Marianne Munk Familien Naguszewski Harald Heiring
Henrik Nederlund (1931-2012)
Henrik Andreas Nederlund, f. 5.2.1931 i Langå Sogn (ved Nyborg). Han var døbt Naguszewski, men tog ca. 1950 (sammen med sine brødre Bent, Leo og Valdemar) navneforandring til Nederlund. Død 26.3.2012, bisat 2.4.2012 fra Sct Michaels Kirke (katolsk) i Kolding; senere nedsat i urnegrav på Kolding Sdr. Kirkegård.
Henrik voksede op på Hvidkilde gods på Sydfyn, hvor hans forældre var daglejere og boede i et af godsets arbejderboliger, hvor de havde mulighed for at have nogle få husdyr: en gris, høns, ænder og gæs. Henrik. der havde et godt tag på dyr, havde en tam gås, som fulgte ham på vej til skole og stod og ventede på ham når han kom tilbage.
Hans forældre, der var polakker, var katolikker, og familien kom regelmæssigt i den katolske Sct. Knuds Kirke i Svendborg, og børnene gik i den katolske skole i Svendborg hos Mariasøstrene.
Sct. Knuds katolske kirke i Svendborg med skolen Interiør fra kirken ca. 1930
Billederne er fra: http://svendborghistorie.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=459:den-katolske-kirke-sct-knuds-kirke&catid=13:kirker-og-menighedshuse&Itemid=18
Henrik kom i lære hos gartneren på Hvidkilde, men færdiggjorde ikke sin gartneruddannelse og begyndte i stedet at arbejde ved landbruget. Sin værnepligt aftjente han ved Kasernen i Haderslev.
Han arbejdede på mange større gårde og herregårde på Fyn (bl. a. Stævnegården i Marslev, Strandholt i Stige, Holckenhavn og Wedellsborg m.fl. Han kunne fortælle meget levende om såvel hårdt arbejde som morsomme oplevelser i dette miljø med de mange løsarbejdere, de såkaldte "Herregårdsbørster". I en periode var han i Norge, hvor han arbejdede ved land- og skovbrug.
Henrik som ung ca. 1950 Henrik ca. 1961 kunne reparere alt fra ure til traktorer
Fra 1960-62 var Henrik gartner hos de katolske søstre (Missionssøstrene af det dyrebare blod) på Nordvanggård i Birkerød, hvor han mødte Marianne.
Billeder fra Nordvanggård, hvor Henrik havde sit eget lille hus nederst i haven
Gift i Sct. Knud Lavards (katólske) Kirke i Kgs. Lyngby 13.10.1962 med bibliotekar Marianne Munk (f. 6. 2. 1938). Købte hus i Meløse og fik skiftende arbejde, bl. a. som skovarbejder og fabriksarbejder.
Bryllupsbillede 13,10.1962 Henrik og Marianne Anna Dorothea og Christine 1966
Årene i Meløse 1962-1972
Vi lånte penge til udbetalingen (af Mariannes mor Christine Munk, der var blevet enke i 1961 og havde fået udbetalt en større livsforsikring) og købte et gammelt vinkelbygget stråtækt bondehus i Meløse (Byvej 17) i daværende Lille Lyngby kommune, fra 1970 Skævinge kommune og nu Hillerød kommune. Her blev de 3 børn født. De var først i privat dagpleje og kom senere i børnehave hos søstrene på Nordvanggård i Birkerød. Vi kæmpede sammen med nogle andre unge familier for at få oprettet en lokal kommunal børnehave, men det lykkedes ikke før efter at vi var flyttet derfra. Men det gjorde, at vi blev interesserede i lokalpolitik, meldte os ind i Socialdemokratiet og fik fornyet sognerådet med to gode socialdemokrater (Carl Antvorskov, Ll. Lyngby, og Flemming Mortensen, der senere blev borgmester i Skævinge). Senere mødte vi maleren Harald Heiring og hans kone Grethe, der også boede i Ll. Lyngby lige ned til Arresø. De var kommunister, og det blev vi også. Gennem dem lærte vi også Anine Rud at kende - hun var også et meget levende og interessant menneske.
Byvej 17, Meløse ser ud i dag som det gjorde i 1972. Muren i hjørnet yderst til højre har Henrik bygget.
Det første år var der intet vand i hanerne, da begge de gamle brønde var tomme. Vi klarede os ved at hente vand i en mælkejunge hver søndag hos venner og bekendte, og Marianne hjembragte hver dag fra sit arbejde i København 5 liter vand i en lille junge. I 1963 fik landsbyen indlagt vandværksvand. Et par år efter blev der offentligt kloakeret, og Henrik gravede selv ud til kloaktilslutningen. Hidtil havde vi haft et udendørs lokum, som vi nu ikke brugte ret meget, da der var lavet et lille rum med et tørkloset inde i huset ved siden af soveværelset. Det blev nu ombygget til et rigtigt badeværelse med toilet, håndvask og plads til vaskemaskine, som vi først fik i 1969 - indtil da havde vi vasket alt i en henkogningskedel på gaskomfuret.
Huset, der var fra 1800-tallet, trængte hårdt til renovering. Det var ikke isoleret og huset opvarmedes udelukkende ved et par brændeovne og en petroleumskamin. Henrik, der arbejdede i skoven (Freerslev Hegn), skaffede masser af brænde, som han kørte hjem i sit rummelige folkevognsrugbrød og som blev savet, kløvet og stablet i haven. Omkring 1970 gravede Henrik en kælder under huset - al jord blev båret ud i spande gennem køkkenet - og der blev installeret centralvarme. Han rev de gamle mure af ler, halm og komøg m.v. ned og byggede dem op igen. Han byggede en indvendig isolerende væg mod nord af gasbetonsten, som blev pudset og kalket, og han tækkede taget om. Huset blev pudset og kalket udvendig, vinduer og døre malet blå. Senere opførte han en ny skorsten. Gulvet i stuen med de gamle brede træplanker blev lagt om, og senere blev der lagt klinker på den nederste lave del af stuen (den tidligere stald). Han var meget dygtig til dette håndværkerarbejde, og blev i midten af 1970'erne uddannet som murer som voksenlærling.
Også haven gik han meget op i, der blev dyrket både frugt, grønsager og blomster og der blev holdt høns og fasaner. Et lille legehus blev opført til børnene
Henrik havde et folkevognsrugbrød Marianne havde en Renault Dauphine
. Marianne arbejde fra 1964-1970 i Guldsmedefagets bibliotek i København Ø.,samt nogle timer om ugen på Astronomisk Observatoriums Bibliotek ved siden af Botabisk Have i Kbh. Fra 1070 til 1972 på Allerød Bibliotek. I nogle år frem til kommunesammenlægningen i 1970, var Marianne også kasserer for Lille Lyngby Sygekasse. Der var indrettet kontor i et rum i gavlen med adgang direkte fra vejen. Der var åbent et par timer en gang om ugen, og her kunne folk komme og få refunderet udlæg. Dengang skulle man selv lægge penge ud til speciallægebesøg, briller m.v.En opkræver, Ryberg, kørte rundt og opkrævede kontingent. Regnskabet blev ført i en stor kassebog med en masse kolonner, der skulle stemme både lodret og vandret, og selv om beløbene var små, kunne det godt være problematisk at få regnskabet til at stemme. Bestyrelsen foretog selv revision, men hvert 3. år kom der revision fra ministeriet. Det foregik på St. Lyngby Kro og varede en hel dag, hvor der til gengæld blev indtaget overdådige måltider.
Børnene:
Årene 1972 ff.
I 1972 flyttede familien til Brakker i Egtved kommune nær Kolding. Vi købte et statshusmandsbrug på 22 tdr. land med stuehus, stald, lade, grise- og hønsehus. Marianne blev ansat på Kolding Bibliotek, børnene kom i Ø. Starup skole og Henrik arbejdede hjemme med landbrug. Han anskaffede straks nogle dyr: grise og kødkvæg og indførte økologisk drift. Grunden endte i en eng, der stødte op til Vester Nebel Å. Der var god græsning for dyrene og der blev bjerget masser af godt hø til foder.
Sletmadevej 24 i 2013. Jorden er solgt fra og bygningerne totalt ændret indvendigt.
Engen var også en dejlig legeplads for børnene, der byggede huler i en lille skov, og sommeraftener kunne vi tage kaffen med erned og siddde der, til mosekonen begyndte at brygge og tågerne bredte sig over engen og åen. Ellers var der nabobørnene, dyrene og halmloftet som gode legemuligheder. Dew gik i de første år i skole i Øster Statrup Centralskole, men flyttede efter 5. klasse til Sct. Michaels katolske Skole i Kolding.
Pigerne gik til dans og til 4H og havde også deres pligter i huset, hvor de tog del i og efterhånden fik ansvar for opvask, tøjvask, rengøring, bagning, madlavning og slagtning. Jacob slap stort set for det huslige arbejde, bortset fra opvask, som han helst snød sig fra, men han skulle slå græs og hjælpe til uden døre.
Marianne havde anskaffet en hest og havde meget glæde af at ride i området. Senere fik vi flere heste, og pigerne begyndte også at ride - en interesse, som Thea (Anna Dorothea) har bevaret; hun har i dag sin egen ridehest. Der blev indrettet en ridebane, og sammen med 5-6 andre hesteejere i området oprettede vi en lille privat rideordning, hvor vi i fællesskab aflønnede en rídelærer fra Kolding, som underviste os en aften om ugen i dressur og spring.
Årene 1980 ff.
Ejendommen i Brakker blev solgt og familien flyttede til Skovbogade i Kolding 1980. Her boede vi kun kortvarigt. Henrik rejste som ulandsfrivillig inden for Tvindskolerne til Zimbabwe, hvor han hjalp til med opbygning af landbrug i forbindelse med en skole. Han skrev en lang række interessante breve, hvori han skildrer arbejdet og forholdene der. Også Christine og Jakob var i Zimbabwe og var med til at bygge en skole. Thea var på efterskole på Fyn.
Skovbogade 19, Kolding som det er ud i dag.
Ægteskabet med Marianne blev opløst 1981 og Henrik flyttede til Brunebjerg, hvor han lejede sig ind hos en meget gammel dame, frk. Langballe. Hun havde været gartner, men havde ikke mange kræfter mere. Henrik hjalp hende med mange ting og fik lov til at dyrke en del af hendes store grund. Han holdt i en periode bier og havde også et par påfugle gående i en voliere. Her boede Jakob også mens han var i lære som maskinarbejder. Da frk. Langballe døde, blev ejendommen solgt, og Henrik købte en ejerlejlighed Agtrupvej 52, II., Kolding. Der var en mindre fælles have, men Henrik lejede derudover i nogle år en kolonihave ved Svanesøen, som han havde megen glæde af.
Henrik var meget knyttet til sin familie og var af og til sammen med sine brødre Bent og Leo, men især var han glad for sine børn og børnebørn. De bor i Københavnsområdet, men han besøgte dem gerne et par gange om året og hjalp gerne til med praktiske opgaver.
Henrik med Anna 1998 Brødrene Bent, Henrik og Leo Nederlund ca. 2010.
Et par år før sin død faldt han om på gaden med en akut blodprop. Han blev hasteindlagt og slap godt fra det med kun mindre skader på hukommelse og førlighed, men fik bevilget hjemmehjælp, så han klarede sig rimelig godt. Han kunne stadig komme omkring og var i nogle år aktiv på et værksted for ældre, hvor han fremstillede fdorskellige småting, bl.a. smykker lavet af gamle sølvgafler o.l. Han deltog også aktivt i den katolske menigheds liv i Sct. Michaels Kirke, bl. a. Seniorudflugten til Årø 2011.
Billeder fra menighedens seniorudflugt til Årø 2011.
Henriks død og begravelse
Henrik døde den 26. marts 2012 kl. 18. Han var faldet i sin lejlighed og havde ikke kunnet komme i kontakt med nogen, hvorfor han lå så længe på gulvet, at han fik lungebetændelse. Jeg blev ringet op kl. 15 af Christine, der var den eneste, sygehuspersonalet kunne finde en adresse på, og nåede ind på sygehuset mens han var ved bevidsthed. Han kunne høre men ikke tale, fordi han lå i respirator og havde en slange i munden, men han kommunikerede fint med øjnene. Han fik en hilsen fra børnene, der var på vej, via mobiltelefonen. Jeg fik tilkaldt den katolske sogne præst H. Kerkhofs, så Henrik nåede lige at få de syges salvelse og døde, da præsten sagde det sidste Amen. Det var meget smukt og fredfyldt.
Børnene nåede først frem da han var gjort pænt i stand og lå og så smuk og fredfyldt, ja næsten smilende ud. Bagefter gik vi ud og spiste sammen og de overnattede i Henriks lejlighed, hvor de fiktravlt med at arrangere begravelse og alt det andet, der følger med. Henrik blev bisat Mandag den 2. april 2012 fra den katolske Sct. Michaels Kirke i Kolding og en måneds tid senere nedsat i urnegrav på Kolding Sdr. Kirkegård. Efter begravelsen var der en sammenkomst for familie og venner på "Den gyldne Hane" ved siden af Geografisk Have i Kolding med taler og sange.
Sct. Michaels Kirke i Kolding
Oprettet 1.8. 2014