Tilbage til forsiden

Hvem er jeg?      Slægten Munk     Marius Munks Erindringer      Farmors slægt (Slægten Ole Olsen Vig)      Min Mormor      Min morfar     Min mors slægt   Min farmor     Anne Ottilies børn      Anders Jakobsens aner      Anna Larsdatters aner       Ole Olsens aner       Ole Olsens efterslægt      Ane Pedersdatters aner      

Mit liv og min barndom                                                    se også siden Familiebilleder

Min slægtstavle (se mere under linkene foroven)

Far   Søren Anker Munk f. 10.1. 1907 i Grættrup, død 30.11.1961, begravet i Kolding. Assurandør, grosserer, salgschef. Løjtnant af reserven         Gift 1934 i Tølløse	Farfar   Marius Munk, f. i Sejling, Hids Herred, Viborg Amt 29.6. 1876, død  Asnæs 16.2.1950. Lærer, førstelærer i Høve, Asnæs Sogn, Odsherred.             Gift 27.12. 1902 med:	Oldefar Jens Christian Munk f. Kragelund 1838, død Seiling 1913. Gårdmand i Sejling,	Tipoldefar Søren Ancher Munch, f. 12.8. 1798 på Vejbjerggård . Ejer af Charlottenlund til 1843. Derefter gårdejer i Hårby, Veng sogn. Død 1873.	Tiptipoldefar Niels Severin Munk, født 1762 i Kornum. Død 17.1. 1837. Søn af præst Søren Ancher Munch og Birgitte Ottonia Wiirnfeld
				Tiptipoldemor Johanne Elisabeth Hansen, f. Veng 1762
			Tipoldemor Anne Marie Cathrine Christensdatter, f. i Funder 17.5. 1805 ("Madam Munch")	Tiptipoldefar Christen Nielsen, død 17.4.1887, gårdmand i Funder
				Tiptipoldemor Ane Dorthe Erichsdatter, f. Them 1775. Datter af gårdmand  Erich Christensen & Ane Nielsdatter
		Oldemor Mette Marie Nielsen, f. 1843, d. 17. juli 1883	Tipoldefar Niels Nielsen, f. 12.4.1807, død ?? Smed og  gårdmand i Sejling	Tiptipoldefar Niels Andersen, gårdmand i Balle
				Tiptipoldemor Mette Sørensdatter
			Tipoldemor Else Marie Jensdatter, f. 5. marts 1820, død 1875	Tiptipoldefar Jens Hansen Bak, f. 1774, Gårdmand i Ebstrup, Sejling sogn
				Tiptipoldemor Kirsten Cecilie (Zidsel) Nielsdatter, f. 12.11.1796, død 1881.Datter af  Niels Nielsen, f. 1766, og Maren Christensdatter (1774-1834)
	Farmor   Anne Ottilie Olsen, f. Asminderup 22.12.1880, død  8.5. 1950 i Høve, Asnæs sogn	Oldefar Ole Olsen, f. 26.1.1838 i Egebjerg Sogn, død 26.5. 1904. Husejer.	Tipoldefar Ole Olsen, født dec.1812  i Ebbeløkke, Højby sogn.  Bådfører i Gelstrup. Død 22.9.1878 i Strandhusene, begravet 30.9.1878 i Egebjerg.	Tiptipoldefar Ole Nielsen, f. 1782, Ebbeløkke, Højby Sogn. Fæstehusmand og  fisker (?). Død 18.5.1837. begravet i Egebjerg
				Tiptipoldemor Kirsten (Kirstine) Nielsdatter født i Lumsås, død 19.3.1846 i Gelstrup, begravet i Egebjerg. Datter af Fæstegårdmand i Lumsås Niels Jensen,.1757 -1806 og Anna Olsdatter 1760-1827.
			Tipoldemor Ane Larsdatter, f. 5.3.1816 i  Egebjerggårds Huse,. Død 18.4.1889, i Strandhusene, begravet 27.4.1889 i Egebjerg	Tiptipoldefar Lars Jensen, 1749-1792. Fæstegårdmand i Ll. Egebjerg, begr. i Vig,
				Tiptipoldemor Karen Madsdatter, Stenstrup 1760-1797, begr. i Vig
		Oldemor Karen Marie Andersdatter,f. 15.6.1845 i Brent, Nr. Asmindrup Sogn, død 26.11. 1926	Tipoldefar Anders Jacobsen f. 2. 11.1809 i  Brent,  Asmindrup, død 13. Apr 1877 i  Brent og begravet i Asmindrup.	Tiptipoldefar Jakob Larsen, f. 1782, død 1857 Stårup, Højby Sogn.
				Tiptipoldemor Inger Andersdatter, født 1772, død 1858.
			Tipoldemor Anna [Ane] Pedersdatter, f. Hølkerup 2.7.1817, død 27.10.1873 i  Brent og begravet i Asmindrup.	Tiptipoldefar Peder Pedersen, f. 22.6.1780, Hølkerup, Egebjerg sogn. Fæstegårdmand i Hølkerup, død 20.6.1872,
				Tiptipoldemor Anna (Ane) Larsdatter f. 26.3. 1786, Ll.Egebjerg,  Vig sogn, død  24.8.1862,
Mor   Christine Munk, født Petersen 15.12. 1907 i København,  død april 1980, begravet i Kolding	Morfar   Valdemar Svend Petersen, født i Store Lyngby, Ll. Lyngby sogn, Fr.borg amt 8.5. 1877.  Skibsfører. Forsvundet på havet efter 1918	Oldefar Morten Pedersen, f. St. Lyngby, Ll. Lyngby sogn  5. 3. 1840. Gårdejer i Ølstykke	Tipoldefar Peder Jensen, f. Ølsted 1813, Gårdejer, kromand  og møller i St. Lyngby	Tiptipoldefar Jens Pedersen, f. Ølsted ca. 1770
				Tiptipoldemor Ane Bentsdatter, f. 1721
			Tipoldemor Ellen Margrethe Pedersdatter, f. Ll. Lyngby 27.7. 1821.	Tiptipoldefar Peder  Mortensen, gårdmand, f.  Ll. Lyngby ca. 1785,    gift 16.2. 1810 med:
				Tipoldemor: Karen Larsdatter f.  1790 Ll. Lyngby, datter af  Lars Pedersen f. 1760 & Margrethe Jørgensdatter f. 1762
		Oldemor Birthe Kirstine Svendsen , født Ølstykke 29-9-1853	Tipoldefar Svend Jensen, f. Ølstykke 1822, husmand i Ølstykke	Tiptipoldefar
				Tiptipoldemor
			Tipoldemor Bodil Larsdatter, f.  Ølstykke 1830	Tiptipoldefar Lars Hansen, f. 1788 Husmand i  Ølstykke
				Tiptipoldemor Margrethe Pedersdatter, f. Stenløse  1794
	Mormor Marie Kirstine, født Nielsen, 15.4. 1886  i Dråby sogn. Død ca. 1975 i Kbh. Gift 2. gang o. 1930 med bogtrykker Hans Thomsen, død 1943 el. 1944 i Kgs. Lyngby	Oldefar Jørgen Nielsen, f. Ølsted 11.9. 1859.	Tipoldefar Niels Jensen, f. Ølsted 1815. Gårdmand og Fisker	Tiptipoldefar
				Tiptipoldemor
			Tipoldemor Maren Jørgensdatter, f. Ølsted 1821	Tiptipoldefar
				Tiptipoldemor
		Oldemor Margrethe Larsen, f. Stenløse 10.5. 1861	Tipoldefar Lars Hansen, f. 1804, død før 1845	Tiptipoldefar
				Tiptipoldemor Inger Larsdatter, f. 1764
			Tipoldemor Magrete [Margrethe] Pedersdatter, f. Stenløse 20.9. 1793	Tiptipoldefar Peder Nielsen, f. Stenløse 1764
				Tiptipoldemor Bodil Jensdatter, f. 1766 Stenløse, datter af  Jens Pedersen f. 1737 bonde og gårdbruger

Min fødsel og min familie
Jeg er født den 6. 2. 1938  kl. 5.15 om morgenen på Almevej 5 i Hillerød og er døbt i Frederiksborg Slotskirke. 

Mine far var Søren Anker Munk, født 10.1.1907 i Grættrup, Junget sogn i Salling, hvor min farfar Marius Munk var lærer. De flyttede senere til Sjelle (1910-1917)  og i 1917 til Høve skole i Odsherred. Min farmor hed Ottilie, og de fik ialt 13 børn, hvoraf min far var den ældste søn.

                                                   
                                           Mine forældres bryllup 1934                                                                                               Søren Anker Munk i løjtnantsuniform

Mine forældre blev gift i Tølløse  Kirke 6. maj 1934. Brudepigerne var min fars søstre Agnethe Munk (til venstre) og Asta Munk (til højre).

Far havde ikke nogen egentlig uddannelse, men havde taget matematisk studentereksamen inden for flyvevåbnet, hvor han gennemgik en officersuddannelse - i mange år stod han som løjtnant af reserven og blev hver sommer genindkalt nogle uger. I disse perioder var vi på ferie hos farfar og farmor i Høve Skole, og der stod vi en gang og vinkede til far, som fløj hen over skolen.  Han arbejdede i midten af 1930'erne som assurandør og boede på Solvej 11 i Hillerød, indtil han i 1935 blev gift og flyttede til Almevej 5 i Hillerød.

Far var hele sit liv meget glad for biler, og hans sandsynligvis første bil var en Plymouth 1934, som dengang var grøn. Ifølge en Toldbog fra januar 1935 blev bilen den 19/2 1935 registreret og betalt afgift for af  Inspektør S.A. Munk på Solvej 11 i Hillerød. Den afgiftspligtige værdi  var  dengang 5.415 Kr - et beløb som i dag svarer til omkring 190.000 Dkr. Eftersom han betalte denne afgift var han nok den første ejer af bilen. Bilen er ikke importeret men er samlet / produceret hos Bohnstedt Pedersen i Sydhavnen i 1934 (dengang importør for Plymouth).  Det fremgår af et lille skilt, som stadig sidder i bilen, at der var skiftet olie på et værksted på Københavnsvej i Hillerød. Bilen står nu på Mekanisk Museum Sønderjylland i Hokkerup ved Kruså, som erhvervede den  i 1979 i Holstebro og  nu har restaureret den. Museet får tit spørgsmålet fra museumsgæster om hvem der kunne eje en så forholdsvis fornem bil.

Da jeg er født i 1938 kan jeg ifølge sagens natur ikke huske denne bil eller hvor længe han havde den. Under krigen og i årene derefter havde  han en lille DKV, men senere har han haft mange forskellige biler og levede i mange år af at sælge biler, og var ved sin død i 1961 salgschef i firmaet Bohnstedt Pedersen AS/S i Hillerød, som solgte personbiler af mærket Mercedes. Han døde ved en bilulykke i glat føre på en tjenesterejse på vejen hjem fra Tyskland i november 1961.

Min mor hed Christine Pedersen og var født 15.12 1910 som den midterste af 3 søstre. De blev gift i maj 1935 og havde en hund (vistnok en schnauzer), som hed Vimmer, men den skilte de sig af med, da de året efter fik de min storesøster Birgitte, som blev kaldt Gitte. Hun blev født den 23. 7. 1936. Vi blev begge født hjemme, og det var vistnok i begge tilfælde vanskelige fødsler - jeg kan huske (fra da jeg var større), at der var store skjolder på Mors madras, og jeg fik at vide, at det var spor af blod fra vores fødsel - det gjorde stærkt indtryk på mig.

Det var en skuffelse, især for min far, at vi "kun" var piger; han ville meget gerne have en søn, men da de samtidig gerne ville have mange børn var skuffelsen for­mentlig til at leve med. Da jeg var et par år- det må have væ­ret i sommeren 1940 - fik de en lille dreng, som desværre led af en medfødt hjertefejl og kun levede i tre dage, men senere - i årene 1945, 1946 og 1947 fik de Kirsten, Niels (Severin) og Søren (Anker).

De første år i Hillerød
De første år boede vi på Almevej 5 på første sal i en villa. Jeg tror, jeg kan hu­ske, hvordan rummene lå i lejligheden: Man kom ind i en lille en­tré, hvorfra der var døre til alle de øvrige rum. Til venstre for indgangsdøren lå badeværelset, derefter køkkenet, så soveværelset og stuen over for, og endelig et lille værelse til højre for indgangsdøren. Vejen gik lige ned til jernbanen, og selv om der var et trådhegn, lyk­kedes det alligevel for mig en dag at trille ned ad skrænten. Gitte løb hjem og hente­de min meget op­skræmte mor, men der skete ikke noget.

Jeg kan ikke selv huske, men har fået fortalt, at min mors ture med os to i byen kunne være ret besværlige, fordi Gitte elskede småbørn, som jeg var panisk bange for. Til gengæld elskede jeg hunde, som Gitte var bange for, så Mor måtte krydse gaden, hver gang hun så en barn eller en hund, alti­mens vi begge skreg - omend af forskellige årsager! En gang, da hun gik ned af slotsbakken ved Frederiksborg Slot, røg der et hjul af klapvognen.

 Vi legede med nogle børn, der boede i et hus på den anden side af vejen (jeg tror, familien hed Mørk). Jeg har en erindring om en dag vi og børnene var alene hjemme der. Der kom en mand og ringede på, og vi blev alle­sammen meget bange for, at det var "en ond mand", der ville trænge ind til os og gøre os fortræd, så vi  løb op i so­veværelset og gemte os og var me­get bange, indtil moren kom hjem. Jeg kan stadig mærke denne fornem­melse af panik, som vi oppiskede hos hinanden, og nogen må jo på et tid­ligt tidspunkt have advaret os mod "onde mænd" uden nærmere at præci­sere, hvad de kunne finde på at gøre ved os.

 Da Mor skulle have den lille bror, skulle Gitte og jeg på ferie hos Oldemor i Dråby. Vi skulle køre med rutebil dertil, og jeg tror, Far fulgte os eller an­bragte os i rutebi­len. Jeg har fået fortalt, at Gitte var bange for at falde ned af sædet men at jeg var mere kæk og krummede armen og sagde til hende: "Hold fast i hanken her!"

Årene i Kolding fra 1941

Far var åben og udadvendt, charmerende og god til at omgås mennesker, så det har sikker været ret let for ham at få en stilling. Pr. 1. januar 1941 blev blev Far ansat som depotbestyrer i Kolding for KKKK (som kaldtes "De fire K'er). Det var et firma, som solgte kul, koks, olie og benzin, og  Far skulle varetage en-gros salg af benzin til lokale benzinstationer i et ret stort opland.

 Fars tilknytning til et tysk firma medførte, at han havde selskabelig omgang med tyskere, og det blev der set skævt til efter besættelsen. Han blev indkaldt til afhøring, men jeg tror ikke der blev foretaget sanktioner. Der blev aldrig talt om disse ting i familien, og da jeg mange år sener spurgte mor om det ville hun ikke tale om det, så det har helt sikkert været traumatisk for dem. Hvad der gjorde det yderligere svært at tale om det var den kendsgerning, at far før og muligvis også under krigen nærede sympati for nazismen og skrev begejstret herom i en vandrebog, der cirkulerede blandt ham og hans søskende. Disse synspunkter vandt ingen genklang blandt hans søskende, som tog kraftigt til genmæle i bogen. Dog rejste hans yngste bror Vagn under krigen til Tyskland, hvor han først arbejdede som bager i Hamburg, men senere meldte sig som soldat og blev sendt til Østfronten, hvorefter der ikke foreligger oplysninger om ham.

Far var rejst i forvejen til Kolding for at finde en bolig til os - det var ikke så svært dengang. Begge vi børn var syge - Gitte havde skarlagensfeber og var indlagt på Hillerød Centralsygehus, og man troede, at jeg fejlede det samme, da jeg også havde rødt udslæt, men det var kun røde hunde, så jeg blev først rask og kunne rejse med Mor til Kolding. Den første dag skulle vi spise ude, på Hotel Kolding, som lå i samme gade, og da min livret var blødkogt æg fik jeg hele to æg, men nummer to blev stikkende i halsen på mig, og derfra tror jeg, at min modvilje mod blødkogt æg stammer. 

Far havde lejet en stor 5-værelsers lejlighed i Adelgade 16, på første sal. Der havde han et kontor, hvor hans kontorassistent Henny Juel Hansen reside­rede - han tog senere navneforandring til Erik Juel Hansen. Endvidere var der ansat en chauffør, som kørte tankvognen. Han var en rar ældre mand, som hed Poul Fuglsang og boede Udsigten 11, Kolding. Tankvognen stod i en garage i Sct. Jørgensgade tillige med fars egen bil, en lille lysegrå DKW, der var opklodset under krigen da man ikke kunne få hverken benzin eller dæk og slanger.

Lejligheden bestod - udover kontoret, der lå lige over for entrédøren - af en daglig­stue og en stor spisestue ud mod Adelgade, et soveværelse og et børneværelse samt et stort badeværelse mod gården med badekar og gasvandvarmer. Endvidere en lang smal mørk entré og en lang mørk gang mellem spisestuen og køkkenet med tilhørende spisekammer. På loftet var der et pigeværelse, uden bad og toi­let - pigen måtte nøjes med at hente vand i et va­skerum på samme etage. 

Huset havde tidligere været hotel, og der var højt til loftet og store vinduer mod syd i stuerne, så det var dejlige sollyse rum, hvor Mor havde en masse potteplanter. I vindueskarmene var der hawaiblomster, lykkeaks, mor-og-barn m.fl., og på væggene flere store kongevin og russervin med lange ranker, der var bundet op og draperet rundt om billederne - med mellemrum blev de taget ud og overbruset eller fik bladene poleret.

På væggene, der i mange år var malet kongeblå, hang der en del malerier, som var pæne, men ikke kunst, bortset fra et billede af maleren Niels Lar­sen Stevns med et motiv fra Mariager Fjord, som nu er i min besiddelse. Dette billede var en gave fra kunstneren til Mor, der før hun blev gift var ansat som husbestyrerinde i et hjem, hvor der kom mange kunstnere.

Møblerne var kopier af udskårne renæssancemøbler og virkede ret flotte og imponerende, men de var ikke særlig magelige. Vi havde desuden en gyngestol, som vi elskede at gynge vildt i, samt en stor overpolstret sofa, hvor vi ofte brugte armlænene som heste og legede, at vi red.

Lejligheden lå på første sal oven over Lumbyes isenkramforretning - det var en stor forretning med både grovvare- og porcelænsafdeling, og der var mange ansatte: ekspedienter, lærlinge, kontorpersonale, gårdmand og bu­de. Lumbye selv var en lille korpulent mand, der kunne være ret kolerisk, både over for de ansatte og os, når vi legede for vildt nede i den store gård bag huset, og hans førstemand i grovvareafdelingen, Reimar Pagh, var også temmelig striks over for os børn.

Gården var ellers en herlig legeplads: der var store stabler af trækasser med træuld i, som forretningen havde fået varer hjem i. Dem byggede vi huler af og klatrede på. Eller vi fandt en børste og en spand vand og lege­de, at vi malede porten. Desuden kunne man lege hest med hinanden og køre rundt med de to store trækvogne, som blev brugt til at bringe varer ud i byen med - de blev trukket af gårdmanden Juhl, der senere blev chauffør. Det var før varebilernes tid, og desuden kunne almindelige mennesker ikke få benzin under krigen - det var rationeret og blev kun tildelt læger, syge­ple­jersker og andre, der havde livsvigtig kørsel. Derfor var hestevogne et dag­ligdags syn i gaderne, og jeg mindes stadig den lidt sødvamle duft af hestepærerne på gaden og den dejlige fornemmelse det var at bore sine bare tæer ned i en solvarm hestepære!

Jeg elskede hestene og kunne ikke få nok af at klappe dem. Midt inde i byen (i Borchs gård) lå en rejsestald, hvor bønderne kunne få opstaldet deres heste mens de handlede i byen. Den blev passet af Wolles far; Wolle (eller Olaf som han hed) var kæreste med vores unge pige Ruth fra Middelfar, så det var jo næsten i familien. Der holdt jeg meget til, og på de gode dage fik jeg lov til at ride på hestene, når de skulle trækkes tværs over gården for at blive vandet eller spændt for eller fra vognen. Mit højeste ønske var at få en hest eller at gå til ridning, men det var helt utopisk.

Et andet yndet tidsfordriv var at ligge på fortovet uden for vinduerne til  bager Schmidt bageri - selve bageriet, hvor brødet blev bagt lå i kælderen i en bagbygning, der vendte ud til kirketorvet. Her kunne vi ligge i timevis og vente på, at bagersvendene gav os kagerester; vi har nok også tigget, og undertiden blev de trætte af os og jog os væk.

Det samme gjorde vi uden for Slotsmøllen, hvor en masse damer stod i et kælderrum med vinduer ud til Fredericiagade og pakkede ispinde - somme tider var man heldig og fik en is, men de fleste gange blev vi jaget væk. Iskælderen blev nedkølet ved hjælp af store isblokke, som mænd iført waders huggede ud af Slotssøen om vinteren - blokkene kunne holde sig frosne det meste af et år, og så sparede de elektricitet til nedkøling. Det var en meget brugt metode i gamle dage, især før elektriciteten blev indført. Også i private hjem brugte man isskabe og fik leveret nye isblokke når de gamle var tøet op.

Skolegang
I foråret 1945 skulle jeg i skole - det blev Kolding Døtreskole af 1881, hvis lokaler i Katrinegade tyskerne havde beslaglagt. Derfor foregik undervisningen på Domhuset indtil det nye skoleår begyndte i august. Det var det år man skiftede skoleårets begyndelse fra april til august. Døtreskolen  var en ren pigeskole med ca. 100 elever, og lærerne var alle kvinder, bortset fra to præster: Pastor Olsen fra Vonsild og en provst fra Nørre Bjært. 

      Man kan læse om skolen på  http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=492 

Skolens forstanderinde var Anna Krause (fra 1915 til skolens lukning i 1950). Af statur var hun meget kraftig og gik altid i lange sorte kjoler med en lille hvid  kniplingskrave. Hun boede i Strandhuse og tog hver dag bybussen (den eneste rute dengang) frem og tilbage, udstyret med en enormt stor  læderskoletaske.  Hun var en meget striks dame og var frygtet af alle. Jeg havde hende i kristendom, hvor vi skulle lære salmevers udenad. Kunne man ikke sine vers skulle man sidde efter i klasseværelset og lære dem, og når man mente at kunne dem, skulle man gå op på kontoret og fremsige dem. Når jeg kom derop blev jeg imidlertid så nervøs, at jeg gik i baglås og havde glemt alt, så jeg måtte gå ned og læse på versene igen - dette gentog sig for mig 3 gange!

Det var en gammeldags skole præget af det grundtvigske skolesyn, og jeg var glad for at gå i skole. Jeg kunne læse allerede inden jeg kom i skole - det lærte jeg ved at følge med, når Gitte læste lektier og sad og pegede på ordene i sin Ole-Bole-bog. Det skulle dog vise sig at være en ulempe, fordi jeg fra starten i skolen blev doven, da jeg jo allerede kunne det som de andre først skulle til at lære. Og da jeg jo allerede kunne læse inden jeg kom i skole, kom jeg hurtigt til at kede mig, fordi jeg skyndte mig at læse alle skolebøgerne når vi fik dem ved skoleårets begyndelse. Så det blev ikke så meget lektier som anden læsning jeg beskæftigede mig med i de første skoleår.

Bøger og læsning
Min storesøster Gitte havde taget mig med på Børnebiblioteket, og det var fantastisk. Der var højtlæsning en eller to eftermiddage om ugen af børnebibliotekar Helga Bonnis, som jeg syntes var den mest vidunderlige kvinde jeg nogensinde havde mødt. Jeg blev en rigtig læsehest og bogsluger og kom flere gange om ugen på børnebiblioteket. Jeg var især opslugt af bøger der handlede om gamle dage - Tudemarie og Ungerne i Bjørnegade, Peder Most, Ingemanns historiske romaner, Gøngehøvdingen og mange andre gav næring til fantasien.

Koldinghus
Min historiske interesse blev også styrket af, at jeg havde fri adgang til Koldinghus, hvor jeg havde gjort mig gode venner med portneren og kustoderne og kunne færdes overalt på slottet. Jeg tror at min interesse for antikviteter blev grundlagt der ved at se på og røre ved (!) alle de fine gamle ting. Her kunne jeg vandre rundt og lege at jeg var konge, dronning, prinsesse eller andet.

I Vestfløjens underetage havde Kolding Kunstforening en permanent udstilling af dansk malerkunst fra 1900-tallet. Samlingen blev passet af en førtidspensionist Erling (?) Kjær, der var fhv. maler og som vidste en masse om kunst. Jeg kom der ofte og har lært rigtig meget af ham og af igen og igen at se på billederne. Nu står de i magasin på Trapholt - det er ærgerligt at man ikke længere kan se dem, for det er en god og repræsentativ samling af dansk 1900-tals kunst med billeder af Sigurd Swane, Oluf Høst, Alex Garff, Elof Riisebye, Else Alfeldt, Carl Henning Pedersen o.m.a.

Om foråret vrimlede det med violer på skrænterne omkring slottet, og min søster Gitte og jeg plukkede små buketter, som vi forsøgte at sælge på gaden. Om sommeren var det skønt at løbe op og ned af de stejle volde, eller man kunne ligge på græsset på et tæppe og hygge sig. Op ad murene voksede meterhøje Rosa canina (hunderose), og på skrænterne voksede de store kongelys.

Da jeg var ca. 10 år begyndte jeg at hjælpe den gamle slotsgartner med havearbejdet - hakke ukrudt, rive gangene og klippe hæk. Vi havde ikke selv en have, hvad jeg stærkt savnede, så her fik jeg afløb for min haveinteresse. Gartneren havde sine redskaber i et lille tårn på ydersiden af hjørnet af Syd- og Vestfløjen. Dengang var slottet ikke restaureret, men stod som en ruin uden tag og med gabende tomme vindueshuller. Hvis man var lille nok (og det var jeg) kunne man krybe under den store egetræsport, hvis man kunne undgå portneren Hentzen's opmærksomhed (han boede i et lille nu nedrevet hus ved siden af slottet). Det var sjovt at lege i ruinerne når der ikke var voksne til stede.

                                 
       Koldinghus - Nordfløjen med kæmpetårnet                   Koldinghus Sydfløjen med gartnerens tårn                   Koldinghus - Vestfløjen

Jeg havde megen frihed til at strejfe rundt som jeg ville - eneste betingelse var at man skulle være hjemme til spisetid. Vi spiste præcis kl. 18, og på det tidspunkt ringede St Nicolai kirkes klokker solen ned, så hvis man var lidt sent på den fik man lige en påmindelse om at skynde sig hjem. Ellers vankede der en omgang skældud.

Jeg færdedes meget i naturen, både i Marielundskoven, Kolding Skov, Byparken og omkring Slotssøen. Overalt var der ting at se på og indsamle og tage med hjem: først og fremmest blomster, men også agern og bog, sommerfuglelarver eller haletudser og igler i et syltetøjsglas - ikke altid til min mors udelte begejstring! Jeg var forfærdelig glad for at plukke blomster og blev af og til fristet over evne, når jeg gik forbi en have, hvor man kunne række ind og plukke. En dag gik det dog galt: ved Carl Plougs mindesten i Slotshaven lå der en dag en fin buket røde og hvide nelliker. Jeg vidste ikke, at den var lagt på hans årsdag af nogle af hans efterkommere, så jeg syntes, det var synd at de fine blomster skulle ligge der, og tog dem med hjem. Min mor undrede sig over, hvor de kom fra, men jeg sagde - som sandt var - at jeg havde fundet dem i slotshaven. Lidt efter ringede telefonen; det var portneren der havde set mig tage buketten, så jeg måtte fluks tilbage og aflevere den.

Sidst opdateret 6.4.2013