|
1.
Gene-ration |
Niels Nielsen Smed (Niels Nielsen Fabricius Smet). Født o. 1510 i Vejle, død 23.8. 1575 i Jelling (iflg. Paul Nedergaard: Danske Præster.).
Sognepræst i Gadbjerg og Jelling. Han skal have været søn af en smed, deraf navnet. Han kaldte sig Nicolaus Fabricius, idet Fabricius kommer af Faber = Smed.
  
Jelling kirke med jellingstenene, som nu er indesluttet i glasmontrer.
Han blev sandsynligvis ordineret til katolsk præst af "gamle Iver Munk" biskop i Ribe, og fik kaldsbrev på Gadbjerg, hvor han efter reformationen (1536) fortsatte som protestantisk præst. Den første tid i præstegården har Niels Smed naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift med Karen Mogensdatter (nogle kilder siger Karen Mortensdatter - se: http://www.christrup.eu/joerns_familie/823.htm).
Fra Gadbjerg flyttede han til Jelling, hvor han var sognepræst fra 1554 til sin død i 1575. Han skulle som den første lutherske præst gennemføre reformationen og ”omskole” menigheden til at blive lutheranere eller protestanter.
Reformationen skete ret hovedkulds.Hidtil havde gudstjenesten foregået på latin, men med prædiken på dansk. Nu skulle den foregå på dansk med hovedvægt på prædiken og salmesang allerede fra oktober 1536
De første år efter reformationen havde Niels Nielsen, som andre landsby-præster, ingen hjælpemidler til sin rådighed. Præsten havde ingen bogsamling selv. En bibel på dansk kom først senere - i 1550 - og det varede nok længe, inden den kom helt ud i landkirkerne, selvom det var hensigten, at den skulle ligge i alle kirker. Christian den 3.s bibel er udgivet kort efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Den indeholder en række fornemme træsnit, men først og fremmest består dens betydning i, at den har været et vigtigt led i videreførelsen af evangeliet til senere slægtled, og det er denne Bibeludgivelse, som har været altafgørende for bevarelsen af det danske sprog.
  
Christian den 3.s bibel fra 1550 Biskop Peder Palladius1503-1560 Peder Palladius' Visitatsbog
Niels Nielsen har været bonde som sine sognebørn dog med den forskel, at han har kunnet læse og skrive og har kunnet latin. Hans uddannelse til katolsk præst kan have foregået ved katedralskolen i en domkirkeby, sandsynligvis Ribe eller Viborg, hvor han har lært teologi og latin og har fået en praktisk oplæring hos en af domkirkens præster. Men landpræsten har ikke været en lærd mand. I Janderup ved Ribe var præsten sognets smed. Et andet sted blev en karl hos bispen ordineret som præst udelukkende for sin klare og tydelige måde at læse op og tale på.
Efterhånden kom der lidt mere styr på kravene til præsternes uddannelse, der stadig var den lokale biskops ansvar, men først i 1629 blev der krav om en egentlig universitetsuddannelse. Men for alle de præster, der var blevet siddende i deres embeder, skulle der jo en slags ”efteruddannelse” til efter reformationen. Den foregik ved bispevisitatser, besøg i kirken af bispen, hvor han fortalte både præst og menighed, hvordan de skulle forholde sig til alt det nye.
Der har ikke været brugt salmebøger et sted som Gadbjerg eller Jelling. Almuen kunne på det tidspunkt hverken læse eller skrive, så man har lært salmerne udenad og haft degnen som forsanger. Den første salmebog, der kom i 1534, har næppe været tilgængelig på disse kanter.
Niels Nielsen Smed er begravet i Jelling Kirkes kor. Over ham var sat en meget lang ligsten, hvorpå der som bomærke var mejslet en hestesko. Hans Ligsten lå tidligere foran alteret og lå i 1906 i Jelling Kirkes våbenhus, men er senere blevet fjernet. På grund af slid er stenen næsten ulæselig. (Kilde: Hans Kau: Om Gadbjerg Sogns ældste Kirke. I: Vejle Amts Aarbøger 1906, side 117ff.).
  
Jelling kirke o. 1600 Niels Nielsens ligsten i Jelling kirke Henrik Rantzaus tegning af Jelling 1591
Niels Nielsen er stamfader til Glud-Slægten, der føres tilbage til Niels Smed (ca. 1510-75), sognepræst i Jelling, der var farfar til Søren Andersen Jelling (1590-1681), sognepræst til Glud og Hjarnø.
Bibliografi: Kr. Glud Konradsen: Stamtavle over familien G. gennem 400 år, 1933 (m. håndskr. tillæg på Landsark. Viborg). http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund%2c_jura_og_politik/Sl%C3%A6gter/Glud
Se også: http://www.370.dk/PhPGedView/media/Greens_Anetavle.pdf
Gift (efter reformationen, formentlig o. 1536) med Karen Mogensdatter (nogle kilder siger Karen Mortensdatter).
Han skal have haft 12 overlevende børn, hvoraf 5 af sønnerne blev præster. Anders blev hans efterfølger i Jelling, Søren blev præst i Nykirke, Niels i Vandel, Morten i Lundum og Hansted, og Knud (født i Jelling 1554) blev præst i Lindeballe-Gadbjerg.
Deres Børn:
Else Nielsdatter Smed; døde formentlig ung og ugift.
Anne Sørensdatter
Kirsten Sørensdatter
Claus Søffrenssøn [Sørensen] Nykirche f.1570 Øster Nykirke d. 1619. Præst. Ordineret 30. juli 1598
til Thyregodlund - for Thyregod og Vester sogne i Ribe af Peder Jensen Hegelund, biskop i Ribe Stift
1595-1614.
Niels Sørensen Nykirke også kaldet Niels Sørensen Fabricius, f. 1578 Øster Nykirke, d. 6.5.1651 Lyngby, Djursland. Inden han blev sognepræst i Lyngby-Albøge, Sønder Djurs Herred. var han slotspræst på Kalø (1601-1605). (Kilde Lyngby Albøge kirkebog).
Gift 1. med Else Nielsdatter Ørsted f. 1585 Ørsted, d. 29.4.1624 som 39-årig i Lyngby, Sønder Djurs Herred, Randers Amt. 10 børn.
Gift 2. Mette Thomasdatter Lyngaae f. 16.12.1605 i Lyngaa (Århus amt), død 29.3.1689 i Lyngby. Skifte 10.4.1689. Datter af sognepræst i Lyngå-Skjød Thomas Nielsen Ferslev (f. 1575 Støvring, d. 7.8.1623 Lyngaa) og Karen Thomasdatter, (f. i Virring, død 1.2.1620 på en rejse til Viborg, datter af Thomas Christensen (c. 1551-1584), sognepræst i Virring-Essenbæk og NN. Henriksdatter). 11 børn i dette ægteskab.
(se Wiberg http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/PH-752-Lyngaa.htm).
http://www.woodyatt.bravehost.com/ferslev/pafg01.htm#178789C
Mette giftede sig med Niels Sørensens efterfølger som præst i Lyngby-Albøge Svend Sørensen Leth. f. 1621, død 29.10. 1685. (Randers gejstlige skifte. 25.1. 1686 lbnr.1). http://www.brejl.dk/randersgejst.html#djurss.
Ingen børn i dette ægteskab.
Niels Sørensen fik i alt 21 børn med sine to koner, hvoraf mange af sønnerne blev præster. Nogle af dem antog efternavnet Lyngbye. Wiberg nævner følgende: N. Nielsen Lyngbye i Braband-K.; J. Nielsen Lyngbye i Helgenæs; T. Nielsen Lyngbye i Hørby; A. Nielsen Lyngbye i Nors-T.; Claus Nielsen og Chr. Nielsen Lyngbye i Aalsø-H.; S. N. Lyngbye t. Roesk. Dk. r. Cap. - Se dem alle på: http://www.christrup.eu/joerns_familie/812.htmog:
http://www.myheritage.dk/person-4025007_73900891_73900891/niels-sorensen-nykirk-lyngbye#!events.
Niels Sørensen Nykirk var sognepræst i Lyngby-Albøge samtidig med at Søren Jensen Quist var præst i Vejlby ved Grenaa. Da Vejlbypræsten blev henrettet på Albøge Tinghøj (Ravnhøj Bakke) i 1626, kan Niels Sørensen meget vel have været til stede, hvis ikke ligefrem det har været ham, som berettede ham forud for halshugningen. Søren Jensen Quist blev i 1626 henrettet for mordet på en gårdskarl, og to hundrede år efter fattede Steen Steensen Blicher interesse for den dramatiske historie og skrev sin mesterlige dagbogsnovelle "Præsten i Vejlby".
Niels Sørensen Nykirk er den præst, som har været i sognene i den længste periode, og han har sat sig flere varige minder i Lyngby kirke. Stolestaderne i kirken med herskabsbænke øverst er skænket af ham, og i Lyngby kirke er ophængt et epitafium og maleri over Niels Sørensen Nykirk og hans efterfølger - i såvel embede såvel som ægteskab -Svend Sørensen Leth. Præstetavlen var oprindelig et maleri af hele Niels Sørensens og hans efterfølgers familie. Maleriet er omdannet til præstetavle.
  
Lyngby Kirke, Djursland Udsnit af præstetavlen i Lyngby kirke Albøge Kirke, Djursland
Karen Nielsdatter Smed død som spæd
Anne Nielsdatter Smed døde ugift..
Niels Nielsen Smed, (usikker oplysning: sognepræst i Vandel, Randbøl sogn, Tørrild Herred. Ses ikke hos Wiberg). G.m. Bodil Andersdatter. Ingen kendte børn.
Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. provst i Tørrild herred (iflg. Heltoft i Vejle Amts Årbog 1924). G.m. NN. En søn:
*Søren Andersen Jelling, f. 24.8. 1590 i Jelling. Død 22.4.1681. Præst i Glud Hjarnø, Provst. G.m.
Maren Sørensdatter Glud, f.1593 i Glud, d. 7.5.1666 (datter af Søren Jørgensen Raarup). 4 børn,
som alle fik efternavnet Glud (http://www.engelstedjonasen.net/Gtanc/fam009xx/fam00926.htm).
Christen Nielsen Smed, (ingen oplysninger haves)
Peder Nielsen Smed, (ingen oplysninger haves)
Karen Fabricius Nielsdatter, (c.1540 - 1600). G.m. Iver Finlanddsen (kaldes også Ivar Findsøn(Findsen), f. o. 1530 i Givskud, d. o. 1600 Taulov. (Søn af Fæstebonde i Givskudlund Finlandd Jespersen).
1584 (Alder 49) Kongelig foged på Hønborg slot Taulov sogn. 2 børn:
* Bertel Iversen Thaulow (1555-1626)
* Hans Iversen Finlandd, d. 160
Kirsten Nielsdatter Smed (usikker oplysning: g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle).
Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted, Voer Herred
Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindeballe, f. omk. 1554 – se nedenfor
Træsnit 1556
|
|
3. |
Knud Knudsen, f. 2.2. 1597 i Gadbjerg, død efter 1659. Han må have levet i det mindste indtil 1659, thi da er hans efterfølger Gregers Pedersen først blevet ordineret. Blev faderens medhjælper et års tid og efterfulgte ham i embedet som sognepræst i Gadbjerg og Lindeballe 1625.
 
Lindeballe kirke Gadbjerg kirke
I indberetningerne fra Ribe Stifts Præster til Ole Worm 1638 fandtes en Beskrivelse af Gadbjerg Sogn af daværende Sognepræst til Gadbjerg og Lindeballe Hr. Knud Knudsen. (Udgivet i ” Ribe Stifts beskrivelse 1638: Indberetninger fra Stiftets Præster til O. Worm. Forfattere Ole Worm og Oluf Nielsen. Jespersen og Trap, 1875).
Knud Knudsen døde i vinteren 1659 som et offer for de under Svenskekrigen opståede genvordigheder (ifølge Hans Kau: Om Gadbjerg Sogns ældste Kirke. i "Vejle Amts Aarbøger" 1906, side 124). Der menes formentlig pesten, som bortrev en mængde mennesker på Vejleegnen under Svenskekrigen. I det hele taget var ødelæggelserne store i de byer, som lå ved hovedvejene, hvor hærene drog forbi. Slemt så det ud i f.eks. Nørup og Randbøl:
Præsten Alexander Jacobsen, Nørup skriver i 1690: ”Begge disse sogne er anno 1658 af polakkerne ganske minerede og siden ved smitsom syge så udtømede for folk, at døden haver ikke levnet mere i begge sogne end et par ægtefolk og nogle få unge mennesker. Randbøl Kirke har stået øde og tillukt udi tre samfulde år, fordi der ej var folk, som der kunne prædikes for. Fra den tid er begge disse sogne ej nær opbygt til halvdelen. Thi som egnen er skarp og sandig. Jorden deforuden af ilden, som tit er ganget over heden, fordrevet, husene bortrevne og den almindelige landefart, som jævnlig med indkvartering og ægter besværes, her falder, er det meste blevet stående øde og omskift til en udørk. Mange går rundt og tigger til føden". (Vejle Amts Årbøger 1924 s. 173ff. Jelling og omegn under Svenskekrigene og Vejle Amts Årbøger 1923-24 s.15 "Gadbjerg og Lindeballe sogne efter svenskekrigen". Af Rasmus Mortensen).
G.m. Anna Jacobsdatter, f. 1608 i Korsør. Død ??
På den nordre sidemur i Gadbjerg kirkes kor findes følgende epitafium over Knud Knudsen, som må være opsat før hans og hustruens død, idet deres dødsår ikke er indsat:
Her [hviler] Knud Knudsen
Fød i Gadberg Præstegaard Mariæ Rens Dag 1597
ordineret hertil Kaldet den 13 Julii 1625
døde den ….. Ætat:
Leger herunder begrafven med sin Kjære Hustru Anne Jacobs Daat:
fød i Xøer [Korsør] (Fastelavns Søndag) 1608 døde den 16 …. Æt.
Velsignet af Gud med X [10] Børn
Gud gifve dem en glæd: Opstandelse
Hier tillige vi os fryder
at Ingen vores Grafsøfn bryder
Før Jes-Christ vor Broder Kjær
Opvækker det som sover her.
Præstefamilie fra 1600-tallet
Af de 10 børn har jeg ikke kunnet kunnet finde ret mange:
Johanne Knudsdatter, f. 1641 i Homå, d. 2.1.1728. G.m. Erik Andersen Skraffve (Colding), f. 1648. Han blev sognepræst for Vejlby - Homå sogn den 6. februar 1683. Han døde den 24. maj 1719, 71 år gammel. Da Colding var 60 år gammel, tog han sin søn Ivar til Kapellan og efterfølger.
Jørgen Knudsen (o. 1640-1704). G.m. Maren Frederiksdatter. Ejer af Mindstrup, Herredsskriver.
Jørgen Knudsen blev den 21. februar 1666 herredsskriver i Nørvang herred efter den da afdøde Søren Jensen i Bjerlev, Hvejsel sogn.
Jørgen Knudsen boede i Fovsing i Hvejsel sogn og blev 1678 forpagter på herregården Mindstrup i samme sogn. 1687 købte han gården af sønnerne af den sidste adelige ejer Iver Krabbe.
Skiftet efter Jørgen Knudsen holdtes 20. august 1704. Samme år solgte arvingerne Mindstrup til Niels Rasmussen Åle, der blev gift med datteren Maren
Maren Jørgensdatter, g.m. Niels Rasmussen Åle. Hun blev senere sindssyg.
Knud Jørgensen, fuldmægtig hos amtmanden, senere byfoged i Kolding,
Frederik Jørgensen, senere konsumptionsforpagter i Vejle,
Mette Jørgensdatter, g. m. Hans Jørgensen Bjerth, præst i Kollerup-Vindelev,
Anna Jørgensdatter, enke efter rådmand Jens Pedersen i Kolding,
Otto Knudsen (o. 1670-1703) - se nedenfor |
|
5. |
Knud Ottosen f. o. 1670. Boede i Hvejsel 1697. Død 1703 som ridefoged på Sønderskov.
Vi ved ikke meget om ham. Det eneste der med sikkerhed vides om ham er fra Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 12.11.1697 hvor Otto Knudsen og hans søn Knud Ottosen i Hvexel nævnes (se ovenfor) og fra Malt-Gørding Herreders tingbog 1703, hvor det berettes, at Knud Ottosen døde 1703 som ridefoged på Sønderskov under mærkværdige omstændigheder, hvor han var tiltalt for alvorlige lovovertrædelser. Hans død kunne være selvmord, men han blev i al hast begravet af sin svoger Offer Mouridsen Høyer, der var sognepræst i Uldum. Angående Knud Ottosen og hans død som ridefoged på Sønderskov i 1703. Sagen er omtalt i P. Eliasen: Livsbilleder fra Gjørding-Malt herreder, 1987, s. 20ff.
En ridefoged var godsejerens repræsentant på et gods og var den funktionær, der varetog godsets relationer til bønderne, herunder de mange offentlig-retlige forvaltningsopgaver som skatteopkrævning, soldaterudskrivning, skifte i dødsboer, mødte i retten på ejerens vegne, sørgede for at bøndergårdene blev fæstet ud når de var ledige, osv., men kun sjældent deltog i den egentlige arbejdsledelse. Placeringen som mellemmand mellem godsejer og bønder gav tidligt ridefogeden et ilde ry,
 
Til venstre en ridefoged, til højre en bonde der træder
ridefogdens pisk under fode Ridefoged, bonde og herremand
Det vides ikke om Knud Ottosen var gift eller med hvem. Det fremgår af tingbogen, at han havde arvinger, men ikke om han havde kone og børn. Og hans eventuelle efterkommere kendes ikke, så der kan ikke påvises en forbindelse fra ham til den nedenfor nævnte slægt Ottosen fra Lejrskov, skønt det er nærliggende at antage et slægtskab p.g. a. det gentagne navneskift Knud Ottosen og Otto Knudsen i mange generationer og sammenfaldet af tid og sted.
Vi må også formode, at Knud Ottosen ligesom sin bror Frederik efter faderens død, hvor der ikke var noget at arve, gik fra relativ velstand til relativ fattigdom og var nødt til at gå i tjeneste hos andre.
Det forklarer hvorfor Knud Ottosens eventuelle efter-kommere var fattige - som nedennævnte Otto Knudsen f. 1721, d. 1776, der var hyrde i Kragelund, Bække sogn, som formodentlig kunne være Knud Ottosens efterkommer.
***************
Knud Ottosen havde muligvis en bror eller slægtning Otto Ottosen, født før 1700. Fødested og forældre kendes ikke. Han var skytte i Koldinghus Amt under Henrik Bielke (1683-1736), der fik bestalling 1712 som kongelig jægermester i Koldinghus Amter og er begravet i Seest Kirke ved Kolding.
I Tingbogen Koldinghus Birk 1726-1737: 1726-1727. august: 16: omtales denne Otto Ottosen, som muligvis kunne være en bror til ovennævnte Knud Ottosen og søn af Otto Knudsen (død 1699):
3.9. 1726: Regimentskriveren ctr. Otto Ottosen og Johan Ditløf, skytter hos hofjægermester Bielche, anklages for vold mod dragonen Poul Hansen af Bølling.
12/11. 1726 fældes der Dom: Regimentskriveren ctr. Otto Ottosen og Johan Ditløf, skytter hos hofjægermester Bielche for vold mod dragonen Poul Hansen af Bølling. De har angrebet ham på landevejen over Rådvad, da han kom kørende med et læs træ (sørre eller forfumet træ), og har villet tvinge ham til at køre til Bramdrup med det i stedet for til Kolding, som han frivilligt ville have fulgt dem til. Da han vægrede sig, tog Otto Ottosen hans pisk og slog ham i hovedet med den store ende, og Johan Ditlev trak sin hirchfænger og svang den over dragonen, så han blev skamferet i sin ene hånd.
Da altså dragonen (hvis fader er selvejerbonde) havde mere ret til at begære skytterne at følge med til Kolding, hvor både amtmanden og anden øvrighed var til stede, som kunne have talt parterne til rette, end skytterne havde til at tvinge ham til Bramdrup, især da det af skovforordningen af 21/10 1710 fremgår, at bonden og andre ikke må tvinges, overfaldes eller pantes med deres læs på torve eller landevej, og da de, som vil håndhæve loven, også må kende den, så kendes for ret, at Otto Ottosen skal betale i bøde efter lovens 6-7-8 for de slag, han gav dragonen oven i hans hoved med svøbeskaftet, tre seks lods sølv, og Johan Ditlev, som ikke var beføjet til at trække sin hirschfænger andre til skade, skal bøde efter lovens 6-7-3 tre tre lod sølv plus efter 6-7-6 halvt så meget til. Af disse bøder tilkommer der kongen de to trediedele og den forurettede een trediedel. Desuden skal Johan Ditlev betale dragonen for svie 3 og for bartskærerløn 6 rdl. - Hvad angår en protest fra jægermester Bachman, så er det op til ryttersessionen, om den vil sætte enten dragonen eller hans fader i nogen told (?) for træet.
Fortsættes som:
|
