Til forsiden

Slægten Riber og Wiirenfeld

Riberslægtens oprindelse er uvis - formodentlig stammer den fra Ribe. Riber var sandsynligvis et tilnavn, som man gav til mænd der kom fra Ribe. Mest kendt er nok borgmester i Horsens Hans Olufsen Riber (1559 - 1615), som dog tilsyneladende ikke har forbindelse til den del af slægten Riber fra Sæby, som behandles nedenfor.

Den ældste kendte i Munkeslægtens rene mandslinie hed Mikkel Sørensen Riber. Efternavnet tyder på, at han stammede fra Ribe, medens mellemnavnet viser, at hans fader må have heddet Søren. Mikkel S. Riber var borgmester i Sæby. Han døde 1587.

Sønnen Christian Mikkelsen Riber var rådmand i samme by, men efter ham følger på rad 4 landsbysognepræster. Geografisk set bevægede disse 4 generationer af slægten sig fra Vendsyssel gennem Hanherrederne til Thy. Den første af de 4 præster havde embede i Ugilt-Tårs ved Hjørring, hvor han endte sine dage som herredsprovst. Han bar endnu efternavnet Riber, men han søn, der blev sognepræst i Åsted-Skærum tog, som det ofte var skik blandt den tids præster, navn efter sit fødesogn i dettes latiniserede form: Vogelius (af Ugilt).

Dette navn bæres videre af sønnen, sognepræsten i Øsløs-Vesløs-Arup på den smalle landtange mellem Vendsyssel og Thy, men dennes søn igen, der fik præsteembede i Sjørring-Torsted ved Thisted, arvede ikke sin faders, men derimod sin morfars efternavn. Derved kom navnet Steenstrup ind i slægten, thi moderen var datter af faderens forgænger i embedet, provst Niels Sørensen Steenstrup, der var af bondeslægt og havde taget navn efter sin fødeby, utvivlsomt et Stenstrup, der ligger i Rostrup sogn nord for Hobro.

Slægten synes nu at være kommet til rigdom og vi ser næste genrations repræsentant, Frantz Vogelius Steenstrup som ejer af herregården Nandrup på Mors. Sønnen Jens Kraft Steenstrup arvede godset, men såvel han som hans hustru døde i ung alder, og da børnene endnu var umyndige, blev Nandrup efter skifterettens bestemmelse solgt ved offentlig auktion. Senere ser vi den ældste søn Frantz Vogelius Steenstrup blive gift med en datter af den rige Frederik Hauch Stadel på nabogodset Ullerup og bosat på den fra svigerfaderens anden herregård Sø udskilte proprietærgård Mølhave på Mors. Her blev sønnen Jens Kraft Steenstrup, den senere ejer af Kvistgård født. Skridt for skridt havde den fra borgmesteren i Sæby udgående mandslinie dermed flyttet sine teltpæle langs Limfjordens nordlige bred over Mors til Struer-egnen.¨

Der er publiceret en slægtsbog: "Stamtavle over Spliid slægten", udarbejdet af Elliot Hjuler. Eget forlag, 1929. 22 blade. Den omhandler ”Wirenfeldt Spliid-grenen” af slægten. Heri føres slægten - lidt uvederhæftigt, tror jeg, tilbage til Knud den Hellige (d.1086), og så fra ham selvfølgelig videre tilbage i den danske kongerække til Gorm d. Gamle. Bogen kan lånes gennem folkebibliotekerne.

Slægten Riber er ophav til slægten Wiirnfeld eller Wirnfeld, Wirenfeldt, Würnfeld, Virenfeldt - der forefindes mange forskellige stavemåder. De første Wirenfeldt var Søren Nielsens (1660-1730) børn i Sæby.

1. generation:

Søren Riber. 14??-15??. Det ligger nær at antage at han er fra en af Ribe`s driftige Handelsslægter, der på den tid spredtes i mange byer , således også i Sæby og Aalborg .

2. generation:

1. Lambert Sørensen Riber, f. 1530, død 2.8.1601 i Øse. Skast Herred, Ribe Amt. Sognepræst ved Nykirke, Bramminge. Gift 17.6.1576

m. Mette Madsdatter Buch (1529-1635), datter af Mads Knudsen Buch og Ursula Caspersdatter. 3 børn:

• Anna Lambertsdatter Riber, f. marts 1579 i Øse, Død 8. januar 1654 (Alder 74)i Øse, gift m. provst Poul Jørgensen Barfod, f. 1575 i Grimstrup,Præstegård, Skast Herred, Ribe Amt, død Øse Præstegård 10.3. 1654 (79 år gl.). Han var søn af sognepræst i Grimstrup Jørgen Jørgensen og hustru Gertrud Lauritsdatter Barfod. Han ordineredes den 5. april 1601 som præst til Øsse og Næsberg, og han blev provst her i 1637. Der står om ham, at han "var den provst, som først visiterede i Skads herred". I 1640 erklærede han i en ansøgning, at "for en rum tid siden er den bedste eng kommet bort fra Øsse præstegård, så den nu er meget ringe og ringere end en kronegård i byen". Han ansøgte derfor om, at et bol, som han hidtil havde haft i fæste måtte overdrages til præstegården "til hans mange fattige børns forfremmelse, af hvilke en har været holdt "in studios" og to andre endnu er der, foruden andre, som er på andre steder".

• Marine Lambertsdatter Riber Øse, Født marts 1579 i Øse - død 15-3-1637 i Bølling Præstegård, Bølling Sogn, Ringkøbing. Gift m.

Peder Christensen Præst, f. 1590 i Bergen, død i Bølling. 2 sønner:

• Søren Lambertsen Riber f. 1585 i Åse, Næsbjerg, Ribe - død 1649 i Raunsøe præstegård (V. Nykirke sogn ved Bramming),

2. Mikkel Sørensen Riber, f. 15??, død 19.3.1587 i Sæby. Borgmester i Sæby 1570. G.m. Elle Madsdatter, f. 15??, død 9.5.1598 i Sæby. Begge begravet i Sæby Kirke, hvor der tidligere har været Epitafium med deres billeder. Hans bomærke er bevaret. Dette bomærke fandtes bl.a. steder på den efter tingsvidne af 27/4 1687 nedtagne kirkeklokke, der vejede 392 kg.

Ved mønstringen i 1583 mødte Mikkel Riber med langbøsse, stakkenbøsse og degen. Mønstring fandt sted, når det trak op til krig. I mønstringsrullerne finder man købstædernes og hovedstadens våbenføre mænd – med navns nævnelse og oftest med angivelse af profession – opført hustand for husstand med oplysning om bevæbningens art: Harnisk, spyd, bøsse, kårde, hellebart, økse, stormstige osv.I 1583 blev lensmanden beordret til at foretage mønstring i Ringkøbing og Holstebro og også foretage de nødvendige våbeninspektioner. Alle våben, som borgerskabet anskaffede, skulle nu opbevares på rådstuen, ligesom der ansattes to mand som hhv. høvedsmand og fanebærer. Borgerskabets mønstringsruller har mere karakter af borgervæbningsruller eller borgermandtal. Det er byens egne borgere, som mønstres, og hvis navne, vi finder i rullerne - ikke hvervede soldater. Mønstringen omfattede alle våbenføre bymænd, dvs. alle voksne mænd i byerne, som var i stand til at bære våben. Se mere på: http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=901

Mikkel Sørensen Riber var som borgmester med til at forfatte en havnevedtægt for Sæby (Top. Saml. Sæby 9/1 1570, Rigsark.):

"Vi epterskrefne . . . Mickel Riber, borgmester udi Seby . . . giørre vitterligt . . . at denne aa och hafn her udi byen, som af gamble tid hafver verrit skift och delt til alle gaarder, saa de hafve vist, hvorre møgit jen och hver skulle giørre och holde ferdig, och hvilke borgere, som ingen gaard hafve, eller och bovfolk hafver vist, hvorre møgit de efter derris lejlighed skulle aarligen holde ferdig, och udi lige maade, naar nogen udenbys mand, herremand eller bønder, hafve kiøbt gaarde ..... Til vidnisbyrd trøcker vi vort signet neden for dette vort obne brev". 8 Børn:

3. generation:

• Peder Mikkelsen Riber født ??, død 1640. Rådmand i Sæby. G.1. gang m. Maren Mariane] Sørensdatter, datter af Borgmester Søren Christensen Guldsmed. Hun var 1. gang gift m. Laurids ??, med hvem hun havde en datter Karen. Engang omkring 1609 blev den 15-16 årige Karen Lauridsdatter gift med Daniel Bastiansen Truttmann, der var Købmand i Sæby. Til deres fæstensøl havde hendes stedfader, Rådmand Peder Mikkelsen Riber, købt 4 tdr. øl for 40 Mark foruden vin for 6 daler. Senere havde han bekostet steddatterens bryllup på nær 5 fade øl, 2 nødkroppe (okser) og noget flæsk, som brudgommen betalte. Karen havde også fået brudeskatten, som var bryllupsgæsternes gaver i klingende mønt og vel beløb sig til et hundrede daler. Men hertil kom jo det udstyr, Peder Mikkelsen havde medgivet hende: gangklæder og sengeklæder af alle slags, 6 tinfade og 6 tintallerkener, 1 sølvbælte, 1 sølvnøglebånd, sølvhægter i snørlivet, 1 sølvske, 1 sølvstob osv. Og uden Peder Mikkelsen Ribers vidende havde hun yderligere fået 6 guldrosenobler, 1 potugaløse (kostbar guldmønt), 2 sølvskeer, 1 sølvstob på 20 lod, 1 guldring, m.m. Nu skal det i sandhedens interesse siges, at denne opremsning fra Peder Mikkelsens side er et led i en proces for landstinget i 1625 i anledning af, at Peder prøvede at narre Maren for arven efter hendes forældre, så måske skal der skæres lidt ned - men alligevel! - små forhold har det ikke været. Vi er da også dumpet midt ned i byens aristokrati. Karens mor, som altså anden gang giftede sig med Rådmand Peder Mikkelsen Riber, var datter af Borgmester Søren Christensen Guldsmed, og Peder selv var søn af den rige Borgmester Mikkel Riber, og hans broder Søren nåede også borgmesterværdigheden. http://www.niby.dk/stamtraeniby/1710.htm

• Christen Mikkelsen Riber, død 1648, begravet 12.6.1648 i Sæby. Rådmand i Sæby. Som rådmand i Sæby aflagde Christen Mikkelsen Riber følgende ed for lensmanden på Sejlstrup: "Gud give hannem til god lykke for Jesu Kristi, Vor Herres skyld, Amen". I 1627 kom kejserkrigen med besættelse af navnlig Vendsyssel med tyske landsknægte 1627-29, landsdelen til ubodelig skade. Bønderne blev fordrevet fra deres gårde, mishandlet og udplyndret, så at mange flakkede om som tiggere og demoraliserede. Christen Mikkelsen Riber fik 1642 Bevilling til at sælge Øl og brændevin. G. ca. 1629 m. Dorte Johannesdatter Borchhorst, f. 16??, død omkring April 1638 i Sæby. (Dorthe Borchorst var formentlig slægtning, måske datter af Gert Borchorst, der boede på Otto Ruds Sæbygaards "Stavn", hvor han sandsynligvis drev købmandsskab, Sæby til fortrængsel). 4 Børn:

• Mikkel Christensen Riber, 1610-1662. Præst i Ugilt og Taars,ved Hjørring, hvor han endte sine dage som herredsprovst. Han blev stamfader til Vogelius slægten. Han bar endnu efternavnet Riber, men han søn, der blev sognepræst i Åsted-Skærum tog, som det ofte var skik blandt den tids præster, navn efter sit fødesogn i dettes latiniserede form: Vogelius (af Ugilt). G.m. Kirsten Frantzdatter. Om deres efterkommere: se siden Slægten Vogelius.

• Mourids Christensen Riber død 1658
• Elle Christensdatter Riber, g.m. Fredrik Samuelsen Hetlop

• Anne Christensdatter Riber, født: 1619 død: 15.3. 1676 g.m. købmand Laurids Nielsen Rhuus f. o. 1610, Sæby`s

• Mads Mikkelsen Riber, borger i Sæby
• Rasmus Mikkelsen Riber
• Maren Mikkelsdatter Riber g.m. Rådmand Mikkel Nielsen Snor , død 29.3.1586
• Kirsten Mikkelsdatter Riber, g.m. Holger Iversen, som drak sig ihjel i brændevin.
• Anne Mikkelsdatter Riber g. 1595 m. Niels Jørgensen i Sæby
• Søren Mikkelsen Riber, f. 15??. død 1621. Byfoged, borgmester i Sæby. 2 sønner:

• Lambert Sørensen Riber
• Niels Sørensen:

4. generation af slægten Riber

Niels Sørensen, f.1615 eller 1616-26.8.1672, købmand på Søndergade i Sæby. Han han drev bl.a. klædehandel og var i 1571 byens

største skatteyder. Han blev rådmand 13.9.1653 og aflagde eden i overværelse af lensmanden på Sejlstrup. Underskrev suverænitets

akten 1661. Han gav i 1648 sin hustrus stedfar Gert Hermansen Gesmell arveafkald.

Niels Sørensen og begge hans hustruer er begravet i Sæby kirkes kor, hvor der er Gravsten samt Epitafium med Billeder af ham, Hustru

og børn. Niels Sørensen og hans børn kaldte sig ikke Riber, og hans søn fik moderens navn Tamstrup. Det var almindeligt dengang. Senere generationer kaldte sig Wiirnfeld.

Gift 1.gang 1648 med Kirsten Steffensdatter (f. 1616, død før 1653). Datter af købmand Steffen Madsen og Anne Nielsdatter, Sæby. Ingen børn.

Gift 2. gang (o. 1658) med Margrete Lauridsdatter Tamstrup (1625-1704), datter af Laurids Nielsen Tamstrup(1599-1675), købmand i Sæby og Karen Pedersdatter Graft.

1679 blev Margrete Lauridsdatter Tamstrup i Sæby saaret i Brystet af et Vådeskud, da hun sad i sin Stue og saå ud ad Vinduet, og hun blev derefter behandlet af Bartskær og Felbereder Søren Andreasen Gjedsmann,der ikke kunde fjerne Pistolkuglen. Ulykken var sket ved, at Vagtmester Johan Adolf under Major v. Carls Kompagni var kommet ridende om Morgenen 20. Maj tillige med sin Knægt og Rytteren Jakob Nielsen. Medens Vagtmesteren og Knægten var inde hos Borgmester Chr. Rhuus, holdt Rytteren med Hestene ude paa Gaden. Han var vel nok i Feststemning, thi 2 Spillemænd havde spillet Grassat for ham og Vagtmesteren, og Jakob 1øsnede så sin Pistol og skød i Luften, hvorefter han tog Knægtens Pistol ud af dennes Sadelhylster og afskød den, men kom uheldigvis til at skyde ind ad Margrete Tamstrups Vindue, Han blev straks arresteret, men undskyldte sig med, at han ikke havde vidst, at Pistolen var ladt. Sagen skulde derefter forelægges Krigskommissær Thøger Lassen i Aalborg.

Den Gård, Margrete boede i efter sin Mands Død, lå altså ved Borgmester Chr. Rhuus Gård, d. v. s. på Algade, idet hendes Søn Peder havde fået gården i Søndergade. Hendes økonomiske Forhold blev dårlige i 1680'erne, muligt foranlediget af nævnte søn, og 7. April 1685 fik en Niels Jensen paa »sin højædle Principals Vegne hendes Løsøre udleveret, efter at der var gjort Udlæg i det for 150 Sldr. og i hendes Markjord for 107 Sldr. Udlægsmændene udtalte, at de aldrig før havde udstået mere Fortræd ved en Udlægsforretningend ved denne, thi Margrete Lauridsdatter bandede ideligt og ønskede ondt over dem og Kreditor, kom med grove og uforskammede Ord, slog i Stykker af det udlagte Løsøre o. s. v. så de ikke kunde have Fred for hende til at forrette Udlæget. Hendes højre hånd var »for let«, og hun var »hel velbeskænket, overfaldt Byfogedens Tjener med Hug og Slag og slog Byfoged Chr. Rhuus i Hovedet.

Hun flyttede så til sin Svigerson Hans Mikkelsen Goe, og 1693 stod hendes Ejendom i Sæby øde, og Husene var nedfaldet ligesom så mange andre af Byens Huse. Da ingen vilde købe den og betale Skatterestance af den m. v., blev den 1694 tildømt Kongen. Margrete Tamstrup boede i 1688 hos sin Svigersøn Hans Mikkelsen Goe paa Palstrup, formentig til sin død i 1704.

Niels Sørensen og Margrete Tamstrup havde kun 3 Børn »til Alders« [d.v.s. overlevende] Peder, Kirsten og Søren:

• Peder Nielsen Tamstrup, f. 31-3.1654. Død 1730. Købmand i Sæby, sejlede selv paa Lübeck og arvede Faderens gård på Søndergade men gik økonomisk til Grunde o. 1690 og solgte 12. April 1693 sin Gård til sin Mosters Mand Farver Jørgen Lowson. 18. Okt. 1693 tog han Skudsmålsvidne af Sæby Byting. Det siges da at han havde været en af Byens bedste Skatteborgere, og at han var en sirlig og skikkelig Mand som det var gået tilbage for. Fra: http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=74370

Gift med Anne Lauridsdatter Rhuus, ( f. 1650 i Sæby, død sep.1712 i Sæby, datter af Borgmester Laurids Nielsen Rhuus og Anne

Christensdatter Riber. I ægteskabet var der 5 Børn:

• Kirsten Nielsdatter, f. 1656 i Sæby, begravet 29.11.1739 i Æbeltoft (Æbeltoft kbg. 115) (Nygårds sedler). Gift 1. gang 1671 med den velhavende købmand Oluf Ottosen (f. o. 1643, d. Sæby, begravet 28. Okt. 1675, søn af Købmand Otto Christensen, d. o. 1660, og Barbara Pedersdatter. Han havde været gift 1. gang med Maren Lauridsdatter Rhuus, f. ca. 1648, død 1671, begravet 4.3.1671 i Sæby. Med hende havde han en søn Peder Ottesen [Olufsen] . Kirsten Nielsdatter og Oluf Ottesen havde en søn:

• Søren Nielsen var født o. 1660, død 11. Juli 1730. Søren Nielsen blev byfoged 26. Juni 1709, var købmand og en tid konsumtionsforpagter. og allerede 2. Aug. 1678 tog han borgerskab [Sæby Rådstueprotokol] , altså i en Alder af 18 år. Han var på den tid den eneste velstillede mand i Sæby (iflg. Boberg). Gift ca. 1683 med Birgitte Ottesdatter, født 1659 i Sæby, begravet 11. Decbr. 1737 i Sæby Kirkes kor. Hendes Slægt hørte til Sæbys mest ansete Familier. Birgitte Ottesdatters forældre var: Otto Christensen, f. 1616, Sæby, Hjørring, d. 1660, Sæby, Hjørring og hustru Barbara Pedersdatter, f. 1620, Sæby, Hjørring.

• Karen Sørensdatter, døbt 19.1.1684, Sæby, begravet 19.2. 1755 i Sæby. Gift 12. Maj 1716 med Farver Niels Lindam, f. 16..., d. Dronninglund i Novbr. 1762, begr. i Sæby Kirke. Hun havde Privilegium på Farveriet i Sæby, som hun vist fik foræret af sin gamle Slægtning farver Jørgen Jørgensen Lowzow (f. Sæby 1622, død Sæby 1716), der også testamenterede hende 500 Rdl. Han var gift med Karens farmors søster Mette Lauritsdatter Tamstrup, (f. 1627 i Sæby – begravet 27 okt. 1701 i Sæby). Han bekostede i 1695 reparationen og stafferingen af Prædikestolen i Sæby, udført af Friderich Quantz,Maler. Foruden 1 Datter, død 1726, og 2 Sønner, der blev begravet i Sæby Kirke 1751, havde Lindams i hvert fald børnene Anne og Otto:

• Anne Lindam, f. 1724, død ca. 1764, gift med Broder Brorson (1692-1778), sognepræst i Dronninglund. Broder Brorson (bror til salmedigteren og biskoppen H. A. Brorson), var biskop i Ålborg 1737-1778. Han havde tre sønner, der blev præster i Vendsyssel: Broder Brorson i Dronninglund 1749-1775, Oluf Nic. Brorson i Understed-Karup 1759-1766 og Hans Adolf Brorson i Ø. Brønderslev-Hallund 1769-1805. Der var vækkelse i Ålborg i biskop Brorsons tid.
• Otto Lindam, f. 1720, der 1768 blev Birkedommer ved Børglum Kloster Birk og boede i Vrensted som en velhavende Mand

• Niels Sørensen, født 1686, døbt 31.3.1686, død 1762, begravet 5.4.1762 i Sæby - se nedenfor
• +Otte Sørensen, døbt 10.7.1689, Sæby, begravet 21.11.1690 1690, Sæby.
• Otto Sørensen, f. 12.4.1693, Sæby, Hjørring, død 7.6. 1709, Soner, Norge Otto Sørensen druknede ved Soner i Norge, hvor Broderen Niels Sørensen opsatte en stor Egetræs-Mindetavle, hvis Indskrift kan læses i »Personalh. Tidsskrift 5. IV. 246.
• Søren Sørensen, døbt 11.10. 1695, Købmand i Sæby, død 29.3. 1741, Sæby. Købmand i Sæby, tog sit Borgerskab 1721 og var da Farversvend hos sin Svoger Niels Lindam. Han var nogenlunde velstillet og var 1735 ejer af byens eneste fartøj, en ret stor galiot, d.v.s. et sejlskib af hollandsk oprindelse, men almindelig udbredt i Nordeuropa og Skandinavien, dels som fragtskib, dels mere specielt til hvalfangst i det nordlige Ishav. Galioter forekom med to eller tre master med gaffelsejl, råsejl og stagsejl og havde et karakteristisk langt bovspryd. Skroget var fyldigt og havde agterspejl med vinduer. Galioter forekom mest udbredt i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet.

• Karen Sørensdatter Severin. Født: 1732. Døbt: 14.5.1732, Sæby. Gift 11.6.1756 i Børglum med sin fætter Frederik Wirenfeldt (se nedenfor) . Død: 25.1.1799, Randers i en alder af 67 år.

• +Birgitte Sørensdatter døbt 25.11. 1696, Sæby, Hjørring, begravet 16.2. 1698, Sæby.
• Birgitte Sørensdatter, døbt 27.12.1698, Sæby, Hjørring, begravet 7.2. 1754, Sæby. Gift 1. gang med købmand Peder Nielsen Kragelund (f. o. 1675, død 1729, begr. 24. Okt. 1729 i Saeby Kirke). I første ægteskab havde hun Datteren

• Barbara Pedersdatter Kragelund, døbt Sæby 19. 8. 1729, død i Sæby 5. 1. 1762.

• Peder Kragelund Clausen (f. 1735) død på Lerbæk 1781, 46 Aar gl. og ejer i Hirsholmene efter Faderens Død 1747.

• Oluf Sørensen, døbt 13.10. 1700, Sæby. Skibsfører 1717. Kaldte sig Rolf Sibrand

• Jacob Severin Sørensen [Jacob Merchant Sørensen Severin] (1691-1753) var storkøbmand i København og ejer af Dronninglund og Dronninggård i Vendsyssel. Jacob Severin blev født den 27. oktober 1691. Jacob gik i skole til han var 15 år. I en tidlig alder kom han til penge ved at gifte sig med den 40 år ældre Maren Nielsdatter, enke efter den islandske købmand Segud Langwagen og kom til at eje dennes forretning, der drev storhandel på Island og Finmarken og senere hvalfangst ved Spitsbergen. Han blev godsejer da han ud over Island tilbød at at overtage handel og besejling af Grønland, da Hans Egedes Bergenskompagni blev opløst, og kongen ikke ønskede at varetage handelen mere. Han havde i nogle år handelsmonopol på Grønland, hvor han anlagde flere kolonier, bl.a. Jakobshavn, der nok har navn efter ham. Engang sendte han ”skikkelige bønderkarle” fra Hals og Dronninglund sogne op til Grønland, hvor de ved giftermål med grønlænderinder skulle skabe en ny og bedre race. Dette var bedre, mente han, end at overlade raceblandingen til ”de liderlige Holmens matroser”, som før opsendtes til grønlændernes forargelse.

• Maren Sewerin, døbt 2.11.1737, død ??
• Søren Sewerin døbt 11.2.1739, begravet 13.3.1739

Niels Sørensen [Wiirenfeldt] 1686- 1762, g.m. Ida Marie Gesmell 1688-1774. Tolder og landfoged på Læsø, ejer af Lerbæk.

Hans børn bærer navnet Wiirnfeld. 17 børn Nr. 10 af dem var

• Birgitte Ottonia Wiernfeld, født Byrum, Læsø, døbt november 1728. Død 22.12.1819. G.m. sognepræst Søren Ancher Munch i Børglum, Kornum og Løgstør 1716-1787, søn af købmand i Horsens Niels Jensen Munk d. 1733 -- se Siden Slægten Munk

Sidst opdateret 29.10.2018