Slægten Ottosens anetavle Slægten Ottosens ophav Otto Knudsen Ridefoged Knud Ottosen Herredsfoged Otto Knudsen Bondeliv Lærer Knud Ottosen Marius Ottosen Mindebog om Marius Ottosen Ottosen Anetavle Slægten Honnens de Lichtenberg
Karen Rosenkrantz Irminger - Et jysk herregårdsbillede
Karen Rosenkrantz Irminger, f. 5 okt. 1739, Vindum Overgaard, Vindum (Middelsom H., Viborg), Død 12 aug. 1807 (Alder 67 år). Datter af generalløjtnant, Kommandør for Hestgarden og Hvid Ridder, Carl Gotthilf Irminger, f. i Dresden 1684, død Vindum Overgaard 1764, og Mette Dorothea de Friedenreich (1703-1780), der ejede Vindum Overgaard. Hendes far var Janus Friedenreich til Palstrup og Vindum Overgaard.
Sit navn har hun iflg. sin fars bibelnotits efter en slægtning, Fru Karen Rosenkrantz til Tirsbæk og Kjærgårdsholm (1694-1736), g. m. Christen Linde til Landting (1674-1746). Hun har to ældre brødre: Janus Friedenreich Irminger, f. 1733, død 1811 som generalmajor i Slesvig, g. m. Christine Auguste Friederike Schreiber von Cronstern, og Carl Christian Wilhelm Irminger, f. 1745, ritmester og ejer af Palstrup, som han magelægger med Pallesbjerg, Staby sogn, Ulvborg Herred; sidst var han eler af Øllufgård, V. Nebel sogn, Skals Herred. G. m. Cathrine Weleye Hygom og død 1797. I biblioteket på Bidstrup findes en liste over fadderne til Karen og hendes søskende.
15 okt. 1765 giftede hun sig med Hans Henrik de Lichtenberg f. 1737, Horsens Købstad, død 18 apr. 1777 (Alder 40 år) til Stamhuset Bidstrup og Lynderup (Rinds H.), som han arvede efter sin Fæstemø Magdalene Cathrine Juulson (død 17 Jan. 1760), 1759 Justitsraad., 1774 Etatsraad. Ejer af Bidstrup 1764-1777.
Hans Henrik de Lichtenberg & Karen Rosenkrantz de Lichtenberg (malt ca. 1770)
Som nygift herregårdsfrue indtog Karen rollen som den, der skulle styre godsets store husholdning. Efter blot 12 års ægteskab døde hendes mand i 1777, og Karen sad alene tilbage med ansvaret for godsets drift og opdragelsen af deres 2½-årige søn, Geert el. Gerdth, f. 5 nov. 1774 på Bidstrup. I 1774 havde ægteparret mistet 4 spædbørn, så det var det var en stor glæde, at sønnen Geert er levedygtig. Året efter, den 22. oktober 1775 fødte hun atter en søn, men han blev kun 14 dage gammel og døde 6. november.
Det viste sig, at hendes mand havde efterladt sig en betragtelig gæld, ja faktisk var godset tæt på fallit. Karen må have haft en sjælden viljestyrke, for som ganske ung enke fik hun sammen med godsets folk rettet op på den skrantende økonomi. Hun giftede sig aldrig igen.
Gennem 25 år førte Karen dagbøger og regnskaber over indtægter og udgifter, heraf er i alt 16 års regnskaber og to års dagbøger er bevaret. Det er takket være disse kilder, at vi i dag kan komme helt tæt på Karen og få et detaljeret indblik i hverdagen som den formede sig på en dansk herregård i slutningen af 1700-tallet. Kilderne løfter sløret for mange forskellige aspekter af hendes liv, både til hverdag og fest. Der er indførsler om både stort og småt. Landbrugsdrift og studehandel var afgørende for godsets økonomi, og kilderne giver et meget grundigt billede af hvordan hun og forpagteren drev godset. Der var dog også tid til fornøjelser, bl.a. holdt Karen meget af at spille kort og rejse på besøg hos familie og venner, særligt til svigermoderen i Horsens. Gennem kilderne får vi desuden kendskab til, hvad der blev spist og drukket på Bidstrup, hvilket tøj herskabet gik i, hvordan Karens søn Gerdth blev opdraget og meget mere.
Baroner og bryggerspiger, studehandlere, sukkerbagere og spindekoner myldrer frem, når man åbner de små regnskabsbøger, der siden 1790’erne har været gemt i kældrene under Bidstrups sale.
To års dagbøger giver os endvidere indsigt i hverdagslivet på Bidstrup, hvor holstenske studehandlere og midtjyske grever aflægger visitter, gør handler eller deltager i jagter og middage, og det helt nære familieliv med barselsstue, besøg af svigermoderen Bodil Hofgaard, sygdom og død bliver man også vidne til på nærmeste hold. At husets frue ligefrem er lystfisker og tilbringer mange timer i robåden med sin egen fiskestang viser dagbøgerne også, og når hun som højgravid ikke deltog i gårdens jagtselskaber, var det spurve og ugler hun skød med egen bøsse.
Som ung enke faldt det i hendes lod at styre gården ud af det økonomiske uføre, som hendes mand, Hans Henrik de Lichtenberg, havde forvoldt inden sin tidlige død i 1777, og hendes optegnelser giver et interessant indblik i forholdet til fæstebønderne og deres hoveri i ladegård, staldgård og på hoverimarken. I de omkringliggende landsbyer købte Karen flittigt ind hos skræddere, vævere, sypiger og strikkekoner, og andre håndværkere i godsets landsbyer blev jævnligt betalt for tjenesteydelser. Såvel regnskaber som dagbøger indeholder derfor hundredvis af navne på de personer, som hun gennem årene gjorde handler med, spillede kort med, delte avis med, stod fadder ved deres børns dåb for eller fæstede gårde ud til.
I købstæderne Randers, Viborg, Århus og Horsens blev specialindkøbene klaret, og særligt til Randers var der jævnligt bud efter købmandsvarer og lækkert sukkerbag hos konditor Kruse. På markedsdage i Horsens var hun ofte på udkig efter fine silkestoffer, udsøgte bøger eller legetøj til sønnen. Det fornøjelige liv med koncertbesøg, kortspil, spadsereture, kæledyr, gøglere og spillemænd samt eftermiddagsthe i lysthusene hos familien i Horsens fylder også meget i dagbøger og regnskaber, og hendes månedlange ophold i bypalæet på Søndergade i Horsens kan følges tæt i regnskaberne. Sønnen Gerdths opvækst med hofmester, dansemester og klaverspil bliver vi også vidne til.Regnskabsbøgerne er udgivet ved Annette Hoff. 2009
Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber. Hverdagsliv 1771-96 på herregården Bidstrup og i Horsens. Af Annette Hoff. Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab 2009. 448 sider.se også:
Gerhard Jonnens de Lichtenberg: Et jydsk Herregaardsbillede fra 1774 og 1775. Dagbog ført af Etatsraadinde Karen Rosenkrantz de Lichtenberg, 1739-1807. Personalhistorisk tidsskrift. - Årg. 64 (1943). - S. 242-249 : ill. - gengivet herunder:
Oprettet 25.7.2014