Tilbage til forsiden
Førstelærer ved Vig Skole Hans Søren Sørensen med hustru Anna Elise Olsen, børn og børnebørn samt svigermor Karen Marie Andersdatter.
Han var hjælpelærer ved Asminderup Skole inden han blev hjælpelærer hos sin far (Johan Ludvig Mathiessen Sørensen) ved Vig Skole, hvor
han senere blev førstelærer og forblev i det embede indtil han blev pensioneret.
Hans Søren Sørensen blev født den 24. April 1862 i Vig gl. Skole - Nordsjælland. Hans far (Johan Ludvig Mathiessen Sørensen) kom som lærer til Vig i 1861 fra Askvad Skole, Sæby Sogn ved Tissø, hvor HSS blev født som nr. 4 af 5 drenge, hvoraf 2 bliver lærere, 2 præster og een bliver landbrugsuddannet.
I 1879 - 17 år gammel - blev HSS optaget på Jonstrup Seminarium.
1881 tog han første del af lærereksamen der. - Samme år blev hans bror Hans Sophus Sørensen Kapellan i Jelling - og også lærer ved seminariet der. 1881-82 læste HSS et år ved seminariet i Jelling og boede i dette år hos sin broder, der netop var blevet gift i 1881. -
Den 9. August 1882 afluttede HSS med at tage lærereksamen i Århus.
1882 - den 4. Sept. - som 20-årig - blev han ansat som hjælpelærer i Asmindrup sogn i nordsjælland i Nr. Asmindrup Kommuneskole, hvor han virkede i 2 1/2 år og hvor han mødte sin kommende kone Anna Elise Olsen fra Brendt.
Januar 1885 blev HSS hjælpelærer hos sin far i Vig skole, da denne anmodede om hjælp på grund af alder. -
1888 - den 6. Juni afløser han sin far i embedet som lærer i Vig.
1888 - den 5. Oktober bliver han gift med Anna Elisa Olsen med hvem han i løbet af de næste 12 år får 4 børn, Aksel, Astrid, Sigrid og Rigmor Sørensen.
1894 til 1943 arbejder HSS tillige med forskellige jobs i Sparekassen - i 20 år som medlem af bestyrelsen for "Centralforeningen for Østifternes Sparekasser".
1. Nov. 1927 tager HSS sin afsked efter 43 års virke som lærer og kirkesanger.
18. Juli 1942 bliver han tildelt titlen "Dannebrogsmand." - Hæderstegnet overrækkes af Amtmanden for Holbæk Amt, og 27. Juli samme år er han i takkeaudiens hos kong Chr. D X.
Hans hustru dør i 1946, hvilket tager hårdt på hans i forvejen skrøbelige helbred og Hans Søren Sørensen dør 1947 som 85 årig og begraves fra Vig kirke den 25. August 1947.
===============================================
HANS SØREN SØRENSEN gifter sig 5. Oktober 1888 med
ANNA ELISE OLSEN, født den 22. April 1864 i Brent i Nr. Asmindrup Sogn. Far: Landmand i Brent Ole Olsen. Mor: Karen Marie Andersen.
De får 4 børn:
AKSEL SØRENSEN
ASTRID SØRENSEN
SIGRID SØRENSEN (alle født i Vig Skole)
og RIGMOR SØRENSEN født i Vig Skole den 23. Oktober 1900
oooooOOOOOooooo
01-03-98
LEVNEDSBESKRIVELSE:
Afskrift (ved Erik Steen Salling) af Morfars (Pens. Førstelærer i Vig, Nordsjælland - Hans Søren Sørensens) egen levnedsbeskrivelse i forbindelse med hans udnævnelse til DANNEBROGSMAND. Dannebrogsmand - pens. Førstelærer i Vig: H. S. Sørensen(ORDENSKAPITLET) - 7. Juli 1942
I Vig gamle kommuneskole blev jeg født den 24. April 1862. - Min fader havde fået lærerembedet her året forud, - før den tid havde han været lærer i Sæby Sogn ved Tissø.
Jeg havde et godt barndomshjem, hvilket jeg ofte tænker tilbage på med glæde og tak. -Da jeg allerede som dreng fik interesse og lyst til lærergerningen, blev jeg 17 år gl. optaget på Jonstrup Statsseminarium. Herfra tog jeg efter 2 års forløb 1. del af lærereksamen, men da min broder, nu afdøde biskop Hans Sophus Sørensen samme år havde fået embedet som kapellan i Jelling og samtidig var lærer ved seminariet der, foreslog han mig, at hvis jeg opnåede at få en god eksamen i 1.-dels-fagene, skulle han sørge for, at jeg blev optaget i Jelling Seminariums 3. klasse, og han tilbød mig så at bo hos ham. Han var samme år blevet gift.
Det lykkedes mig at få en god eksamen, og jeg tog med glæde imod hans tilbud, og det år, jeg var i Jelling mindes jeg med glæde.Den 9. August 1882 tog jeg så sidste del af eksamen i Århus. - Allerede den 4. September samme år blev jeg ansat som hjælpelærer hos en gammel svag lærer i Nr. Asminderup Kommuneskole - nabosogn til Vig sogn. - Her var jeg i 2 ¼ år; den gamle lærer måtte på grund af tiltagende svaghed søge sin afsked. - Beboerne i skoledistriktet opfordrede mig til at søge embedet, jeg henstillede til dem, at det var ganske umuligt, at jeg, der kun var 22 år, kunne komme i betragtning ved embedets besættelse.
Imidlertid indgav jeg efter kraftig opfordring min ansøgning og blev også af sognerådet enstemmigt indstillet som nr. 1; - mærkelig nok blev indstillingen ikke kasseret, som jeg havde ventet, selvfølgelig fik jeg ikke embedet, en ansøger, som var 12 år ældre end jeg, fik det. - Min fader, som på det tidspunkt følte sig gammel og træt af gerningen, ønskede da, at jeg skulle komme hjem og blive hans hjælpelærer, og jeg opfyldte hans ønske.
År 1888 søgte min far sin afsked, og den 6. Juni samme år blev jeg af daværende Biskop over Sjællands Stift - Fog - udnævnt til min fars eftermand.
I 43 år har jeg virket som lærer ved Vig Kommuneskole, idet jeg tog min afsked 1. November 1927. - Vig Skole var en gammel skole - bygget 1735, og da børnene kun var delt i 2 klasser, var børnetallet i flere år ca 50 i hver klasse.- 1905 blev der opført en ny skolebygning, hvilket i høj grad tiltrængtes, og der blev ansat en andenlærer og en lærerinde. - Børneantallet i distriktet var imidlertid i stærk stigning således, at der i de ældre klasser var ca 40 elever i hver klasse i hele min skoletid.
Når jeg nu på mine gamle dage ser tilbage på min lærervirksomhed, har jeg mange lyse minder at dvæle ved, som jeg er taknemmelig for. Mange gange fik jeg ufortjent beviser på, at befolkningen havde tillid til mig og påskønnede mit arbejde i skolens tjeneste. Ikke en eneste klage i de mange år har mine foresatte eller nogen af børnenes forældre lagt så meget som en sten i vejen for mit arbejde. - I 27 år har jeg været lærer i en aftenskole for unge mennesker.
Allerede i en ung alder fik jeg interesse for sparesagen. År 1894 blev jeg valgt til at deltage i ledelsen af Vig-Asminderup sognes Spare-og Lånekasse. Denne stilling beklæder jeg endnu, men agter, hvis jeg lever så længe - at fratræde til næste år. -
I mange år lagde arbejdet med sparekassen ikke meget beslag på min tid; jeg kunde let overkomme dette arbejde ved siden af min skolegerning, ja jeg følte det mange gange som en hvile efter en trættende skoledag at beskæftige mig med sparekassens regnskab.I de sidste 20 år er sparekassen imidlertid vokset år for år således, at indskudskapitalen nu beløber sig til ca. 1 million kroner, hvilket betragtes som en ret stor sparekasse. Som en følge af denne vækst er regnskabet blevet betydeligt
større, men jeg har været glad for at have dette arbejde efter at have taget min afsked fra skolen.Også på dette område har jeg mange lyse minder at se tilbage på. - Sparekassens ledelse har år efter år vist mig tillid ved stadig at genvælge mig som bogfører. - I ca. 20 år har jeg været medlem af bestyrelsen for "Centralforeningen for Østifternes Sparekasser".
Iblandt de tillidshverv som jeg i tidens løb har fået tildelt, vil jeg særlig fremhæve følgende: I 26 år har jeg ført tilsyn med de plejebørn, som Københavns Magistrat har haft her i Vig sogn. Dette tilsyn bad jeg mig fritaget for nu sidste forår. Og ligeledes i 26 år har jeg været tilsynsværge for Dansk Værneselskabs Klienter her i sognet; dette hverv beder jeg mig osse på grund af min høje alder snart fritaget for.
Jeg blev gift i 1888. - Min kone er desværre meget svag, men hun har været mig en trofast ægtefælle, der har stået mig bi med råd og dåd i de mange år. - I vort ægteskab har vi fået 4 børn, en søn, der nu er lektor ved Roskilde Katedralskole, den ældste datter er gift med en murermester og husejer i København, den næstældste er gift med en landmand her på egnen, og den yngste er gift med en gartner i Odense. - Vi har kun haft glæde af vore børn.
Da Hans Kongelige Majestæt den 7. Juli dette år udnævnte mig til Dannebrogsmand, blev det en stor og uventet overraskelse for mig, da jeg ikke synes at have fortjent en sådan udmærkelse. - Hæderstegnet blev den 18. Juli dette år overrakt mig af Amtmanden for Holbæk Amt. - Jeg er selvfølgelig glad og dybt taknemmelig herfor. - Den 27. Juli dette år var jeg i audiens på Kristiansborg Slot for at takke for hæderstegnet.
Når jeg nu ser tilbage på mit lange liv og gerning og mindes den tillid og anerkendelse, som på så mange måder er vist mod mig af mange mennesker, da fyldes mit sind med en rigdom af gode minder, som jeg håber i den tid, der endnu vil blive mig forundt at leve, vil vederkvæge og styrke mig i tro og tak til min Gud og Fader, som i så høj grad har velsignet mit liv.
Vig, d. 8. August 1942
H. S. Sørensen