Bondeliv Slægten Ottosens Anetavle Slægten Ottosen Ridefoged Knud Ottosen Slægten Ottosen fra Lejrskov
Lærer Knud Ottosen Lektor Marius Ottosen
Herredsfoged i Nørvang Herred
Ved sammenslutningen af herredskredsene blev Nørvang herred forenet med Tørrild herred, og tingstedet blev Hallund i Hvejsel sogn, der blev herredsfogedens ”sæde”. I ”Vejle Amts Årbøger” 1948 ses en fortegnelse over fogederne og skriverne til 1660.
En foged var en embedsmand eller betjent, der varetog opgaver i den regionale eller lokale administration; i den private godsadministration anvendtes bl.a. ladefoged og ridefoged. I dag findes bl.a. skovfoged og strandfoged.
Hvad var en herredsfoged?
Et herred havde sin egen rettergang, der oprindelig udøvedes af folket selv på tingsteder, der lå på en fremtrædende plads ude i det fri, f. ex. ved en høj, der kunne ses langt bort, eller på et sted, der lå bekvemt forbeboerne. En herredsfoged var siden 1300-tallet kongens repræsentant på herredstinget. I begyndelsen varetog herredsfogeden som fuldmægtig for lensmanden kongens interesser på herredstinget, herunder gennemførelse af retssager; fra ca. 1400 blev han formand for tinget og dømte sammen med tingmændene. I 1500-tallet var herredsfogeden enedommer, men skulle dog ved dødsdomme dømme sammen med andre tingmænd. I samme periode blev de fleste af herredsfogedens administrative opgaver overført til ridefogeder og delefogeder, hvorefter herredsfogeden i hovedsagen kun var dommer. Senere i 16. århundrede blev herredsfogeden overalt enedommer, således at han kun i visse sager skulle tiltage meddomsmænd.
Indtil enevældens indførelse i 1660-1661 blev herredsfogeden beskikket af lensmanden, hvorefter han udnævntes af kongen. Enevældens indførelse medførte ingen ændringer i herredsfogedens embedsopgaver. Han toges altid blandt herredets bønder og skulle være selvejerbonde. 1651 fandtes ingen selvejerbønder i herredet; derfor må den daværende herredsfoged have fået en af kronens gårde. Endnu ved år 1600 tales der om herredsfogeder, der ikke kunne læse og skrive, Efter enevælden, gik udnævnelsen over til kongen, men først i slutningen af 18. århundrede var herredsfogeden altid juridisk uddannet og tilhørte socialt overklassen.
Virksomheden som herredsfoged krævede kun møde i retten en gang om ugen og gav ikke fuldt arbejde til sin mand. Fogederne, der oprindeligt havde været bønder, var nu også tillige godsforvaltere. De lønnedes som fogeder sædvanligt med en skæppe korn årligt af hver gård og tillagdes selv en gård, tilhørende kronen i fæste uden afgift, således at stillingen var selvstændig og attråværdig og derfor gav anseelse.
Otto Knudsen som herredsfoged
Efter at Will Pedersen i Østerhoved, Givskud sogn, var dræbt af fjenden 1659 blev Laurids Jensen, Givskud, foged 1663. Han var i 1682 herredsskriver i Sønderlyng Herred. Efter hans ansøgning gik stillingen 12. februar 1666 over til hans svoger, ridefoged på Refstrup i Gadbjerg sogn, Otte Knudsen, der var søn af præsten der
Som herredsfoged får Otto Knudsen et godt skudsmål i Jyllands landsdommeres betænkning om retskredsenes reduktion, Koldinghus Amt i Riber Stift (1686) (udgivet af Mogens Lebech i Historie/Jyske Samlinger, bind 5, række 2, s. 212-214):
"Herredsfogeden i Nørvang Herred Otto Knudsen, forpagter på Hvolgård, og herredsskriveren Jørgen Knudsen, forpagter på Mejnstrup [Mindstrup] i Hvejsel [formentlig hans bror og g.m. Maren Frederiksdatter] er begge gode og dygtige bestillingen at betjene, særdeles formedelst deres vederhæftighed og forstand (http://ribewiki.dk/da/1686_Koldinghus_Amt). Han var sikkert en meget dygtig administrator. Han omtales også iVejle Amts Årbog 1948, side 147.
Kompetencestrid med Christen Høgh
I Nørvang Herreds Tingbog fra 1668 omtales en sag, hvor Otte Knudsens hus i Nørre Kollemorten bliver demoleret af Christen Høgh. Høgh var kort forinden blevet udnævnt til kongens delefoged i Nørvang Herred. En delefoged var en kongelig embedsmand i 1600- og 1700-tallet, som varetog kongens interesser på tingene og havde en vis politimyndighed samt førte tilsyn med kronens bønder - kaldes også bondefoged.
22. september 1668, 607 - fol.126B - befaling: Christen Høgh oplæste kongens befaling at alle delefogeder i Nørvang herred er afskedigede og at han er befuldmægtiget på husfogeden på Koldinghus vegne at varetage kongens interesser på tinge. Det kunne måske skabe nogle kompetencestridigheder, og Otto Knudsen har muligvis protesteret mod denne nye ordning og har måske indledt en magtkamp mod Christen Høgh. Der sker i hvert fald voldsomme ting:
24. nov. 1668: 634 - fol.141 - klage
Otte Knudsen i Nørre Kollemorten, herredsfoged i Nørvang herred, stævner Christen Høgh, der i Otte Knudsens fraværelse smadrede hans inventar og husgeråd og overfaldt ham med hug og slag, da han kom hjem. (Sml. lbnr.635, 644, 645, 649, 654).
635 - fol.141B - syn
Otte Knudsen i Nørre Kollemorten, herredsfoged i Nørvang herred, indkalder 4 synsmænd til at syne den ødelæggelse, Christen Høgh har forvoldt i Otte Knudsens hus. (Sml. lbnr.634, 644, 645, 649, 654). http://www.brejl.dk/norvangting.html
Begivenhederne i Nørre Kollemorten og hvad Christen Høgh gjorde og hvad Otto Knudsen gjorde bliver kun gengivet i Otto Knudsens version - Høghs havde nok set anderledes ud. Men at det gik hårdt til synes ganske klart. Christen Høghs navn optræder ikke derefter, men Otto Knudsens mange gange, det kunne tyde på at Christen Høgh ikke har vundet den tvist om, hvem der havde mest indflydelse. Det er muligt, at Christen Høgh helt havde misforstået, hvor meget eller lidt magt han havde og komplet overskredet grænsen.
Nørvang herred
Otto Knudsen har haft et heftigt temperament, og måske manipulerede han også lidt: I Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 12.11.1697 omtales Otto Knudsen og hans søn
Herredsfoged over Gørding og Malt herreder Andreas Nielsen Saabye har stævnet Otto Knudsen og hans søn
Det kunne være vanskeligt at forvalte lov og ret, hvis man havde nær forbindelse til en af sagens parter. Herom vidner en sag fra Give Sogn om stolestader i Give Kirke 1667:
Selve retsstridigheden går ud på, hvem af to herremånd der har ret til den første stolerække i kirken. Den adelige Alexander Grubbe på Donneruplund eller oberstløjtnanten til hest Johan Liebreich på Søndersthoved. Traditionelt havde Donneruplund første stolerække på mandesiden, Søndersthoved den første stolerække på kvindesiden. Dette er en rangstridighed. Grubbe vil have Liebreich, som ikke var adelig, degraderet i stolerækkerne.
Sagen føres i to vinder (omgange): en med 23 vidner for Grubbe på Nørvang Herreds Ting og et af tvivlsomt indhold på med 19 vidner for Liebreich på Grundet Birketing lige nord for Vejle fordi Liebreich er klar over, at Otte Knudsen favoriserer Grubbe. Grubbe og Liebreich stredes også med hinanden om andre ting. Liebreich har været klar over at Alexander Grubbe havde en nær forbindelse med herredsfoged Otto Knudsen kun 10 km. væk i Gadbjerg sogn, hvilket også ses i Grubbes næsten personlige brev til herredsfogeden. Disse vinder skrives i protokollen men forhandles ikke. Herredsfogeden i Grundet vil ikke dømme om dette rod og sender sagen videre til Viborg Landsting.
Man kan vel egentlig ikke udlæse af dokumenterne, at Otto Knudsen var partisk for Alexander Grubbe, blot at de var gode bekendte og havde direkte omgang, og at han derfor var glad for at lade sagen gå videre til Viborg, så han ikke kom i klemme. Det ville tale for en sund dømmekraft på Otto Knudsens side.
http://www.nørvang-herred.dk/give/skifter/stolestader-1667.htm og
http://hammerum-herred.dk/forum/viewthread.php?forum_id=2&thread_id=2138
Otte Knudsen som ridefoged
Otte Knudsen opgav sin virksomhed som ridefoged på Refstrup 1668 og flyttede til en gård under godset i Nr. Kollemorten, Ø. Nykirke sogn. 1682-88 var han godsejer Lewetzows fuldmægtig og ridefoged på Hvolgård gods, Langskov sogn (nu Hedensted Kommune), hvor han boede, men i 1692 bosatte han sig på Lundgård i Hvejsel.
Til venstre en ridefoged, til højre en bonde der træder Ridefoged, bonde og herremand
ridefogdens pisk under fode
En ridefoged var den funktionær, der varetog godsets relationer til bønderne, herunder de mange offentlig-retlige forvaltningsopgaver som skatteopkrævning, soldaterudskrivning, skifte i dødsboer m.m., men kun sjældent deltog i den egentlige arbejdsledelse. Placeringen som mellemmand mellem godsejer og bønder gav tidligt ridefogeden et ilde ry, jf. Holbergs Jeppe paa Bierget. Betegnelsen afløstes i 1700-t.s sidste halvdel af godsinspektør.
Otto Knudsen som jordbesidder
I første halvdel af 1600-tallet var Jylland besat af fremmede tropper i flere omgange. Det medførte plyndringer, afbrændinger, voldtægt og megen anden vold, og i mange egne af Jylland blev der i århundrederne derefter fortalt om, hvordan især svenskerne havde opført sig. På denne tid var landet meget medtaget af de mange krige, og det medførte at mange gårde blev forladt af deres fæstere og lå øde. I 1700-tallet bestod halvdelen af Jylland af hede og øde skove. Betegnelsen 'øde' betyder ikke nødvendigvis, at gården var styrtet sammen og forladt, men eventuelt blot, at den var ude af stand til at betale.
Otto Knudsen optrådte tit som lejer af ødegårde, han var særlig interesseret, når der var eng til dem, måske til studeopdræt. Ødegårdene blev udlejet af amtmanden for dog at få lidt indtægt af dem, men det var ikke mange rigsdaler, de indbragte. (1 rigsdaler svarer til ca. 1000 kr. i nutidspenge).
Otto Knudsen har været en foretagsom mand. Da der efter Svenskekrigen 1658-60 var en stor del ledige (øde) gårde i amtet, overtog han dyrkningen af 12-14 af dem, også af Hvejsel Lundgårds ene halvdel – se nedenfor - ligesom han efterhånden, som han fik penge sparet sammen, købte en bondegård i ny og næ, når de var til at få. Ved forordningen af 28. januar 1682 blev det tilladt også ikke-adelige at eje landbrugsjord. 1672 fæstede han Nykirke kongetiende, som han havde til sin død i 1697.
Disse ejendomskøb var pengeanbringelser. Man havde ikke sparekasser eller banker dengang og kunne ikke få nyttiggjort sine spareskillinger på anden måde end ved at låne pengene ud eller købe landbrugsejendom.
Bredgård i Thyregod by
Efter 1664 lejer af Bredgård (senere kaldt Skovlund) i Thyregod by lige syd for kirken ind til kirkemuren. Den havde sidst tilhørt Corfitz Ulfeld til Mattrup, men da den var øde, var den blevet tildømt kongen. Jorden er lejet af amtmanden på Koldinghus, der stod for administration af krongodset. Hartkornet, der opgives til 3 tdr. 6 skp. 2 fkr. 2 album var nu noget mindre end de andre gårdes. (1 Tønde land = 8 Skæpper = 32 = 96 Album = 384 Penning = ca.
Hvolgård, Langskov sogn
1682-88 var han forpagter på Hvolgård, Langskov, hvor han samtidig var ansat som fuldmægtig og ridefoged.
Han omtales som formynder for enken Anne Mikkelsdatter i Horsens Købstad Skifteprotokol 1683-1812 Nr.47: Skifte efter
Enkelundgaard i Thyregod
Efter 1688 nævnes han som ejer af Enkelundgaard i Thyregod Mat. nr.
I 1683 er den ene gård øde og derfor tildømt kongen som det var skik dengang, i 1688 er den stadig øde, senere tilhører den amtmand [i.e. herredsfoged] Otto Knudsen i Trye [True]. Han har dog ikke selv drevet gården, men fæstet den til Peder Frandsen (1646 - 1730), der står i matriklen 1688 som fæster af en enestedgård Enkelund sammen med Frants Iversen (formodentlig hans far). Jorden vurderes i 1682 som "værst", det vil sige dårlig rugjord. Der var 30 tdr. sædeland, og der kunne avles 2 1/2 læs mosefoder (dårligt hø); hartkornet var 2 tdr. og 1alb. . besætningen var i 1687 ret beskeden: der var 2 foler [ungheste] under 3 år, 2 kvier og 2 får, der var ond græsning til 2 høveder. Kilde: http://www.tirsgaard.dk/WinFamily/Christian.web/per00094.htm#0
Den anden halvgård var 3 tdr. 2 skp. 2 fkr. 2 alb. indtil 1682. Udsæd og høavl var som på den anden halvgård, men som omtalt var den øde. Senere er der en bemærkning om, at Otto Knudsen havde den i leje, det var nok mest græsningen, han var interesseret i. Han boede i Nørre Kollemorten og var herredsfoged for Nørvang herred. Udlejningen skete fra Koldinghus, hvor amtmanden sørgede for at få lidt indtægter af kongens ødegods.
http://www.tirsgaard.dk/Enkelund..pdf
Hvejsel Lundgård
Fra 1692 omtales han som ejer og beboer af Hvejsel Lundgård, Hvejsel sogn (jf. Horsens Købstad Skifteprotokol 1683-1820: 47
Gården havde allerede 1660 sit særlige navn, og det halve af den var selvejergård, mens den anden halvdel var fæste. Da ejeren af fæstet, Erik Juel til Hundsbæk, døde 1656 og boet var fallit, fik af kreditorerne Jørgen Seefeld til Visborggård ved Mariager den part, der var selvejergård, Viborg Skole den anden part og gårdene nr. 8-10, men 1673 blev begge parter af Lundgården overtaget af staten for skatterestancer og 1686 solgt til van Brincken på Haraldskær. Ved opmålingen til matrikulen 1688, der skete i Hvejsel by 5. september 1683 og følgende uger, sattes gården til 3 tdr. 5 skp. 3 fjdk 1 alb. Hartkorn og sammenlagt med matr. 10 (4.1.3.1. hartk.) blev den altså af herredsfoged Otte Knudsen forøget til 7.7.3.0 hartk. Således var den ved salget 1700.
Da Viborg Latinskole satte sine tre gårde i Hvejsel (matr. 8-10) til auktion, erhvervede Otte Knudsen dem. Han overtog tillige Hvejsel Lundgård (matr. 1), hvor han boede, fra Conrad van den Brincken til Haraldskær, hvorefter Knudsen sammenlagde Lundgården med matr. 10 og flyttede den fra den østlige side over på den vestlige side af vejen gennem Hvejsel by. Han har opført den af nyt, og det er således ham, der har givet den dens senere beliggenhed, noget tilbagetrukket fra byen.
Herredsfoged Otto Knudsen døde allerede i efteråret 1697, men har vel nået forinden at få den nye Lundgård opført. Knudsens enke Elisabeth Frederiksdatter måtte 1699 belåne gården og Knudsens øvrige gods med 599 rdl. hos sin svoger sognepræst Erik Andersen Colding i Vejlby på Djursland, der var gift med Knudsens søster Johanne. Man ser af pantebrevet, at herredsfogeden havde børnene Frederik Ottesen, forpagter på Donneruplund, der vist i 1743 levede i fattigdom i Gadbjerg sogn,
Herredsfoged Otte Knudsens efterfølger var den tidligere amtsforvalter på Koldinghus Henrik Hansen, der boede i Slelde, Skibet sogn. Han blev udnævnt til foged den 9. november 1697.
Otte Knudsen var muligvis bror til
Herredsskriveren var gift med Maren Frederiksdatter og døde 1704. Skiftet holdtes 20. august. Samme år solgte arvingerne Mindstrup til
Jørgen Knudsens børn var:
Otto Knudsen var før 1675 gift m. Elisabeth (Lisbet) Frederiksdatter, f. ca. 1635 Nim Kongsgård, Skanderborg amt, død i Uldum præstegård 15.10.1705, hvor hun boede som enke hos sin datter og svigersøn. Skifte 18.1. 1707. Boet efter hende udgjorde 48 Rgsdl. Hun nævnes ved præstemandtal ved Koldinghus Amts kop- og kvægskat i 1687.
Elisabeth var datter af Frederik Christoffersen, Nim (o. 1600-o.1650) og hans hustru NN. Han var fra 1634 birkefoged ved Nim birk, og kongelig husfoged på Nim Giestergaard [Gæstegård] (senere Kongsgaard) i Nim By og sogn. Bortrømt efter at have dræbt en halvbror 1638.
Frederik Christoffersen var søn af birkefoged Christoffer Holgersen (f. 1560 på Boller Slot, død 1622 i Nim) og Marine Pederdatter Gjødesen (død efter 1633). Hun var 1. gang gift med Lars Nielsen, kongelig husfoged på Gæstegård i Nim, af storbondeslægt i Hvirring, med hvem hun havde 3 sønner og 3 døtre. Christoffer var en uægteskabelig søn af Holger Ottesen Rosenkrantz (1516 - 1575) til Boller og hans samleverske Kirsten Nielsdatter. Som søn af Holger Ottesen Rosenkrantz til Boller og en ufri kvinde havde Christopher Holgersen ikke ret til at føre Rosenkrantz-våben. Det gjorde han da heller ikke, men han havde konstrueret et våben som tog sit udgangspunkt i Rosenkrantz-våbenet's farver og motiver: over den sort/hvide skaktavl, som horizontalt deler våbenet i en blå og en rød halvdel, ses en løve, mens der under skaktavlen ses en konstruktion med bl.a. en pil, som formentlig har været Christopher Holgersens bomærke, og som han måske - måske ikke - har tilegnet sig efter sin mor Kirsten Nielsdatter på Egebjergggård i Hansted sogn. På prædikestolen i Nim kirke, der er skænket af Christopher Holgersen og hans hustru Marine Pederdatter Gjødesen, ses begges våbener. Christopher Holgersens våben ses også på hans gravsten i Nim Kirke. Marine Pedersdatter, der var af en fornem slægt - hun var datter af Peder Eriksen Gjødesen i Kjørup og bar samme våben som sin farbror Jens Eriksen Grøn i Hovedgård.
Frederik Christoffersen overtog sin fars embede som birke-og delefoged i Nim birk og beboede samme gård i Nim, som faderen tidligere havde beboet, hvilken gård uden tvivl er identisk med den senere såkaldte Kongsgård. Den 23. marts 1634 ses en række fogeder i Skanderborg len at have fået bevillinger på at have deres gårde kvit og frit, så længe de beklædte deres embeder. Blandt disse fogeder nævnes også Frederik Christoffersen i Nim birk. Den 18. september 1635 ses lensmanden på Skanderborg Laurits Ebbesen, at have indsendt en indberetning om, at Frederik Christoffersen og Thomas Jensens gårde i Nim var nedbrændt, hvorfor de to nu begærede afslag i landgilden samt anmodede om at få tilstillet noget bygningstømmer, hvilket kongen bevilgede.
Den 8. januar 1641 udgik der fra kongen [Christian d. 4.] et åbent brev, hvoraf det fremgik, at kongens staldknægt Henrich Wolfsen von Mekkelborg havde indberettet, at en mand ved navn Frederik Christoffersen boende på en gård kaldet Giestegård i Nim, kort tid forinden " er kommet til Ulykke og har dræbt sin egen Broder, for hvilken Gerning han er rømt". Det var broderen Holger Christoffersen, der var skriver på Åkjær slot.
Hvem er denne Henrich Wolfsen von Mekkelborg? Er han tysk eller er det en omskrivning af navnet Henrik Ulfsøn fra Mikkelborg? Omkring 1700 blev det nemlig almindeligt blandt bedrestillede borgere at forlade skikken med, at Peder Hansøns søn hed Hans Pedersøn osv.., og mange opfandt derfor selv – ofte ”fortyskede” - slægtsnavne efter bosted eller arbejde (f.eks. stednavnet Bredsten til Breitenstein el. Becker (Bager). Således måske også med von Mekkelborg, som muligvis er opfundet ved efterligning af adelige navne .
I indberetningen havde Henrich Wolfsen von Mekkelborg anført, at da han ikke mente, at den rømte Frederik Christoffersens hustru længere kunne beholde gården, ønskede han selv at få bevilget samme gård " for rimeligt Fæste og sædvanlig Afgift". Dette var kongen indstillet på at bevilge, såfremt Henrich Wolfsen von Mekkelborg kunne få lavet en mindelig ordning med Frederik Christoffersens efterladte hustru, således at hun ikke "har Grund til at besvære sig over ham”. Kort efter må kongen have fået meddelelse om at Frederik Christoffersens hustru godvilligt havde afstået gården, for den 4. marts samme år blev gården overladt Henrich Wolfsen von Mekkelborg "med alt, hvad der Arilds tid har været dertil, nemlig Fogderiet og en Tiende, som hans Formand har haft før ham".
Man kan undre sig over, hvad der blev af denne kvinde, hvis navn vi ikke kender, og hendes 2 umyndige børn Anders Frederiksen Nim (1630-1683) og Elisabeth Frederiksdatter (o. 1635-1705), som på dette tidspunkt var hhv. 10 år og 6 år. Svigerforældrene var forlængst døde, men måske var hun af en formuende slægt, som kunne tage sig af hende og børnene.
Men børnene klarede sig godt: Anders Frederiksen Nim klarede sig godt. Han blev gift ca. 1662 i Korsør med Mette Jonasdatter, der var datter af en rådmand i Korsør. Anders Frederiksen Nim blev den 5. august 1664 udnævnt til amts skriver i Korsør amt og ses fra 1664 til 1667 sammen med amtmand Hugo Latzou at have underskrevet regnskaberne, der herefter alene underskrives af amtmanden. hvorfor det må formodes, at Anders Frederiksen Nim ca. 1667 er fraflyttet Korsør. Senere optrådte han som herredsfoged i Lunde-Skam herreder, og en tid var han hospitalsforstander i Odense samt birkedommer ved Næsbyhoved birk. Byfoged i Vejle 23-12-1663, Amtskriver/rådmand i Korsør 1664-1668.31-3-1674 herredfoged Lunde herred ved Odenese, Birkefoged i Næsbylund og Lunde Birk samt Hospitalsforstander ved Gråbrødre hospital Odense 1681-1684. Får en søn og en datter. Dør 1684.Elisabeth blev gift med ovennævnte Otto Knudsen, men hun har ikke haft et let liv. Manden har nok været noget opfarende, og de flyttede meget omkring. I 1703 døde hendes søn Knud som 33-årig, formentlig for egen hånd (se nedenfor). Efter mandens død i 1699 fik hun forhåbentlig 6 gode år hos sin datter og svigersøn i Uldum præstegård, hvor der sikkert har været brug for hendes hjælp, da er var mange børn.
Otto Knudsen og Elisabeth Frederiksdatter havde 3 Børn: Anne, Frederik og Knud :
NN Frederiksdatter f. 1722 Givskov, døbt 17.5.1722 Give.
Nr. 2188 17.05.1722 ? Frederiksdatter, Givskov. FAR: Frederik Ottesen. MOR: Marie Hansdatter. BÅREN AF: Maren Christensdatter Kræmmers, Give By, Give
FADDER Nr. 1: Lars Sørensen, Give By, Give
FADDER Nr. 3: Jørgen Sørensen, Give By, Give
FADDER Nr. 4: Jens Sørensen, Give By, Give
FADDER Nr. 5: Christen Christensen, Givskov, Give
NÆVNT Nr. 1: ? Christen Christensens kone, Givskov, Give
KIRKEBOGSTEKSTEN: Dom VI p: Pasch: hafde Seig: Frederich Ottesen i Givskov en datter til daab kaldet ?. Frembaaren af Maren {Christensdatter} Kræmmers i Give {By}- Faddere var Lars Sørensen, Jørgen og Jens Sørensen i Give {By}, Christen Christensen og hustrue af Givskov.
Jacob Frederiksen, f. 1727, hjemmedøbt 12.1., fremstillet i kirken 16.2.1727 Gadbjerg kirke.
Kbg. Dom. sexages. blev Frederik Othesens søn navnlig Jacob, som den 12 januar in cas necessit. af mig blev hjemdøbt, fremstillet i Gadbjerg menighed ved velærværdige hl. Offer Høyers kiæreste af Uldum [Anne Ottesdatter]. Faddere mons. Christen Lund, Mads Ladefoged begge af Refstrup, Peder Mogensen af Rostrup, Cathrine af Refstrup og Jens Clausholms hustru af Gadbjerg. 191
2. Mourids Offersen Højer, f. 27.6. 1696 Uldum, d. 14.5. 1760 Uldum. (intet ordinært skifte). Efterfulgte 1729 sin far i embedet som sognepræst i Uldum-Langskov. G.m. Eva Marie Castan. 8 børn.
3. Jørgen Offersen Højer f. ca. 1698, Uldum, Uldum Sogn, Nørvang Herred, d. 1775, Kalhave, Hornborg Sogn, Nim Herred. Gårdfæster under Rask gods. G.
4. Sofie Dorthe Højer, f. ??, død før 1780, g. i Uldum 1752 m. Markus Wolder, (ca 1700 - før 1770), prokurator i Uldum. Han ejede Kollens mølle og Kirstinelund i Hjelmslev Herred og 1792-1797 Adslev kirke. Wolder pantsatte sine tre ejendomme til sine tre stedsønner 1792, for Adslev kirkes vedkommende slettedes pantet 1797,
5. Ditlev Højer, f. 1704 Horsens, d.26.3.1784. Køb- og handelsmand i Horsens, g.m. Eleonora Kruse (1719-1747), d.a. Jacob Kruse, forpagter af Møgelkær. 3 børn.
På grund af Lejrskovfolkenes ydmyge stilling i samfundet er det vanskeligt at finde oplysninger om dem – herredsfogeder og ejendomsbesiddere efterlader sig væsentlig flere spor i kilderne.
Senest opdateret 7.3.2014
