Min have Billeder fra haven Geranier Liljer Pæoner Roser Rhododendron
Klematis i haven i Troldkær
Der findes i hundredvis af arter og tusindvis af sorter af klematis. Dermed er det oplagt, at variationen inden for planteslægten er enorm.
Pr. 1.12.2009 har jeg 42 forskellige klematis i haven:
Navn | Gruppe | Farve |
Armandii | armandii | hvid |
Aromatica | blårød | |
Asao | rød | |
Blekitny Aniol (Blue Angel) | lyseblå | |
Comtesse de Bouchaud | rosa | |
Dorothy Walton | purpur | |
Dr. Ruppel | rosa | |
Duchess of Albany | texensis | rosa |
Duchess of Edinburg | hvid | |
Ernest Markham | rød | |
Etoile Violette | viticella | violet |
Fascination | staude | blå |
Florida Bicolor | hvid/blå | |
Frances Rivis | alpina | blå |
Gladys Picard | hvid | |
Hagley Hybrid | rosa | |
Heracleifolia | staude | blå |
Integrifolia alba | staude | hvid |
Jackmannii | blå | |
Lazurstern | lyseblå | |
Love Child | chiisanensis | gul |
Madame Julia Correvon | viticella | rød |
Miss Bateman | hvid | |
Madame le Coultre | hvid | |
Margaret Hunt | pink | |
Mayleen | montana | rosa |
Menuet | viticella | rød/hvid |
Mrs. Cholmondeley | blå | |
Multiblue | blå | |
Nelly Moser | rosa | |
Pink Flamingo | alpina | lyserød |
Polish Spirit | viticella | violet |
Princess Diana | texensis | rosa |
Purpurea Plena Elegans | viticella | bordeaux |
Rouge Cardinal | rød | |
Rubromarginata | triternata | rød/hvid |
The President | blå | |
Ville de lyon | rød | |
Warsaw Nike | purpurrød | |
Xerxes | blå | |
Planteslægten, der på latin hedder Clematis, har det danske navn skovranke eller klematis. I naturen søger rankerne langs skovbunden, indtil de finder en busk eller et træ, de kan søge til vejrs i. I haven dyrker jeg klematis på samme måde idet jeg lader rankerne slynge sig op mellem grenene i et gammelt træ eller en busk, der får et ekstra årligt højdepunkt, når den fyldes af slyngplantens blomster. Et gammelt æbletræ, en stor busk eller en stedsegrøn er perfekt til formålet, ligesom det også ser godt ud at plante klematis sammen med roser i pergolaen eller på en søjle i haven.
Plantning
Klematis foretrækker skovbundsjord. Det kan man lave selv ved at blande 1 del kompost med 3 dele havejord. Grav et stort hul (50 x 50 cm) og bred rødderne godt ud. Klematis bør plantes så dybt, at potteklumpens overflade kommer 10 cm under jordoverfladen. Klematis kan godt lide kølig jord ved rødderne, så dæk jorden omkring planten med fx stauder.
Beskæring:
Beskæring af klematis er omgivet med megen ærefrygt. Men jeg tager det helt roligt. De klarer sig nemlig glimrende helt uden beskæring. Hvis de bliver for voldsomme, beskærer jeg dem umiddelbart efter blomstring.
Hvis man beskærer senere, klipper man næste års blomsterknopper af. Clematis alpina og Clematis macropetala kan klippes helt ned med nogle års mellemrum, hvis planterne bliver for barbenede.
Læs meget mere om dyrkning og pasning af klematis samt mange billeder på hjemmesiden http://www.clematisdanmark.dk/
der indeholder flere links og litteraturhenvisninger.
Sidst opdateret 27-08-2010