Til forsiden

Slægten Ottosens anetavle     Otto Knudsen      Ridefoged Knud Ottosen      Marius Ottosen      Mindebog for Marius Ottosen     Slægten Ottosens oprindelse      Slægten Ottosen fra Lejrskov

 


Lærer Knud Ottosen i Hylke 1821-1907

Knud Ottosen, f. 10.1.1821 i Lejrskov ved Kolding. Død 1907 i Horsens. Lærer i Hylke. Ridder af Dannebrog 1884.
Om hans aner og fterkommere se: Slægten Ottosens oprindelse og: Slægten Ottosen fra Lejrskov. 

 

   Knud Ottosen 1907     


Optræder i Folketællinger:
FT-1834 en gaard i Asbøll, Lejrskov Sogn, Ribe Amt,
FT-1840 en gaard i Leirskov Mark/Bye, Lejrskov Sogn, Ribe Amt,
FT-1850 Skolen i Søvind Sogn, Skanderborg Amt, hos Hjælpelærer hos Kirkesanger & Skolelærer Christian Lyngby,
FT-1860 Skolen i Hylke By & Sogn, Skanderborg Amt,


Læreruddannet fra Jelling Seminarium 1843-18455. Huslærer på herregården Møgelkær for forvalter Ravns 5 børn 1845-1848, derefter hjælpelærer i Søvind 1848-1854 og 1854-1.4. 1886 kirkesanger og skolelærer i Hylke. Under krigen i 1864 havde skolen tysk indkvartering i marts-april 1864.Efter sin pensionering flyttede han og hans kone til  København for at være i nærheden af og hjælpe sin søn Johan, som nylig havde mistet sin unge kone og stod alene med en lille søn. Knud Ottosen virkede som lærer i København, og også i Horsens, som han flyttede tilbage til. 

Gift 4.4. 1854 i Søvind kirke med Ane (kaldet Anne) Sørensdatter [Sørensen], f. 6.7.1835 i Søvind, konfirmeret 7.4.1850 i Søvind, død i Horsens Nov. 1899 (?). Datter af væver Søren Rasmussen, der kaldte sig Søren Væver eller Wæver (f. 3.12.1803 Søvind, død 5.2.1851 (47 år) i Søvind) og Johanne Hansdatter, (f. 1798 i Hansted sogn, Skanderborg, død 8.2.1862 i Hylke).

Søren Væver var søn af husmand og væver Rasmus Rasmussen og hustru Ane Mikkelsdatter og var født i det samme hus, i hvilket han siden boede. Som ung lærte han væveriet og boede nok stadig hjemme hos forældrene, undtagen mens han var soldat.Efter faderens død overtog han både det lille fæstehus med plads til en enkelt malkeko, og væveriet, som han siden drev med sjælden dygtighed.  Han var en driftig mand og egnens første drejlsvæver og havde til stadighed et par unge mennesker til oplæring. Han var en begavet og en meget oplyst mand, hvorfor han også blev egnens forretningsfører, hvor det gjaldt om at føre pennen.



                                                          

Johanne Hansdatter var født på Rådvad Mark i Hansted sogn 1798 af forældrene boelsmand Hans Jensen og hustru Maren Thomasdatter. Kun 7 år gammel blev hun moderløs og fra sit 12. år tjente hun hos fremmede, indtil hun i 1831 blev gift med Søren Væver. De havde 3 børn: en søn Jens Karl, der døde som spæd (før 1835), datteren Ane (f. 1835) og endnu en datter Jensine Karoline (f. 5.6. 1838, død som 13-årig 29.3. 1851). De nævnes i Folketælling 1850 Søvind sogn, Voer Herred, Skanderborg amt.
http://www.danishfamilysearch.dk/census1850/sogn1457/familylist

Efter søsteren Jensines død i 1851 var Ane sin mors eneste barn. De var tæt knyttede til hinanden, og moderen boede fra 1854 som enke i skolen i Hylke hos sin datter og svigersøn Ane Sørensdatter og lærer Knud Ottosen til sin død 8.2.1862 

                                                            
                        Møgelkær gods                                                                                       Den gamle rytterskole i Hylke                               

På alle Frederik den 4.s rytterskoler sad der en sandstenstavle. Sandstenstavlen i Hylke blev i 1909 flyttet
fra rytterskolen til den da nyopførte, nuværende Hylke gamle skole, hvor den i dag er indmuret i et klublokale.

Nævnt i Folketællinger:
FT-1834 en gaard i Asbøll, Lejrskov Sogn, Ribe Amt,
FT-1840 en gaard i Leirskov Mark/Bye, Lejrskov Sogn, Ribe Amt,
FT-1850 Skolen i Søvind Sogn, Skanderborg Amt, hos Hjælpelærer hos Kirkesanger & Skolelærer Christian Lyngby,
FT-1860 Skolen i Hylke By & Sogn, Skanderborg Amt

        

                     
      Knud Ottosen med elever  i Hylke skole                                              Knud Ottosen med hustru og familiens tre børn ca. 1872


                            

                                                                                                                                                                                    

Knud Ottosen var en dygtig lærer, som også var meget politisk aktiv. Han var interesseret i skolehistorie og udgav "Vor Folkeskoles Oprindelse og Udvikling" (1901) og erindringsbogen En Landsbylærer ser tilbage (1977). Bogen giver et glimrende billede af de primitive og efter nutidig opfattelse ofte 'umulige' vilkår, en landsbylærer stod over for for halvandet hundrede år siden. Der findes et upubliceret tillæg til bogen, som er gengivet her.

I ægteskabet var der 7 børn, hvoraf kun 3 overlevede. Først da Ane tilbragte sin meste tid under svangerskabet i sengen, fik de 3 levedygtige børn, som var meget forskellige, men fælles om den energi, der beherskede dem fuldstændigt for hvad de glødede for: Johan, Ottilie og Marius.

  1. Otto Severin Ottosen, f. 24.11. 1854, død 27.11. 1854.
  2. NN. f.5.12. 1855 en dødfødt pige, født 2 måneder for tidligt.
  3. Søren Johan Ottosen, f. 11.4. 1857, hjemmedøbt 14.4. og fremstillet i kirken 5.7. 1857. Død 25.12. 1858.
  4. Søren Johan Ottosen,  31.1.1859 -10.3.1904, pædagog, historiker, politiker. Født i Hylke ved Skanderborg, død i Kbh.
    1904 (46 år), begravet Vestre kirkegård, Kbh. 1878 student fra latinskolen i Horsens, studerede først teologi, men opgav det og tog 1885 skoleembedseksamen med historie som hovedfag. Var i perioden 1885-99 lærer ved Efterslægtsselskabets Skole. I 1900 blev han leder af Nordisk Forlags skolebogsafdeling.

Johan Ottosen var fra sin ungdom stærkt interesseret i nationale og politiske spørgsmål, og var brobygger mellem danske sønderjyder og partiet Venstre og var endvidere medlem af Folketinget for Venstre i årene 1901-1903. Ottosen var i 1882 en af initiativtagerne til oprettelsen af Studentersamfundet, som han var formand for i 1896-97. Sammen med med H.V. Clausen stiftede han fraktionen Studentersamfundets Sønderjyske Samfund 4 S.

Johan Ottosen var også en udmærket historiker, der bl.a. udgav en danmarkshistorie i 3 bind ”Vor Historie. Den nordiske Folkestamme gennem tiderne”, samt en del skolebøger inden for faget historie, bl.a. afhandlinger om slesvigske forhold og om Peter Hiort Lorenzen. Men især beskæftigede han sig med det sønderjyske spørgsmål. Han huskes i dag nok bedst for sønderjyllandssangen ”Det haver så nyligen regnet”.

Til ære for Johan Ottosen indstiftedes H.V. Clausens og Johan Ottosens Legat til danskhedens fremme i Sønderjylland. Legatet blev stiftet i 1936 af grosserer Georg S. Bendix og hustru Olga. Georg S. Bendix (1867-1947), der var stifter og medejer af landbrugsmaskinfirmaet Brdr. Bendix i København, var, inden han blev student, kommet i kontakt med Clausen og Ottosen. Legatet er oprettet i beundring for de to mænd og deres livsværk omkring grænselandet, og Bendix ønskede ikke sit eget navn nævnt i forbindelse med legatet.

                                                          
     Mindeplade på Den gamle rytterskole
     i Hylke, hvor Johan Ottosen blev født i 1859                                Johan Ottosen                                        Johan Ottosens grav på Vestre Kirkegård, Kbh.

 

Gift 1. gang 10.10.1885 i Kbh. med Johanne Ernestine Augusta Carstens, født 30.1.1861 i Ærøskøbing, død 27.12.1886 på Frederiksberg, datter af landfoged på Ærø, etatsråd Johan Ernst August Carstens (12,.3.1812-27.9.1889) og Maren Rasmussen (1823-1909).  

Johan Ottosen havde i 1. ægteskab en søn

    • Henning Ottosen, (f. 18.10. 1886 Frederiksberg, Død 2.1. 1962 i Esbjerg). Skuespiller. Henning Ottosen begyndte som snedkerlærling i Horsens, men blev hurtigt grebet af teaterlivet og turnérede i en årrække med forskellige selskaber ikke alene i Danmark - men også i Norge og Sverige. Han blev gift med skuespillerinden Karen Olsen, kaldet "Ole", der døde i 1961. Henning Ottosen døde 1962 på De Gamles Hjem i Esbjerg. Gravsted: Fovrfeld Gravlund, Esbjerg.

Johan Ottosen blev gift 2. gang 11.9.1890 i Flensborg med forfatter Anna Martha Thyra Johannsen [Martha Ottosen], født 11.9.1866 i Flensborg, død 1.3.1928 på Frederiksberg, datter af lærer, senere redaktør og rigsdagsmand Gustav Johannsen (1840-1901) og Margaretha Kühl (1837-1926). Martha Ottosen udgav adskillige romaner og skuespil (se: http://www.litteraturpriser.dk/1850/omarthaottosen.htm), hvoraf ”Bristede strenge” fra 1913 er filmatiseret. Endvidere ”Barndomserindringer af Martha Ottosen (1866-1928), publiceret i 'Danmarks Grænsevagt mod Syd, Minder fra Flensborg', København 1917.



5. Ottilie Johanne Ottosen (14.11.1860 - 25.12.1914). Hjemmedøbt 24.11.1860. Konfirmeret 1. søndag efter påske 1875. Hun var meget køn og på sin vis forgudede forældrene hende. Hun kom, hvad der vist dengang var et særsyn for en Pige fra landet, i Frøken Skovgaards Institut, og gik de sidste  år i hendes skole. Fik derved gode veninder i Horsens, var vel hjemme i sprog og meget dygtig til håndarbejde. Hun kom da også tidligt ud som privatlærerinde, indtil hun 16.5.1886 giftede sig med Knud Ottosens efterfølger i embedet) i Hylke lærer Søren Kristensen Hedegaard , f. Linå 28.9. 1860. Forældre: Christen Sørensen og Bodild Pedersen) Død 1898 af tuberkulose; begravet i februar 1898. 

Efter Sørens død flyttede hun til Horsens, hvor hun fik en lille lejlighed i samme hus som forældrene. Efteråret efter døde hendes mor i November 1899 (?), og hun og børnene flyttede så sammen med faderen, til hun blev forskolelærerinde i Uldum, hvor hun i visse måder levede  en lykkelig tid, da hun  altid havde elsket børn, og hun elskede sin skole, men på mange måder var det en kamp. 26. 10. 1914 fik hun apopleksi og døde om morgenen den 25. 12. 1914, 74 år gammel. Hun havde den glæde at have sin datter Anna hos sig de sidste uger, mens hendes 3 drenge i København også havde været hjemme hos hende, mens hun lå syg. 5 børn :

6. Jeppe Marius Ottosen  (Mau), f. 19.5.1862 i Hylke, død 17.8. 1936 Haderslev.

7. Frederik Kristian Julius Ottosen, f. 11.2. 1864. Død af difteritis 24.5. 1865.

Knud Ottosen var en dygtig lærer, som også var politisk aktiv. Han var interesseret i skolehistorie og udgav "Vor Folkeskoles Oprindelse og Udvikling" (1901) og erindringsbogen "En Landsbylærer ser tilbage" (1977). Bogen giver et glimrende billede af de primitive og efter nutidig opfattelse ofte 'umulige' vilkår, en landsbylærer stod over for for halvandet hundrede år siden, samtidig med at den er en smuk skildring af Knud Ottosens liv, ægteskab og familieliv. Der findes et tillæg til den trykte bog, som ikke er blevet publiceret, da det er af mere privat karakter og er stilet til Knud Ottosens hustru Ane. Det gengives herunder.

Udtog af den af Knud Ottosen ved sin død efterladte mindre bog. Denne del af erindringerne er ikke med i den trykte udgave, da den er stilet til forfatterens hustru. Indscannet efter en fotokopi.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret 17.1.2014