• Poufel [Poul] Pedersen Rhuus. G.m. ??. 2 sønner Niels og Peder: 
  
  
  • Niels Poulsen Rhuus g.m. Anne Christensdatter (f.1639, død 1725 i Lyngså, Albæk sogn). 2 sønner: 
    
    
    • Jakob Nielsen Rhuus, f. 1660-17.10.1754 i Lyngså. G.m. ?. 4 børn:
      • Maren Jacobsdatter Rhuus 1709
      • Thomas Jacobsen Rhuus 1713 -
      • Karen Jacobsdatter Rhuus1716 -
      • Christen Jacobsen Rhuus 1719
      • Anne Jacobsdatter Rhuus f. 17??
        
    • Christen Nielsen Rhuus. Gift? Ingen registrerede børn kendes
      
  • Peder Poulsen Rhuus. Gift? Ingen registrerede børn kendes

Karen Pedersdatter Hemmet i huset Grøndal ved Nystrup i Albæk sogn. 24.8.1712. Nr.19. Enke efter Niels [Lauridsen] Rhuus, præst i Albæk og Voer, [skifte 29.1.1694 lbnr.119]. A: 1) søster Ingeborg Pedersdatter Hemmet, død, var g.m. Jacob [Nielsen] Holm, præst i Them, [død 1675]. 6B: a Maren Jacobsdatter Holm g.m. Niels Himmerig i Ålborg b Kirsten Jacobsdatter Holm g.m. Christen Broerholt på Egebjerg c Peder Jacobsen Holm, præst i Ruds Vedby på Sjælland d Anne Jacobsdatter Holm g.m. Thomas Olufsen i København e Elsebeth Jacobsdatter Holm g.m. Laurids Hansen i Ruds Vedby f Nikolaj Jacobsen Holm, kapellan i Hammer, Horsens, Suldrup og Ajstrup 2) søster Anne Pedersdatter Hemmet g.m. Jens [Olufsen] Vang, præst i Flade og Gerum. 3) søster Else Pedersdatter Hemmet, enke efter Peder Nielsen i Fæbroen i Albæk sogn. 3B: a Peder Pedersen i Gårdsholt i Voer sogn b Dorthe Pedersdatter g.m. Otte Thomsen i Fæbroen. 1B: 1 Thomas Ottesen 5 c Ellen Pedersdatter g.m. Anders Sørensen, feldbereder i Sæby 4) halvsøster Inger Poulsdatter i Ålborg, enke efter Aksel [Jensen] Bjørn, [præst i Børglum, Furreby og Vejby, skifte 31.8.1691 lbnr.93] 5) halvsøster Elsebeth Jacobsdatter Momme, [skifte 20.9.1693 lbnr.115], var g.m. Henrik [Jensen] Stampe, præst i Hammer. Horsens, Suldrup og Ajstrup, [skifte 20.4.1711 lbnr.225]. 8B: a Elisabeth Stampe g.m. Christen Christensen, rådmand i Holbæk b Ejler Stampe, præst i Torslev og Lendum c Cathrine Stampe g.m. Peder Christensen Holst, købmand i Ålborg d Jens Stampe, præst i Hammer, Horsens, Suldrup og Ajstrup e Jacob Stampe, købmand i Ålborg f Dorthe Kirstine Stampe g.m. Anders [Hansen] Harding, præst i Sjørring og Torsted g Hans Nikolaj Stampe i Holbæk h Bodil Marie Stampe g.m. Bertel Langballe til Nebel [i Vester Vandet sogn]. Afdøde døde 13.6.1712.                    

Christen Lauridsen Rhuus  synes at have været en rettænkende Mand, og da han var økonomisk velstillet, hjalp han mange med Kautioner o. l.

Men tillige var han en energisk og myndig Mand, der ønskede at have Orden i alt, hvad der vedrørte Byens Administration, og det var ikke let at komme af Sted med i hin Købstædernes Forfaldsperiode, som blev særlig slem for Sæbys Vedkommende, fordi Fladstrand, der laa i dens Frihedsdistrikt, trak Folk til sig. Mellem ham og 1. Borgmester, Tolderen Christian Hansen Ferslev, var Forholdet i adskillige Aar saa spændt, at Ferslev aldrig mødte i Raadstueretten, men overlod hele Arbejdet til Rhuus, og da den eneste i Sæby boende Raadmand, Mads Nielsen Bangsbo (den anden Raadmand Frans Melvin boede fra 1672 i Fladstrand), ikke just stod paa Rhuus’ Side, havde han meget Bryderi i sit Borgmesterhverv. 1679 vilde han da ogsaa »for en og anden ham højvigtig Aarsags Skyld« søge Afsked fra Borgmesterstillingen, men Borgerne gav ham godt Skudsmaal og bad ham blive.

Da hans Fader døde 1672, havde denne en Del Penge til gode hos Byen for gjorte Udlæg, og endvidere havde han Borgmesterløn tilgode for 18 Aar a 10 Rdl. Da Raadhuset skulde opbygges 1667, og Laurids Nielsen Rhuus ikke selv havde disponibel Kapital at forstrække Byen med, havde han laant 209 Sldr. af Kirkens Midler, men havde herfor maattet pantsætte sin egen Jord, og Kapitalen havde han forrentet i 11 Aar uden Refusion fra Byen. Ved Opgørelse af Forældrenes Bo viste det sig, at det havde 835 Sldr. tilgode hos Byen; denne Fordring overtog Christen Rhuus som Arv efter Forældrene, men skulde saa til Gengæld tilsvare deres Gæld i Lübeck 171 Dlr. Da Byen ingen Penge havde at betale Fordringen med, androg 25 af de bedste Borgere 8. Novbr. 1676 Sæby Magistrat om, at den vilde afhænde en nærmere beskrevet Jord kaldet »Møjen« sønden for Sæby til Laurids Rhuus’ Arvinger, og Christen Rhuus overtog saa »Møjen« for Vurderingssummen 260 Sldr. og overtog den øvrige Fordring paa Byen, idet han kvittede 160 Sldr. Han bekostede saa Skøde udstedt til sig med Stiftamtmandens Samtykke, lod »Møjen« indhegne, jævnede Tuer og Polde og opfyldte de mange Sige samt lod Aar efter Aar Jorden stampe for at faa den jævn. Han forvandlede den derved til en god Eng, men saa opstod der Misundelse over, at han havde faaet denne Fælled, og der indgik Klage fra en anonym til den i 1682 til Undersøgelse af Købstsedernes Forhold nedsatte Kommission, der bestod af Thøger Lassen til Rødslet, Peder Benzon til Havnø og Matthias Pedersen Søltoft til Hørbylund, og Kommissarieme sendte Skrivelse til Byfogeden i Sæby med Anmodning om at foranstalte en Undersøgelse. Klageren mente, at Rhuus burde afstaa Jorden igen til Byen gratis eller for ringe Betaling. Kommissarieme vilde ikke opgive, hvem Klageren var, men Rhuus mente, at Klagen var fremkommet for at ophidse Borgerskabet imod ham. Kommissariernes Skrivelse blev oplæst i et Raadstuemode 4. Maj 1682 og efter at Rhuus havde givet en Fremstilling af hele Forholdet og udtalt, at han gerne vilde afstaa Jorden igen mod at faa sin Købesum og anvendte Omkostninger dækket, erklærede Borgerskabet,at det var godt tilfreds med Ordningen, og at Klageren havde gjort Uret. Efter Faderen havde Rhuus ogsaa arvet et Stykke Jord norden for Aaen og havde her anlagt Dæmning mellem Gammel og Ny Aa, hvortil han anvendte mange Hundrede Læs Torvejord og Fyld, som toges af Jordstykket, da det vilde være for bekosteligt at hente dem i Byens Fælled. For dette for Byen nyttige Arbejde begærede han ingen anden Godtgørelse, end at den lille Holm der østen for blev hans, og at han fik Afgrøden af den og Dæmningen.  17. Juni 1685 efterlyste han sit bortkomne Signet og gjorde det ugyldigt.

Mod Kvinder, der havde født Børn udenfor i ægteskab, var han streng og lod dem ofte sidde fængslet i mange Uger, naar de intet havde at betale Lejermaalsbøderne med; man faar det Indtryk, at han søgte at presse de fattige Kvinders Paarørende eller gode Mennesker til at betale noget for at faa dem fri. Man kunde mene, at det var for at gavne Byens Kasse med disse Boder, men Omkostninger ved de arresterede Kvinders og deres spæde Børns Pleje oversteg sikkert Indkomsterne paa denne Konto. 1694 og følgende Aar affattede han et udførligt Skrift om Sæby Kirke og Hospital, hvilket endnu findes hos Sognepræsten i Sæby(jfr. „ Vends. Folk og Land” 111., der dog er fyldt med Trykfejl af større eller mindre Betydning). Man ser af dette, at han og Hustru ofrede meget paa Kirkens Udsmykning, og at han  ogsaa har ønsket, at Eftertiden skulde vide, hvem Velgørerne var.

Endvidere oprettede han og Hustru ved Testamente af 26. Jan. 1700 et Hospital for 4 Fattige, hvilket endnu bestaar. I følge nævnte Testamente skulde Kirken have 500 Rdl. og Gaarden Kirkeskov (nu Kjaerskov) i Albsek Sogn med alt Inventar. Da Rhuus’ Enke mente, at Kirken var bedre tjent med at faa Penge i Stedet for Gaarden, solgte hun den 1711 for 200 Rdl. Gaarden havde været beboet af hendes Søskendebarn Apelone Gertsdatter Gesmell, gift med Birkeskriver til Voergaard Birk Christen Christensen, Stamfader til Slægten Kjærskov i Danmark og Norge. Til Sæby Latinskole legeredes 150 Rdl., til Rektorembedet250 Rdl. samt en Gaard i Byen og nogle Jorder, til Hørerembedet ved Skolen 200 Rdl., til en Dansk Skole og Lønning for Læreren der en Ejendom i Byen (nu Matr. Nr. 81, Algade) samt 6 Stykker Jord i Nymark og 320 Rdl., til fattige Skolebørn i denne Skole 300 Rdl., til ovennævnte Hospital en Ejendom i Byen, Skovtoften og 120 Rdl.; til Kapellanembedet »Barbros Gaard (Matr. Nr. 32, Algade), 400 Rdl. og Halvparten af Chr. Rhuus’ Jord i Ny Kapelhave »og det dervedhørende, som kaldes Skisersild«. Administrationen af Stiftelserne skulde forestaas af Byfogederne, hvorfor de skulde have Brugen af Rhuus’ egen Gaard med tilhørende Ejendom samt det lille Hus og Ejendom næst vesten for ved Søren Nielsens og den lille Holm nede i Aaen ved Baghullet, og disse to Pladser skulde stedse ifølge Hovedejendommen, hvis Gaard havde 4 Jernkakkelovne og andet Bohave til Værdi 100 Rdl., der ogsaa skulde følge Gaarden. Til Gaardens Vedligeholdelse henlagdes en Kapital af 200 Rdl. Endelig skulle til Gaarden stedse høre »alle de Rariteter, som paa mit Kammer findes, ligesaa vore Kontrafejer, alt efter Specifikation og Opskrift«. 

Da Biskop Bircherod 7.- 8. Juli 1694 var i Sæby, viste Chr.Rhuus ham sit Raritetskammer, i hvilket han havde adskillige smukke Natur- og Kunstgenstande, men ved en Ildebrand 8. August 1703 gik Samlingen op i Luer tilligemed hele Rhuus’ Gaard og Naboens Baghus, og der brændte endvidere nogle Hundrede Tønder Korn paa Lofterne og »13 gode Køer med andet Fæmon«, og Rhuus led stort Tab. Ogsaa Peder Dyrskjøt omtaler Rhuus: »Han er og berømt i Antikviteter, menjeg for min store Skrøbelighed kan ikke komme til ham, ellers fik jeg mere gammelt at vide, og dersom han ser dette, saa gør han mere Oplyselse.« 28. Jan. 1706 gav Rhuus sit Testamente den Tilføjelse, at Sognepræsten skulde være Medadministrator af Stiftelserne og herfor nyde Renten af 500 Rdl., og endelig forandrede hans Enke efter hans Døs Testamentet derhen, at i Stedet for Markjorderne skulde Kapellaniet, Latinskolen og Danske Skole samt Byfogedresidensen have ialt 650 Rdl. Af Biskop Bircherods Dagbøger erfarer vi, at Chr. Rhuus gennem adskillige Aar levede i Ufred med Sognepræsten i Sæby Melchior Christensen Hjardemaal, der dog heller ikke var nogen fredsommelig Mand, idet han f. Eks. 1684 i Sæby Præstegaard — dog før han blev Præst der — pryglede Karen Jakobsdatter, Enke efter Præsten Peder Mørk i Understed.

Om disse Processer, der delvis stod i Forbindelse med Processer mellem Hr. Melchior og Holger Pachs til Saæbygaard, indeholder Sæby Tingbog 1693—98 stor Vidtløftighed. Processen mellem Hr. Melchior og Chr. Rhuus blev paakendt ved Viborg Landsting 24. og 27. Novbr. 1697, og Præsten blev dømt til at gøre Rhuus offentlig Afbigt og betale ham 50 Rdl. i Omkostninger, medens Præstens Vaabendrager, Provst Albrecht Christensen i Volstrup, for sit mislige Forhold i Sagen blev dømt til at betale 10 Rdl. til fattige Præsteenker i Stiftet og 10 Rdl. i Omkostninger til Rhuus. Hr. Melchiors Afbigt, som han selv tydeligt skulde udsige paa Bytinget i Sæby, 1ød saaledes: »Jeg Melchior Christensen Hjardemaal bekender hermed, at jeg uden nogen given Aarsag her ved Sæby Bytings Ret d. 2. Septbr. 1697 meget groveligen og uforsvarligen har angrebet og skældet Borgmester  Chr.Rhuus paa sin ære og dermed gjort hannem største Uret, hvilket jeg efter de højsedle, velbaarne Herrer Landsdommeres Dom . . . hermed hos hannem afbeder og derforuden erklærer hannem, at jeg intet andet med hannem ved, end hvad en ærlig Mand vel egner og anstaar i alle Maader.«

Bircherod fortæller, at Rhuus 10. Jan. 1700 klagede over, at Hr. Melchior drev Købmandshandel og Forprang, Sæby Borgere til Fortrængsel, og da Biskoppen 21. Septbr. samme Aar visiterede i Sæby og til Slut spurgte Menigheden, om den havde noget at klage over dens Præst, fremstod Rhuus med en hel Del Klager, som Biskoppen ansaa for at være af ringe Betydning, men som viste hans »giftige og ulæskelige Had til Præsten. Biskoppen irettesatte dog Hr. Melchior og gjorde sig derhos Flid for at stifte Fred mellem dem, hvad han ogsaa tidligere havde gjort. 13. Marts 1701 spiste Rhuus til Middag hos Biskoppen i Aalborg og benyttede da atter Lejligheden til at klage over Præsten, hvis Hustru Beate Marie Madsdatter, Datter af Raadmand i Sæby Mads Nielsen Bangsbo, havde gjort sig en lille Indtægt ved at bage nogle Smaakager — af daarligt Mel — som Præsten brugte til Alterbrød. Senere blev Forholdet dog bedre mellem Byfoged Rhuus og Præsten.

Rhuus førte 3 stilkede Blomster (Roser) i sit Segl.