Tilbage til forsiden

Hvem er jeg?      Min barndom      Slægten Munk      Min mors slægt     Min Morfar     

Min Mormor og hendes forældre

Min mormor Kirstine Marie Nielsen var født  den 12.4.1886 på Stæregården i Dråby Sogn. Hun blev døbt i Dråby Kirke. Hendes forældre Jørgen Nielsen (”Jørn Nilen”) og Margrethe, f. Larsen, var daglejerfolk og faderen arbejdede også som teglværksarbejder på Jægerspris Teglværk ( ved Folketællingen 1890).

Min Oldemor Margrethe
Oldemor Margrethe var en gæv kone: engang skulle hun ud at flytte køer, som  stod i tøjr på græsmarken. Det var en meget varm dag lige i middagsheden, og en af køerne var blevet gal af varmen og havde revet sig løs for at angribe hende. Da hun havde et af sine små børn med sig, kunne hun ikke flygte, så hun greb resolut tøjrkøllen og slog koen for panden.

Hun var også "synsk" og kunne forudsige dødsfald, men det gjorde hende ked af det, og hun holdt op med at omtale, hvad hun havde "set". Engang nedbrændte en tømmerhandel i Frederikssund ved ildspåsættelse, og Mar­grethe "så", hvordan pyromanen så ud, og da han blev pågrebet viste det sig, at hans udseende nøje svarede til, hvad Margrethe havde fortalt.

Margrethe var også begavet med et digterisk talent, og engang skrev hun et hyldestdigt til en af de kongelige, som fik det overrakt af hende ved et besøg i Jægerspris. Dagen efter fik hun overbragt en pengegave fra den pågældende, for hvilken hun købte en bonbonniere, hvori hun fik indgraveret navn og dato. Ingen ved desværre, hvad der er blevet af den.

Jørgen Nielsen  havde ikke sans for sin kones "rimerier", og der måtte ikke bruges penge på papir, så hun var nødt til at skrive på gamle sukkerposer o.lign. 

Min Mormor
Da min mormor (Marie Kirstine Nielsen) var konfirmeret (ca. år 1900), kom hun ud at tjene hos Morten Pedersen (Pæsen), der var gift med Birthe Kirstine Svendsdatter, som var kusine eller kvartkusine til min oldemor Margrethe. Hvordan de var i familie ved jeg ikke, men jeg både hendes mor Margrethe og Birthe Kirstine var født i Ølstykke. Morten Pedersen og Birthe Kirstine  boede dengang på Risbygård ved Tåstrup, men havde tidligere boet i Store Lyngby (Lille Lyngby sogn, mellem Hillerød og Frederiksværk), hvor de drev købmandsforretning,  kro og mølleri.

Min mormor Marie og sønnen på gården, Valdemar Svend Pedersen, som var styrmand og som vist allerede på dette tidspunkt var skibsfører på et mindre fragtskib, forelskede sig i hinanden, og mormor blev gravid med min moster Tove. Da hun gik og hang med næbbet og savnede sin kæreste, tog den gamle farmor på gården (Ellen Margrethe) hende til side og sagde venligt til hende: "Ja. jeg kan nok se, hvad der plager dig, min pige!"

De unge blev gift omkring år 1900 og boede først Vardegade 15, 3. sal, København Ø., hvor deres 3 døtre Tove, Christine (Stine - min mor) og Margrethe (Gete) blev født. Senere (efter 1909) købte de et hus "Kighøj" i Dråby ved Jægerspris.

Morfar sejlede med fragt bl.a. på England, Norge, Færøerne og Island, og af og til besøgte mormor ham i forskellige havne. De boede i en stor villa "Kikhøj" nær Jægerspris, og når morfar kom hjem, var der fest og glade dage. Han lavede sjov med døtrene og viste dem forskellige tricks, som de så forsøgte at gøre ham efter. Bl.a. kunne han trække dugen væk under porcelæn og glas, men da Tove skulle gøre det efter, gik det ikke helt så godt!

Før 1. verdenskrig (1914-1918) afmønstrede min morfar, og efter krigen sejlede han med en svensk fuldrigger efter salpeter på Chile, men i årene før 1913 sejlede han med fragt på skonnerten "Frederiksvaag" af Thorshavn, en af de såkaldte islandsskonnerter, der sejlede mellem Island, Færøerne, Norge og Danmark. 
Dette skib forliste ved Læsø 1913, men besætningen blev reddet.  Morfar var på det tidspunkt gået i land, og det var en efterfølger der "sejlede mastene ud af skibet" og forliste det på Læsø. 

Det ændrede radikalt familiens situation, da min mormor nu selv måtte forsørge sin familie. Hun lavede den store villa "Kikhøj" ved Jægerspris om til sommerpensionat og tog mod sommergæster; pigerne måtte hjælpe til med alt forefaldende: plukke bær, pudse sølvtøj, ordne petroleumslamper m.m. Min mor var da 11-12 år.

Blandt sommergæsterne var malerfamilien Sigurd Swane, hans hustru Christine Swane og sønnen Lars Swane. Sigurd Swane malede et portræt af min mor som 12-årig, men min mormor havde ikke råd til at købe det. I stedet fik hun skitsen til portrættet, som stadig er i vor families eje.

Men det var et fattigt og hårdt liv, og det kunne ikke blive ved på den måde. Mormor tog en stilling som husbestyrerinde hos bogtrykkermester Hans Thomsen, Tølløse, hvis hustru Agnes var syg. De havde en adoptivdatter, Agnete (Nete).

Døtrene kunne hun ikke have hos sig, og Tove fik en plads i huset - måske var det allerede dengang hun kom til hr. og fru Vindinge i Brønshøj. Hr. Vindinge var chef for den lokale brandstation. Der blev hun i mange år som husbestyrerinde, men blev behandlet som en datter af huset. 

Min mor Christine tog realeksamen i Frederikssund Mellem- & realskole i 1923 og flyttede derefter ind hos sin moster Martha i København for at gå i Falkonergårdens Gymnasium og tage sproglig studentereksamen, hvilken hun bestod i 1926 med mg+ som gennemsnitskarakter. Hun blev immatrikuleret på Københavns Universitet og tog filosofikum, men der var ikke råd til at hun kunne læse videre. Hun ville vist gerne have været læge. I stedet kom hun i huset og blev husbestyrerinde flere steder, sesnest hos stansløge Chr. Jørgensen, Hardangergade 4, st., Kbh. Ø., indtil hun giftede sig med min far i 1934. I en af sine pladser havde hun en meget kunstinteresseret arbejdsgiver, og der kom mange kunstnere i hjemmet. En af dem (AHH) tegnede nedenstående tegning af hende:

                        
              Min morfar Valdemar Svend Petersen                                                               Tegning af min mor som ung

Hvad der blev af Margrethe (Gete) ved jeg ikke, men hun kom senere på seminarium og blev lærerinde. Hun giftede sig tidligt med en meget ældre mand, handelsmand Jens Nielsen - efter hendes eget udsagn mest  for at slippe hjemmefra fra sin skrappe mor.

Da Hans Thomsens hustru døde, friede han til mormor, men hun var stadig officielt gift med Valdemar Pedersen, og det var vigtigt for hende, at hun fik status som enke og ikke som fraskilt, idet hun var blevet omvendt og havde tilsluttet sig Indre Mission. Der blev nu udstedt en officiel dødsattest  for Valdemar Pedersen så hun blev erklæret for enke og kunne gifte sig med Hans Thomsen - det må have været omkring 1930.  Af Kraks Vejviser 1933 fremgår det, at Bogtrykker Hans Thomsen ejede ejendommen Kattesund 12, Kbh. K., men han boede der tilsyneladende ikke. Hans Thomsen, der var en velhavende mand, solgte sit bogtrykkeri og trak sig tilbage - de boede først i Jægerspris, derefter i nogle år i en lejet bolig, der hørte til Tølløse Slot. Senere købte de en villa på Kærmindevej i Kongens  Lyngby, hvor  Hans Thomsen døde, vistnok i 1943 eller 1944.


                                                 .  
                                                                Mormor Marie Thomsen og hendes 2. mand Hans Thomsen 1943

Da Mormor, der ellers var en glad sjæl og vistnok havde været noget af et livsstykke, som nævnt var blevet omvendt af en missionær til Indre Mission, blev hun meget striks med mange ting. Bl. a. tømte hun al Hans Thomsens vin og spiritus ud i vasken, ligesom hun - dog først efter hans død - gennemgik alle bøgerne i bogskabet og kasserede dem, der indeholdt bandeord eller andet, som hun fandt anstødeligt.

Hun fordømte dans og kosmetik som syndigt, og da mine forældre, som blev gift i 1935, besøgte dem i Tølløse første gang efter brylluppet, havde min mor taget læbestift på, hvad hun ikke plejede at gøre, når hun skulle være sammen med sin mor. Da mormor fik øje på læbestiften, stak hun min mor, der var 28 år på det tidspunkt, en knaldende lussing!

Bedste, som vi kaldte hende, opholdt sig efter sin mands død hver vinter hos os i Kolding i flere måneder - hun kom som regel et stykke tid før jul og blev til hen på foråret. Det var altid dejligt i begyndelsen, da hun var ret gavmild, men senere blev vi noget trætte af hende, for hun var meget tyrannisk over for os børn og undertiden også over for min mor. Hun kunne godt finde på at spille os ud mod hinanden, og min far havde svært ved at sige noget til hende, for han havde lånt en del penge af hende og var derfor lidt i lommen på hende.  

Bedste havde kun en kortvarig skolegang bag sig og var ikke interessere  i at læse, så hun var ofte efter mig, der var en læsehest, med ordene: "Nå, sidder du nu der igen med en morskabsbog!". 

Indimellem kunne hun dog være meget fornøjelig og underholdende, bl.a. elskede hun at spille kort med mine forældre om aftenen, og  med os børn spillede hun Femhundrede. Hun ville gerne fortælle om sin barndom og om sin familie, og hun kunne også lokkes til at synge nogle af de gamle sange, bl.a. sangen "Vor gamle Caro holdt en støj, thi vognen holdt for døren osv." Vi kunne godt lide at krybe op i sengen til hende om morgenen og få lov til at rede hendes lange hår, som hun om dagen bar i en kunstfærdig opsat frisure. Det var også morsomt at se hende iføre sig sit store lyserøde korset med stivere og de store lådne underbukser, der gik ned til knæene.

                                   
        Mormor oktober 1959 med datter,                   Mormor og mig på Kærmindevej i Kgs. Lyngby 1945                    Mormor får besøg af dronning Ingrid.
        børnebørn og oldebørn

Bedste var meget dygtig og effektiv i et køkken og krævede at vi børn hjalp til, bl.a. når der blev slagtet og bagt til jul, men det var ikke altid lige hyggeligt at være med til, da hun som nævnt var temmelig tyrannisk. Hvert år op til jul blev der arbejdet hårdt i køkkenet. Først og fremmest med at partere den halve gris, som blev indkøbt hvert år: der blev skåret ud og lagt i saltlage, hakket fars, blodpølse og finker og lavet henkogt medisterpølse. Der blev smeltet fedt af og lavet fedtegrever og meget andet. Der blev også bagt, og her var vi børn altid med. Der blev lavet brune kager, vaniljekranse, finskbrød og pebernødder samt kogt klejner. Her er en opskrift på verdens bedste klejner:

Oldemors sprøde klejner 4 æg røres med 250 gram sukker 500 gram mel 6 spiseskefulde fløde ½ bagepulver saft og reven skal af 1 citron 2 teskefulde kardemomme. Derefter æltes dejen med yderligere 250 gram mel og 60 gram smuldret margarine eller smør.  Dejen pakkes i madpapir og gemmes koldt et par timer eller til næste dag. Bordet strøes med lidt mel, og dejen rulles meget tyndt ud. Der skæres rhomber med et klejnehjul (3 cm brede 8 cm lange), og et ca. 3 cm. langt hul i midten som den ene ende forsigtigt vendes ind i. 2 pakker palmin (ikke svinefedt!) á 500 gram smeltes og klejnerne koges i palminen ved ca. 180 grader. Når palminen bruser om enden af en tændstik er den varm nok, man kan finjustere temperaturen ved at putte flere eller færre klejner i.Er palminen varmere bliver de brændt udenpå, og klæge indeni, er den for kold suger klejnerne fedt og bliver tunge. Klejnerne vendes når de er lysebrune på undersiden, den anden side koges lysebrun og klejnerne fiskes op med en strikkepind, og lægges i sirlig orden på brunt papir, som suger den overskydende olie. Når de er helt kolde lægges de i en kagedåse..

Sidst opdateret 26.2.2015