Til Forsiden

Marius Munks slægtsbog   Min fars søskende  Marius Munks erindringer  Bobergs slægtstavle  Navnet Munk  Kristoffer Munks efterkommere   Slægten Gesmell   Slægten Tamstrup   Slægten Rhuus   Slægten Wiirenfeld   Slægten Fædder   Slægten Leth   Slægten Spliid  Slægten Riber 

Niels Munch (1744-1815)
Udarbejdet af  Knud Erik Pedersen, bearbejdet af Marianne Munk

Niels Munch blev født i Børglum Sogn, Hjørring Amt i 1744.  Han døde den 6 marts 1815 på stedet Vindum Stenhuse i Vindum Sogn i Viborg Amt.  Han var søn af Søren Anker Munch og Anne Fædder. Hun var datter af Bertel Fædder (1692-1751), der var købmand i Horsens og døde som overretsprokurator i Horsens den 9. april 1751.

Niels Munch, der selv døde barnløs,  var den næstældste af 5 børn:

En stor arv

Niels Munch arvede (lige som sine søskende) som 12-årig en pæn sum efter sin mor, der døde i 1756. Anna Bertelsdatter Fædder - eller rettere hendes mand, da kvinder jo var umyndige - havde arvet Annas far, den hovedrige købmand og overretsprokurator i Horsens, Bertel Fædder i 1751, da han døde og efterlod sig i alt 12.520 rigsdalere.

Anna døde i barselsseng i december 1756, og den 7.1.1757 fik Søren Ancher Munch kgl. bevilling på at sidde i uskiftet bo med sine og sin afdøde hustrus fælles umyndige børn og på at skifte med samfrænder. (Jy.Reg.36,560, n4.4). Skifte ved samfrænder fandt sted efter særlig bevilling, når en efterlevende ægtefælle sad i uskiftet bo med umyndige børn og ønskede at holde skifte med dem, inden de var myndige. Samfrænderne, i reglen to, skulle være slægtninge af arvingerne.13.6.1757 holdes samfrændeskifte efter hans afdøde kone Anna Fædder. Arven var i alt 12.520 Rdl. Enkemanden arvede halvdelen 6260 Rdl., sønnerne fik dobbelt så meget som deres søstre, dvs. at de 3 sønner fik hver 1565 Rdl. og de 2 døtre hver 782 Rdl .

Det var rigtig mange penge, og det er interessant at forsøge at omregne dem til nutidskroner. Det er imidlertid ikke så let fordi der er forskellige måder at omregne rigsdaler på. Udregninger med tal fra 2002 (http://www.biblioteksvagten.dk/svar.asp?qaid=21078) giver følgende resultat:

Går vi ud fra kornprisen (kapitelstaksterne) svarer 1000 Rdlr. til 28.440 nutidskroner (i 2002). Dvs. at 12.500 Rdlr svarer til 356.000.000 kr. Går vi derimod ud fra Sølvprisen svarer 12.500 Rdl. til 252.500.000 kr. Det betyder at arven svarer til et beløb mellem 250 mio. og 350 mio. kr. i nutidskroner. Hvis vi vælger et gennemsnit på 300 millioner. kr. betød det for de enkelte arvinger, at arven blev fordelt således: Faderen: 50% = 150 milioner kr.  Hver søn 25% af resten = 37.5 millioner kr. Hver datter: 12,5% af resten = 18,75 millioner kr. - altså en anselig arv!

Med den arv i bagagen kunne Niels Munch begive sig ud i livet. Hans liv er forsøgt skildret ud fra de oplysninger, der er blevet samlet gennem Nygaards sedler og kirkebøger, er konstrueret nedenfor.

Hr. prokurator Niels Munch bliver ejer af Pinds Mølle som 26-årig

Midt i 1760-erne besluttede Christian den 7. at sælge sit ryttergods rundt i Danmark. I 1768 blev Skanderborg ryttergods solgt og kongen skøder Pinds Mølle ved Gudenåen i Sønder Vissing sogn til Friderich Zellermann. Pinds Mølle, som stammer helt tilbage fra 1434, var en del af ryttergodset. Købsprisen var 2346 rigsdalere. Da var Niels Munch 24 år. 4 år senere, 1772 bliver Niels Munch tituleret som prokurator, da Zellermann skøder Pinds Mølle til ham. Købsprisen kendes ikke ved overdragelsen.

Til venstre: 2 Billeder fra Pinds Mølle, som der ser ud i dag. Møllehuset er meget forfaldent, men på billedet til højre af Tarskov Mølle (ved Aarhus å) kan man danne sig et indtryk af, hvordan der kan have set ud i slutningen af 1700-tallet.

Hvordan Niels Munch uddannede sig for at blive tituleret som prokurator, kan være, at han har studeret jura og er blevet jurist i en ung alder.
Dette studium foregik under al sandsynlighed i København i årene omkring 1760.

En anden teori kan være, at Niels Munch har opholdt sig i Horsens, hvor hans forældre stammede fra. Der har han gennem en del år fået en uddannelse, der har kunnet bevirke, at han som 28-årig har kunnet titulere sig som prokurator.

Hans morfar, Bertel Fædder, var da han døde i 1751 overretsprokurator i Horsens, så der kunne være en forbindelse i det miljø omkring overretsprokuratoren, som har bevirket, at Niels Munch, måske efter sin moders død i 1756 var kommet til Horsens for at uddanne sig. Det kunne have været at gå på latinskole og senere blive skriver hos prokuratorefterfølgeren til hans morfar, Bertel Fædder. Eller det kunne måske tænkes, at Niels Munch har "været i prokuratorlære" hos sin mors familie i Horsens og der truffet sin kone, Christine Dorothea Ducke, som var født i Horsens, hvis familie bestod af regimentsskrivere og prokuratorer. Niels Munch var inde i miljøet, i prokuratorverdenen i Horsens.

Det formodes, at det var en mulig vej at gå for at nå frem til at kunne titulere sig som prokurator.

Da der bød sig en mulighed efter salget af ryttergodset i Danmark at erhverve sig fast ejendom, har Niels Munch set den mulighed med den arv han havde modtaget efter sin moder, Anna Fædder, at købe Pinds Vandmølle i 1772 og derefter gifte sig med en datter af Ducke-familien i Horsens, måske hos den familie, Niels Munch havde lært til prokurator.

Denne antagelse, betyder, at Niels Munch ikke har haft sin gang i København, men derimod i Horsens i sine familiære kredse omkring sin mors og fars familie. Moderens familie Fædder, overretsprokuratoren, Bertel Fædders familie og hans farfar, købmand Niels Jensen Munch.

Som prokurator og ejer af Pinds mølle findes der nogle sager tilgængeligt på Nettet, som han har haft med at gøre. Dog mest som formynder og kurator for børn, der har mistet den ene eller begge deres forældre.

Da disse sager har noget med skifter at gøre, - der i stor udstrækning er at finde digitalt- , kan der i andre instanser, retsprotokoller og lignende sagtens findes afgørelser, som Niels Munch har haft med at gøre. Spørgsmålet er blot at finde frem til disse protokoller!!

Ægteskaber

1. ægteskab:
Niels Munch giftede sig første gang med Christine Dorothea Duche den 3. august 1773. Christine Dorothes Ducke blev født  i 1737.  11.2.1780 fik parret kgl. konfirmation på et af dem oprettet testamente af 3.8.1779: den længstlevende skal beholde det fælles bo, men i tilfælde af nyt ægteskab betale til afdødes arvinger 4 rigsdaler. Dør hun først, skal hendes "hos os nu i huset værende" søster Kattrine Marie Duche have en del af hendes gangklæder, "som den, der uden løn har og endnu tjener os". (Jy.Reg.42.539, nr. 43). I 1799 giftede han sig med Engel Marie Nørlund. Hun døde i 1811 og kort tid efter giftede han sig med Maren Madsdatter. Hun var da 25 år og Niels Munch var 67 år. Maren Madsdatter giftede sig hurtigt efter Niels Munchs død i 1815 med en gårdmand fra Tapdrup ved Viborg. Hun blev stammoder til en familie, der har fortalt, at et skab, som er i familiens eje i dag, skulle have været Niels Munchs skab. Niels Munch efterlod sig ingen børn. Hun døde den 15 maj 1798 i Pinds Mølle og blev begravet 22. maj 1798 i Sdr. Vissing kirke i Skanderborg Amt. Der var ingen børn i ægteskabet.

2. ægteskab:
Den 25. august 1798 giftede Niels Munch sig i Dallerup kirke i Skanderborg amt med Engel Marie Madsdatter Nørlund (født 1757 i Vinding Sogn, Skanderborg Amt, død 1811). Sit andet ægteskab henlever han som gårdbeboer og prokurator i Gjern og Linaa sogne i Skanderborg amt.  Engel Marie døde den 20. august 1811 i Linaa sogn. Der var heller ingen børn i dette ægteskab.

Engel Marie (født 1757 i Vinding Sogn) var formodentlig datter af skrædder Mads Sørensen Nørlund i Bryrup. Ved folketællingen 1.7.1787 for Kørup, Tamdrup Sogn Nim Herred, Skanderborg Amt fremgår det, at Engel Marie Madsdatter (28 år) var tjenestepige hos præsteenken Else Busch (52 år). Hendes far Mads Sørensen Nørlund var født ca. 1730, gift 30.9.1755 i Bryrup Kirke med Kathrine Elsebe [Cathrine Elisabeth] Simonsdatter Bech af Møllehusene (født 1721 i Bryrup)). Hun var datter af kobbersmed Simon Bech (f. 1???, begr. 21.5.1754 i Bryrup), mester ved den nu nedlagte vandmølle Nørre Mølle (det nuværende Katrinedal) i Bryrup Sogn, som i første del af 1700-tallet var et af landets betydeligste kobber- og jernmanufakturer. Han var gift med Sidsel Markusdatter [eller Rasmusdatter?] fra Velling.

Om Engel Marie Madsdatter og hendes 29 år yngre halvsøster  Maren Madsdatter er det vanskeligt at se, hvorledes de var beslægtede, idet der optræder navne på 4 forskellige forældre. Måske kan der være tale om en plejesøster? I følge www.geni.com var Maren født 1780 i Bording som datter af skrædder Mads Christensen og Else Marie Mogensdatter og død 07-01-1853 i Tapdrup. Om halvsøsteren Engel Marie Madsdatter oplyses det samme sted, at hun var født 1857 i Vinding Sogn, hvilket er i overensstemmelse med andre kilder.  

På et tidspunkt sælger Niels Munch Pinds Mølle og flytter til en gård i Dalbye by, Skannerup Sogn. Ved Folketællingen i 1801 bestod Niels Munch's husstand af Niels Munch, der betegnes som procurator og gårdbeboer, hans kone Engel Marie Nørlund, dennes halvsøster Maren Madsdatter og tjenestefolkene Christen Pedersen (20 år), Laurs Olesen (12 år) samt tjenestepigen Birte Laursdatter (17 år).

3. ægteskab:
I 1811 døde Engel Marie Nørlund. og Niels Munch var nu enkemand for 2. gang. Hvordan skulle han som en ældre mand på 67 år klare sig? Engel Maries halvsøster, den da 25-årige Maren Madsdatter (født 1786). Maren boede sammen med ægteparret Engel Marie og Niels Munch og var velsagtens "ung pige" i huset, og den 14. 12 1811 blev Niels Munch  gift med Maren.

Men i Linaa sogn havde er udspillet der sig en dramatisk historie omkring Niels Munchs ægteskab med Maren Madsdatter, for Maren Madsdatter skulle have været gift med en anden. Der var blevet lyst til ægteskab for Maren Madsdatter med en gårdmand, Laurs Christensen Schou (født 23 november 1759, Død 13 marts 1835) i Linaa, hvis kone Maren Sørensdatter Lotterup (født 1774) var død i barselsseng den 27. juni 1811, og nu stod Laurs alene med 3 mindreårige børn.

Men inden vielsen kunne finde sted døde Niels Munchs kone Engel, og da han gerne vil giftes med Maren udtænker han en plan og får forpurret vielsen mellem den ulykkelige gårdmand og Maren Madsdatter. Hele handlingsgangen er at læse i Linaa sogns kirkebog for 1811 (opslag 243).

Dethar sikkert  ikke været velset i sognet og det har sandsynligvis været nødvendigt hurtigt efter brylluppet at finde et andet sted at bo, så valget blev formodentlig Stenhuse en lille landsby i Vindum Sogn. Der var måske også økonomiske årsger, for skønt Niels Munch som ung havde haft en god startkapital i sin mødrene arv, må han have formøblet sine penge. Og hvad han måtte have tilbage kan han som så mange andre have mistet ved statsbankerotten i 1813, hvor de gamle sedler – kurantrigsdaler – blev omvekslet til nye rigsbankdalere i forholdet 6:1.

Efter Napoleonskrigene 1807-14 var den danske stat kommet i en alvorlig penge- og finanspolitisk situation pga. store militærudgifter og svigtende toldindtægter under krigen. Efter 1810 blev krigsinflationen så voldsom, at der måtte gennemføres en drastisk nedskrivning af pengesedlernes værdi i forhold til sølv. Det førte i januar 1813 til en ny pengereform, hvor der blandt andet blev oprettet en ny seddeludstedende bank, Rigsbanken. Den fik tillagt bankhæftelsen, dvs. dækningen for de nye sedler. Bankhæftelsen var en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 pct. af værdien, som enten skulle indbetales til banken på én gang eller afbetales.

Alderdom

Niels Munch døde den 1.3.1815 som indsidder i Stenhuse, Vindum og blev begravet på Vindum kirkegård sydøst for Viborg.

Det må siges, at Niels Munch liv ikke har været så lykkeligt. Han fik ikke nogle arvinger, led under tidernes ugunst under krigene på Napoleonstiden, og trods den gode start det tegnede til for ham, endte han med at måtte henleve sine sidste år sammen med Maren Madsdatter som fattig indsidder i Stenhuse. Indsiddere boede ikke i et selvstændigt hus, men i en stue hos en gårdmand eller husmand eller lejede et – ikke selvstændigt – hus af ham. Eller var en af de syge eller gamle stakler på landet.