Til forsiden

  

Marius Munks slægtsbog   Min fars søskende  Marius Munks erindringer  Bobergs slægtstavle  Navnet Munk  Kristoffer Munks efterkommere   Slægten Gesmell   Slægten Tamstrup   Slægten Rhuus   Slægten Wiirenfeld   Slægten Fædder   Slægten Leth   Slægten Spliid  Slægten Riber 


Slægten Gesmell   stammer fra Ålborg og Sæby

 

Sæby er en havneby i det østlige Vendsyssel. Byen ligger ved Sæby Å's udløb i Kattegat, ca. 12 kilometer syd for Frederikshavn og 50 km nordøst for Aalborg.  Sæby havde i middelalderen store indtægter ved sildefiskeri og  har også kunnet ride med på bølgen, da fiskeriet ved Øresund aftog. fik købstadsrettigheder i år 1524 , og byen havde gode handelsforbindelser til de nordtyske byer. Dermed fulgte indvandring af handelsmænd fra f.eks. Lübeck og Rostock, og siden den tid har navne som Gesmell , Wolgast, Hetlob m.fl. forekommet i byens historie. Byen  havde flere borgmestre, guldsmede og velhavende købmænd i store købmandsgårde. Se:  Jens Thidemann: Seboium - en Renæssancekøbstad på Vendsyssels østkyst. Udgivet af Sæby Museum. (Artikel fra: Fra Reformation til Enevælde, Renæssancen i Nordjylland 1536-1660. ISBN 978-87-992206-0-1. NORDJYSKE RENÆSSANCESTUDIER. Udgivet af Nordjyske Museers Østkystnetværk, 2007) læs den på: http://www.kystmuseet.dk/fileadmin/Arkiv/Dokumenter/SEBOIVM_-_en_renaessancekoebstad_paa_Vendsyssels_oestkyst..pdf


   


Sæby var i begyndelsen af 1600-tallet Vendsyssels betydeligste købstad, men da Fladstrand blomstrede op, tog den luven fra Sæby, der derved kom ind i en trængselstid, der sent fortog sig, og byen nåede aldrig mere op til sin fordums velmagt. Følgen var da også, at flere af de velhavende borgere fraflyttede byen, således også nedennævnte Herman Samuelsen Gesmell.

Familien Gesmell omtales udførligt i:
Personalhistorisk Tidsskrift Bd. X, 2 side 55-62
Vendsyssel, Land og Folk I
C. Klitgaard: Optegnelser om verdslige Embedsmænd i Sæby 1525—ca. 1850.  i: Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 4 (1939) –  . 
se: http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historiejyskesamling/article/view/13675/26095 

Gert Hermans Gesmell
1520-1567
g.m. Anne Nielsdatter
 
Herman Gesmell
f. 15??-1635 g.m.
Katrine Frederiksdatter,    Katrine Frederiksdatter i  1. ægteskab med:
f. ? død Sæby 1666 Samuel Hetlop
        3 børn:     død 1608
Gert Hermansen Gesmell Samuel Hermansen G. Margrethe Hermansdt. G. 2 sønner:
1610-1649 ca., 1615-1649 ca. 1617-1688    
g.m. Anne Nielsdatter g.m. Johanne Clemensdt. g.m. Erik J. Vendelbo Frederik S. Hetlop Hermann Samuel-
4 børn: 3 børn:   f. ca. 1600 sen Gesmell Hetlop
Anne Gertsdatter Herman  Samuelsen    Gesmell Christen Sam. Gesmell g.m. Elle C. Riber  
g.m. Morten N. Kjærulff ca. 1639-1720     f. ca. 1676  
  g.m. Ide Thøgersdatter   og Johanne Pedersdatter Johanne Sam. Gesmell Katrine F.Hetlop
Maren Gertsdt. Gedsmell     1643-1713, g.m. Hans Cr. Christen F. Hetlop
g.m. Mads L. Koldbro     Cramer Rold Jensen Samuel F. Hetlop
       
  Johanne Herm. Gesmell Peder Herm. Gesmell Et barn f.nov.1684-20.7. 1686
Katrine Gertsdt.. Gesmell ca.1672- f. 1679 Ukendt  
  Anna Herm. Gesmell død ?? Ugíft, uden børn Susanne Gesmell ??
Abelone G.G. ca. 1674-   ca. 1720-efter 1765
G. m. Christen Kjærsgaard Samuel H. G. Ide Marie H. Gesmell g.m. Niels Sørensen Wiirnfeld g.m. Jens Schierup
1676- 1688-1774 til Lerbæk 1686-1762  
              17 børn  
Søren Wiirnfeld Johan Wiirnfeld Herman Otto Frederik Wiirnfeld Birgitte Ottonia  
1716 1720 Wiirnfeld f.1721 1722 Wiirnfeld, f. 1728  
4 børn:   6 børn: g.m. S.A.Munch  
Niels Severin 1756 Jakob Severin Wiirnfeld Nikolai Severin Eufemia Idea W. 5 børn:  
 IdeMarie 1760 1723-1808 Wiirnfeld f.1735 Facunda Severine W. Anne Fædder Munch g.m. Peder Mathias Gesmell
Anne Marie 1757 g.m. Mette Thodberg   Beate Jacobine W. 1758-1836 Schierup 1747-1827
Anne Marie Elisabeth 3 børn: Pitter Wiirnfeld Sostrata Kathrine W. g.m. Peder M.G.Schierup
 Wiirnfeld, f. 1757 Niels Severin Wiirnfeld   Florentia Nikoline W. Ide Cathrine Munch
1750-1807 Cathrine Wiirnfeld Semine Birgitte W. Jacobine Severine Munk
Anne Katrine Wiirnfeld, 1734 Marcelle Birgitte W. Anna Lucie Munk
Ide Marie Wiirnfeld G.m.F.C.H. Ferslev Niels Severin Munch
1756-1820 g.m.N.Calmer

Gert Hermans Gesmell (født ca. 1520 i Lübeck – død 1567 i Ålborg). Guldsmed i Ålborg. Hustru ukendt. 2 børn:  

  • Herman [Gertsen] Gesmell, f. 15??, død 02.11.1635. Købmand, muligvis også guldsmed i Sæby, havde også en papirhandel. Blev rådmand 1616. Begravet i Sæby kirkes kor. I Sæby kirke hænger en lille lysekrone, skænket af rådmand Herman Gesmel 1616. (det er ikke dokumenteret, at Herman er søn af Gert Herman Gesmell, men sandsynligheden taler for det m.h.t. tidsramme og erhverv).

    Gift  1609 eller 1610 m.     Katrine Frederiksdatter. Født 15??  død 29 Marts 1646, Sæby. Hun var gift 1.gang med tolder og byfoged Samuel Hetlop (født 15?? død den 15 September 1608 i Sæby, Dronninglund, Hjørring), med hvem hun havde 2 børn:

      • Frederik Samuelsen Hetlop. Døbt: Sæby Kirke, Sæby (før 1608). Ægteskab: Elle Christensdatter Riber, datter af Christen Mikkelsen Riber og Dorte Johansdatter Borchhorst. Begravet: Sæby Kirke. Børn:
              • Katrine Frederiksdatter Hetlop f. 1646
              • Christen Frederiksen Hetlop
              • Samuel Frederiksen Hetlop  
      • Hermann [Samuelsen] Gesmell Hetlop, født før 1608

    Katrine Frederiksdatter deltog 1623 som tilsyn i en "pigemalkning" på Sæby rådhus - en sådan undersøgelse til konstatering af om en pige var jomfru foranstaltedes ofte dengang.

    Den 16. oktober 1634 om morgenen foregik der et dramatisk optrin i Herman Gesmells hus, idet Byfogeden Poul Christensen Koch, hans søn Michel Poulsen og hans Tjenestedreng Christen Nielsen havde pryglet Aalborgborgeren Niels Andersen i Raadmand Herman Gesmells Hus. Herman Gesmell og Hustru vidnede, at da Niels Andersen og hans Broder Peder Andersen fra Aistrup var færdige og vilde rejse fra Sæby, kom Michel Koch og Byfogedens Tjenestedreng og bød Niels Andersen Penge for noget Klæde. Da svarede Niels Andersen, at når han fik Penge både for Strømper og Klæde, ville han modtage dem. Så kom Poul Koch ind med en Kæp i hånden, hvorfor Niels Andersen tog til sin Kårde, men Poul Koch slog til ham med Kæppen, hvorefter Herman Gesmell sprang ud af Sengen og fik Byfogeden ud ad Døren. De andre kom så tilsammen paa Gulvet og lå og droges på Jorden en Tid og derpå gik bort. Thomis Snurh, Bartskær i Sæby, vidnede, at han blev hentet til Niels Andersen for at forbinde ham, men der var ingen sår, som kunne forbindes, og så smurte han ham på Halsen, Panden og den ene Kind med Bleghvidt. Det oplystes yderligere, at Niels Andersen Dagen før var kommet hen til Rektor Anders Olufsens, hvor Poul Koch sad, og Niels havde da krævet Byfogeden for Betaling for noget Klæde og et Par Strømper, men Byfogeden sagde, at han havde ingen Strømper fået. Niels Andersen sagde så, at han havde stjaålet dem, og så kom de først i Skænderi og derefter i Slagsmål, under hvilket Niels Andersen rykkede noget Skæg af Byfogeden og stak det i Lommen, hvorpå han gik rundt i Byens Kramboder og fremviste Trofæet. Senere kom Sagen for Landstinget, der 22. Novbr. 1634 kendte Byfogedens Vidner unøjagtige og ikke saa sandfærdige, at de burde komme Niels Andersen til Skade.


    Deres 3 børn:

  • Gert Hermansen Gesmell, f. 1610, død 20.8.1649. Købmand i Sæby, Rådmand 1636 og kirkeværge 1637-38. G.m. Anne Nielsdatter (f. ?, død 1666), enke efter Steffen Madsen i Sæby (død 25.4.1630). I sit første ægteskab havde hun bl.a. datteren

      • Kirsten Steffensdatter (f. 1616, død  begr. 26 aug. 1672, Kirkens Kor, Sæby Kirke), gift med rådmand Niels Sørensen på Søndergade  i Sæby, der var købmand, han drev bl.a. klædehandel og var byens største skatteyder. Han gav i 1648 sin hustrus stedfar Gert Hermansen Gesmell arveafkald for deres Fædrenearv.

        I ægteskabet med Gert Gesmell var der 4 døtre, født i perioden ca.1640-49:
      • Anne Gertsdatter Gesmell, der 1662 var gift med Morten Nielsen Kjærulf i Birket i Hormested sogn
      • Maren Gertsdatter Gesmell, der 1662 var var gift med Borger i Sæby Mads Lauridsen Koldbro, der var Kirkeværge 1684—86.
      • Katrine Gertsdatter Gesmell, død før 21.6.1686, der 1662 var gift med Købmand Søren Christensen Steen i Fladstrand, død 1681 (Borgerskab i Sæby 7. Marts 1677, opsagt 6. Juli 1681).
      • Abelone [Appolone] Gertsdatter Gesmell, død efter 1689, gift med Christen Christensen (død i årene mellem 1684 og 1689), borger i Sæby, senere (1680) i Kirkeskov i Albæk Sogn. Birkeskriver til Voergaard Birk. Deres Born antog Navnet Kjærskov (undertiden kaldes de Kjærsgaard).

Gert Gesmells Enke fik 1662 Arveafkald af sine Svigersønner for døtrenes Arv efter Gesmell, og samme Aar solgte hun sin gård liggende ved Stampemøllen til 2 af Svigersønnerne og 2 Huse til en anden Svigersøn.

      • Johanne Marie Hermansdatter Gesmell, døbt Ålborg 23.8. 1671

      • Anna Hermansdatter Gesmell døbt 20.4.1674, Budolfi sogn, Ålborg. Død Sæby 22.7. 1677 .

      • Samuel Hermansen Gesmell døbt 18.2.1676, Budolfi sogn, Ålborg

Gift 2. gang i Budolfi Kirke i Ålborg 16.4. 1678 med Johanne Pedersdatter, og kort efter nedsatte han sig som købmand i Sæby.

Ægteparret blev i 1684 tiltalt af konsumptionsforpagter i Sæby , den tidligere borgmester Christian Hansen Ferslev, fordi de havde forhindret konsumptionsbetjentene i at foretage husundersøgelser, og da Ferslevs hustru (Anne Ottesdatter, 1645-1735) var kommet ind til Gesmell for selv at undersøge angående eventuel ulovlig brygning, havde de skubbet og stødt hende. Gesmell havde også sagt til hende, at hun var en uforskammet kvinde, der ville gå i byen og visitere. Christian Hansen Ferslev blev udnævnt til adjungeret Borgmester 27. April 1671. Han var måske født o. 1644 og var Søn af Lagmand i Frederiksstad i Norge Hans Nielsen Ferslev (fra Ålborg) og Anniche Nielsdatter Randulf, og han døde i Saeby 28. April 1714, begr. i Kirken 4. Maj, 70 År gl., men var muligvis ældre, da han siges at have været Auditør under Svenskekrigen 1657-60. Han havde antagelig studeret, thi han latiniserede sit Navn og skrev sig Christianus Ferslevius.1670 kom han til Sæby som Tolder med Løn 60 Daler, og samme År ægtede han Anne Ottesdatter, Datter af Købmand Otto Christensen i Saæby og Barbara Pedersdatter. Anne stod Brud »med udslaget Hår og Smykker som en Mø« men kom for tidlig i Barselseng, hvorfor 26. April 1671 fik kgl. Benådningsbrev til at fritages for Kirkens Disciplin mod at betale noget til nærmeste Hospital, og 27. Juli resolverede Biskoppen, at de skulde betale 10 Rdl. samt fremtidigt 2 Sletdaler årlig til hver Højtid. Det kneb med at få disse Penge betalt; 1676 ses Ferslev at have betalt 16 Sldr. efter forudgående Stævning, og 1679 stævnedes han atter for Restance af disse Bøder.Hans Liv formede sig trist nok, idet hans Virketid faldt i en for Byen ulykkelig Nedgangstid, og skønt han drev Handelsvirksomhed i Fladstrand ligesom så mange andre Saæbyborgere, blev hans Kår dog stedse slettere, og han døde som en yderst forarmet Mand efter 1688 at være blevet afskediget som Tolder på rund af Kassemangel. 1681 blev han Konsumtionsforpagter, men også som sådan kom han i Restance med Afgiften, og 1688 søgte han om Fritagelse for Forpagtningen og Eftergivelse af det skyldige Belob. Hans yderst forfaldne Ejendom i Sæby blev 1694 solgt for 40 Sletdaler, og 1708 blev en anden af hans Ejendomme udlagt til en Kreditor, medens han tillige blev forfulgt af andre Kreditorer. 1698 søgte han om Embede ved Helsingør Toldkammer, men fik det ikke, og de sidste År henlevede han i stor Trang, antagelig underholdt af Slægtninge. Hans Enke døde 1735 i Skagen hos Sønnen Christoffer.Ferslev, der fratrådte Borgmesterembedet ved Magistratens Afskaffelse 1682 var vistnok en ret uordentlig Embedsmand, og med Christen Lauridsen Rhuus (se nedenfor), der 1673 var blevet 2. Borgmester, stod han ikke på nogen god Fod, og Rhuus klagede adskillige Gange over, at Ferslev ikke vilde befatte sig med Kongens eller Byens Sager i den besværlige Tid, da den skånske Krig (1675-79) medførte meget Arbejde for Magistraterne. Sådanne Klager foreligger 23. Okt. 1678, 29. Jan., 26. Febr. og 25. Juni 1679, men 1680 synes der at være kommet en Udsoning. Oprindelsen til Striden var, at Ferslev og Rådmand Mads Nielsen Bangsbo 1676 havde lavet en Krigsstyrligning, som Borgerskabet var utilfreds med, og som det fik Stiftsøvrigheden til at kassere. Chr. Lauridsen Rhuus var da Borgerskabets Formand, og i det hele nød Rhuus en Tillid indenfor Borgerskabet, som Ferslev måtte savne. (Om Ferslev kan iøvrigt henvises til Anna Levin: Ferslew-Slægten fra Skagen, S. 15-33). se https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/13675/26095

 

I dette 2. ægteskab med Johanne Pedersdatter var der mindst 5 børn, hvoraf kendes: 

Hans far Laurids Nielsen Rhuus (Ruus) blev borgmester 13. Septbr. 16532) og afgik fra embedet 1671 efter at have fået mange penge til gode hos byen. Var født 1610 som søn af borger i Sæby Niels Pedersen Rhuus (f. o. 1640) og Maren. Var borger her 1633, købmand; fik 1636 hos guldsmed Christen Madsen lavet en sølvkande på 60 Lod og 2 sølvbægre. Fik 21. Febr. 1638 skøde af nævnte guldsmed og hustru Karen Mikkelsdatter paå et hus med to gårdsejendomme og var da endnu en »ærlig, velagtet og fornem ungkarl, men er formentlig blevet gift kort efter. 1648 købte han lejersted i Kirken for sig og hustru og gav samme år panelværk om døbefonten i kirken. Død 27. Febr. 1672. Gift o. 1640 med Anne Christensdatter Riber (f. 1619, d. 15. Marts 1676), Datter af Rådmand Christen Mikkelsen Riber og Dorte Johansdatter Borchhorst. Epitafium i Saeby Kirke med portrætter af ham, hustru og 14 børn.

Christen Lauridsen Rhuus var en fremragende person og formuende mand. De fik kun et dødfødt barn. Derfor testamenterede ægteparret deres rige midler til offentlige institutioner i byen (kirke, skole, hospital m.m.). Begge er begravet i Sæby Kirke,  hvor der hænger lille lysekrone, skænket af borgmester Christen Lauridsen Rhuus 1706. I kirken lod de opsætte et epitafium med deres portrætter.  http://www.livinghistory.dk/Borgerlige/Saeby%20kirke/index.html

 

Epitafium i Sæby Kirke over Christen Lauridsen Rhuus og hustru Johanne Samuelsdatter Gesmell

 

De bekostede endvidere reparation af trappen til tårnet og lod opsætte en mindetavle med følgende tekst: 

 

Den Klokke-Trappe til Taarne-Huus,
som her er bygget vel,
den lod bekoste Christen Rhuus
og Johanne Gesmell,
den forrige var slem,
og stood her oven for,
men denne er bequem,
opbygt i dette Aar. 1691

 

Som Slangen hvæsser Tungen sin,
saa giør min Efterstræber,
Øgle-Forgift og stærk Veniin
er under deres Læber.
Bevar mig, Gud, fra deres Haand,
de mig ei begge øde.
Beskierm mig for ugudelig Mand
som vil min Gang anstøde!

 

 

Der skal have været flere vers end disse to

Senest opdateret 3.12.2014