Til forsiden

Marius Munks slægtsbog   Min fars søskende  Marius Munks erindringer   Min farmors slægt  Slægten Munk  Slægten Tamstrup  Slægten Gesmell   Slægten Spliid   Slægten Vogelius   Slægten Riber   Slægten Foss  

Slægten Wiirnfeld 
eller Wirnfeld, Wirenfeldt, Würnfeld, Virenfeldt - der forefindes mange forskellige stavemåder - se:  http://genealogi.singlehand.dk/phfam/1699.htm

Navnet Wirenfeldt kan være af tysk oprindelse, og det er muligt at familien stammer fra en af de familier, der kom hertil med de kejserlige tropper og hvoraf der findes adskillige fra den tid.
Andre mener at det intet har intet med Tyskland at gøre. Omkring 1700 blev det nemlig almindeligt blandt bedrestillede borgere at forlade skikken med, at Peder Hansøns søn hed Hans Pedersøn osv.., og mange opfandt derfor selv – ofte ”fortyskede” - slægtsnavne efter bosted eller arbejde (f.eks. stednavnet Bredsten til Breitenstein el. Becker (Bager). Således også med Wirenfeldt, som dog nok er opfundet ved efterligning af adelige navne som f.eks. Griffenfeldt el.l. (http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=74370).

Flemming L. Schmidt skriver: ”Navnet Wirenfeldt, som pludselig ”opstod” af for mig ukendte grunde i 1686 med Niels Sørensen Wirnfeldt, er og bliver stadig stavet på mange forskellige måder, så det kan være svært at afgøre, hvilken er den ”rigtige”.

Der er  publiceret en slægtsbog:  "Stamtavle over Spliid slægten", udarbejdet af Elliot Hjuler. Eget forlag, 1929. 22 blade. Den omhandler ”Wirenfeldt Spliid-grenen” af slægten. Heri føres slægten - lidt uvederhæftigt, tror jeg, tilbage til Knud den Hellige (d.1086), og så fra ham selvfølgelig videre tilbage i den danske kongerække til Gorm d. Gamle.  Bogen kan lånes via folkebibliotekerne.  

Se også: http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,51647,51650.

De første Wirenfeldt var Søren Nielsens (1660-1730) børn i Sæby (4. generation). De antog alle navnet Wiirnfeld eller Wiernfeld [skrives også Würnfeldt, men det er sikkert en skrivefejl], uden at det vides hvorfra navnet stammer.

Slægten Wiirnfeld stammer fra slægten Riber - se nedenstående diagram.

		Søren Riber 14??-15??
Lambert Sørensen Riber 1530-1601		Mikkel Sørensen Riber d.1587
		g.m. Elle Madsdatter. 8 børn
		Peder Mikkelsen R.1602-1640
		Christen M. Riber, død 1648		Mikkel Christensen R.1610-1662
		Mads Mikkelsen Riber		Mourids C. Riber d.1658
		Rasmus Mikkelsen Riber		Elle C. Riber
		Maren Mikkelsdatter Riber		Anne C. Riber 1619-1676.
		Kirsten Mikkelsdatter Riber
		Anne Mikkelsdatter Riber
		Søren Mikkelsen Riber, d.1621
				Laust Nielsen Tamstrup 1599-1675	g.m.	Karen Pedersdt. Graft
		Niels Sørensen 1616-72	g.m.	Margrethe Tamstrup
Peder Nielsen Tamstrup 1664-1730		Kirsten Nielsdatter		Søren Nielsen 1660-1737
g.m. Anne Rhuus		g.m. Oluf Ottesen & Hans M. Goe		g.m. Birgitte Ottesdatter
Anne Pedersdatter Tamstrup		Niels Olufsen		Karen Sørensdatter
Karen Pedersdatter Tamstrup		Margrethe H. Goe		Otte Sørensen
Marie Pedersdatter Tamstrup		Peder H. Goe		Jacob Severin Sørensen 1691-1753
Henrik Petersen Tamstrup		Anna H. Goe		Otto Sørensen
Mette Margrethe Pedersdatter Tamstrup				Søren Sørensen
		Frederikke L. Sewerin		Birgitte Sørensdatter
		Birgitte Sewerin		Birgitte Sørensdatter
		Maren Sewerin		Oluf Sørensen(Rolf Sibrand)		Karen Sørensdatter
		Anna Sewerin		Niels Sørensen Wirenfeldt
		Søren Nielsen Sewerin		1686-1762
		Maren Sewerin
		Søren Sewerin				Søren Wiirnfeld
						Søren Wiirnfeld
						Herman Otto W.
						Johan Christian W.
						Johan W.
						Herman Otto W.
						Frederik W.1722-1769
		Eufemia Idea W.		Ide Marie W.1756-1820		g.m. Karen Sørensdatter
		Facunda Severine W.				Jakob Severin Wirenfeldt
		Beate Jacobine W.				1723-1808
		Sostrata Kathrine W.				Birgitte Ottonia W.
		Florentia Nikoline W.				Pitter Nikolaj W.
		Semine Birgitte W.				Birgitte Ottonia W.
		Marcelle Birgitte W.				Nikolaj W.
				Ide Marie W.1760-1812		Cathrine Maria W.
						Niels Severin W.
						1750-1807
						Nikolaj Severin W.
						Anne Marie Elisabeth W.

4. generation af slægten Riber - hans forfædre: se her   Niels Sørensen, f.1615 eller 1616-26.8.1672, købmand på Søndergade i Sæby. Han drev bl.a. klædehandel og var i 1571 byens største skatteyder. Han blev rådmand  13.9.1653 og aflagde eden i overværelse af lensmanden på Sejlstrup. Underskrev suverænitets akten 1661. Han gav i 1648 sin hustrus stedfar Gert Hermansen Gesmell arveafkald. Niels Sørensen og begge hans hustruer er begravet i Sæby kirkes kor, hvor der er Gravsten samt Epitafium med Billeder af ham, Hustru og børn. Niels Sørensen og hans børn kaldte sig ikke Riber, og hans søn fik moderens navn Tamstrup. Det var almindeligt dengang. Gift 1.gang 1648 med Kirsten Steffensdatter (f. 1616, død før 1653). Datter af købmand Steffen Madsen og Anne Nielsdatter, Sæby. Ingen børn. Gift 2. gang (o. 1658) med Margrete Lauridsdatter Tamstrup (1625-1704), datter af Laurids Nielsen Tamstrup(1599-1675), købmand i Sæby og Karen Pedersdatter Graft.  1679 blev Margrete Lauridsdatter Tamstrup i Sæby saaret i Brystet af et Vådeskud, da hun sad i sin Stue og saå ud ad Vinduet, og hun blev derefter behandlet af Bartskær og Felbereder Søren Andreasen Gjedsmann,der ikke kunde fjerne Pistolkuglen. Ulykken var sket ved, at Vagtmester Johan Adolf under Major v. Carls Kompagni var kommet ridende om Morgenen 20. Maj tillige med sin Knægt og Rytteren Jakob Nielsen. Medens Vagtmesteren og Knægten var inde hos Borgmester Chr. Rhuus, holdt Rytteren med Hestene ude paa Gaden. Han var vel nok i Feststemning, thi 2 Spillemænd havde spillet Grassat for ham og Vagtmesteren, og Jakob 1øsnede så sin Pistol og skød i Luften, hvorefter han tog Knægtens Pistol ud af dennes Sadelhylster og afskød den, men kom uheldigvis til at skyde ind ad Margrete Tamstrups Vindue, Han blev straks arresteret, men undskyldte sig med, at han ikke havde vidst, at Pistolen var ladt. Sagen skulde derefter forelægges Krigskommissær Thøger Lassen i Aalborg. Den Gård, Margrete boede i efter sin Mands Død, lå altså ved Borgmester Chr. Rhuus Gård, d. v. s. på Algade, idet hendes Søn Peder havde fået gården i Søndergade. Hendes økonomiske Forhold blev dårlige i 1680'erne, muligt foranlediget af nævnte søn, og 7. April 1685 fik en Niels Jensen paa »sin højædle Principals Vegne hendes Løsøre udleveret, efter at der var gjort Udlæg i det for 150 Sldr. og i hendes Markjord for 107 Sldr. Udlægsmændene udtalte, at de aldrig før havde udstået mere Fortræd ved en Udlægsforretningend ved denne, thi Margrete Lauridsdatter bandede ideligt og ønskede ondt over dem og Kreditor, kom med grove og uforskammede Ord, slog i Stykker af det udlagte Løsøre o. s. v. så de ikke kunde have Fred for hende til at forrette Udlæget. Hendes højre hånd var »for let«, og hun var »hel velbeskænket, overfaldt Byfogedens Tjener med Hug og Slag og slog Byfoged Chr. Rhuus i Hovedet. Hun flyttede så til sin Svigerson Hans Mikkelsen Goe, og 1693 stod hendes Ejendom i Sæby øde, og Husene var nedfaldet ligesom så mange andre af Byens Huse. Da ingen vilde købe den og betale Skatterestance af den m. v., blev den 1694 tildømt Kongen. Margrete Tamstrup boede i 1688  hos sin Svigersøn Hans Mikkelsen Goe paa Palstrup, formentig til sin død i 1704. Niels Sørensen og Margrete Tamstrup havde kun 3 Børn »til Alders« [d.v.s. overlevende] Peder, Kirsten og Søren: Peder Nielsen Tamstrup, f. 31-3.1654. Død 1730. Købmand i Sæby, sejlede selv paa Lübeck og arvede Faderens gård på Søndergade men gik økonomisk til Grunde o. 1690 og solgte 12. April 1693 sin Gård til sin Mosters Mand Farver Jørgen Lowson. 18. Okt. 1693 tog han Skudsmålsvidne af Sæby Byting. Det siges da at han havde været en af Byens bedste Skatteborgere, og at han var en sirlig og skikkelig Mand som det var gået tilbage for. Fra: http://www.tidsskrift.dk/print.jsp?id=74370 Gift med Anne Lauridsdatter Rhuus, ( f. 1650 i Sæby, død sep.1712 i Sæby, datter af Borgmester Laurids Nielsen Rhuus og Anne Christensdatter Riber. I ægteskabet var der 5 Børn: Anne Pedersdatter Tamstrup,  f. 1674, Sæby. gift med Garver Jørgen Petersen Roring.   Karen Pedersdatter Tamstrup,  f. 1676, Sæby. Hun havde 1694 »i nogle Aar med sær Fornøjelse og Troskabs berømmelige Udvisning været i Huset hos sin Faders Mosters [Mette Lauritsdatter Tamstrup] mand Farver Jorgen Lowson som deres egen Datter, men i sit 18. Aar blev hun her forført af en Karl hos Jørgen Lowson ved Navn Niels Nielsen Estrup fra Hørby, og da hendes »fornemme Forældre« og Lowsons opdagede det, blev Karen gift 1. Septbr. 1694 og fødte derefter en Datter, som blev døbt 1. Febr. 1695. Det unge ægtepar boede hos Karens Forældre, men efter få Ugers Forløb forlod Manden hende. Hun blev gift 3. gang 1699 med Guldsmed Peiter Peitersen Wolgast, Sæby. Der var tilsyneladende ingen børn i ægteskabet. Marie Pedersdatter Tamstrup, f. 1684, Sæby Henrik Pedersen Tamstrup,  f. 1687, Sæby Mette Margrethe Pedersdatter, døbt. 8 jan. 1692, Sæby Kirsten Nielsdatter, f. 1656 i Sæby, begravet 29.11.1739 i Æbeltoft (Æbeltoft kbg. 115) (Nygårds sedler). Gift 1. gang 1671 med den velhavende købmand Oluf Ottosen (f. o. 1643, d. Sæby, begravet 28. Okt. 1675, søn af Købmand Otto Christensen, d. o. 1660, og Barbara Pedersdatter. Han havde været gift 1. gang med Maren Lauridsdatter Rhuus, f. ca. 1648, død 1671, begravet 4.3.1671 i Sæby. Med hende havde han en søn Peder Ottesen [Olufsen] . Kirsten Nielsdatter og Oluf Ottesen havde en søn: Niels Olufsen, f. o. 1675. Hans Formynder var Morbroderen, Byfoged Søren  Nielsen i Sæby (se nedenfor). Kirsten blev gift 2. gang 1679 i Gærum med Hans Mikkelsen Goe [skrives også Goes eller Goede], f. 1650 i Sæby, død før 169, forpagter på Hagsholm, Palstrup og Sødringholm, Gærum. Efter hans død sad hun som enke på Palstrup.                                      Palstrup i dag                                Det ældre Palstrup                          Sødringholm opført 1758-59              Gjesssinggård                                  Viborg landstings skøde og panteprotokol: "Kirsten Nielsdatter på Palstrup, enke efter Hans Mikkelsen Goë på Palstrup, lånte 1693 godt 296 rdl. af min kære svoger Christian Foss på Gjessinggård. Pengene tilhørte hendes søn af første ægteskab [Niels Olufsen], hvis fædrene arv blev overført fra den fødte værge i Sæby til Christian Foss." Hvordan var Kirsten Nielsdatter besvogret med Christian Foss? der er foreløbig intet, der tyder på, at der er slægtsforbindelse, og "kære svoger" synes - efter den tids skik -  brugt som en artighed mellem venner. Måske var de blot naboer og gode bekendte? Christian Johansen Foss var født i Sønderborg 30.6. 1664, han var bl.a. forpagter på herregårdene Gjessinggård og Stenalt i slutningen af 1600-tallet/begyndelsen af 1700-årene. Hans hustru hed Anna Jensdatter Søeskou (død i 1727 på Høegholm i Tirstrup Sogn og blev begravet 2/12 ifølge Tirstrup kirkebog 1704-1753). Hans mor blev begravet 29.12.1713 i Voer.  Hans søster, Anna Cathrine Foss (født ca. 1660 i Sønderborg, død  16/3 1698 på Tjele herregård),var gift med Jens Nielsen, der bl.a. var forpagter på Lerkenfeld og Holmgård. Ud fra skiftet efter Jens Nielsen (død 1712) skulle Christian og Anna Cathrines far hedde Johan Foss. Jens Nielsen (ca. 1659-22/6 1712, begr.30/6 i Skals) og hustru Anna Cathrine Johansdatter Vos er behandlet i Bjørn Sommers artikel "Undersøgelser omkring Herredsfogeder og Tingsteder i Sønderhald Herred, Gl. Kalø Len. 2. del" i "Slægt og Stavn" 1993, hæfte 3, s. 20 ff. med note 44, s. 31-32, hvori Christian Voss'  (begr. 11//3 1737 fra Århus Domsogns Kirke) børn nævnes. I skiftet efter Jens Nielsen omtaltes en sølvkande med navn J. N. SS A. C. Vos samt årstal 1694 (Hald Amts Skifteprotokol, 1712, fol. 216 b). Det ekstra S i Jens Nielsens initialer henviser formodentlig til fødebyen Søby i Sønderhald Herred. 1694 er formodentlig året for ægteparrets bryllup. Se mere på http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,521303 Kirsten Nielsdatter og Hans Mikkelsen Goe fik 4 børn:       se http://gavik.net/allepersoner/aqwg687.htm Isak Hansen Goe, af Ålborg. Farver og købmand i Æbeltoft. Hans mor er begravet 29.11.1739 i Æbeltoft (Æbeltoft kbg. 115) (Nygårds sedler). - formodet søn af Hans Mikkelsen Goe ???   Udokumenteret! Jeg støtter denne min antagelse på, at hans datter Kristiane er beslægtet med sin mand Søren Wiirnfeld i tredje led, idet Kristiane er barnebarn af  Kirsten Nielsdatter, og Søren er sønnesøn af Søren Nielsen, som er bror til Kirsten Nielsdatter - altså: Sørens farfar er bror til Kristianes farmor. Han må være født ca. 1680, Begravet 4.6. 1773 (92 år 8 mdr. gammel) i Ålborg Vor Frue Kirke (Kbg.350). Gift før 1719 i Ørsted m. Anne Marie (født 16??, begravet 14.10.1757). Han og hustruen fik 12.10. 1731 kongelig bevilling til alene at drive farveri i Æbeltoft indtil videre, da Mikkel Bondo havde afstået farveriet til ham. 1761 afstod Isak Goe sit farverprivilegium til datteren Marie Anna og dennes mand Jens Bering. 1771 solgte han sit farveri og købmandsgård i Æbeltoft på auktion. 6 børn: Hans Goe, døbt 15.8.1717 Elisabeth Goe, døbt 2.11.1718 Kirstine Marie Goe, døbt 29.12.1720. 1741 bevilling på stuebryllup med H. Chr. Brøchner. 1751 bevilling på stuebryllup med Fr. Jul. Arfmann. Gift 3. gang (før 1787) m. vinhandler Henrik Gievers. Begravet 4.2.1796 Marie Anna [Mariane] Goe, døbt 27.12.1722. Begravet 14.11.1769. 1755 bevilling på stuebryllup med Jens Bering, farver i Æbeltoft. Ægteparret fik i 1761 farveribevilling og sad indtil 1770 sad i fællesbo med faderen/svigerfaderen Isak Hansen Goe. Kristiane Goe (døbt 2.8.1724, død 29.12. 1780, begravet 6.1.1781), gift 1753 med Søren Wiirnfeld (se nedenfor). Aalborg Bispearkiv. Kongelige bevillinger ægteskabsdispensationer. 486 no 216: "Søren Wiirnfeld Landfoget paa Vort Land Læsø, og Christiana Goe maa udi ægteskab sammenkomme, uanseet at de skal være hinanden udi tredie Lige leed beslegtede. Christiansborg 21 septembr. 1753. Til Sæbye Hospital 10 Rdr." Laurids Goe, døbt 11.2.1729 Margrethe Birgitte Hansdatter Goe, f. 1682 i Gærum, Hjørring Amt. Gift i Sæby 30.8. 1708 med Corfitz Pedersen Schiønning Peder Hansen Goe, f. 1684 i Gærum, Hjørring Amt. 1723 Handelsmand og brygger i København. Gift i Kbh. 1720 m. Elisabeth Clausdatter, der boede hos sin mor i Snaregade.  En datter: Anne Dorothea Goe, f. 1731 i København, død 1805, Skt. Knud, Odense. Gift 23.1.1755 med Johannes  Eichel, f. 1725 i Odense Anna Hansdatter Goe (eller Goes), f. 11.6. 1688 på Sødringsholm, Gærum, Hjørring Amt, død 31.3.1769 på Dronninglund Slot, begravet 1.4.1769 i Dronninglund. Gift med Jens Laursen Dalager (f. 1672, Sæby,  d. jan. 1743, Rødby, Maribo.  Toldbetjent og visitør på Dragsminde ved Rødby, senere strandrider i Gåbense.  Død 1743). 7 børn, hvoraf  2 døde som små.  Laurs Jensen Dalager,   f. 1713, Sæby, Hjørring ,   d. 7 jan. 1772, Vadså, Norge Christoffer Carl Jensen Dalager,   f. 1715, Sæby, Hjørring Ane Kirstine Jensdatter Dalager,   f. 1717, Sæby, Hjørring ,   d. 13 maj 1790 Maren Jensdatter Dalager,  f. 24.12.1719 i Rødby, død 7.3.1753 på Dronninglund, begr. 7 mar. 1753. Gift med Jacob Severin Sørensen [Jacob Merchant Sørensen Severin] (1691-1753) - se nedenfor. Birgitte Sophie Sewerin døbt 24.6.1742, død 10.4.1757 Maren Sewerin døbt 25.3.1744, død 1809 på herregården Eskær, Mosbjerg sogn. begravet 7.6.1809. Enke efter amtsforvalter Chr. F. Roosen (f. 1721, begravet 2.2.1777), ingen børn. Gift anden gang 8.5.1778 m. kancelliråd Kristen [Christen] Broerholt, Født1743 Hejselt, Torslev Sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt, ejer af Eskær og Villerup. Begravet 2,11,1802 ‎(Alder 59) Mosbjerg sogn, Horns herred, Hjørring Amt Anna Kristiane Broerholt f. 26.8.1778 i Mosbjerg Marie Severine Laurentia Broerholt hjd. 21.4.1780 i Mosbjerg Johanne Nikoline Davidine Broerholt hjd. 19.3.1781i Mosbjerg Birgitte Sofie Charlotte Broerholt hjd. 12.5.1785i Mosbjerg Laurs Jensen Dalager,   f. 1722, Sæby, Hjørring Christoffer Carl Jensen Dalager,   f. 1727 Frederiche Sophie Jensdatter Dalager,   f. 1731, Rødby, Maribo ,   d. 17 okt. 1758.

Søren Nielsen var født o. 1660, død 11. Juli 1730. Søren Nielsen blev byfoged 26. Juni 1709, var købmand og en tid konsumtionsforpagter. og allerede 2. Aug. 1678 tog han borgerskab [Sæby Rådstueprotokol] , altså i en Alder af 18 år. Han var på den tid den eneste velstillede mand i Sæby (iflg. Boberg). Gift ca. 1683 med Birgitte Ottesdatter, født 1659 i Sæby, begravet 11. Decbr. 1737 i Sæby Kirkes kor. Hendes Slægt hørte til Sæbys mest ansete Familier. Birgitte Ottesdatters forældre var: Otto Christensen, f. 1616, Sæby, Hjørring, d. 1660, Sæby, Hjørring og hustru Barbara Pedersdatter,  f. 1620, Sæby, Hjørring.  Deres børn (Birgittes søskende):  Oluf Ottesen, f. 1643, død 28.10.1675 i Sæby. Anne Ottesdatter, f. 1645 i Sæby Else Ottesdatter,  f. 1648, Sæby, Hjørring,   begr. 16 jun. 1710, Sæby Kirke, Sæby Karen Ottesdatter, f. 1651, Sæby Apelone Ottesdatter, f. 1653, Sæby Maren Ottesdatter, f. 1657, Sæby, d. 1723 Birgitte Ottesdatter, f. 1659, Sæby, Hjørring,   d. 1737, Sæby, Hjørring, g.m. sin fætter Niels Sørensen [Wiirenfeldt] (se nedenfor). http://www.nielsen-termansen.com/getperson.php?personID=I12742&tree=tree1 http://www.pepedersen.dk/18390927 23. Novbr. 1681 skødede han til Felbereder Peder Jørgensen Lund, der var gift med hans tilkommende Hustrus Søster Else Ottesdatter, 2 Agre i Gl. Strandhave, hvilke havde tilhørt salig Christen Tamholt, og som Peder Jørgensen for lang Tid siden (før  1673) havde købt af Søren Nielsens Fader Niels Sørensen. Han og hustruen gav en Vinkande af Sølv til Sæby Kirke, i hvilken de er begravet i hans Forældres Gravsted i Kirkens Kor. Som Byfoged var Søren Nielsen sammen med Sognepræsten Melchior Hjardemaal (der 1707 begegnede ham med de Ord: »Djævelen fare i Dig, Din bugede Hund«) Kirkens og Hospitalets Inspektører, og Søren Nielsen overlod 800 Rdl. af disse Institutioners Midler til Stiftamtmand Baron Peder Rodsteen, der døde 1714 som Geheimeråd, Besidder af Baroniet Marselisborg og Stamhuset Constantinsborg. Byfogeden forsømte imidlertid at sikre sig Pant for Pengene, og Rodsteen tilbagebetalte dem ikke. Summen henstod så uforrentet indtil 1721, da Stiftsøvrigheden pålagde Sæby Kirkeinspektionat tilsvare den. Imidlertid var Melchior Hjardemaal død 1717, og der opstod da Proces mellem Søren Nielsen og Præstens Arvinger om Betaling af Tilsvaret af det betydelige Beløb. Sagen kom for Højesteret, der kendte Byfogeden pligtig til ene at betale Summen, men ved kongelig Resolution af 19. Decbr. 1721 bevilgedes, at han maatte slippe med at betale de 800 Rdl. uden Rente, og han betalte saa 2. April 1722 med en kongelig Obligation. Det gik i Sæby som saa mange andre Steder, at Konsumtionsforpagtningen medførte Stridigheder mellem Forpagterne og Borgerskabet, der skulde yde Konsumtion. Søren Nielsen var Forpagter 1708 og 1711, og 1710 var der Strid mellem ham paa den ene Side og Borgerne Købmand Peder Nielsen Kragelund (Byfogedens senere Svigersøn), Stiftamtmand Peder Rodsteen kom i den Anledning til Sæby og fik 22. Jan. tilvejebragt Forlig, som dog ikke blev affattet skriftligt. Da Rodsteen samme Dag kom til Hjørring, blev Forliget nedskrevet, men Klagerne mente, at det var konciperet af Søren Nielsen, og de følte sig brøstholdne ved flere Udtryk deri, bl. a. at de kaldtes urolige Mennesker. De havde bl. a. angivet, at Byfogeden havde begunstiget sin Kones Familie med Skatteansættelse, men Byens øvrige Borgere holdt med Byfogeden, takkede ham godt og sagde, at Klagernes Formaal var at skille ham ved Embedet og ruinere Byen, hvorefter Stiftamtmanden havde forbudt Borgerne at foretage retslige Skridt mod Søren Nielsen som Byfoged, uden at der først skete Henvendelse til Stiftamtet. Klagerne henvendte sig nu atter til Rodsteen angaaende de i Forligsakten anvendte, formentlig fornærmelige Udtryk, og Rodsteen svarede saa, at hvis der var noget personligt fornærmeligt, skulde det være annulleret. 1708 forærede Søren Nielsens Mosters Mand, Farver Jørgen Lowson, ham en Ejendom, som salig Laurs Christensen forhen paaboede og Jørgen Lowson betænkte ham ogsaa med 1500 Rdl. i sit Testamente. Om Søren Nielsens virksomhed som byfoged siger den senere stiftamtmand Jørgen Bille 1730: ”Byfoged udi Sæby er nogle og halvfjerdsindstyve år, haver ej nogen tid været meget lovkyndig, men passerer for en ærlig mand, på det nær hans svogre, som er tvende sønner og tvende døtres mænd, have bragt ham til at begå store fauter [fejl] ved rettens administration samt byen at håndhæve og gouvernere, som regeres så slet, at hans egne børn haver alle de midler og handel, som er ude i byen, og de andre borgere ej haver salt til et æg; videre end han og børnene vil unde dem. Byfogdens løn er, som andre betjenteres tjeneste, som betjener retten, så liden, at en fattig ærlig karl, som ville gøre ret, ej kan leve deraf, des årsage administreres retterne som rettens betjentere deres forstand og nødlidenhed for godt befinder.”  Der nævmes 12 børn fra dette ægteskab, heraf kender jeg følgende: 1. Karen Sørensdatter,  døbt 19.1.1684, Sæby, begravet 19.2. 1755 i Sæby. Gift 12. Maj 1716 med Farver Niels Lindam, f. 16..., d. Dronninglund i Novbr. 1762, begr. i Sæby Kirke. Hun havde Privilegium på Farveriet i Sæby, som hun vist fik foræret af sin gamle Slægtning farver Jørgen Jørgensen Lowzow (f. Sæby 1622, død Sæby 1716), der også testamenterede hende 500 Rdl.  Han var gift med  Karens farmors søster Mette Lauritsdatter Tamstrup, (f. 1627 i Sæby – begravet 27 okt. 1701 i Sæby). Han bekostede i 1695 reparationen og stafferingen af Prædikestolen i Sæby, udført af  Friderich Quantz,Maler   Foruden 1 Datter, død 1726, og 2 Sønner, der blev begravet i Sæby Kirke 1751, havde Lindams i hvert fald børnene Anne og Otto: Anne Lindam, f. 1724, død ca. 1764, gift med  Broder Brorson (1692-1778), sognepræst i Dronninglund. Broder Brorson (bror til salmedigteren og biskoppen H. A. Brorson), var biskop i Ålborg 1737-1778. Han havde tre sønner, der blev præster i Vendsyssel: Broder Brorson i Dronninglund 1749-1775, Oluf Nic. Brorson i Understed-Karup 1759-1766 og Hans Adolf Brorson i Ø. Brønderslev-Hallund 1769-1805. Der var vækkelse i Ålborg i biskop Brorsons tid. Otto Lindam, f. 1720, der 1768 blev Birkedommer ved Børglum Kloster Birk og boede i Vrensted som en velhavende Mand 2. Niels Sørensen, født 1686, døbt 31.3.1686, død 1762, begravet 5.4.1762 i Sæby - se nedenfor 3. +Otte Sørensen,  døbt 10.7.1689, Sæby, begravet 21.11.1690 1690, Sæby. 4. Otto Sørensen,  f. 12.4.1693, Sæby, Hjørring,   død 7.6. 1709, Soner, Norge  Otto Sørensen druknede ved Soner i Norge, hvor Broderen Niels Sørensen opsatte en stor Egetræs-Mindetavle, hvis Indskrift kan læses i »Personalh. Tidsskrift 5. IV. 246. 5. Søren Sørensen, døbt 11.10. 1695, Købmand i Sæby, død 29.3. 1741, Sæby. Købmand i Sæby, tog sit Borgerskab 1721 og var da Farversvend hos sin Svoger Niels Lindam. Han var nogenlunde velstillet og var 1735 ejer af byens eneste fartøj, en ret stor galiot, d.v.s. et sejlskib af hollandsk oprindelse, men almindelig udbredt i Nordeuropa og Skandinavien, dels som fragtskib, dels mere specielt til hvalfangst i det nordlige Ishav. Galioter forekom med to eller tre master med gaffelsejl, råsejl og stagsejl og havde et karakteristisk langt bovspryd. Skroget var fyldigt og havde agterspejl med vinduer. Galioter forekom mest udbredt i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Gift 1723 med Birgitte Kirstine Jensdatter Stenfeldt f. i Albæk Præstegård, døbt 11. el. 12. Okt. 1695, død 14. April 1767 på Lerbæk i Elling Sogn , Gravsten i Sæby Kirke.  Hun var Datter af Pastor Jens Hansen Stenfeldt og Marie Lauridsdatter Boye. 8 Børn. Heraf kendes kun: Karen Sørensdatter Severin. Født: 1732. Døbt: 14.5.1732, Sæby. Gift 11.6.1756 i Børglum med sin fætter Frederik Wirenfeldt (se nedenfor) . Død: 25.1.1799, Randers i en alder af 67 år. 6. +Birgitte Sørensdatter døbt 25.11. 1696, Sæby, Hjørring, begravet 16.2. 1698, Sæby. 7. Birgitte Sørensdatter, døbt 27.12.1698, Sæby, Hjørring, begravet 7.2. 1754, Sæby. Gift 1. gang med  købmand Peder Nielsen Kragelund (f. o. 1675, død 1729, begr. 24. Okt. 1729 i Saeby Kirke). I første ægteskab havde hun Datteren                       Barbara Pedersdatter Kragelund, døbt Sæby 19. 8. 1729, død i Sæby 5. 1. 1762. Birgitte var gift 2. gang 31. Jan. 1731 med Købmand Claus Ditmar Pedersen (Hoist) af Knivholt (1724), f. o. 1695, d. 5. April 1747, begr. i Kirken. I sidste ægteskab havde hun Sønnen, Købmand i Sæby Peder Kragelund Clausen, der ikke vilde betale for at få hende begravet i Kirken, hvad han dog kom til efter Stiftøvrighedens Resolution med mindst l Rdl.   Peder Kragelund Clausen (f. 1735) død på Lerbæk 1781, 46 Aar gl. og ejer i Hirsholmene efter Faderens Død 1747.             8. Oluf Sørensen,  døbt 13.10. 1700, Sæby. Skibsfører 1717. Kaldte sig Rolf Sibrand

9. Jacob Severin Sørensen [Jacob Merchant Sørensen Severin] (1691-1753) var storkøbmand i København og ejer af Dronninglund og Dronninggård i Vendsyssel. Jacob Severin blev født den 27. oktober 1691. Jacob gik i skole til han var 15 år. I en tidlig alder kom han til penge ved at gifte sig med den 40 år ældre Maren Nielsdatter, enke efter den islandske købmand Segud Langwagen og kom til at eje dennes forretning, der drev storhandel på Island og Finmarken  og senere hvalfangst ved Spitsbergen. Han blev godsejer da han ud over Island tilbød at at overtage handel og besejling af Grønland, da Hans Egedes Bergenskompagni blev opløst, og kongen ikke ønskede at varetage handelen mere. Han havde i nogle år handelsmonopol på Grønland, hvor han anlagde flere kolonier, bl.a. Jakobshavn, der nok har navn efter ham. Engang sendte han ”skikkelige bønderkarle” fra Hals og Dronninglund sogne op til Grønland, hvor de ved giftermål med grønlænderinder skulle skabe en ny og bedre race. Dette var bedre, mente han, end at overlade raceblandingen til ”de liderlige Holmens matroser”, som før opsendtes til grønlændernes forargelse.

Han blev en af Københavns 32 borgerrepræsentanter og formand for disse. Han omtales i Biografisk Leksikon.
Se mere på:  http://da.wikipedia.org/wiki/Jacob_Severin og på http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Jacob_Severin

Severin giftede sig anden gang i 1735 med Birgitte Sophie Nygaard af Resen (1704-1739). Datter af  Sognepræst i Resen (gra 1701) Peter Nielsen Nyegaard og Gjertrud Lisbeth Jersin. Om dem skriver Wiberg i sin præstehistorie:"Født i  Kbh. c. 1666; Far Skomgr.; Skibspræst til Ostindien ca. 1694, 1. gang gift med NN , Gouverneurens Dtr., som døde paa Hjemreisen; u. B.; 2. gang gift 27/7 01 med Gjertrud Lisbeth Jacobsdtr. Jersin af Kallundborg (hendes far blev Biskop i Stavanger), f. i Norge 10/11 80, † 8/8 16; 10 B., hvoraf 2 S., 6 D.; [† 16/7 1719; „en yndig og kjærlig Mand, hvis Omgang ikke gav tilkjende, at han havde været under Linien; hans anden Hustru ligesaa yndig og kjærlig“]. 2 Børn:

12. Jakob Severin Wirenfeldt (døbt 25.8.1723 – begravet 3.6.1808 i Mosbjerg). Forpagter på Skårupgård, overtog Lerbæk efter broderen Frederik Wiirnfelds død 1769. Han afstod i 1773 Lerbæk til sin mor Ide Marie Gesmell, efter hvis død gården købtes af Jørgen Braegaard, forpagter på Boller. Husmand i Elling.

Gift med Mette Thomasdatter Todberg (f. 1734 i Ø. Lisbjerg, Randers, døbt 26.11.1734 i Hjortshøj kirke, begravet 27.6.1809 i Mosbjerg). Datter af Thomas Pedersøn Todberg (o. 1687-4.3.1736, præst i Hjortshøj, Elev og Egå) og Anna Lucie Behr [eller Bähr] (f. o. 1700 i Hamborg, datter af Andreas Nicolai Bæhr og Anne Bæhr (født Thobüren) d. 1758 i Elling præstegård). 
     
     Mettes forældre havde 7 børn: 1) Thomas [Behr] Todbjerg, kapellan i Elling og Tolne 2) Andreas Todbjerg i Århus 3) Frederik Todbjerg i Norge 4) Marianne Todbjerg g.m. Christian 
     Ostenfeldt [i Sæby] 5) Nille Marie Todbjerg g.m. Ude Udsen, []forvalter] på Overgård [i Udbyneder sogn] 6) Anne Svends Todbjerg g.m. Frands [Testrup Michael Nielsen] Mygind, præst i
     Råbjerg 7) Mette Todbjerg g.m. Jacob irenfeldt [på Skårupgård i Tolne sogn].

Jakob Severin Munk og hans hustru boede ved folketællingen for Elling sogn i 1887 i Schoven i Elling. (se P.M. Rørsig: skoler, degne og skoleholdere i Vendsyssel I-II, 1953). I samme folketælling nævnes brorsønnen Nikolaj Severin Wiernfeld, der var forpagter på Bannerslund (se ovenfor). http://www.jens-ejgild.dk/taelling/elling1787.txt

Boede ved deres død i 1808 hos datteren Ide Marie og svigersøn Niels Kalmer i degneboligen i Mosbjerg.

Mette Todberg sad i uskiftet bo. Ved skiftet efter hende 19.12.1810 arver hendes 5 børn tilsammen 616 Rdl. Af hans børn kender jeg følgende 10:

• Niels Severin Wirenfeldt (ca. 1750-1807). Ejer 1.7.1787 af Skovgård i Skellerup. Han omtales ved folketællingen 1787 som 37-årig (Nygårds sedler)  Han havde i en del år ejet Skovgaard ved Hobro, men i 1797 købte han godset Hessel v. Lovns, som han dog – efter stridigheder med bønderne – solgte igen i 1799.
  
               
  Billeder fra Herregården Hessel ved Hvalpsund, som nu er herregårdsmuseum. Hessel ligger på Louns halvøen med udsigt over Limfjorden og er Danmarks eneste bevarede stråtækte herregård.
  
  I 1799 og købte han Aagaardsholm v. Thorum, Salling. 1805 udstedte han obligationer for 1100 Rigsdaler med pant i Aagaardsholm.  I 1807 lod han afholde auktion øver løsøre på Aagaardsholm. I 1801 ejede han en selvejergård i Lille Torum og omtales som  "formuende" (Nygårds Sedler).
  
  

Ågårdsholm som gården så ud i 1840. Ukendt maler. Oliemaling på pap. 47x32 cm. Det synes, som om der er en signatur, et sort ”S” nederst i højre hjørne. Uden datering, men på bagsiden af billedet er skrevet ”Aagaardsholm 1840” Gården fra syd over gårdspladsen, med storkerede på en af stuehusets skorstene.

På Ågårdsholm tjente omkr. 1800 Birgitte Andersdatter (ca.1782-1852), og hende gjorde Niels Severin gravid i 1803.  Men det ser ud til, at Niels Severin måske har villet sørge godt for hende, idet han nok har medvirket til hurtigt at fremskaffe en mand til hende, - Christen Henrichsen (1778-1842). De bliver gift 22.2. 1804, altså kun ca. fire måneder før Niels Christensen (Wirenfeldt) bliver født d. 15.6. 1804 , død 28.8. 1859. En historie på Facebook om, at præsten hjalp eller opfordrede Niels til brugen af Wirenfeldt er ikke usandsynlig, da han f.eks ved konfirmationen i 1820 stadig kun hedder Niels Christensen, mens han hedder Virenfeldt ved brylluppet i 1829 med Zidsel Kirstine Nielsdatter (f. 1.12. 1811 – død 6.12. 1876). De fik 10 børn, som alle har taget navnet til sig. (http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=19263.0).

Niels Severin fik "vielsebrev af uvedkommende præst" 2.3.1787 og bevilling (Mou Kirkebog) til stuebryllup 14.5.1787 med Karen Vraa [Wraae] Mollerup (f. ca.1755 på Østergård [Høstemark ?] i Fjellerup, død 28.9. 1839 i Skive), datter af Hans Nielsen Mollerup, til Østergaard (1726 - d. 15.2.1768 på Østergård, Kalø) og Anne Margrethe Thøgersdatter Lassen (f. maj 1734 i Høstmark, Mou, død 9.8. 1763 i Fjellerup). Hun boede i 1768 hos sin morbror P. Thøgersen Lassen til Egense. Arvede da 348 Rdlr. 1767 tillagdes der hende en arv. Arvede i 1768 2882 Rdlr. og 180 Rdlr. Boede 1771 hos sin morbror på Høstemark, arvede da 1112 Rdlr. Den 5.1.1776 fik hun og hendes søster Kristiane Mollerup kgl. bevilling på at være rådige over renterne af en dem tilhørende arv, for hver især omkring 5000 Rdlr., dog under kurators tilsyn. Karen Mollerup boede som enke i Skive og levede af sine midler. En søn:

• Hans  Wiirnfeld f. 1796, død Ringkøbing 21.9. 1830. Boede 1819 i Viborg. Fuldmægtig hos byskriveren i Ringkøbing.
  

• Anne Katrine Wiirnfeld,  f. Tolne ??. Tjente 1810 Næsted i Hjørring (ugift) (Nygårds sedler). Hun har formentlig været i huset hos distriktskirurg Wilhelm Næsted i Hjørring, der var enkemand med 5 børn.
  
  
• Ide Marie Wiirnfeld , f. Tolne 1756 - død 27.5. 1820. Var indtil sit ægteskab husholderske hos sin slægtning Niels Severin Munch på Rydhave. Gift før 1794 med Niels Kalmer
  [Calmer], f. ca. 1748. Informator [huslærer] på Ellinggård 1787, der tilhørte Niels Mollerup, morbror til Ide Marie W., så de unge har sikkert mødt hinanden her. 
  

  Ellinggård     

Niels Kalmer blev Degn i Mosbjerg 1790. Død 6.2. 1831. Ide Maries forældre døde i degneboligen i Mosbjerg 1808 og 1809.

• David Christian Severin Kalmer, døbt Mosbjerg 17.10. 1794
  
• Jakob Severin Kalmer, hjemmedøbt 4.12.1796
  
  
• +Et barn  hjemmedøbt 13.10.1759 Tolne, vist begr. 3.1. 1760
  
• Peiter AndreasWiirnfeld, døbt Tolne 12.4. 1761.
  
• +Katrine MarieWiirnfeld, døbt 1.12. 1762, vist begr. 3.5. 1763
  
• +Anne Lucie Wirenfeldt. Hjemmedøbt 14.12. 1764.
  
  
• Anne Svends  Wiirnfeld  f. Tolne, hjemmedøbt 2.1. 1766. Tjente i 1810 på Bøgsted (ugift).
  
  
• Jakob Christian Wiirnfeld, døbt 20.11 1767, begr. 8.7. 1773 (6 år).
  
• Anne Lucie Thomine Eriche Wirenfeldt. Hendes navn forkortes undertiden til Antomine Wirenfeldt. Født på Skaarupgaard, fremstillet i Tolne kirke 26.1.1769, død 3.4. 1823 i St. Hans sogn). 1788 var hun i Kornum Præstegaard, og forud for brylluppet opholdt hun sig på Ellinggård.  Gift 23.9.1798 i Elling m. Peder Christensen (f. 1756, døbt 1.1.1757 i Bindslev, Hjørring, d.1818), degn på Hirsholmene 1795-1798. Forflyttet som kordegn til Skagen 1798. Harreslev-Rakkeby 1809-1818. "Jævn indsigt men mådelige læregaver". Efter mandens død fik hun bevilling til at hensidde i uskiftet bo og døde i St. Hans Sogn 3. april 1823.
             
                                                                

Sidst opdateret 28.11. 2014