Gallicaroser

Den vilde Gallicarose vokser i mellem- og Sydeuropa. Det er en hårdfør mindre busk på omkring 90 cm. med mange små torne på grenene. Disse egenskaber vil man genkende hos mange af de forædlede Gallicaroser.

Allerede i den græske oldtid kunne menneskene glæde sig over disse dejlige roser. Det er den ældste af vore gammeldags rosengrupper, men mange af de sorter vi dyrker i dag stammer dog fra attenhundredetallet. Farverne spænder fra mørk purpur over rød til rosa og hvid, og blomsterne bæres frit over løvet.

Rosa gallica officinalis kom til Danmark sammen med munkene. Den blev anvendt til medicin mod mange forskellige sygdomme, og har været særlig effektiv mod skørbug på grund af det store C vitamin indhold i hybenet.

Næsten alle Gallicaroserne har en dejlig og rig duft. Højden på Gallicaroser svinger mellem 0,9 og 1,2 meter, nogle få sorter kan nå 1,5 meter, men generelt er roserne i denne gruppe mindre end hos Rosa alba og Damaskroserne.

Gallicaroserne er nemme at passe og kan klare sig i en temmelig dårlig jord. De tåler plantning selv i fuld sol, og placering i halvskygge vil normalt ikke hæmme væksten.

Galicaroserne har mangfoldige anvendelsesmuligheder, og kan plantes solitært såvel som i busketter sammen med andre plantetyper som f.eks. stauder. For at fremme nye skud kan man beskære og udtynde umiddelbart efter afblomstringen.

Forårsbeskæringen begrænser sig til studsning og afskæring af døde grene.

Rosa gallica officinalis (Apotekerrosen)

Sidst opdateret 12-10-2008