Til forsiden

Marius Munks slægtsbog   Min fars søskende  Marius Munks erindringer  Bobergs slægtstavle  Navnet Munk  Kristoffer Munks efterkommere   Slægten Gesmell   Slægten Tamstrup   Slægten Rhuus   Slægten Wiirenfeld   Slægten Fædder   Slægten Leth   Slægten Spliid  Slægten Riber 

 

Navnet Munk (eller Munch)

Navnet Munk er vidt udbredt over hele landet, i ældre tider navnlig blandt adelen, men der er jo intet til hinder for, at flere af disses efterkommere er gået over i borger- og bondestanden. (V. Boberg). Endelig kan man forestille sig, at en del katolske munke, der ved reformationen i 1536 og de føkgende år blev tvunget til at forlade deres klostre, fik tilnavnet Munk efter deres borgerlige navn.

Den første i min slægt, der bærer navnet Munk eller Munch er Niels Jensen Munch (1662-1733), idet hans mor Johanne Sørensdatter (født 1643, død 17.1.1710) synes at have været gift 1. gang med en velstående borger i Horsens Niels Munch (eller Munk), og hendes søn af 2. ægteskab Niels Jensen Munk er vel opkaldt efter ham. Med sin første mand [Niels Munk] havde Johanne Sørensdatter datteren Giertrud Nielsdatter Munch eller Munk, som altså er halvsøster til Niels Jensen Munch.

Der er særlig to fornavne, der går igen i denne familie: Niels Severin og Søren Ancher. Niels Severin stammer uden tvivl fra stamfaderen Niels Sørensen (Severin er en latiniseret form af Søren). Hvorfra navnet Søren Ancher kommer vides ikke, måske har det været navnet på Johanne Sørensdatters første mand, Horsenskøbmanden Niels Munks far, men det lader sig næppe påvise, da kirkebog fra perioden ikke eksisterer. Det var hævdvunden skik dengang, at de første børn blev opkaldt efter bedsteforældrene; altså kunne man forestille sig, at Niels Jensen Munks ældste søn, Søren Ancher Munch, har fået navn efter sin ikke-biologiske farfar (faderen til hans mor Johanne Sørensdatters første mand Niels Munk), men om denne vides intet.

I Danmarks Adels Årbog XXII s. 316 omtales en Søren Munk ca. 1659-1727, marinekaptajn, der havde en søn Hans Severin Munk, f. 1717, som døde ung, og en anden søn Severin Munk, (1716-1719). Navnene Severin Munk tyder på, at denne Søren Munk måske var bror til den Niels Munk i Horsens, som var gift med Johanne Sørensdatter. De ville i så fald være af adelig slægt. Men det er jo et lovlig spinkelt grundlag til at grunde et slægtskab på mellem de to familier.

Pudsigt nok omtales samme sted s. 317 en Else Munk, der 1655 blev gift med Laurids Friis til Lund, som før havde været gift med Inger Nielsdatter Munk († før 24/1 1654) af Vejbjerggård. Denne var datter af Niels Mogensen Munk til Ørnshoved i Hammerum Herred (død 1631). Han var søn af Mogens Nielsen (død 1614), som atter var søn af Niels Iversen til Vejbjerggård og Marie Vognsdatter (Vogn er jysk for Vagn). Denne Niels Iversen var en naturlig søn af den sidste katolske biskop i Ribe Ivar Munk (1470-1539), som overlod sønnen Vejbjerggård. Ivar Munks gravsten kan ses i Ribe domkirke endnu. Han havde to uægte sønner med Ide Pogwisch: Frands Iversen til Strandbygård og Niels Iversen til Vejbjerggård, regnedes for adel, men ikke til den slægt, som faderen tilhørte. De førte tre blå kugler i sølv, på hjelmen tre lignende kugler på blå stilke. Den sidstnævntes sønnesøns søn, Mogens Nielsen Munk til Ørnhoved, der endnu levede 1660, var antagelig sidste mandlige efterkommer af denne, lidet betydende slægt.  http://da.wikipedia.org/wiki/Munk_(adelssl%C3%A6gter).

En anden jysk adelig slægt Munk (vel nærmest af lavadelen, svarende til vort proprietær) omtales i Personalhistorisk Tidsskrift II,2 side 225: Optegnelse om slægten Harbou. Også i slægten Boberg forekommer navnet Munk, hvis adelige indehaver var Henrik Munch eller Munk (1695-1742) , borgmester i Viborg. Dennes søn Søren Munk (død 1818) var forpagter på Randrup i Himmerland, og en af hans sønner blev officer.

---oooOOOooo---

 

Søren Lauridsen Munk (f.o. 1658, død mellem  8.okt. 1714 og 11.8. 1722). 1686 nævnes han flere gange som fuldmægtig i byfogedens sted ved retten i Ålborg. Fra 1690 førte han selv sager i retten som "fuldmægtig" men han findes ikke i fortegnelse over Danske Prokuratorer. I 1694 benævnes han "Sieur Søren Munk, Hendes Majestæt vor allernådigste Dronnings forvalter over Dronninglund og dets tilligende gods". Han har dog formodentligt kun været afløser i ca. 1½ år mens den "rigtige" forvalter i en periode er i unåde. Titlen som forvalter over Dronninglund har været et spring op ad den sociale rangstige og har givet ham en vis anseelse. Såvel hans enke som hans børn bruger betegnelsen "forrige forvalter på Dronninglund" om ham, når de skal henvise til deres oprindelse. 1699. synes det at være gået økonomisk tilbage for ham, han nævnes at ernære sig af en liden salthandel. Foruden salthandelen har han drevet handel med tømmer - i 1700 førte han sag mod en skipper over en mistet last. 1703-1714. findes han som fuldmægtig for flere godsejere i flere herreder. De fleste steder nævnes han som boende i Udbynedre, en landsby der lå under Overgård gods. Formodes død nærmere 1714 end 1722.

Notat: Pape skriver, at flere efterkommere har forsket i slægtens historie for at bevise, at der skulle bestå et slægtskab til søfareren Jens Munk og dennes far Erik Munk, men iflg. Pape er der intet, der peger herpå. Derimod skønner Pape, at der meget vel kan være et slægtskab til skomager Jens Jensen Munk, der 13/7 1621 tager borgerbrev i Ålborg og begraves i Budolfi kirke 21/1 1656. Iflg. Pape kan denne Jens Jensen Munk være farfar til Søren Lauridsen Munk, men bevis mangler. Formodningen om slægtskab styrkes af, at to af Søren Lauridsens Munks sønner gifter sig med efterkommere af skomager Jens Jensens Munks datter Johanne, g.m. Mikkel Jensen Ørslev. Navnet ændrer senere stavemåde til MUNCH. Senere er nogle efterkommere vendt tilbage til stavemåden MUNK

Begivenheder i hans liv:

• Erhverv: 1686. nævnes flere gange som fuldmægtig i byfogedens sted ved retten i Ålborg. Fra 1690 førte han selv sager i retten som "fuldmægtig" men han finder ikke i fortegnelse over Danske Prokuratorer.

• Erhverv: 1694. benævnes han "Sieur Søren Munk, Hendes Majestæt vor allernådigste Dronnings forvalter over Dronninglund og dts tilligende gods". Han har dog formodentligt kun været afløst i ca. 1½ år mens den "rigtige" forvalter i en periode er i unåde. Titlen som forvalter over Dronninglund har været et spring op ad den sociale rangstige og har givet ham en vis anseelse. Såvel hans enke som hans børn bruger betegnelsen "forrige forvalter på Dronninglund" om ham, når de skal henvise til deres oprindelse..

• Erhverv: 1699. synes det at være gået økonomisk tilbage for ham, han nævnes at ernære sig af en liden salthandel. Foruden salthandelen har han drevet handel med tømmer - i 1700 førte han sag mod en skipper over en mistet last.

• Erhverv: 1703-1714. findes han som fuldmægtig for flere godsejere i flere herreder. De fleste steder nævnes han som boende i Udbynedre, en landsby der lå under Overgård gods.

Gift med Karen Henrichsdatter Uttrup (f. 1670), datter af Henrich Jensen Uttrup og Kirsten Jensdatter. Efter mandens død boede hun sammen med sine sønner. Hun boede formentlig hos sin søn Laurids Sørensen Munch ved sin død i juni 1747 i København Skt. Nicolai sogn, Københavns amt, begravet der 21 jun. 1747.

Begivenheder i hendes liv: 1722. Er enke ved uddeling af gaven fra broderen Didrik Henriksen Uttrup, bor ude på landet i en by, kaldet Raaby, 6 mile fra Ålborg. • Flytter: Omkr 1723. fra Råby til Gimming, hvor hun fører hus for sin ældste søn Henrik og vel samtidig for dennes pricipal, regimentskriveren Marcus Ulsøe. Flytter: Omkr 1728. ved sønnen Henriks giftermål til den næstældste søn Laurids i København som giver hende en begravelse i Nicolai kirke med megen pomp og pragt.. 1740. 2 nævnes i skiftet efter søsteren Anne Marie/Margrethe - opholder sig hos hendes søn, cancelliraad og prokurator udi København, nemlig Laurids Munk

Deres børn:   http://www.hannet.dk/Rapporter/efterkommere_munch/D1.html#i854


  • Maren Sørensdatter Munch 1,2 blev født omkring 1704 i Ålborg, døde i 1736 i København i en alder af ca. 32 år, og blev begravet 3 Aug. 1736.1
  • Kirstine Sørensen Munch 1 blev født i 1706 i Ålborg. Om hende vides kun med sikkerhed, at hun gav afkald på arv efter moderen Karen Uttrup, og
    rimeligvis er det Kirstine man finder som "Jomfru Munch" blandt fadderne til Friedrich Munch og Karen Lassens 1. barn

  • Henrik Sørensen Munch Født: 30 jun. 1695, Dronninglund sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt. Død: jul. 1742, Viborg Sortebrødre sogn, Nørlyng herred, Viborg amt i en alder af 47 år. Begravet: 5 jul. 1742 . Bopæl, Omkr 1723 sammen med sin mor hos regimentskriver Marcus Ulsøe i Gimming præstegård, Randers.

    Erhverv: da han i 1726 søger bevilling anfører han, at han i 21 år har tjent hos justits- og regnskabsbetjente, sidst på 4. år hos regimentsskriver Marcus Ulsøe og siden af Magistraten i Randers været beskikktet til at procedere for over- og underretten. Er i 1724 amtsfuldmægtig i Dronningborg, Silkeborg og Mariager amter. 18 jan. 1726  bevilling som prokurator ved alle over- og underretter i begge riger, Danmark og Norge. Flytter herefter med moderen til Viborg. 23 mar. 1736 rådmand og 3. borgmester i Viborg. 6 sep. 1737 virkelig commerceråd.
    Det fremgår af flere processer og klagemål, at Henrik Munch har haft et opfarende sind og været en grov karakter. Han gerådede flere gange i klammerier, der medførte voldsomme slagsmål. Bl.a. blev han i 1735 stævnet i anledning af et klammeri, og efter dette hed det, at han måtte holde sengen i flere dage og at det muligvis var medvirkende til hans tidlige død. 

    Gift 23 sep. 1728, Mariager sogn, med Vilhelmine Milling(1701-1774) datter af fjordinspektør (toldinspektør) over Randers og Mariager Ludvig Chr. Milling og Charlotte Wilhelmine Grebe. Ingen af hans 10 børn får livsarvinger

      •  Barn dør, 17 dec. 1733.  datteren Karen begraves, døbt 7/11 s.å.

      •  Barn, 24 okt. 1737. døbes hans søn, Laurits. Formodentligt død som barn.
  • Laurids Sørensen Munch Født: 1697, Ålborg (ikke fundet døbt i Budolfi kirkebog - Vor Frue kirkebog eksisterer ikke for perioden). Død: 13 jan. 1758, København Skt. Nicolai sogn, Københavns amt i en alder af 61 år. Begravet: 19 jan. 1758. 

    Gift 27 jun. 1727 med Sara Mikkelsdatter Ørslev (23/1 1700 - 23/4 1781) datterdatter af skomager Jens Jensen Munk (se note til Søren Lauridsen Munch). - Hun begraves "i Hendes egen Begravelse i Mittergangen No. 7 (i Nikolaj Kirke), fra Kalleboederne No. 287". Bopæl. på hjørnet af Vandkunsten og Frederiksholms kanal.

    Erhverv, 19 mar. 1728.  Prokurator for højesteret i begge riger. Han var meget kendt som prokurator. Var ikke blot en meget dygtig sagfører og administrator, han havde også ambitioner - det ses tydeligt af den pragtfulde begravelse, som han arrangerede ved moderens død i Sct. Nicolai kirke i 1747. 9 mar. 1736. virkelig kancelliråd, får 6/9 1737 tilladelse til at vedblive med sit højesteretsadvokatembede, indtil hans vilkår bliver således, at han kan tiltræde et ham lovet embede som assessor i Hofretten uden løn.  27 jan. 1741. virkelig justitsråd. 18 feb. 1746. tilforordnet i Højesteret. Titel, 29 jan. 1749. etatsråd
  • Bernt Sørensen Munch  Født: o. 1700, Ålborg. Død: Før 24 apr. 1769.  Der vides intet om hans uddannelse eller øvrige tilværelse før 1745, da han vel har været ca. 40 år.  4 okt. 1745. findes et notat i Hobro Justitsprotokol "I dommerens lovlige absence betjenes dommerembede af Bernth Munch". 

    5 feb. 1751. kgl. bevilling på at han og Maren Nielsdatter Peistrup (f. o. 1516) af Valsgård sogn (datter af købmand Niels Jensen Peistrup og hustru Margrethe Mikkelsdatter Ørslev) må vies hjemme af uvedkommende præst. Gift 20 mar. 1751 med Maren Peistrup (Pedstrup), Svenstrup sogn, Hornum herred, Ålborg amt, viet i Stenstrup brohus (kroholderen er Adam Levin Boch, sognepræst i Ellidshøj-Stenstrup) - begravet 3/6 1786, 78 år, enke i fattighuset. Iflg. Pape er hustruen født ca. 1716, oldebarn af skomager Jens Jensen Munk (se note under Søren Lauridsen Munch) - videre noterer han, at ægtefællerne har bopæl hos svigerforældrene købmand Niels Jensen Peistrup og hustru Margrethe Mikkelsdatter Ørslev - det passer dårligt med forskellige oplysninger om Niels Peistrup/Pedstrup, som kan læses hos arkivar Nygård.

    • Børn dør, 28 maj 1751.  tvillingerne Niels Severin Vogensen og Karen Margrethe begraves 2 måneder gamle, døbt 1/4 s.å. - blandt fadderne hans kusine Johanne Knudsdatters børn David og Mette Graae

    • Barn dør, 12 okt. 1752. Sønnen Laurs Christian begraves 3 måneder gammel, døbt 30/6 s.å.

    • Barn dør, 7 sep. 1757.  Datteren Margrete Cathrine begraves knap 2 måneder gammel, døbt 14/7 s.å.

  • Friedrich [Frederik] Severin Munch, Født: 24 apr. 1702, Ålborg, Død: 7 jul. 1769, Ove sogn, Hindsted herred, Ålborg amt i en alder af 67 år. Begravet: 21 jul. 1769. 

    Ægteskab 1735: Karen Larsdatter [Lassen], datter af Lars Christensen og Anne Nielsdatter Fuglsang, 26 sep. 1735 i Ove sogn, Hindsted herred, Ålborg amt. (Karen Larsdatter blev født i 1718 i Ove sogn, Hindsted herred, Ålborg amt, døbt 2 jul. 1718, død 19 dec. 1760 i Ove sogn, Hindsted herred, Ålborg amt og blev begravet 8 jan. 1761).
    Brylluppet med Karen Lassen var en nødvendighed og gav anledning til mange stridigheder og klagemål med svigermoderen Anne Fuglsang, der skriver ... "at det ellers er noksom bekendt over hele egnen, på hvilken måde Fr. Munch her i svogerskab er ankommen". Både hos Pape og Frederik Munk kan man læse om sager, som viser Friedrich Munchs hensynsløse optræden (men ikke så ualmindeligt for den tid).

    Bopæl, 1736. Ved skifteretten efter svigerfaderen overlodes han de to under godset hørende bondegårde Rockendal og Frisdal foruden 400 Rdl., møbler, 2 køer og 17 får, det hele sat til 1200 Rdl. Parret boede i 1737 i Hobro, senere (1748-1751) på Rockendal, men de økonomiske forhold har ikke været gode.

    Erhverv: sat i skriverlære som 12-årig, samme år som hans far dør, har bl.a. været skriverkarl ved rentekammeret og i tjeneste hos hertugen af Plön, har ikke noget egentligt embede da han bliver gift med Karen Lassen i 1735. 1737 toldmedhjælper i Hobro. 6 dec. 1740. fuldmægtig for toldinspektør Chr. Wognsen - opsyn med Mariager fjord, 27 maj 1744 toldinspektør i Randers og Mariager Fjorden med anbefaling fra rentekammeret for tidligere tjeneste og mod Friedrich Munchs forsikring om, at toldindtægterne ved hans opsigt "skal vorde forbedrede"

    Besiddelse, 1751-1769 Ouegaard - ved svigermoderens død og konens arv, hvor han overtager Ouegård med gods fra boet for 13.000 Rdl bliver han en holden mand.  5 maj 1751 ejer af Ouegaard, hvor der bl.a. blev drevet handel med træ fra godsets skove. Udnævnelse, 9 maj 1757. virkelig kammerråd - "Bestalling for forrige Toldinspektør, Friderick Munck, til at være virkelig Cammerraad. Vi, Frederik den 5te, gjøre alle vitterlig, at vi allernaadigst have beskikket og forordnet, saa forrige Toldinspektør ved Randers og Mariager Fjorder til at være vores virkelige Cammerraad. Givet paa vort Slot Fredensborg 9.5.1757.


Ouegård ligger Ove sogn. Gården hørte i Middelalderen til Mariager Kloster, kom senere til Viborg Bispestol. Ouegård er på 409 hektar og den nuværende hovedbygning er opført i 1911. 21 okt. 1759 var en ny hovedbygning på Ouegaard færdig, et vers indhuggedes:  


                                                     I steden for den Muur, som Rosenkrans lod sætte,
                                                     en Munk og Nonne har nu oprettet og bygget dette
                                                     Huus til sig og sines Gafn.
                                                     Derfor i Evighed være prist Herrens Nafn.
                                                     Gud Nonne gav og tretten Børn med hende.
                                                     De elleve deraf seer Huset bragt til Ende,
                                                     som flere rumme kand, om flere fødes skal,
                                                     og Gud formere vil det Munks Børnetal,
                                                     Bevar nu Bygningen o Gud udi din Varetecht,
                                                     og Gaarden Herre din Velsignelse ej nægt.
                                                     Frederik Munck - Karen Lassen



Skiftet efter Friedrich varede 4½ år og efterlod de 4 sønner med hver 2919 Rdl. og de 6 døtre med hver 1459 Rdl.
Børn:

  • Lars Severin Munch
  • Karen Munch
  • Niels Fuglsang Munch
  • Mette Marie Munch
  • Anna Sophie Munch
  • Ingeborg Dorothea Juul Munch
  • Christen Munch
  • Else Marie Munch
  • Søren Munch
  • Frederich Munch
  • Sara Munch

  • Maren Sørensdatter Munch Født: o. 1704, Ålborg. Død i barselsseng jul. 1736, København Vor Frue sogn, Københavns amt i en alder af ca. 32 år. Begravet: 3 aug. 1736. Gift 22 okt. 1732 i København Vor Frue sogn med herredsfuldmægtig Jens Frederik Bircherod, søn af sognepræsten i Birkerød Fr. Chr. Bircherod. Vielsen noteret i Frue kirkebog, viet i huset hos hendes bror procurator Laurids Munch på hjørnet af Vandkunsten.
  • Kirstine Sørensen Munch Født: 1706, Ålborg. Om hende vides kun med sikkerhed, at hun gav afkald på arv efter sin mor Karen Uttrup, og rimeligvis er det Kirstine man finder som "Jomfru Munch" blandt fadderne til Friedrich Munch og Karen Lassens første barn.

Kilder:
Frederik Munk, "Slægten Munk, der begynder som slægten Fuglsang i 1690'erne .." ikke udgivet, findes delvis indscannet - link fra siden "Historie og Historier",
Pape, J,"Søren Lauridsen Munch, forvalter på Dronninglund omkr. 1695 og hans efterslægt", i Personalhistorisk Tidsskrift 1977-78.
Pape skriver, at flere efterkommere har forsket i slægtens historie for at bevise, at der skulle bestå et slægtskab til søfareren Jens Munk og dennes far Erik Munk, men iflg. Pape er der intet, der peger herpå.

Derimod skønner Pape, at der meget vel kan være et slægtskab til skomager Jens Jensen Munk, der 13/7 1621 tager borgerbrev i Ålborg og begraves i Budolfi kirke 21/1 1656. Iflg. Pape kan denne Jens Jensen Munk være farfar til Søren Lauridsen Munk, men bevis mangler. Formodningen om slægtskab styrkes af, at to af Søren Lauridsens Munks sønner gifter sig med efterkommere efter skomager Jens Jensens Munks datter Johanne, g.m. Mikkel Jensen Ørslev. Navnet ændrer senere stavemåde til MUNCH. Senere er nogle efterkommere vendt tilbage til stavemåden MUNK.
http://www.hannet.dk/Rapporter/aner_familie_slaegt/858.html