Til forsiden

Marius Munks slægtsbog   Min fars søskende  Marius Munks erindringer  Bobergs slægtstavle  Navnet Munk  Kristoffer Munks efterkommere   Slægten Gesmell   Slægten Tamstrup   Slægten Rhuus   Slægten Wiirenfeld   Slægten Fædder   Slægten Leth   Slægten Spliid  Slægten Riber  Slægten Ottosen   Slægten Brix    Herregårdsslagtere

        Familien Munks anetavle 

Den ældst kendte i slægten er:   Laust Nielsen Tamstrup 1599-1675, forpagter, g.m. Karen Pedersdatter Graft.                                              deres datter:
_______________________ Johanne Sørensdatter 1643-1710 Hun var 1. gang gift med Niels Munk, Horsens, efter hvilken hun opkaldte sin søn Niels fra 2. ægteskab med Jens Sørensen 1643-1702. (begges forældre ukendte)	_______	Niels Sørensen 1615-1672, rådmand og købmand i Sæby.  G.m. Margrethe Lauridsdatter Tamstrup	Margrethe Laurids- datter Tamstrup 1625-1704	Herman Gesmell, + 1635. Guldsmed og rådmand i Sæby. G.m. Cathrine Frederiksdt. +1646
		Søren Nielsen 1660-1730. Købmand og byfoged i Sæby. G.m. Birgitte Ottesdatter.   Alle hans børn kaldte sig Wiirnfeld - det vides ikke hvorfra navnet stammer.	........g.m…………....	Samuel Hermansen Gesmell 1615-1649, guldsmed og rådmand i Sæby. G.m. Johanne Clemmitzdt. +1649
				Herman Gesmell 1639-1720. Guldsmed I Sæby. G.m. Johanne Pedersdt.
Niels Jensen Munch 1662-1733. G.m. Margr. Cathr. Leth. Han var den første der bar og videregav navnet Munk	..g.m….	Niels Sørensen Wiirnfeld 1686-1762 tolder og landfoged på Læsø g.m. Ida Marie Gesmell		Ide Marie Gesmell 1688-1774. G.m. Niels Sørensen Wiirnfeld 1686-1762
Søren Ancher Munch 1716-1787 sognepræst Børglum og Kornum		Birgitte Ottonia Wiirnfeld g.m. Søren Ancher Munch 1716-1787
Niels Severin Munk 1762-1837 g.m. Johanne Elisabeth Hansen	Se stamtavleskema nedenfor
Søren Anker Munk 1798-1873. G.m.Anne Marie Cathrine Christensdatter
Jens Christian Munk 1838-1913. G.m. Mette Marie Nielsen
Marius Munk 1876-1950. g.m. Anne Ottilia Olsen - deres efterkommere: se her

 

Slægten Munks oprindelse - se skemaet nedenfor
                                                                             
Slægtstavle i lige opadgående linie – i oversigtsform:                    

                  Gerhard Hansen de Lichtenberg og Bodil Steffensdatter Hofgaard 

   
Niels Jensen Munch (f. 1662, død august 1733) i Horsens. Gift med Margrethe Kathrine Leth (f. Oktober 1679, begr. 14.12.1768 i Tolstrup). Han var købmand på Søndergade i Horsens, hvor han 23.5. 1714 tog borgerskab som købmand. Han fik 30.12. 1711 en gård i Eriknaur og en gård i Båstrup foræret af svigerfaderen Rasmus Christensen Leth til Låge. Den 3.6.1720 fik han - p.g.a. en søskade han havde lidt i 1718 - eftergivet 30 rigsdaler resterende krigsudstyr for 1716. (Kgl. resolution nr. 35, RK. Århus og Ribe Stifters Kontor). http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=260872&sort=f).

Niels Jensen Munch boede til sin død på Søndergade, der fra gammel tid var Horsens fornemste gade og midtpunktet for byens liv. De anseligste  købmandsgårde og privatboliger var samlet i denne gade, og mange af dem ligger der stadig. Niels Jensen Munch døde 1733 og blev nedsat i kirken den 17/8 1733. Niels Jensen Munch var (ved folketællingen i 1711) gift med Margrethe Kathrine Leth der var datter af Rasmus Christensen Leth til Låge (1643-735) og Elsebeth [Lisbeth] Jørgensdatter (født 27.5.1715, død 1733). 

Ved hans død i 1733 var der intet skifte, da hans enke Margrethe Kathrine Leth den 6.10.1733 fik kgl. bevilling på at sidde i uskiftet bo i enlig stand med fælles umyndige børn, da hendes gifte datter  og dennes mand dermed er tilfredse. (Jy.Reg. 29.138. nr. 166).Efter faderen Rasmus Christensen Leths død 1735 blev Margrethe Catrine Leth ved lodkastning tildelt faderens gods i Tolstrup og Ousted sogne, bl.a. hele Eldrup by, samt en gård i Torp by, Underup sogn, der var også 4 gårdsavlinger på Horsens mark. -Christian Leth havde jo fået Låge, inden forældrene døde, det vides ikke, om han fik noget ved lodkastningen. Der nævnes heller intet om, hvad Regitze Sofie fik, hun ejede gårde i Ørridslev, Hansted og andre steder. Inden Margrethe Cathrine Leth døde, havde hun betemt, at datteren Johanne, der var enke efter rådmand Christian Krag i Horsens, skulle overtage hendes gods. Sønnen Søren Ancher gav afkald og underskrev den 13/10 1753.

Møbler som stammer fra Niels Jensen Munchs familie:

                                                 Strikkekrog af sølv

Midt i 1700-tallet begynder dragkister og chatoller at dukke op i skifter efter velhavende bønder og købmænd. Skrivechatol eller ”skrivecontoir” blev de benævnt i skifterne. Horsens var i 1700-tallet en driftig handelsby med mange rige købmænd, som byggede store huse, horaf en del stadig findes, især på Søndergade. Disse velhavende folk har sandsynligvis ladet fremstille fine møbler til sig selv og deres børn - møbler som er gået i arv i slægten.

I følge familietraditionen lod Niels Jensen Munch fremstille et egetræschatol uden overskab til sin søn Søren Ancher Munch, som stadig er i slægten Munks eje. Et andet chatol af malet træ med overskab ejes af efterkommerne af Niels Munch (født 1744 i Børglum - se nedenfor)'s tredje hustru  og kaldes i familien "Niels Munch's skab". Det kan muligvis have samme oprindelseshistorie.

Chatollet til venstre er et dansk egetræschatol uden overskab. Den enkle ornamentik i indlægningerne af mørkere træ består af  flade bånd, der danner geometriske mønstre og indrammede større eller mindre felter. Chatollet på billedet er fremstillet mellem 1700 og 1740. Tilhører efterkommere af Søren Ancher Munk, født 1716 i Horsens, præst i Børglum og Kornum.

Chatollet til højre er ligeledes et dansk chatol af malet træ. Det består af en underdel med skuffet, en skråklap, bag hvilken, der var mindre skuffer og rum samt en overdel med skabsdøre. en type blev meget yndet i Danmark og holdt sig i mere end 100 år. Gesimsens form her på det afbillede chatol, var typisk for senbarokkens møbler. Tilhører efterkommere af Niels Severin Munch, født 1762 i Kornum.

Jeg har en garnkrog eller strikkekrog af sølv, som har været i slægtens eje, formentlig siden slutningen af 1700-tallet. Den anvendes til at holde garnnøglet når man strikker, så det ikke triller på gulvet. Clipsen fastsættes i et bælte eller forklædebånd. Den kunne evt. stamme fra det velhavende præstehjem i Børglum - muligvis kiunne Birgitte Ottonia Wiiernfeld have medbragt den fra sit hjem på Lerbæk Herregård.

2. generation:

Børn af Niels Jensen Munch og Margrethe Kathrine Leth:

Johanne Nielsdatter Munch (f. august 1712, død 1772 i Eldrup, begr. 17.7.1772). G.m. Christian Krag, by- og rådstueskriver 1733, rådmand 1734 i Horsens. (begravet 21.5.1759). I skiftet ved hendes død var der til deling mellem børnene 6083 Rdl.,2 Mark , 11 skilling. Deres børn:

+Jens Munch, f. 26.9.1713, død 11.10.1713

Jens Jørgen Munch, f. 1.3.1715

+Liden søn, begravet 24.12.1715 (?)

Elsebe[th]Munch (født før 1718). Død 1738. Margrethe Kathrine Leth fik 19.9.1738 kgl. bevilling på at hendes afdøde datter Elsebe Nielsdatter [Munch]  efter forordning af 1682 måtte begraves om aftenen eller morgenen. Dog måtte kisten med sort baj eller læder overtrækkes og på lågt med en plade zires [smykkes]. (Jy.Reg.30.459, nr.208). (http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=260857&sort=f).

Elisabeth Munch, døbt 12.3.1721

Søren Ancher Munch (døbt 4.12.1716, begravet 13.2.1787 i Kornum i Børglum-Vejby-Furreby i Vendsyssel). Søren Anker Munk var først præst i Børglum i Vendsyssel 1741-1762, senere i Kornum og Løgstør fra 1762 til sin død 13.2.1787.  

                                    
                           Børglum klosterkirke                                                                                           Kornum Kirke                                                                   

             Se:  http://torpvestihomepage.dk/f1784.html                                                    

2. Niels Munch, f. 1744 i Børglum Sogn sogn, død 6.3.1815 i Vindum Stenhuse i Vindum Sogn i Viborg Amt amt.  Niels Munch døde barnløs. Læs mere om ham her

3. Bertel Fædder Munch, f. 1745, student i Kbh.

4. Signe Marie Munch, (1753-1821). Døbt: 15.8.1753, Børglum. Gift 24.7.1771 i Kornum med sognepræst i Gedsted Lambert Franch Winther (født 23 Sep 1735 i Assens, død 1812 i Gedsted). Signe Marie Munch død 18.3.1821 i Laastrup i en alder af 68 år. Begravet: 30.3.1821, Gedsted kirkegaard.

• Søren Ancher Winther (1774-1848), sognepræst i Dannemare. G.m. Maria Marthe Braag (død 1849). "Han havde en klar forstand og en sprudlende vittighed, men var næppe kommet på sin rette hylde. God økonom. Mangfoldige i menigheden var overbeviste om, at han kunne mere end sit Fadervor" skriver Wiberg.
  • Petronella Cornelia Winther (1815-1876). G.m. Chr. Fr.Møller (1815-1885), sognepræst i Stenløse, senere provst. Han var søn af landskabsmaler Jens Peder Møller og Anne Margrete Cathrine Haase (1788-1877).
    
    • Søren Ancher Møller (f. 2.4.1850 i Harboør, d. 3.5.1929 i Klim, V. Hanherred, Ringkøbing Amt), frimenighedspræst i Klim. G.1886 m. Marie Lund (1861-1936).
      
      • Kristian Anker Møller (f. 19 juli 1887, d. 7 oktober 1931). Studentereksamen i 1906 i Viborg. Hans navn blev officielt ændret til Kristian Anker-Møller den 1913. Kristian blev gift 12 april 1916 med Anna Qvistgaard, datter af Ernst Frederik Ludvig Carl Qvistgaard og Laura Louise Andersen. Kristian Anker Møller var i 1921 frimenighedspræst i Hundborg-Vestervig. Han var i 1927 præst i Torsted, Thisted Amt, sognepræst i Velling, Ringkøbing Amt.
        

        • Søren Anker-Møller (1920-1999). Student 1940, cand.theol. 1950. G. m. Inge ? Herefter fik han embede i Skt. Mortens Kirke i Randers. Tre år efter blev Søren Anker-Møller lærer ved Ungdomsfængslet i Ranbæk. I 1958 blev han valgmenighedspræst i Kerteminde. Fra 1964 til 1968 var Søren Anker-Møller sognepræst i Gangsted-Søvind sogne ved Horsens, og i 1968 til sin førtidspensionering i 1983 var han residerende kapellan ved Klosterkirken i Horsens. Efter pensioneringen flyttede Søren Anker-Møller med hustruen Inge til Hansted ved Horsens. Udover arbejdet som præst var Søren Anker-Møller i en årrække kasserer i Porto Novo Missionen, som hjælper piger i Indien til at få en uddannelse.
          

    • Jens Peter Møller (1846-1920), sognepræst i Sejling 1883 og i Marvede 1894. G.m. Marie Kristine Nielsen (1850-1916), datter af kordegn og lærer Anders Nielsen og Sophie Iversen
      

• Leopoldine  Charlotte  Winther  (Født 27.4.1780, død 17.5.1856 i Kalundborg). Gift 2.4.1802 med Wilhelm Adolph Worsøe (Født 12 mar. 1776 i Skien, Norge. Død 20 sep. 1830) I 1801 kapellan i Brorstrup sogn, Aalborg amt. Siden præst i Laastrup efter fasterens mand Christian Nissen og fra 1828 sognepræst i Bregninge og Bjergsted menigheder i Holbæk amt. Ialt 13 børn, der alle blev voksne. Omtales i Sigrid Undsets roman "Madame Dorthea". se mere på: http://www.olifanten.dk/total.web/com00869.htm. 
  
  

  • Lambert Franck Worsøe 1812-1874, skolelærer i Vollerup. G.m. Jacobine Birgitte Walther (ca. 1815-1884).

  • Otto Peter Johannes Worsøe f. 1849. Lærer i Nordrup. G. 1. gang 1873 m. Anna Julie Augusta Nielsen (f. 1849), datter af skibsbygger Lars Nielsen (f. 1814) og Henriette Antoinette Götz (f. 1820). G. 2.gang 1891 m. Marie Christine Lassen(1868-1949). 9 børn i 1., 3 børn i 2. ægteskab.  

    • Christiane Magdalene Worsøe. Født 22 juli 1802 i Laastrup. Død 8 maj 1851 i Tollestrup. Gift 12. okt. 1822 m. Peder Madsen, husmand (1793-1864). Husmand i Tollestrup, Hvilsum sogn. Hendes mand var kusk hos hendes far, der var meget imod ægteskabet. 5 børn af hvilke kun den yngste søn Søren blev voksen. Han mistede sin kone og barn omkring 1864.  

      • Wilhelm Adolph Worsøe Madsen, f. 1824
      • Mariane Madsine Madsen, f. 1827
        
  • Peter Frank Worsøe, handelsbetjent. Født 26 apr. 1804. Død 1842. Ugift. 
    
  • Ebbe Worsøe, drejermester. Borger og drejermester i Hobro. Født 29 jan. 1806 i Laastrup. Død 1869 i Horbo. Gift 29 maj 1847 m. Johanne Bolette Aagaard Struch (1821-1871).  8 børn.
    
  • Cecilius Worsøe, kaptajn. Født 13 apr. 1808. Død o. 1860. Skibskaptajn i New Orleans, skal være forlist ved Cap Horn omkr. 1860. Gift. Efterslægt ukendt.
    
  • Hartvig Christian Worsøe, købmand.Købmand i Hobro. Født 2 feb. 1810. Død 11 dec. 1867. ~ m. Else Jørgensdatter Bigum (1811-1848).  2 børn.
    
  • Lambert Franck Worsøe, lærer.Lærer i Vollerup i Raklev sogn. Født 13 mar. 1812. Død 1 jan. 1874. G. m. Jacobine Walther (1815-1884).  5 børn
    
  • Signe Dorthea Worsøe. Født 7 mar. 1814. Død 1905. Blev husholderske i Gyth-familien efter søsteren Clara Petreas død.
    
  • Carl Theobald Worsøe, købmand.Født 1816. Død 1873. Vinhandler, siden ansat hos en grosserer. Ugift. 
     
  • Adolphine Charlotte Worsøe. Født 21 feb. 1818. Død 13 jan. 1868 i Kalundborg. ~ 12 juni 1846 i Kalundborg m. Laurits Aagaard Hass, købmand (1811-1863). Købmand, kæmner og forligskommissær i Kalundborg. 7 børn: Ebbe, Lambert Franck, Carl Theobald, Mette Marie, Caroline samt to ugifte døtre.
    
  • Mette Marie Azor Christence Worsøe. Født 1819. Død 1869. ~ m. Peder Johansen Schmidt, gårdejer (1825-1912). Ejer af Sophiesminde i Hvam sogn. Ingen børn.  
    
  • Caroline Bolette Andrea Worsøe. Født 1821. Død 1864. G. m. Christen Jensen Møller, gårdejer (1813-1859). Ejer af Terrupgaard i Ulstrup, Sdr. Onsild sogn.  2 børn
    
  • Louise Augusta Worsøe, husbestyrer. Husbestyrer hos pastor Peter Scharling i Asminderup. Født 1823. Død 1896.
    
  • Clara Petrea Worsøe. Født 1826. Død 1867. ~ m. Peter Andreas Gyth, kanselliråd (1818-1910). Kanselliråd i Kalundborg.  6 børn     

5. Henrik Christian Munch, f. 1756 Børglum. Død før 1787.  Konfirmeret 1672. Student. Hans mor døde ved fødslen. Han døde formentlig ugift og barnløs. Han boede i Horsens og var formentlig alvorligt syg, idet han 17.10.1785 fik kgl. konfirmation på et af ham oprettet testamente: "Jomfru Gertrud Marie Wetche i Horsens, som han har været forlovet med i nogle år uden at få noget levebrød skal, hvis han dør, være hans universalarving. Dog skal hun a)betale min gæld b)besørge min begravelse c) betale til min bror Niels Munch i Pinds Mølle 50 rdlr og d) til min søster Signe Marie Munch g.m. Provst Lambert Winter i  Gedsted, 50 rdlr. e) til min svoger Jacob Hald i Sejerslev degnebolig, hans 3 børn Peder H. i kondition hos vinhandler Barfoed i Kbh., Søren H, student på Regensen, og Anne H., hjemme, hver 50 rdlr. f)til Horsens Bys havns reparation 100 rdlr."

Han må have haft en betragtelig formue, idet han i 1756 arvede 1565 Rdl. efter sin mor. Til executor testamenti  og værge for Gertrud  Wetche indsættes rådmand Daniel Grumdal i Horsens. (Jy.Reg.44.477). Gertrud Marie Wetche (f. 1761 i Horsens) giftede sig i 1787 med prokurator i Horsens Martin Erasmus Olufsen (f. 1762).

Fra 2. ægteskab mellem Søren Ancher Munch og Birgitte Ottonia Wiirnfeldt kendes følgende børn:

1. Anne Fædder Munch,  ca. 1760-1836, g.m. sin slægtning Peder Mathias Gesmell Schierup (1747-1827) f. p. Leerbæk i Vendsyssel 27/11 47, hvor hans far prokurator Jens Schierup (o.1718-1764) var godsforvalter, senere herredsfoged i Hellum. Hans mor var Susanne Marie Gesmell. De var beslægtede i 3. led, men hvordan var de unge i familie med hinanden ???

Susannes forældre kendes ikke, men hun kunne muligvis være barnebarn af Niels Sørensen [Wirenfeldt] til Lerbæk, født 1686, død 1762 og hustru Ide Marie Hermansdatter Gesmell. f. 1688, død 15.12. 1773 på Lerbæk). De fik 17 børn, heraf 10 efterlevende, som alle antog navnet Wiirnfeld. Men hvem var hendes forældre ? Faderen kunne muligvis være Frederik Wiirnfeld, født 11.6. 1722,  død 27.8. 1769. Frederik W. havde 10 børn, hvoraf de 8 kendes. Han var ejer af Lerbæk. Det kunne forklare Jens Schierups tilknytning til Lerbæk, hvor han var godsforvalter og muligvis har mødt Susanne.

 De var beslægtede i 3. led da Annes oldemor Ide Marie Gesmell formentlig også var stammoder til Peder Mathias Gesmell Schierup. Derfor måtte de have en kgl. Ægteskabsbevilling.

"Ægteskabsbevilling af 8. juni 1781 [www.kkermit.dk] for Herr Peter Mathias Gesmel Schierup, vielsebrev af uvedkommende præst. Bevilger og tillader, at herr Peter Mathias Gesmel Schierup, sognepræst for Elling og Tolne menigheder i Ålborg stift og Anna Fædder Munch fra Kvornum præstegård [Wiberg: Kornum født i Børglum], som næst sødskende børn [næstsøskendebørn er børn af fætre og kusiner, og således halvfætre/kusiner til hinanden i 3. led] må uden foregående trolovelse og lysning af prædikestolen, hiemme i huset sammenvies af hvilken præst de det begierer etc. 8 juni 1781."

Peder Mathias Gesmell Schierup blev student i Aalborg 17 65; Cand. theol. 1770 med karakteren n. Hanvar sognepræst i Elling 1774-96, 1796 sognepræst i Frue Kirke Aalborg, 1825 stiftsprovst og ridder.  Det ser ud til at han i en kort tid ejede hovedgården Stensbæk. [www.actual.kaj-ahlburg.dk]. Gårdens ejer fik i 1804 bevilling til at udstykke hovedgården. Solgt året efter til Stiftsprovst Peder Mathias Gesmell Schierup i Ålborg. Denne solgte straks til kammerråd Arent Hassel Rasmussen, der også straks solgte til Købmand i Hjørring Christen Thomsen Lykkegård. De var blandt de mange berygtede herregårdsslagtere i Vendsyssel.

Ved Folketællingen i Elling sogn 1787 boede der i Elling Præstegård følgende personer:  

Peter Gesmell Schierup 40 gift Huusfader Provst i Horns herred og Præst
Anne Fædder Munch 28 gift huusmoder Præstekoene
Bergitte Susanne Schierup 5 deres barn
Friderich Severin Schierup 4 deres barn
Henrich Ancher Schierup 1 deres barn
Facunda Severine Würnfeld (1757-1835) 29 år, ugift Beslægtet. (Datter af  Frederik Wiirnfeld (1722-1769) på Lerbæk. Hun har altså været faderløs i 1787).
Karen Christensdttr 25 ugift Tieniste Folk Stue Pige
Helvig Larsdatt 30 ugift Tieniste Folk Kokk Pige
Zidsel Olesdatter 44 ugift Tieniste Folk Brøgge Pige
Peder Jørgensen 25 ugift Tieniste Folk Kudsk
Jens Andersen 36 ugift Tieniste Folk taabelig
Jens Jensen 14 Tieniste Folk hyrde
Kirsten Jensdttr 13 Tieniste Folk hønse Pige

Folketælling 1801: Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Algaden paa Nordre Side fra Ladebroen til Nyegade, , 369 26 Famile, FT-1801, B6100


Samtlige personer i husstanden: 

Peter Gesmit Schierup 54 Gift Huusbonde Vogn Kudsk for Frue Kirke og Stifts Provti  -
Anna Feder Munik 42 Gift hans Kone 
Friderich Severin Schierup 18 Ugift deres Søn 
Birgithe Susanne Schierup 19 Ugift deres Datter 
Nicolai Bartholin Schierup 12 Ugift deres Søn 
Ide Henrichjette Schierup 10 Ugift deres Datter 
Lars Georg Schierup 4 Ugift deres Søn 
Magrethe Amalia Schierup 6 Ugift deres Datter 
Jens Peter Gismit Schierup 2 Ugift deres Søn 
Jens Madsen 32 Ugift Tienestefolk Kudsk 
Jørgine Jørgensdatter 25 Ugift Tienestefolk 
Anne Jensdatter 28 Ugift Tienestefolk 

 Ægteparret Schierup fik 12 børn, hvoraf følgende er kendt:  

• Birgitte Susanne  Schierup (døbt 3.1.1783 i Elling, død 22.12.1863 i Ålborg). Gift 17.8.1810 med købmand Ole Thestrup (f. 9.11.1786 i Ingstrup, Hjørring, søn af Mathias Thestrup ( Degn) og Maren Larsdatter. Død: 30-12-1858, Aalborg, i en alder af 72 år). Parret fik en søn:
  
  
  
  • Peter Ottonius Mathias Gesmel Thestrup. Født 28.10.1814, Aalborg, Døbt: 30-10-1814, Budolfi Kirke, Aalborg, Død: 14-10-1856, Jungshoved, Præstø, Danmark. i en alder af 41 år. Gift 14.5.1840 i Højelse med Anne Marie Henriette Redsted (17.5.1817-1895). Præst til Jungshoved og Stavreby, Præstø. 10 børn. se: http://www.giessinglund.dk/aner/birthegiessingkristensen/11154.htm
    
    
• Frederik Severin Schierup, døbt 25.1.1784 i Elling, død 10.9.1854, begr. 15.9.1854 i Vor Frue kirke, Ålborg). Købmand og handelsbogholder i Ålborg. Gift den 12-11-1812 i Budolfi Kirke, Aalborg m. Else Johanne Christensdatter Aagaard (f. 31.10.1787 i Hjørring, d. 1834), datter af Christen Mikkelsen Aagård og Henriette Margrethe Wederking, 7 børn:
  
• • Peter Christian Frederiksen Schierup (Døbt: 10-3-1814, Vor Frue Kirke, Aalborg,   ). G. o. 1850 m. Rasmine Severine Rasmussen (f. 9-2-1816, død  22-1-1885). Kammerråd og Cand. phil., senere ejer af Ormehøj på Fyn.
  • Henriette Annette Margrethe Frederiksdatter Schierup. f. 1815 i Ålborg, død Ugift 
  • Christiane Oline Frederiksdatter Schierup, f. 1817 i Ålborg, død ugíft
  • Frederik Johan Frederiksen Wiirnfeldt Schierup, f. 13-8-1822, Aalborg, Døbt: 30-10-1822, Vor Frue Kirke, Aalborg, Død: 5-6-1898, Ørndrup, Aalborg, Danmark i en alder af 75 år. Godsforvalter på Hørbygård og Hagestedgård godser i 42 år. Gift o. 1852 m. Christiane Vilhelmine Jensine Møller (født den 22-6-1819,død 6-9-1905 i Ørndrup, Aalborg) 
  • Birgitte Frederiksdatter Gjødvad Schierup, f. 1825, Ålborg, død ugift 
  • Nicoline Marianne Christine Schierup, f. 16-12-1827, Aalborg, Døbt: 20-12-1827, Vor Frue Kirke, Aalborg. Lærerinde i Viborg. Det vides ikke om hun var gift, men hun fik ingen børn.
  • Johannes Jørgen Frederiksen Schierup f. 19-6-1834, Aalborg, Døbt: 1-7-1834, Vor Frue Kirke, Aalborg,Henrich Ancher Schierup, døbt 30.11.1786 i Elling
    
    
• Ancher Gesmell Schierup f. 1785, begravet 13/10 1785, Elling sogn, Hjørring amt.
  
• Ide Jacobine Nicoline Schierup, døbt 3.10.1788 i Elling.
  
• Nicolai Bartholin Feder  Schierup, døbt 4.2.1790 i Elling, Proprietær på Vanggård. Gift 15.4.1819 med  Sophie Hedevig Linde (død 27.2.1826 ) død 22.11.1825 i St. Hans. 4.12.1825 proklama i hans dødsbo. Fradømt Vanggård 1825.
  
• Ida Henriette Petersen Schierup, døbt 4.5.1791 i Elling
  
• Marcus Amalius Rosenkrantz  Schierup, døbt 18.8.1793 i Elling
  
• Marcine Amalie Laurentze Schierup, døbt 14.5.1795 i Elling. Ugift. Boede i 1834 hos sin mor i Sæby
  
• Lars Georg Wright Schierup, døbt 1.11.1797 i Ålborg, død 24.4.1856 i Århus Vor Frue sogn. Kontorist i Sæby (hos sin mor), i Odder og Århus. Gift 7.8.1843 med tjenestepige Karen Jensdatter, datter af husmand Jens Andersen, Løjenkær, Odder.
  
• Jens Peter Gesmell Schierup, døbt 5.3.1800 i Ålborg
  
• Rasmus Jørgen Hellets Schierup, døbt 18.8.1802 i Ålborg. Handelsbetjent. Gift 2.6.1826 Århus Vor Frue Sogn m. Karen Kirstine Westrup (f. 1795, plejedatter af Stadshauptmand Bech i Aarhus). Vielsen i Huset ifølge Kongl. Bevilling af 31. Mai 1826.

• Niels Magnus Berg Schierup f.d.28. februar 1831 i Århus Domsogn.

2. Ide Kathrine Maria Munch, Døbt: 14.4.1764 i Kornum.

3. Jacobine Severine Munch, Født: 3.1.1767, Kornum. G.m. Jacob Jørgen Bergh, f. 1765 (søn af Godsejer, Kommerceråd Jens Jacobsen Bergh, eker af Kærsgåprd og fra 1785 Stenbæk) og Anna Jørgensdatter Kjærulf)

4. Anna Lucie Munch, født ca. 1768 [?]

5. Niels Severin Munk, født 1762 i Kornum. Død 17.1. 1837. Forpagter på Rydhave (folketælling 1787), Ejer af  Vejbjerggård, Humlum sogn, Skodborg herred, Ringkøbing amt og (før 1816) af Charlottenlund, Kragelund sogn. Boede som aftægtsmand hos sin søn Søren Ancher Munch på Charlottenlund (Folketælling 1834).

Gift i Humlum Kirke 23.2. 1798 med Johanne Elisabeth Hansen. Født Veng 1762. (Veng kirkebg. 1762 fol. 204). Datter af  Skovfoged og rytterbonde [fæstebonde under det kongelige ryttergods] i Søballe, Veng sogn Christopher Hansen og Maren Johansdatter Høvingshoff af Harlev Mølle (Harlev kirkebog 1744, fol. 85 (fol. 91): "copuleret mons. Christopher Hansen skovfoged i Søballe og Maren Johansdatter Høvingshoff af Harlev mølle".

Christopher Hansen skriver til amtmanden i Skanderborg amt 464. Fra Christopher Hansen, Søballe. Som det vel er Amtmanden bekendt, fik han for ca. 3 år siden, med stor bekostning og penges udgifter, i mangel af Huusværelse, den Gård i fæste i Søballe, som Oberstløjtnant Wenten beboede. Både med hensyn til Avlingen og Bygningernes reparation, har han ikke forringet, men kendeligt forbedret denne. Da han ikke finder det muligt, både at have opsyn med de Mennesker der skal til, for at drive Gården, og samtidig som Skovfoged, at have opsigt med de Kongelige Skove, uden at forsømme den ene del, har han, på Øvrighedens approbation, nu afstået Gården til en Proprietær Bonde Niels Nielsen fra Scharesøe [Skarresø], som er en formuende og bemidlet Mand, men forbeholdt sig, til beboelse, et Hus på Gårdens grund for 1 rdr 8 sk. Niels Nielsen har derefter henvendt sig til Regimentskriver Moldrup, om indskrivning til Gården, men blev nægtet dette, uden angivelse af årsag. Fremhæver at N N drager ind på Kongens Gods, med en del midler i varer og penge. Beder om Amtmandens hjælp. 3 Februar 1750. 
482. Fra Niels Nielsen, Søballe. Sidst afvigte Påske, antog han sig Skovfoged Christopher Hansens Gård, på efterskrevne måde: Afståelse 200 rdr, men så ville Skovfogeden have flyttet 5 fag Hus fra Gården, men hvis det blev stående, skulle han have 20 rdr mere. Christopher Hansen reserverede sig desuden 9 fag Hus, som står på Gaden, østen for hans Moders Hus, samt et stykke Engjord, kaldet Pinds Eng, desuden 2 agre kaldet Engeslund, hvor udi kan såes 12 skp Korn o s v, alt med forbehold af Øvrighedens godkendelse, skulle dette ikke ske, beder han om at få de 100 Sldr tilbage, som han allerede har betalt til Skovfogeden [se næste]. 27 Oktober 1750.
483. Fra Christopher Hansen, Skovfoged, Søballe. [Se forrige]. For ca 4 år siden antog han, med stor bekostning, på grund af manglende bopæl, en Gård i Søballe, Hartkorn 7 td 4 skp 3 fc og Skovskyld 1 fc, som Oberstløjtnant Venten beboede, hvilken han siden på alle måder har forbedret. Da han ikke længere mener sig i stand til, at forestå både Gården og stillingen som Skovfoged, har han afstået Gården med Besætningen og Kornet i Laden, til en Proprietær Bonde Niels Nielsen fra Scharresøe [Skarresø], som med lovlig Pas fra sin Hosbonde, og gode midler i varer og penge, er indkommen til Ryttergodset. Beder om Amtmandens resolution. 24 Oktober 1750.   (http://kkermit.dis-danmark.dk/amt-9de%20del.htm)


Hans børn (og Johannes søskende):

• Johan Hansen, f. Veng 1747, (Veng kirkebg. 1747 fol. 134).
  
• Charlotte Amalie Hansen. f. Veng 1749 (Veng kirkebg. 1747 fol. 140).Død ugift (?)  22.9. 1817 (66 år) på Charlottenlund. Boede 1801 ugift i Torning præstegård hos sin bror Christen Gundorph. (Nygårds Sedler). 
  
• Mette Hansen, f. 1751 (Veng kirkebg. 1751 fol. 148), død efter 1834. Ugift. Ved folketællingen i 1801 for Humlum sogn (Ringkøbing amt) boede Mette Hansen hos dem. Hun døde ugift på Charlottenlund, men levede endnu som 83-årig ved folketællingen 1834 i Kragelund sogn. Hun (eller en anden søster) var i mange år kammerpige hos grevinde Voyda på Sofiendal i Veng sogn. Hun ses dog ikke i folketællingerne 1787 og 1801 for Veng sogn. Død ugift på Charlottenlund.
  
• Christen [Hansen] Gundorph, f. Veng 12/11 52. Student Århus 1773. Cand. theol. 11.11.1777. Død † 20/6 1819. Sognepræst 1787 i Thorning, (Blichers forgænger). Gift 26/9 90 Dorothea Marie Bøgh (1768-1834). 3 sønner, 3 døtre. Det vides ikke, hvorfor han antog navnet Gundorph.
  
• Jens Hansen, f. Veng 1758 (Veng kirkebg. 1758 fol. 183)
  
• Johanne Elisabeth Hansen. Født Veng 1762. (Veng kirkebg. 1762 fol. 204). Gift Humlum 23.2. 1798  med Niels Severin Munk

Niels Severin Munk, præstesønnen fra Børglum, må vist have været meget forskellig fra sine forfædre, noget i retning af en vovehals, nærmest et særsyn i en familie, hvis mest gennemgribende særkende er og har været forsigtighed, især hvor det gælder penge og gods. Jens Christian Munk [1838-1913] har fortalt, at NSM ofte sagde til sin søn Søren Anker: ”Dig bliver der aldrig noget af, du tør jo intet vove.”

Niels Severin Munk har tydeligt nok stilet efter at blive herremand. En tid (man ved ikke hvor længe) var han forpagter på Rydhave, en gård i Ryde sogn mellem Skive og Lemvig (41 tdr. hartkorn). Han boede ikke på selve slottet - det gjorde ejeren stiftamtmand i Viborg Niels Sehested og hans hustru Birgitte Sofie Sehested - men i en forpagterbolig på stedet. Ide Marie Wiirnfeld (1756, død 27.5.1820, 64 år gl. ) var ved folketællingen i Ryde 1787 husholderske hos Niels Severin Munk på Rydhave, alder 31 år, altså født 1756, ugift. Hun optræder i Nygaards sedler - hun var formentlig datter af Jakob Severin Wirenfeldt (1723-1808) og Mette Thodberg. Hun blev 1791 gift med Niels Calmer (1748-6.2.1831). Han var ved folketællingen i Elling 1787 ugift informator på Ellinggård, 36 år, - skulle altså være født i 1751. Degn i Bindslev nord for Sindal. Degn i Mosbjerg og Hørmested i 41 år. 

                          Billeder af Rydhave slot før og nu

De havde ingen børn (men store rigdomme) og tog Niels Severins søn og datter til sig. Sønnen Kristoffer fik møllen, og søsteren blev gift med en Kjeldsen på gården Kragelund. En bror til Niels Severins hustru blev præst i Thorning, Blichers formand [forgænger]. Han antog navnet Gundorph; hvorfra dette navn har sin oprindelse vides ikke. Kristoffer Hansen på Overgårds Mølle slettede navnet Munk. Hans to sønner, den ene landmand, den anden dyrlæge, antog siden Munkenavnet. De  levede sammen ugifte i største nøjsomhed trods deres rigdom, vist omkring 600.000 kr. Desværre døde dyrlægen først, og det førte til, at en stor del af den efterladte formue blev skænket til forskellige legater, så da den længstlevende døde 1933, var der kun tilbage til deling mellem familien ca. 240.000 kr.                                                                               

Hvordan så de ud? Kjol En kjol var overtøj. Den var dyr at anskaffe, og det var ikke alle der efterlod sig en sådan. For det meste var den syet af blåt, gråt eller ufarvet vadmel. Bedrestillede folk havde en kjol af uldent klæde. Den var ofte sort eller indsprængt, det man nu til dags kalder meleret. De mange knapper var meget tit af metal, tin eller messing, men kunne også være af sølv. Kamelhårsknapper kendes også. De kunne være med metaltråde, og som det fine håndarbejde de var, kunne de være temmelig dyre.  Selvom bonden her står med en rive, så var den slags klæder ikke arbejdstøj. Billedet er et udsnit fra et skillingstryk, en lovprisning af den lyksalige bondemand, der beder og arbejder. Trykket er fra sidste halvdel af 1700-tallet og påklædningen fra omkring midten af samme århundrede. Byernes borgere var klædt på samme måde, dog kunne en velhavende borgers kjol være forsynet med flere læg på ryggen, eller med såkaldte vinger, som var læg i siderne, så det stod ud til siden. Læs mere om klæder i gamle dage på http://bnp.adr.dk/kleder/volbkld.html

Efterkommere af Niels Severin Munch:

1. Birgitte Marie Munch, hjemmedøbt 12.4.1800

2. Kristoffer Hansen Munch, hjemmedøbt 18.1. 1804

3. Søren Ancher Munch, hjemmedøbt 12.8. 1798 på Vejbjerggård (d. 1873). Ejer af Charlottenlund til 1843. Derefter gårdejer i Hårby. Søren Anker Munk var oprindelig i handelslære i Ålborg men blev afbrudt heri for at overtage Charlottenlund.  Vistnok i 1843 solgte han Charlottenlund og købte en gård i Hårby, Venge sogn i Skanderborgegnen. Hvorfor denne handel skete, vides ikke, og det menes, at han bagefter skal have fortrudt, at han solgte Charlottenlund. Dette hang antagelig sammen med, at han havde et tungt sind, ængstelig for udkommet, skønt han var en velstillet mand, der kunne give hvert af sine børn en arv på 2800 rigsdaler, mange penge dengang. [Det er næsten umuligt at omregne værdien af den tids rigsdaler til vor tids mønt - til sammenligning kan nævnes at i 1868 havde et viskestykke en værdi af 2 rigsdaler]. 

Han skal have været en særpræget og begavet mand. Det fortælles om ham, at da hans søn Erik (kaldet Jerrik) Hansen Munk (f. 1836) var vendt hjem fra seminariet, samlede han folkene på gårdspladsen og kommanderede sønnen: "Syng så". Da sønnen havde sunget en sang udbrød faderen: "Ja der kan I se, det er en rigtig skolelærer!". Sønnen Erik skriver:  ”At Fader var en betydelig mand kan du forlade dig på. Skønt han aldrig kom  til at sætte synderlig pris på østboerne [østjyderne] så nød han almindelig agtelse [respekt].

Dette blev også bevidnet ved hans begravelse. Præsten sagde: ”Jeg har været her så kort og kom ikke til at kende meget til ham, men man behøvede ikke at tale ret længe med ham, inden man kom til at forstå, at han ikke var noget almindeligt menneske.” Om hans død fortælles (vist af hans datter Marie), at en dag i sommeren 1873 skulle alle børnene samles i hjemmet i Hårby, vist for at gøre deling. Da sønnen Kristoffer så nærmede sig hjemmet, sagde Søren Anker til sin kone: ”Lad os gå Kristoffer i møde, han er den bedste af alle vore børn”. Da de så nærmede sig ham, blev han så overvældet af sindsbevægelse (glæde), at han sank sammen, ramt af et slagtilfælde, hvoraf han døde 10 dage senere. To gange skal han have haft sit mæle; den første gang talte han til sine nærmeste om praktiske ting (vel om bodelingen); den sidste gang til bøn.

Gift 16.11.1831  m. Anne Marie Cathrine Christensdatter (født i Funder 17.5. 1805 som datter af gårdmand i Funder Christen Nielsen, død 17.4.1887). Hendes daglige navn må have våret Marie, da de mange af børnene, der bærer navnet Marie eller Marius, er opkaldt efter hende. I daglig tale  blev hun slet og ret kaldt "Madam Munk".  Hun skal have været en særdeles dygtig husmor, men som personlighed i åndelig henseende  kunne hun ikke måle sig med  sin mand. Hun var vist noget snobbet da hun ikke havde glemt sin og mandens fordums storhed som proprietærfolk. Bl. a. var hun imod datteren Mette Maries ægteskab med gårdmandssønnen Jens Jensen.

Hendes sidste år var – som det ofte er tilfældet – ret triste. Sit ophold skulle hun have som aftægtskone hos sin ældste søn,  Niels Munk i Hårby. Men så skete der det, at hun under et besøg hos sin søn  Jens Christian  i Sejling engang i 1884 blev ramt af apopleksi, der berøvede hende førligheden, idet hun var lammet i hele den ene side. Hun kunne f.eks. ikke bevæge sig ved egen hjælp, men måtte ledes af en anden som et barn, der skal lære at gå. På den måde kom hun til at tilbringe de sidste tre år af sit liv i Sejling. Den ældste søn NielsSeverin Munk i Hårby betalte så for hendes ophold, lønnede bl.a. en ældre enke fra Balle (gamle Mariane, som hun blev kaldt) til at passe hende. Daglig blev hun klædt på og ledet ind i stuen, hvor hun, siddende i en gammel lænestol for enden af det lange bord, tilbragte dagen og aftenen, til hun blev lagt i seng.

For at korte tiden for hende i de lange vinteraftener måtte husets børn skiftes til at spille kort med hende, noget de ikke altid var så glade for. Den yngste pige Gitte tilbød sig ofte, idet hun  sagde: ”I aften er min tid [tur]”; men hun var for lille – kun 3-4 år, så hendes tilbud blev aldrig antaget. Kunne der blive fire spillere, gik det løs med det gamle jyske spil Rakker, også kaldet Chervence, det var noget hun kunne lide. (Læs mere om spillet på http://www.kalifatet.dk/rakker.htm eller på http://mcilquham.dk/schmidt_family_folder/rakker.html

At tiden ofte faldt hende lang, og at humøret tit sank dybt ned, er jo naturligt. Når tålmodigheden næsten helt slap op, mente hun altid, at nu døde hun; men gamle Mariane sagde: ”Nej, I dør såmænd ikke, man dør ikke fordi man bliver vred.” Hun levede til d. 17. april 1887 og blev ført til Venge Kirkegård, hvor hun ligger begravet ved siden af sin mand, der var død 14 år i forvejen.

Søren Anker og Marie fik 8 børn, heraf kendes:

1.   Niels Severin Munk, f. 1832,  gårdmand i Hårby, tidlig enkemand [Boberg  51]
2.   Johanne Elisabeth (kaldet Lise) Munk, f. 1835,  g.m. gårdmand Niels Hansen , Sejling [Boberg 56]
3.   Erik Hansen Munk, f. 1836, lærer i Hinge pr. Kjellerup [Boberg 61]
4.   Jens Christian Munk (1838-1913), gårdmand i Sejling [Boberg 66]
5.   Kristoffer Munk, f. 7.12.1840. Lærer først i Sinding pr. Silkeborg, siden i Ringe, død i Vordingborg 1915. Gift 19.5.1864 med Petrea Kristiane Andersen, f. 12.1.1840, datter af 
     Anders Nielsen Munk (1794-1874), gårdejer i Stilling [Boberg 73]
6.  Marie Munk, f. 1844, g .m. gårdmand Jens Jensen i Velling pr. Bryrup [Boberg 74]

2. Johanne Elisabeth Munk (1835-1911) kaldet Lise,  g.m. Niels Hansen, gårdmand i Sejling. Ejede gården Bakkjær i Velling ved Bryrup, som han 1872 solgte til sin svoger Jens Jensen, der var gift med Johannes søster Marie

• Else Marie Munk, f. Seiling ca. 1867 g.m.  gårdejer Hans Daniel Rasmussen i Overlund, Sejling Sogn: 3 Børn i 1911 (kilde: Folketælling Seiling 1911) - flere??
  • Anders Munk Rasmussen f. 17.1. 1903
  • Kristian Munk Rasmussen, f. 4.3.1905
  • Gudrun Munk Rasmussen, f. Seiling 2.8. 1907 
    
• Niels Nielsen Munk, f. Seiling 7.8. 1869. Gårdejer i Sejling. Han ejede et teglværk i Pårup sammen med sin svoger (nedenstående Niels Lassen, der var gift med Birgitte Munk), på hvis ejendom teglværket lå. Niels Nielsen Munk døde som rentier i Silkeborg. Gift 2 gange. Gift  1908 (?) m. Petrea Lassen, f. Pårup by, Them sogn  28.8. 1880, datter af gårdejer Severin L­ass­en  (f. 1844 i Pårup) og Johanne P­ete­rse­n  (­f. 24..3. 185­3) . (ses i folketælling Engesvang 1906 og Sejling 1911).
  Troels II Munk fortæller: "Niels Nielsen Munk, har jeg kendt. Han boede i hvad jeg husker som et lille byhus i Vestergade i Silkeborg sammen med sin kone Petræa (vi børn troede, de hed Niels mæ' Trea). Hun havde ganespalte og var ret uhyggelig (men sikkert sød). Min far følte en vis familiepligt, når vi nu boede i samme by, så der var et årligt tvangsbesøg."
  Ingen børn, men et plejebarn:
  
  • Jens Anker Lassen Petersen [Munk], f. 16.2. 1911 eller 1912 (i folketælling Engesvang 1925 kaldes han Jens Ancher Munk, f. 1911) 
    
    
•  Søren Anker Munk, f. Sejling 28.3. 1873.Elev på Dalum Landbrugsskole, derefter (1901) Kontrolassistent. Var i 1916 gårdejer i Ryslinge, g.m. Marie Katrine Rasmussen f. Ryslinge 29.9. 1880. 3 børn kendes:
  
  
  • Ella Munk, f. Rynkeby12.2. 1906
  • Agnes Munk, f. Ryslinge 17.1.1909
  • Arne Munk, f. Ryslinge 5.2.1917
    
    
• Marius Munk1876-1950. G .m. Anne Ottilia Olsen 1880-1950. Hjælpelærer i Assing ved Kibæk 1.10.1898 til forsommer 1899. Andenlærer i Bybjerg 1899-1902. Enelærer i Grættrup 1902-1910. Førstelærer i Sjelle 1910-1917 og i Høve i Odsherred 1917-1946. Død i Asnæs 1950. 13 børn
  
• Karl Munk, f. Seiling 29.6. 1876 (tvillingbror til Marius). Gårdejer i Sejling, gift 1. gang m. Jørgine Rasmussen, f. 21.7. 1882. 1 barn: Mette Marie.
  
                 . Mette Marie [Meta] Munk, f. Sejling 4. 5. 1906.
  
  Gift 2. gang (mellem 1916 og 1921)  m. Margrethe ..., f. Sejling 5.4. 1886 (ses i folketælling 1921, ej i do. 1916).
  
• Hans Nielsen Munk, f. Seiling 1879 el. 1880. Død før 1890 (ses ikke i Folketælling 1890).
  
• Birgitte Munk, f. Seiling 14.6. 1883, g.m. Niels Lassen, f. 25.3. 1886, gårdmand i Pårup, Engesvang sogn. Søn af gårdejer Severin L­ass­en  (f. 25.2.1847 i Pårup) og Johanne P­ete­rse­n  (­f. 24..3. 185­3). På Niels Lassens ejendom lå Pårup Teglværk, som i 1920 havde en højovn, der menes max. at kunne indeholde 40.000 mursten. En brænding tog ca. 14 døgn. Værket ejedes af Niels Munk, Kresten Kristensen og Niels Lassen. Se mere på http://www.engesvangarkiv.dk/read_tekst.php?page=56
  3 børn:
  • Christian Munk Lassen, f. 3.6. 1914
  • Severin Munk Lassen, f. 18.4. 1917
  • Johannes Munk Lassen, f. 28.2. 1920
    

5. Kristoffer Munk (1840-1915), lærer i Sinding, senere i Ringe, død i Vordingborg. G.m. Petrea Kristiane Andersen (1840-193?) Deres efterkommere: se her

6. Mette Marie Dorthea Charlotte Munk (kaldet Marie) f. 24.2.1843 på  proprietærgården Charlottenlund i Kragelund, død 7.3.1916 på Bakkjær i Velling. Gift 23.9.1865 m. Jens Jensen (f. 11.11. 1835 i Hårby, Veng sogn ca. 7 km. nord for Skanderborg), gårdejer i Velling, Bryrup sogn. Han var ældste søn af  Jens Jensen Rohde og  Maren Hansdatter, som var flyttet til Hårby fra Viby ved Århus 28.5.1835, hvor Jens Jensen Rohdes far havde en gård. De købte imidlertid en anden gård, hvorefter faderen købte et hus ved siden af. De to unge var således vokset op sammen som gårdmandsbørn i Hårby, men det ser ud som om bekendtskabet ikke var umiddelbart accepteret af hendes forældre, som endnu ikke havde glemt deres fordums storhed som proprietærer, men det var dog accepteret af hendes bror Christoffer. 

Marie var rejst fra egnen i 1862 og har sandsynligvis været i huset hos sin bror Jens Christian i Sinding (min oldefar). Jens Jensen deltog ligesom sin svoger Jens Christian Munk i krigen 1864, og efter at de var blevet gift i 1865 overtog de Jens's fødegård i Hårby. Her boede de til 1872, hvorefter de købte gården Bakkjær i Velling ved Bryrup af  Niels Hansen, der var gift med Maries søster Johanne Elisabeth Munk, måske for at slippe væk fra forældre og svigerforældre, da Marie havde meget svært ved at leve op til sin mors og svigermors forventninger. I Hårby fik de 6 børn, hvoraf kun 2 overlevede, men i Velling, hvor de åbenbart trivedes betydeligt bedre, fødtes yderligere 8 børn, som næsten alle overlevede.

Om disse og deres efterkommere er der udgivet en rigt illustreret bog, der er ajourført frem til ca. 1994 "Slægten fra Bakkjær, Velling. Beretning i ord og billeder om Mette Marie  Dorthea Charlotte Munk og Jens Jensen's efterkommere" fortalt af Jens Erik Pedersen. Eget forlag - kontaktadresse se http://www.gallerimidtjylland.dk/35-slaegtsforskning_munk_lystlund_silkeborg_horsens_slaegtsforskning_munk_lystlund_silkeborg_horsens.htm

Sidst opdateret 7.11.2014