
Gift 1. gang 30.10.1742 i Hjortedal sogn med Anne Nielsdatter, der var en Snes Aar yngre end ham (f. 1695, d. 1773), Enke efter Jens Nielsen Griis til Slettegaard, d. 1735, og med hende fik Chr. Brix denne Gaard.
Gift 2. gang 12.8. 1774  med Ingeborg Wille (eller Wilde) fra Aalborg, f. 1733, d. 1790, begge Ægteskaber var barnløse.

- Jfr. C. Klitgaard: Slægtens Saga: Af en skifteprotokol for Gunderupgaard i Strandby Sogn ses, at han den 12te Maj 1736 i Egenskab af Ridefoged paa Grunderupgaard paa sit Herskabs Vegne var til Stede ved en Skriftesamling efter en af Godsets Bønder. Hvornaar han har tiltraadt denne Stilling er ikke oplyst, men det maa være i Tidsrummet 1734-36. Han vedblev at fungere i fornævnte Stilling indtil henimod Udgangen af 1742, da han ved Giftemaal kom i Besiddelse af Slettegaard og Gods i Hjortedal Sogn. Denne Gaard havde i flere Hundrede Aar tilhørt den adelige Slægt GriisChristen Christensen Brixsøn, f. 1714, døbt 18.11. 1714Vester Assels Sogn, Mors. Død 1783, begravet 26.4. 1783 Hjortedal sogn. Gårdejer Slettegård, Hjortedal.
- Jfr. C. Klitgaard: Slægtens Saga: Af en skifteprotokol for Gunderupgaard i Strandby Sogn ses, at han den 12te Maj 1736 i Egenskab af Ridefoged paa Grunderupgaard paa sit Herskabs Vegne var til Stede ved en Skriftesamling efter en af Godsets Bønder. Hvornaar han har tiltraadt denne Stilling er ikke oplyst, men det maa være i Tidsrummet 1734-36. Han vedblev at fungere i fornævnte Stilling indtil henimod Udgangen af 1742, da han ved Giftemaal kom i Besiddelse af Slettegaard og Gods i Hjortedal Sogn. Denne Gaard havde i flere Hundrede Aar tilhørt den adelige Slægt Griis.

Mogens Christensen Brix (1707-1766), Døbt: 25 Sep. 1707 Ø. Assels, Mors. Død: 23 Jan. 1766 i en alder af 58 år. Begravet: 31 Jan. 1766 Skræm, Ø. Assels.  Ejer af Nørbjerggaard i Gøttrup Sogn. Det fortælles, at han drev en betydelig Studehandel og rejste aarlig til Holsten med Stude. I Skifteforretningen (se C. Klitgaard, Slægtens Saga) efter hans Død anførtes en Del om et Mellemværende mellem ham og en anden Handelsmand.

Ægteskab (1): Johanne Andersdatter  (1711-1745 ). Død i en alder af 35 år.
Ægteskab (2): Karen Pedersdatter Lassen Roed af Tanderupgård (1718-1799) gift den 7 Aug. 1741 i Svenstrup Sogn. Karen Pedersdatter var datter af Peder Lassen Roed og Maren Svendsdatter Bondrup, den (Karen Pedersdatter blev født i 1718 i Skræm Sogn, døde den 12 Maj 1799 og blev begravet den 21 Maj 1799 i Hjortdal. Hun var gift 1. gang med Mads Poulsen i Graven i Kollerup, med hvem hun havde 8 Døtre)
9 børn:                         

    1. Anne Marie Brix. Døbt: 1 Apr. 1742 Død: 18 Sep. 1742
      1. Anne Marie Mogendatter Brix Født: 8 Feb. 1744, Død: 9 Feb. 1829 i en alder af 85 år. Gift 22 Okt. 1773 med Christen Christensen Kronborg på V. Kjeldgaard i Kjettrup S., f. 1738, d. 1793. De havde 8 Børn, der hørte til Han Herredernes mere fremtrædende Slægter: Kronborg, Kjelgaard, Vestergaard, Nørgaard, Djernis, Tværgaard, m. fl.102). En søn:

             *Mogens Brix Christensen Kjelgaard-Kronborg blev født 4 april 1776 i Vester Kjeldgård, Kettrup, Vester Han, Thisted.
              Han blev døbt 8 april 1776 i Kettrup, Vester Han, Thisted. Mogens døde 31 december 1838 i Slettegård, Hjortdal i en alder
              af 62 år. Han blev bisat fra Hjortdal, 11. januar 1839. Var først skipper og handelsmand i Løkken, blev efter en langvarig
              proces med de øvrige arvinger efter Christian Brix og hustru (…) ejer af Slettegård. Købte Hjortdal præstegård, som han
              lagde under Slettegård. Antog som ung navnet Kjelgaard efter sin fødegård, hvilket navn denne gren af slægten senere har
              beholdt. Slettegård brændte i begyndelsen 1840’erne. Mogens blev gift 12 februar 1811 med Maren
               Jensdatter Christensdatter, datter af skudehandler, strandfoged og Dannebrogsmand Christen Jensen af Åsendrup ved
              Løkken.
    2. Jeppe Mogensen Brix , Født: 1745, død efter 1810. Gift 22.9.1780 m. Anne Jensdatter Bondrup, Datter af Jens Pedersen Bondrup og Helvig Pedersdatter Bast i V. Torup. De boede først paa Røge i V. Torup S., derefter i Koldkær Mølle i Lild Sogn og i Glæde i Lild, men ses ikke døde i dette Sogn. De havde 5 Børn, af hvilke kun Martha Brix, f. 1783, d. 18 . . blev voksen og 1803 gift med Jens Ovesen af Rær, som 1806 købte Gaarden Hesseldal i Vigsø S. og Kongetienden af dette Sogn. 6 Børn og
      mange Efterkommere.
    3. Christian Mogensen Brix. Døbt: 1749. Død: 15 Maj 1807 i en alder af 58 år. Skudehandler i Torup Strandgaard som han ejede indtil 1784, 1784 Ejer af Slettegaard med Skudehandel ved Slettestrand. 
      Før år 1700 boede der ingen ved Thorupstrand. Skudehandlerne havde længe været aktive både her og ved Klimstrand, men de fragtede varerne fra og til stranden hver gang de havde været i Norge med deres små skuder for typisk at sælge korn og derefter tage tømmer med hjem til det dengang næsten skovløse Hanherred. 

      Tomastede sandskuder ca. 1750                         

      Skudehandelen, der formentlig går tilbage til middelalderen, foregik med skibe, der kunne sejle "lige på sandet" og derfor ikke var afhængige af en havn. Sent på efteråret blev de trukket op i klitterne, hvilket krævede 30-40 mands arbejde. De blev lastet, mens de lå for anker uden for brændingen ved hjælp af en "skibningsbåd", hvilket ikke altid var lige let. Der deltog både danske og norske skibe i skudehandelen.
      (se også       http://da.wikipedia.org/wiki/Skudehandel og http://www.p-lindstroem.dk/husbyhole/sandskuder1.html 
      og       https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/13645/26035. 

      I begyndelsen af 1700-tallet blev skudehandlen efterhånden så omfattende, at skudehandlerne begyndte at bygge pakhuse til deres varer ved Thorupstrand og derefter også huse, så de kunne bo og handle nede ved havet, hvor nu næsten al deres virke lå. Sådanne huse var uden hartkorn og er derfor vanskelige at følge i kilderne, men det må være en af disse, som skudehandler Christen Mogensen Brix købte o. 1778. Han boede her kun få år, før han solgte det videre ... I 1800-tallet må der være opdyrket en del jord, for gården får efterhånden tillagt et mindre hartkorn.

      Gift 10.2. 1779 med Anne Elisabeth Møller (født den 29 Aug. 1748, død 7.12.1813.), Søsterdatter af Forvalter ved Bratskov, senere Skudehandler i Tranum Strandgd. (”Møllers Hus”) Poul Møller. Elisabet Møller ejede som Enke en lille Brig ”Christian og Elisabet”, der 1809 førtes af den senere Kaperfører og Skudehandler i Lønstrup Poul Andersen Bisgaard fra Øsløs Bisgaard. I Maj 1809 blev Briggen paa Rejse til Kristiansand opbragt af den engelske Fregat ”Tartarus”, og Skib og Ladning (350 Tdr. Korn, Smør, Flæsk og Huder) indbragt til Gøteborg, hvorfra Mandskabet hjemsendtes.  Briggen blev solgt ved Auktion i Gøteborg og blev købt til Arendal.
      Christian Brix og Anne Elisabet Møller havde ingen Børn, og Mogens Brix Kjelgaard, der styrede Gaard og Handel for Brix’ Enke, fik Slettegaard efter dem. 



                                    Kort fra 1795

    4. Peder Mogensen Brix. Døbt: 1751, Død  1806 i en alder af 55 år. Gaardejer, Skudehandler, Kromand og Kirkeejer og  i V. Torup By. Ejer af V. Torup Kirketiende m. fl. ejendomme i V. Torup, Torup Holme og Klim, en rig Mand
      Gift den 28 Sep. 1781 m. Helvig Pedersdatter Ingvarsdatter, f. o.1731, død 1811. Datter af  Peder Ingvarsen i V. Torup og Maren Christensdatter Kiib og tidligere g.m. Christen Joensen Krog, f. 1721, d. 1780. 
      I Landsarkivet i Viborg findes Skifteprotokol for Peder Ingvarsens og hans Svigersønner Chr. Joensen Krogs og Peder Brix’ Gods 1739-1806 samt Fæsteprotokol 1734-91.
      Peder Brix og Hustru oprettede 15. Febr. 1793 reciprokt Testamente, kgl. konf. 18. Dec. 1801143). Af Skiftet efter hende, 30. Dagen efter hendes Død, 3. Sept. 1811, ses, at der i Boet var en Del danske og engelske Mønter, en svensk Medaille, en
      preusisk Schilling og 250 Rdl. i Bankosedler. Obligationer for 2299 Rdl., og Boet ejede V. Torup Kirkes Korn- og Kvægtiende, takseret til 3000 Rdl., 1 Gd. i V. Torup, Hk. 3-0-0-1½, vurderet til 400 Rdl., 1 Sted [373] i Torup Holme, Hk. 2 Td., vurderet til 350 Rdl., 1 Sted i Holme, Hk. 6 Skp., vurderet til 250 Rdl., 1 Sted i Torup By, Hk. 1-2-0-0, vurderet til 200 Rdl., 1 Hus med en lille Toft, uden Hk., vurderet til 100 Rdl., Jord uden Bygning i Klim By, Hk. 0-0-1-2, vurderet til 90 Rdl. Boets Ejendomme m. v. blev solgt ved Auktion i V. Torup 17. Okt. 1811. Til Peder Brix’ Halvsøster, Maren Jeppesdatter Børn var i Følge Testamentet
      af 1793 udbetalt ialt 160 Rdl., og til V. Torup Sogns Fattige havde han skænket 300 Rdl., og Helvig Pedersdatter skænkede sin Dattersøn Lars Larsen Westergaard i V. Torup, hos hvem hun boede ved sin Død, Løsøre for 370 Rdl. 
    5. Stefanus Mogensen Brix (1753-1808) - se nedenfor
    6. Jens Mogensen Brix f. 1854, død 1788 i V. Torup. begravet den 27 Feb. 1788 i Thorup. Boede i Torup Strand  1788 og var antagelig Skipper. Antages at være flyttet til Holland. Gift med Maria Batt, f. i England 1741, men fra Holland, døde i 1788. Børn kendes ikke.
    7. Niels Christian Mogensen Brix. Født: 20 Feb. 1757. Død: 22 Feb. 1824 i en alder af 67 år. Maltgører. Købmand paa Gl. Torv i Aalborg 1782-1824. 
      Ægteskab (1): Karen Pedersdatter Kjerulff den 17 Okt. 1783. Hun blev født den 8 Nov. 1758 og døde den 8 Feb. 1799.
      Ægteskab (2): Cecilie Kirstine Larsen den 13 Sep. 1799. 6 Børn (Familierne Brix, Aalborg;  Wesenberg, Ribe; Ring, N. Elkær, m. fl.).  
    8. Else Cathrine Mogensdatter Brix. Døbt: 27 Jan. 1760. Død: 15 Jul. 1785 i en alder af 25 år. Begravet: 22 Jul. 1785, Thorup.
      Gift 31 Jan. 1782 m. Peder Jensen Bondrup  (Peder Jensen Bondrup blev født i 1758. Han var søn af Jens Pedersen Bondrup og Helvig Pedersdtr. Bast i V. Torup. Peder Bondrup flyttede efter 1787 til Vestergaard i Nors, men ses ikke død der. 1 Søn  
                       
                       *Christen Brix, f. 1784, d. 1836, Købmand i Nykøb. Mors.
    9. Jeppe Mogensen Brix. Født: 1745. Gift 22 Sep. 1780 m. Anne Jensdatter Bondrup, f. 1754, datter af Jens Pedersen Bondrup og Helvig Pedersdtr. Bast i V. Torup. 2 døtre:
                     * Helvig Jeppesdatter Brix, f. 1781 i Thorup, død ?? 

                     * Marthe Jeppesdatter Brix, f. 1783 i Thorup, død 14.11.1865 i Vigsø, Thisted amt. G. 24.10.1803 m. Jens Ovesen (døbt 12.1. 1780 i Ræhr, død
                        17.11.1867 Vigsø). En søn:
       
                                      * Ove Jensen Hesseldahl 1806-1886. G.m. Trine Christensdatter Holm (1811 Ræhr -17.2. 1909
                                        Vigsø).

4. generation:

Stefanus Mogensen Brix, f. 1753, død 1808 i Nr. Tranders. Boede først i Skræm Bisgaard, 1791 i Koldkær i Lild og fra 1795 i ”Brixgaarden” i N. Tranders Sogn ved Aalborg. 1799 boede han i Solbjerg Præstegaard paa Mors, hvor han vel var Forpagter, men kom tilbage til ”Brixgaarden”, hvor han døde.
Gift 16 Dec. 1773 i Skræm Kirke m.  Maren Jensdatter Bisgaard, f. o.1750 i Skræm,  datter af selvejer Jens Bertelsen Bisgaard i Gundestrup i Skræm S. (Født 17?? i Gundestrup, Skræm Sogn) og Karen Pedersdatter Lassen i Skræm. Hun boede i 1834 hos sit barnebarn Baltzer Brix (søn af Stefanus Mogensen Brix) i Hune - her var hun 83 år og enke. Ægteparret havde 6 Børn:

5. generation:

Mogens Steffensen Brix, født: 18 Jan. 1776, Blokhus, Asdale, Hjørring , købmand og skudehandler i Blokhus. Mogens Død: 26 Aug. 1831, Blokhus, Asdale, Hjørring i en alder af 55 år. 1800 begyndte Mogens Steffensen Brix at drive Skudehandel i Blokhus. Han købte først "den søndre gård" nu Strandingskroen, og året efter "Kancelligården". Herfra drev han handel med Norge under Napoleonskrigene. På den tid var der mangel på mønter og mange købmænd udstedte derfor nødpenge, der lokalt var anerkendt som betalingsmidler. Det gjorde Mogens Brix også. I 1825 solgte han "Kancelligården til sønnen Baltser Brix og "den søndre gård" til datteren Christiane Brix, der to år senere giftede sig med handelsbetjent Jens Carl Klitgaard."  http://www.hheriksen.dk/familier/n6759.htm

Ægteskab (1) den 20 Apr. 1799 i Asdal, Hjørring: Anne Marie Baltzarsdatter, født den 6 Dec. 1778 i Kjul, døbt den 6 Dec. 1778 i Asdal og døde den 3 Okt. 1803): 4 børn, hvoraf 1 barn dør 1814.

Ægteskab (2) med Else Jacobsdatter Ingstrup den 23 Mar. 1804. Hun blev født den 21 Maj 1786 i Løkken og døde i sommeren 1851. 
Else Jacobsdatter Ingstrup var datter af den velhavende Jakob Thomsen Ingstrup (1741-1810) og Maren Jensdatter. Han var skudehandler og gæstgiver i Løkken. Ejer af gæstgivergården og senere Mølgaard. (Nygård: 1788 bevilling til at holde værtshus for rejsende og søfarende i Løkken. 1780 bevilling til ægteskab med Maren som næstsøskendebørn). 2 børn                         

Jens Nicolai Brix, f. 16.12. 1804 i Nyker, Bornholm, Konfirmation, 1820, Hune Sogn. Konfirmeret med bemærkning:
Døbt i Hune Kirke 1804, men findes ikke i kirkebogen. Gjorde forstandig rede for kristendommens sandheder. Et sædelig, stillebarn.
Død: 13 Aug. 1867, 16. Sg. Risenholm, Nyker i en alder af 62 år. Eksam. Juris i stænderputeret. Ejer af Risenholm i Nyker Sogn, Bornholm. Ægteskab: Ane Katrine Dam den 19 Jan. 1833 i Rønne, Bornholm. (Ane Katrine Dam blev født den 27 Aug. 1811 i Rønne Købstad, Bornholm, døbt den 2 Okt. 1811 og døde den 1 Jul. 1865.) 4 børn


                                            
                              Jens Nicolai Brix og hans datter Johanne Marie Elizabeth Brix, fotograferet på Risenholm - se flere
                              billeder fra Risenholm på http://bornholmskebondegaarde.weebly.com/risenholm-15-og-16-selvejergaringrd.html

  • Hans Christian Stefanus Brix f. 28.11.1833 Nyker, Bornholm. Død: 4 Dec. 1900 i en alder af 67 år.  Sognepræst til Hasle  1874-1881. Ægteskab: Jensine Cecilie Elma Ulrichsen den 16 Dec. 1856 i København, (f. født den 27 Nov. 1831 i København og døde den 16 Apr. 1902, datter af Jens Ulrichsen og Cecilie Petronelle Kyhn). 8 børn

    1. Jens Brix
    2. Ida Catrine Sofie Brix
    3. Hans Brix
    4. Steffen Brix+
    5. Michael Brix
    6. Marie Elisabeth Brix
    7. Olaf Brix
    8. Ellen Margrethe Brix   

  • Jens Bøggild Brix 1814-1815 - se nedenfor
  • Amalie Margrethe Brix f. 1817. Død 1889. Ålborg. G.m. Janus Hansenius Schibbye (14 Apr 1807-9 May 1846).
    3 børn:
    • Jacques Johan Schibbye (f.1845), 
    • Axel Valdemar Schibbye (f. 1845)  
    • Janus Hansenius Schibbye (f. 1846)
  • Amalie Maren Brix 1818-1818
  • Stefanine Juliane Brix f. 1820

6. generation:

Jens Bøggild Brix, født 3.11. 1815 i Ålborg, død 1877 i Rødding, Sognepræst i Tjele og Vinge, senere Rødding og Krejbjerg i Salling. G. 14.9. 1843 m. Anna Maria Nørschau, født 17.4. 1821 i Næstved, død 1906. 13 børn:

                                                                          

  1. Elna Marie Brix f. 1.10. 1844, konfirmeret 1861, død 29.6. 1887 i Dalum, gift 29.6.87 i Dalum med sognepræst Hans Albert Damborg, 
    (f.3.9. 1835 i København, søn af hofforgylder Peter Christian Damborg og Margrethe Cathrine Juul, død 1.12. 1906 i Kundby, Tudse Herred, Sjælland, 71 år, begravet i Dalum)
  2. Ida Christiane Helmuthine Brix, f. 11.5. 1846 I Foulum, konfirmeret 1861, død i Kbh. 19??. gift 12.8.1896 i Thurø med  justitsråd, telegrafbestyrer Jens Bloch Aagaard, (f. 7.8.1828,  død 15.1.1901. Søn af sognepræst Peder Deichmann Aagaard, f. 3.3. 1800 Juelstrup, Buderup, død 23.9. 1852, Gunderup og Erasmine Larsine Johanne Hornsyld, f. 3.5. 1807, død 23.11. 1849 Korup). Jens Aagaard blev stud. 1848, Cand. phil. 1849, Telegrafist 1. Jan. 1861, Overtelegrafist 1. Aug. 1885, Telegrafbestyrer 1. April 1899, pensioneret 1. Jan. 1901, Justitsraad 12. April samme år. http://www.hornsyld.com/jensa1828.html. Ingen registrerede børn

  3. Oskar [Oscar] Frederik Valdemar Brix, f. 13.2. 1848-. Agent. G.m. Laura Sofie Elisabeth Schmidt. Emigreret til USA. Ankom til Boston havn. Forretningsfører i Chicago. Død i USA. 4 børn
  4. Harald Leopold Brix f. 1849, d. 20.5.1942 i Assendrup. Sognepræst i Engum 1879-1922.  Gift 16.6. 1880 (Sct. Johannes sogn, Kbh.) m. Hertha Constance Møller (f. 29.6. 1850 Østrupgård, Sallinge, Svendborg amt, død 29.6.1928 i Engum. Datter af stamhusbesidder Jørgen Jensen Møller). Hun var gift 1. gang med Johannes Erasmus Balslev (8.7.1835– 30.12.1878, Sognepræst i Engum 1874-1878).
    En datter:

            *Else Brix, født 2.9.1892 i Engum, død 12.8.1984 på Frbg. (Flintholm). Gift 9.5.1919 i Engum med forretningsfører Oluf Berthold,
              f. 30.5. 1891-5.7.1958, leder af Arbejdernes oplysningsforbund, historisk forfatter. Født i Århus, død på Frbg. hospital, begravet i
              fællesgrav på Søndermark kirkegård.Forældre: arbejdsmand, kusk Jens Jensen (1861–1948) og Marie Kirstine Kristensen
              (1864-1926). Navneforandring 30.11.1916 fra Jensen. Blev 1937 valgt ind i Frederiksberg kommunalbestyrelse. 
              Se mere på:     http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Oluf_Bertolt
              En datter:
                             *Mette Bertolt, født 4.3. 1924 i Høng. afdelingssygeplejerske. Gift 2.7.1948 på Frbg. med politiker Kristian Albertsen,
                               f. 27.2.1917 i Marstal, d. 1.8.1990 Frederiksberg. Forældre: skibsfører Albert Albertsen (1888-1918) og Hermanda Elise
                               Hansen (1889-1972). Han sluttede sig tidligt til Socialdemokratiet og var stærkt engagerer i socialt og politisk arbejde. 
                               Medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse og fra 1960 af Folketinget.
     
  5. Jørgen Gad Olsen Brix f. 12.11. 1850, døbt 25.3. 1851 i Tjele. Død 26. Marts 13 paa Aarhus Amtssygehus efter en Operation for en Nyresvulst. Sognepræst, provst, ridder af Dannebrog.

    Gift 7. Sept. 1881 i Ø. Egesborg m. Nanna Dorph, f. 20. 6. 1856. Død 1.8. 1940. Datter af Sognepræst Hans Peter Koster Dorph til Ø. Egesborg og Marie Aagaard. (Se C. Klitgaard: Slægtens Saga, S. 59. Vahl's Afk. af Chr. Nielsen, II, 9, S. 16. Slægthaandbogen, I, S. 140). 

    Student Viborg 68, Cand.theol. 19. Juni 1875 1. (l.-l.). Huslærer hos senere Kultusminister Jac. Scavenius, Gjorslev, 75—79, ord.  medhjælp Hammelev-E. (hos Svogeren) 26. Nov. 1879 -1. Juli 1880, ord. 26. Nov., priv. Medhj. hos Sgpr. Krag v. St. Jacobs K. Kbh. c. 1 Maaned i Sommeren 80, Ø. Egesborg 6. Okt. 80, Sgpr. Hammelev-E. Sognepræst 1884-1913 i Skjødstrup, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Aarhus Stift.17. Jan. 81, Provst for Øster Lisbjerg, Mols og Sønder Herreder 20. Juni 98 (kst. Jan. s. A.), R.* 23. April 1909. Har skrevet enkelte Prædikener til en Postille og et Aarhusblad. 



    "Han var en villiestærk Natur, og denne Egenskab bragte ham af og til, navnlig i hans yngre Aar, i Modsætningsforhold til adskillige. Men i Forbindelse med  den faste Villie ejede han et varmt og trofast Hjerte. Han kunde være mild og blød som et Barn, naar man kom bag Embedsmanden. Han havde især Interesse for Skolespørgsmaal, og i den Periode, da den nye Skolelov skulde føres ud i Livet, gjorde han et mægtigt Arbejde. Han rejste rundt, skrev, talte og forhandlede med de forskellige Myndigheder, og Resultaterne af dette hans Arbejde er stærkt kendelig i hele Provstiet, der staar med et særdeles velordnet Skolevæsen.
    I denne Forbindelse skal ogsaa nævnes Provst B.s Virksomhed for Oprettelsen af Skødstrup Holdeplads. Det er ikke for meget sagt, at denne aldrig var bleven til Virkelighed, hvis han ikke under skiftende Ministre og Rigsdagsmænd og Partier havde forfulgt Opgaven med utrættelig Energi.
    Provst Brix elskede sin Kirke, der ogsaa bærer Vidne om hans Sans for Hygge og Skønhed. I sin Stilling som Præst sluttede han sig nærmest til tredie Retning. Han var en ejendommelig, men g o d Taler, der altid forstod at fængsle sine Tilhørere. Han var rig i Anvendelsen, af Exempler og Billeder, fremsatte altid sin egen  pfattelse af det Spørgsmaal, der laa for, og var altid parat til at forsvare det Standpunkt, han havde taget.
    Saa forstod han altid at tale med syge og lidende Mennesker. Med sin skarpe, praktiske Sans havde han let ved at sætte sig ind i andres Forhold, og han havde baade Evne og Villie til at yde den Hjælp, han ansaa for at være den bedste." (Aarhus Amtstid. 28. Marts 13). „Personlig visiterede han Skolerne endogsaa meget hyppigt. Han kom altid uanmeldt, overværede Undervisningen, deltog ogsaa selv i den og talte bagefter opmuntrende og ansporende baade til Lærere og Elever." (Aarhus Stiftstid. 27. Marts 1913)"
    http://www.rosekamp.dk/Grohshenning_web_OK/Grohshenning_2_All/Grohshenning_2_S_text.pdf (side 127 Skjødstrup)

    Det første menighedsråd i Skjødstrup  (    http://www.skoedstrup-kirke.dk/upload/skoedstrup2_09_ok.pdf)
    I det første tiår af 1900-tallet kom der en lov om menighedsråd og en om brug af kirker. Det var love der skulle styrke folkelig indflydelse og ansvar. Lovene kom mens der var patriarkalske forhold i Skødstrup og præsten var topfigur i byen. Præsten hed Jørgen Gad Olsen Brix 1850-1913), og han var præst i Skjødstrup sogn 1884-1913 og provst over Øster Lisbjerg og Mols herreder.
    Det fortælles i Anton Laursens erindringer om Skødstrup, at de nye love gik provst Brix en smulepå. Der blev nemlig samlet underskrifter, så Brix var nødt til at overlade kirken til den grundtvigske valgmenighed fire gange om året. I menighedsrådet kom der også en grundtvigsk liste. Brix lærte dog at leve med menighedsrådet, da den liste han støttede fik flertal og da kandidaterne på den hørte til sognets bedste.
    De grundtvigske havde forventet at få valgt mindst to kandidater fra deres liste, men kun én (Anton Laursen) blev valgt. Den anden liste fik tre kandidater valgt, nemlig proprietær Erasmus Hørning fra Lykkesholm i Vorre, gårdejer Søren Krause Jensen fra Bøgely i Åstrup og lærerinde frøken Laura Boeskov fra Skødstrup Skole.
    Da der skulle vælges menighedsråd igen efter den første periode, så endte det med, at der ikke kom nogen grundtvigsk liste. Den anden liste havde godkendt, at såfremt der ingen modliste kom, så skulle de trække deres liste tilbage. Der kom altså ikke nogen lister, og derfor kunne der ikke vælges noget menighedsråd. Nu havde provsten det også, som han helst ville have det. Bekymrede folk spurgte provst Brix om, hvad man skulle gøre, hvis han gik af før det næste valg. Provsten lovede, at han nok skulle holde ud så længe. Løftet holdt han ikke, for han fik nyrebetændelse og døde. Brix beskrives som en selvrådig og konservativ mand, der besad initiativ, flid, pligtfølelse og venlighed, når det ikke stred imod hans værdighed at vise den. 
    (Fra:  Århus Stifts Årbøger (udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift). "Præstens sogn og sognets præst. Jørgen Gad Olesen Brix 1850-1913, sognepræst i Skjødstrup sogn 1884-1913, provst i Øster Lisbjerg og Mols herreders provsti. Af Anton Laursen. Ved Per Laursen. 1981-82, side 103-111)     http://arosleo.dk/doc/alerind.pdf  
    4 børn:
                                     * Hjalmar Brix f. 1882, død 1888
                                     *Anna Maria Brix f. 1883, død 1883
                                     * Johannes Brix f. 1885, d. ?
                                     * Oda Ingeborg  Brix f. 1886, død 19??  Udvandret til USA. Står på passagerlisten til New York.
                         

  6. Constant Emil Brix f. 19.7. 1852-  Præst på Omø (Skælskør Provsti. Roskilde Stift.) 1884-1887. Tolstrup-Stenum-Thise sogn1887-1901  G.m. Caroline Fritzine Nehls (f. 15.9.1857 i Storehedinge, datter af Bagermester Fr. Chr. Nehls og Marie Soph. Jul. Andersen.). 2 børn:  

                                  *Jens Christian Bøggild Brix, født 29.3. 1885 Omø. Boghandler. Kbh.
                                  *Constant Emil Brix f. 8.8.1887 Omø

  7. Julie Adolfine Gøricke Brix 1855 - død efter 1931, formentlig i Kolding

  8. Anna Maria [kaldt Mary]Brix 8.8. 1856- død efter 1931, formentlig i Kolding.
  9. Gotholdine Selma Brix 1857-
  10. Hans Helmuth Christian Lüttichau Brix 19.5. 1859- Fabrikant.
    Helmuth Brix, var medstifter af Evers Bolcher 1866 og introducerede
    bl.a. "Kongen af Danmark" bolchet. Fabrikken lå oprindelig på Frederiksberg. Eversvej på Frederiksberg er i 1903 opkaldt efter bolsjefabrikant Sophus Evers. Hans grund var netop her. Indtil 1925 var det en del af Emil Chr. Hansens Vej. Fabrikken flyttede senere til Farum. Her blev de mange forskellige Evers bolcher produceret, men produktionen blev indstillet efter at virksomheden blev opkøbt og produktionen flyttede til Finland.
    Helmuth Brix boede i 1890 i Herluf Trollesgade 22, Kbh. Gift m. Margrete NN (1884-1980), viet i Christiansborg Slotskirke.  De boede på Frederiksberg, hvor fabrikken også lå. 

                                 *Søn NN Brix
                                              *Søn NN Brix     

    *Katrine Brix, f. 1976. Cand. theol. præst. 
      Katrine Brix blev d. 18. februar 2012 ordineret og indsat som ulønnet hjælpepræst ved Den Danske Kirke i Berlin  
      Christianskirken i Berlin. 

                                           
     
    Som barn gik Katrine på den katolske Sct. Joseph Søstrenes Skole, hvilket lagde fundamentet for hendes tro og teologiske interesse. Gennem sin opvækst fik hun desuden interesse for musik og lyrik. I 1997 startede Katrine som studerende på Det Teologiske Fakultet i København og i sin fritid sang hun i klassisk kor eller arbejdede som kordegnevikar i Skovshoved Kirke. Et studieophold i Berlin ved Humboldt-Universität fra 2003 til 2004 blev skelsættende. I Berlin lærte Katrine koptisk og fik interesse for apokryfe kristne tekster og i efteråret 2005 på overraskende vis modtog Katrine en invitation til at skrive en doktorafhandling her i Berlin. Katrine har desuden forsket i U.S.A. 3 år på Yale Universitet, som stadig udgør en vigtig del af hendes forskningsmiljø. Forskningen i Sandhedens Evangelium foregår ellers i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Humboldt-Universität i Berlin. Katrine bor i Berlin. Gift med Simon Brix, født Nitschke 2013 i Berlin. En søn:


              *Johan Brix, født 2013 i Berlin.

  11. Amalie Jacobine Pouline Juliane [kaldt Polly] Brix f. 1860,  døbt 1861. G.m.  Axel Valdemar Henritzy, f. 5.9. 1859 [ i  Odense ?]. Udvandret til USA og ankom til Ellis Island 24. sept.1894 med skibet California. Fungerede som præst i Nordamerika. Han havde måske slægtninge i Ohio der var udvandret før ham - der findes mange med dette efternavn i USA. Amalie og Axel havde 1 (eller 2?)barn/børn:

                   * Axel Henritzy, f. 26.3. 1892 i Danmark. (En Axel Valdemar Henritzy fra Odense immatrikuleres ved Kbh.'s Universitet i 1911 -
                      er det ham? Aldersmæssigt kan det passe. Er der 2 sønner eller er det den samme? Fødselsdatoer forskellige!
                   * Valdemar Axel Henritzy, født i USA, Springfield, Ohio d. 26-06-1897. Stilling: Bankassistent. Adresse 1899: Nordre Fasanvej 66 1.  hvor han havde en tjenestepige Emilie
                      Johansen (f. 11-12-1878 i Odense). Adresse 29.1.1914: Bredgade 32, 3. Kbh.
  12. Malvina Brix, f.  22.3.1862 i Foulum, Tjele sg., død 13.12.1960 i Kbh. Kendt dyreværnsforkæmper.Gift 16.11.1886 med kunstmaler, kaptajn Lauritz Johan Thorvald Sørensen Mehrn, født i Kbhvn.1846, søn af smedemester R. Sørensen Mehrn. En datter:

          *Anne Marie Mehrn, 1889-1976, kunstmaler.
  13. Andrea Jacobine Hesselberg Brix 1864, Boede efter sin fars død hos sin bror Harald Leopold Brix, der var sognepræst i Engum. Konfirmeret 3. Oktober 1880 i Engum sogn, Vejle Amt. G. 8.5.1884 i Engum m. Sophus Christopher Boas, f. 20.9. 1860. Lærer og sognepræst på Nyord (en lille ø nord for Møn). 2 sønner

                   * Johann Christian Boas, f.1895
                   * Max Boas, f.1896

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Familien Bøggild 

1. generation   

Thyrie Jensen Bøggild, født 1680 i Bøgild, Tørring sogn, død 15 Aug 1729, Ans kro, Grønbæk sogn, Lysgaard herred, Viborg amt. Tyre Jensen Bøggild var af fæstebondeslægt. Han var kromand i Ans og grosserer i jyske træsko. Han tog måske sit navn efter nabolandsbyen, Bøgild.
Gift 25 Okt 17??, Vor Frue sogn, Hasle herred, Århus amt, med Margrethe Jensdatter , født 1??? i Adslev sogn, Hjermslev herred, Skanderborg amt, død 25 Jun 1737, Grønbæk sogn, Lysgård herred, Viborg amt.

Sejladsen på Gudenåen gjorde Ans kro til midtpunktet for omegnen, og her krydsede mange veje. Ans Kro (nu Kongensbro Kro) er en gammel kro, dens historie kan spores helt tilbage til omkring 1640, da Kong Frederik 3. gav stiftamtmand Ebbe Gyldenstierne ret til at drive kro ved Gudenåens bred. 
Thyrri Jensen Bøggild nævnes 1700 som kromand. Kroen kaldes 1688 for kroghuset. Bøggild var en meget driftig mand, der lod bygge pakhuse ved Ans kro, drev handelen op til at være langt dn betydeligste i hele midtjylland. Han opkøbte landmændenes produkter, korn, hør, huder og skind, som han solgt i Randers, og i stedet købte han bergfisk, tobak, tjære, fransk brændevin, tømmer, krydderier osv. Endvidere var han storhandler af træsko med leverancer helt op til Nibe. Han fremstillede selv sit øl og brændevin til kroen, hvor der forefandtes flere kobberbrændevinskar og mæskekar. Han blev en meget velstående mand efter den tids forhold, skønt han havde 10 børn at forsørge. Foruden sin virksomhed som handelsmand og kromand drev han en betydelig finansieringsvirksomhed. Han efterlod sig ved sin død 6.400 Rd. Af sønnerne blev Peder, Daniel og Thyrri storhandlere i Århus.” 
Da Thyrrie dør gifter Margrethe sig på ny, denne gang med Rasmus Almtoft.  Han overtager Ans Kro, død 21.7. 1742 i Ans Kro.  Margrethe begik selvmord 1737 ved drukning og er begravet på Grønbæk kirkegård. 
http://www.kausch.dk/gjerulff/b%C3%B8ggild.doc  og  http://www.hornsyld.com/tyreb1729.html)

Thyrrie og Margrethe havde 11 børn:

    1. Maren Thyrresdatter Bøggild,
    2. Sidsel Thyrresdatter (Thyrjesdatter) Bøggild,
    3. Elsa Thyrresdatter ( Thyrjesdatter) Bøggild,
    4. Birgitte Thyrresdatter ( Thyrjesdatter) Bøggild, J
    5. Jens Thyrrisen Bøggild,
    6. Daniel Thyrresen Bøggild,
    7. Anne Thyrresdatter Lauridsen (født Bøggild),
    8. Kierstine Thyrresdatter ( Thyrjesdatter) Friis (født Bøggild),
    9. Thyrri Thyrrisen Bøggild,
    10. Marie Thyrresdatter Bøggild
    11. Peder Thyresen Bøggild - se nedenfor

2. generation  

Peder Thyresen Bøggild  f. 12.9.1709 Ans Kro, Grønbæk Sogn, Lysgaard Herred, Viborg Amt  - Død: 29.9. 1791 - Vor Frue Kirke, Aarhus. Købmand i Århus, 1767 kammerraad, kommerceråd i Århus. Gift 25.10.1740 m. Anna Marie Thøgersdatter Kjærsgaard, f. 19. Maj 1719 i Aarhus, død 3. okt 1791, Datter af borgmester Thøger Clemmensen Kiersgaard og Maren Olufsdatter.  

Om ham vides følgende: 

Han fik borgerskab i Århus i 1741 og han findes i indkvarteringen i 1748. I 1750 er han byens kæmner, i 1755 overformynder, i 1778 overtog han den gamle farvergård på hjørnet af Fiskergade og Frederiksgade, som eksisterer endnu. I 1789 blev " Kommerceråd Bøggilds legat" stiftet af Peder Thyrissen Bøggild med 400 Rfl D. C., hvis renter skulle uddeles til trængende enker, fortrinsvis legatstifteren og hans hustrus slægt. Han er begravet i Vor Frue kirke på samme dato, 19. okt. 1791, som sin kone. 5 børn:

  • Thøger Bøggild, f. 1750, død som spæd
  • Thøger Bøggild, f. 1752
  • Thyrie Petersen Bøggild, f. 1754
  • Oluf Bøggild, f. 1757
  • Dorthea Margrethe Bøggild, f. 1.8. 1758, gift Gjerulff
  • Jens Pedersen Bøggild, f. 1759 - se nedenfor

3. generation

Jens Pedersen Bøggild f. 1.10.1759 i Vor Frue sogn, Aarhus,  død  27.9. 1812 i Ålborg. Byfoged i Ålborg fra 1800. Gift 20.7.1787 med Ane Margrete Jelstrup (f. 4.10. 1767 i Gudum ?, Død 22 Mar 1829). 8 børn: 

  1. Lars Johan Peter Bøggild, f. 17 Mar 1793. død 8 Maj 1857. Ægteskab 22 Sep 1813. Lars var Købmand i Aalborg. 3 børn:
  • Jens Peter Bøggild f. 20 Nov 1815 i Aalborg. Død 31 Mar 1846 i Aalborg. Cand. pharm. G. Ålborg 340.1. 1846 med Nicolette Brodera de Hoffmann, f. Ålborg
        16 Nov 1816, Død 24 Feb 1874. Datter af Mathias de Hoffmann (20 Okt 1782, gift 6.6.1810, død 26 Mar 1829). 
  • David Hornsyld Bøggild født 1829. Død 1887. 1 barn:
  • Adam Nikolai Peder Kruse Bøggild f.1865. død 1937. 
    1. Anne Marie Christine Bøggild. Født: 1 Aug. 1794; Ægteskab: Jeppe Steffensen Brix den 22 Sep. 1813 i Budolfi, Aalborg, Død: 19 Nov. 1884 i en alder af 90 år.(Jens Bøggild Brix's mor)
    2. Vilhelmine Bøggild f.12 Oct 1796. død 23 Aug 1868.
    3. Mariane Kirstine Bøggild f. 17 Mar 1798. død 25 Dec 1882.
    4. Severine Dorthea Bøggild f. 9 Aug 1799. død 2. Aug 1861.
    5. Balthasar Gebhard Bøggild f. 26 Mar 1801 in Aalborg. død 1873. Jurist og stænderdeputeret.
    6. Ove Henrik Bøggild f. 7 Jun 1802. død 1881.
    7. Balthasar Christopher Bøggild, f. 22.12.1816, død Ålborg 10.2. 1892. Cand.theol., Sognepræst til Skivholme. G. 1. gang  28 Jul 1843 i Aalborg med Jenny Mathilde de Hoffmann, f. 3 Jul 1818 i Aalborg. Datter af Mathias de Hoffmann (20 Okt 1782, gift 6.6.1810, død 26 Mar 1829). Død 22 Mar 1845 i København. 1 barn:
          • Jenny Hofmann Bøggild f. 1 Mar 1845. død efter 1909.

    Balthasar gift 2. gang 2 Jun 1846 med  sin første hustrus søster Charlotte Cathrine de Hoffmann, f. 27 Maj 1823 i Aalborg. død 16 Sep 1898 i København.  Datter af Mathias de Hoffmann (20 Okt 1782, gift 6.6.1810, død 26 Mar 1829). 
    10 børn.

          1. Petrine Margrethe Bøggild f. 23 Maj 1847 i København.
          2. Charlotte Mathilde Bøggild f. 2 Sep 1849 i København
          3. Annette Ernestine Juliane Bøggild f. 30 Apr 1851 i Mosegaard. Død 17 Sep 1928.
          4. Ernestine Caroline Bøggild f. 11 Jan 1853. død 12 Jul 1890.
          5. Julie Laurette Bøggild f. 27 Maj 1854 i Vammen
          6. Nicolette Christine Bøggild f. 13 Jan 1856 i Vammen. død 8 May 1894 in Rønne.
          7. Bernhard Christoffer Wilkens Bøggild f. 1 Mar 1858. død 26 Apr 1928.
          8. Nicolai Kruse Bøggild f. 12 Apr 1860 i Vammen. Nicolai var Præst i Byrum.
          9. Petrus Janus Kruse Bøggild f. 22 Apr 1862 i Aaby. Petrus var Købmand.
          10. Maria Katharina Hoffman Bøggild f. 4 Jan 1864. død 1922.

    Se mere om Bøggild-familien på:   http://krogsgaard.name/pafg161.htm#5147 

     

     

     

    Senest opdateret 9.12.2013