En rosenrejse til Toscana 15.-18. maj 2011
Sammen med to danske rosenveninder foretog jeg en rosenrejse til Toscana, hvor vi skulle mødes med vores franske veninde Isabelle, som vi havde været sammen med året før på vores rosenrejse til Paris. Hovedformålet med vores Toscanarejse var at se rosenhaven Rosario Carla Fineschi, som er et af verdens 3 største rosarier. De andre ligger i Paris og i Sangerhausen i Tyskland.
Et andet formål var at besøge stedet Tre Stelle (http://www.letrestelle.com), et landligt gæstgiveri i nærheden af middelalderbyen San Gimignano. Der blev også tid til et besøg hos en af Italiens store rosenavlere Barni i Pistoia mellem Pisa og Firenze.
Vi begyndte vores rejse i Billund, hvor vi fløj med Ryan Air kl. 20 og ankom til Pisa kl. 22. Der indlogerede vi os på Hotel Bologna, Pisas ældste hotel – et charmerende sted med alle moderne faciliteter, smagfuldt dekoreret og med en utrolig venlig betjening.
Næste dag besøgte vi Pisas botaniske have Orto Botanico di Pisa med mange spændende og sjældne gamle træer, bl.a. forskellige palmer, og andre planter. Haven der er verdens ældste blev grundlagt af botanikeren Luca Ghini i 1543 med det formål at have en samling af de planter og vækster, der brugtes medicinsk, til brug for undervisning og forskning. Den vigtigste del af samlingen består af 950 træsorter og buske, hvoraf nogle går tilbage til 1700-tallet. Der er også en stor bestand af græsser og buske. Foran den 1800-tals bygning, som rummer universitetets botaniske institut, står to majestætiske Chile- palmer. Længere fremme, ovre mod Viale Cisalpino, findes 120 bede med systematisk arrangerede blomster og urter. En afdeling af haven, Orto del Mirto, rummer et stort antal medicinske planter - en del af disse er ekstremt giftige - samt kødædende plater. Der er fire væksthuse til tropiske vækster. I de seneste år har haven deltaget i et verdensomspændende forsøg på at redde nogle af de arter, som er truet med udryddelse.
Vi tilbragte en times tid i haven i dejlige, rolige omgivelser og derefter beså vi den gamle bydel med domkirken, det ottekantede dåbskapel og det skæve tårn på domkirkepladsen Piazza dei Miracoli. Alt var fint sandblæst og restaureret og så ud som nyt. Det var strålende solskin og ret varmt, så derfor tog vi en hyggelig og komfortabel rundtur med hestevogn, bl.a. ned til Arnofloden.
Efter en lækker frokost på et af de utallige små pizzeriaer i Pisa vendte vi tilbage til vort hotel, hvor vi skulle møde vores franske veninde og guide Isabelle, som var kørt i bil dertil fra Lyon. På vejen videre til Firenze nød vi det smukke toskanske landskab med de mange søjlecypresser og pinjer, der vokser overalt.
Langs vejsiderne lå der ufatteligt mange planteskoler, som havde specialiseret sig i store træer af forskellig slags. Jorden i Toscana består af det fedeste røde ler og er nok den bedste i hele Italien, og derfor ligger der så mange planteskoler her. Også husene er noget helt specielt med deres meget lave røde tegltage - alle malet i forskellige nuancer af gult og orange med brune eller grønne døre, vinduesrammer og skodder.
Sent på eftermiddagen ankom vi til Firenze og gjorde holdt på Piazzale Michelangelo, hvorfra der er en vidunderlig udsigt over floden og byen. På pladsen var der fyldt med turister, som handlede i de mange boder eller kiggede på de mange kunstnere, som sad og malede akvareller med toskanske motiver.
Fra Piazzalen var der ikke langt til vort hotel ”Villa Liberty”, som også lå ret tæt på Ponte Vecchio. Det lå i et gammelt villakvarter og var en patriciervilla indrettet i Jugendstil fra begyndelsen af 1900-tallet, der var omdannet til hotel. Der boede vi i 2 døgn.
Næste dag kl.9 kørte vi til rosenhaven
Alle besøg i Rosenhaven bør henlægges til månederne maj og juni, hvor blomstringen er på sit højeste - normalt fra ca. 20. maj – 10. juni, og vi var så heldige at komme netop som alle roserne var sprunget ud og var helt vidunderlige. I denne periode er haven åben dagligt fra kl. 8 til 20.
Grundplan over haven. Indkørslen til venstre fører ind på gårdspladsen (øverst) med landbrugsbygninger og beboelse. Haven ligger bag bygningerne.
Indgangen fra landevejen. Her står vi under indgangsbuen fra gårdspladsen
Rosenhaven er grundlagt af professor Gianfranco Fineschi og er resultatet af mere end tredive års arbejde. Den er opkaldt efter hans hustru Carla Fineschi. Parret, der nu er døde, brugte stedet som sommerbolig, og det drives nu af professorens søster og hendes børn, som vi mødte. Der fremstilles og sælges vin, olie og syltetøj.
Haven indeholder nu ca. 8.000 rosensorter, hvoraf nogle blev opfattet som forsvundne - man kan sige, at med så mange planter er rosens historie repræsenteret ud fra alle kulturelle og videnskabelige aspekter.
Vi havde set lysbilleder fra stedet og havde også set en masse billeder på internettet, men virkeligheden overgik langt vore forventninger. Stedet, der er omgivet af oliventræer, emmede af landlig idyl – bygningerne er gamle landbrugsbygninger i typisk toskansk stil og præget af, at de stadig er i brug og bolig for en familie.
På gårdspladsen vrimlede det med hunde og katte af ubestemmelig race, og overalt hørtes lyde fra duer, høns, ænder og påfugle.
Der var hyggeligt og totalt uhøjtideligt og uprætentiøst med håndskrevne skilte og gamle afskallede havemøbler. Nogle steder var der opsat laminerede A4-ark med digte om roser. På havemuren sad en marmorplade med det berømte citat af den engelske skuespilforfatter og politiker Richard Brinsley Sheridan (1751-1816) ”Kom ind i min have – jeg vil gerne have at mine roser skal møde dig”.
Der var alle typer roser: historiske roser, moderne bedroser, buskroser, opstammede roser og klatreroser, og i alle bedene er der plantet oliventræer som lette overstanderne over roserne. Roserne, der alle er mærket med navneskilte, er plantet i aflange smalle bede, opdelt efter forædlere - der var også et bed med Poulsen-roser - og vi så bl.a. nogle af de ældste Austinroser. Fra havens udkanter kunne vi kigge ud på det smukke landskab. Det var overvældende!
Torben Thim fra Rosenplanteskolen i Løve fortæller:
” I 1988 under et besøg hos professor Fineschi spurgte jeg til, hvorledes han magtede så mange roser og næsten lige så mange muligheder for de værste rosensygdommes nedrige angreb. ”Caro mio fratello, Signor Thim, det skal jeg fortælle Dem. Roser er min hobby, derudover er jeg kirurg ved Camelli-klinikken i Rom, og i den egenskab var jeg i foråret 1981 med til at modtage pave Johannes Paul II, som var forsøgt snigmyrdet og havde fået flere projektiler i kroppen. Vi opererede kuglerne ud og reddede Pavens liv. Il Papa aflagde så en taknemmelighedsvisit i min rosensamling her i Toscana. Il Papa havde medbragt nogle unge pilte, som med vievandsæg stænkede hele mit rosarium til med vievand. Siden har der ikke været sygdom i roserne!!!!”
Tag den!
Efter at have vandret rundt i haven i 4 timer var det tid til at finde et sted at spise frokost – det fandt vi på torvet i den nærliggende by Cavriglia, som var uendelig fredfyldt og charmerende.
Derefter gik turen tilbage til rosenhaven, hvor der stadig var en masse at se på, bl.a. de flotte påfugle, som vandrede majestætisk rundt i haven.
Ved 17-tiden kørte vi til San Gimignano - en middelalderby, der af Unesco er udvalgt som en del af verdens kulturarv på grund af dens velbevarede og enestående middelalderarkitektur. Byen blev grundlagt i det 3. århundrede f. Kr. som en lille etruskisk landsby. Den er omgivet af velbevarede bymure og er især kendt for sine middelaldertårne. I middelalderen kappedes byens velhavende familier om at bygge de højeste og flotteste tårne, og i byens storhedstid skal der have været i alt 72 tårne. I dag er kun 13 af disse bevaret; men alligevel tegner de en imponerende profil af byen, der kan ses langt omkring.
Byen ligger højt oppe på bjerget, og efter en lang og anstrengende opstigning til fods (man må ikke køre ind i byen i bil) nåede vi endelig op til torvet, hvor vi købte vidunderlig is, som vi spiste siddende på trinene til den gamle fontæne. I de mange turistbutikker var der et rigt udvalg af smukke ting, bl.a. vidunderlig majolika, som er en særlig type italiensk fajance. Der var møbler, fontæner, bordservice, pragtvaser og apotekerkrukker, fliser og relieffer i dette materiale med en hvidlig tinglasur, hvorpå der er malet dekorationer, der spænder fra religiøse og mytologiske figurfremstillinger til rene ornamenter til i klare grønne, blå og gule farver. Bl.a. er citroner og oliven et yndet motiv.
Temmelig udmattede og fyldt med indtryk drog vi af sted gennem det smukke landskab til det sted, hvor vi skulle spise aftensmad, nemlig Albergo Le Tre Stelle, et landligt gæstgiveri i nærheden af San Gimignano. Det drives af tre kvinder: en mor og to døtre. Dem havde vi set i TV-udsendelsen ”Solens mat” som kan ses som video på http://www.youtube.com/watch?v=jIwYaqC7Z4c&feature=player_embedded#at=184
De tre kvinder driver et landbrug med vin, oliven, får, svin, fjerkræ og grønsager. Alt hvad der serveres er af egen avl, og deres vine er højt præmierede. De har også ”agroturismo”, dvs at man kan komme og se hvordan et sådant landbrug drives og man kan røre ved dyrene og smage på og købe produkterne. Det nåede vi imidlertid ikke, for klokken var efterhånden blevet henad 20 og det var allerede ved at blive mørkt.
Donatella, Maria og Antonella serverer maden i deres egen storstue, hvor alle gæsterne spiser omkring ét langt bord. Vi fik et herligt landligt 4-retters måltid bestående af bruschetta, salami og skinke, pasta med tun og rejer, ribbensteg og toscanakage. Til alle retter serveres husets vine. Godt mætte og rige på oplevelser kørte vi i mørket gennem bjergene tilbage til Firenze og en god nats søvn.
Næste morgen delte vi os således, at to af os kørte hen på en terrakottafabrik og kiggede på krukker og statuer, mens de andre to valgte at kigge på Firenze. Vi tog en taxa til Palazzo Vecchio, byens gamle rådhus fra 1299 med de mange berømte statuer og andre kunstværker. Fra Palazzo Vecchio er der ikke langt at gå til Domkirken, som vi nøjedes med at gå rundt om. Vi ville gerne have set den indvendig, men der var en kø så lang, at hvis vi havde stillet os op i den havde vi sikkert stået der endnu.
Fra Domkirken gik vi til Ponte Vecchio, den gamle bro over Arnofloden, hvor der er bygget butikker på en del af selve broen. Og fra broen var der heller ikke langt at gå til Palazzo Pitti, et renæssancepalads fra 1458, som senere kom i Medici-familiens eje. Senere blev det residens for Napoleon. Bag paladset ligger en fin have som vi desværre ikke nåede at se.
Efter al den traven rundt i Firenzes gader var det skønt at mødes med de andre til en god frokost, inden vi brød op fra Firenze for at tage hjem til Danmark onsdag eftermiddag. Sammen kørte vi tilbage til Pisa og gjorde undervejs holdt hos rosenfirmaet Barni i Pistoia, som er grundlagt i 1882 og stadig drives af familien Barni. Der stod roserne i fuldt flor i forevisningshaven, som var et imponerende syn – de fleste af roserne var frembragt af Barni og havde kæmpestore fyldte blomster på stive oprette stilke og stærk duft.
Her er vi midt i alle Barni's roser. Jeg var især betaget af disse italienske roser hos Barni, som jeg havde lyst til at afprøve:
Magia Nera Roberto Capucci Notturno Bella di Todi Letizia Roseto Carla Fineschi
Vi diskuterede om det var muligt at dyrke disse sorter i Danmark eller om vi har for lidt sol og varme til at de kan udfolde sig optimalt. For der var virkelig mange dejlige roser, som man kunne blive fristet til at bestille hjem til efteråret, men vi tog fornuften fangen og bestilte ikke nogen!
Se roserne på Barni's hjemmeside www.barni.it.
